K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Kampen mod lægekonsulenter. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=4125)

Stella 27-02-2009 17:40

her er en sag hvor det er åbenlyst at personen er et offer for en lægekonsulent......EN rådden sag...fyldt med smøl og løgn ...man har villet nakke damen. Det er klart ulovligt.

http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/arti.../AAS/768771321

Syv gange arbejdsprøvning var ikke nok for kommunen

37-årige Mette Villesen mister sit fleksjob efter afgørelse i ankestyrelse.

f Hans Henrik Pedersen og John Pedersen
[email protected]

Efter syv gange arbejdsprøvning og vurdering af de kommunale myndigheder i først Rougsø fra 2002 - og siden i den nye Norddjurs Kommune - ender 37-årige Mette Villesen nu på kontanthjælp efter Jobcenter Norddjurs har måttet opgive at få afklaret hendes arbejdsevne.

Det bliver resultatet efter Norddjurs Kommune har fået ændret den afgørelse, hvorefter Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Midtjylland i februar sidste år tilkendte Mette Villesen retten til et fleksjob.

10 spørgsmål

Vi bringer her de 10 spørgsmål som Jobcenter-chef Karen Skau og socialdirektør Kenneth Koed Nielsen er blevet bedt om at besvare:

1. Hvis ansvar er det, at Mette Villesens arbejdsevne ikke er blevet afklaret efter syv gange arbejdsprøvning-/vurdering over de seneste seks år?

2. Kan Mette Villesen risikere at skulle ud i en arbejdsprøvning nummer otte, ni og 10 før hendes arbejdsevne er afklaret?

3. Har Norddjurs Kommune fået den klare principafgørelse man ønskede, da man ankede sagen til Den Sociale Ankestyrelse? En afgørelse der klart og utvetydigt tilkendegiver timetal for hvornår man er berettiget til et fleksjob?

4. Hvorfor har Norddjurs Kommune ikke indhentet og fremsendt den psykiatriske lægeerklæring da ankesagen skulle behandles i Den Sociale Ankestyrelse?

5. Finder Norddjurs Kommune, at erklæring fra psykiatrisk overlæge er uden betydning for afgørelsen af, hvorvidt Mette Villesen er berettiget til et fleksjob?

6. Er det et udtryk for god og redelig forvaltningsskik. at man indhenter og fremsender to nye lægeskøn fra lægekonsulenter til ankesagen, når man på samme tid undlader at indhente og fremsende erklæring fra psykiatrisk overlæge, hvis konklusion modsiger et af de væsentligste argumenter fra kommunens side i ankesagen?

7. Er det i overensstemmelse med god sagsbehandling, at kommunal sagsbehandler/faglig koordinator anvender udtryk som »spille skuespil« og »borgers selvdiagnosticering« i notat udarbejdet i forbindelse med anken og fremsendt til Den Sociale Ankestyrelse?


8. Kontrollerer Norddjurs Kommune altid ved personlig henvendelse, at alle afgørelser fra Beskæftigelsesankenævn og lignende instanser for at sikre, at ankeinstansen ikke har været inhabil i sagsbehandlingen?


9. Vil der som følge af Mette Villesens sag ske ændringer i den måde som Norddjurs Kommune håndterer sager om fleksjob?

10. Hvad har Norddjurs Kommune tænkt at foretage sig i forhold til Mette Villesens kritik af, at erklæring fra psykiatrisk overlæge ikke har været forelagt Den Sociale Ankestyrelse - argument om at kommunen håndplukker materiale, der alene støtter kommunens syn på sagen?

buster 27-02-2009 21:47

tja, det beviser jo desværre kun endnu engang at kommunen gør nøjagtig som det passer dem.

Iflg lovgivningen er der jo intet max for hvor mange gange arbejdsprøvninger, antal timer mm.!
Iflg lovgivningen MÅ kommunen udvælge hvad de har lyst til, for at oplyse en sag!

Jeg bliver mere og mere overbevist om at skal man gøre sig nogen forhåbninger overhovedet, som ganske almindelig borger, ja så må man slet og ret holde sin sagsbehandler ansvarlig for vedkommendes handlemåder ergo:
politianmeldelse evt civilt søgsmål.

Jo flere der siger fra og stiller vedkommende til direkte ansvar -lidt a la lig med når jeg har et navn så er jeg et menneske, ikke kun et nr/sag - ja så kan man jo håbe på at de vågner op på et tidspunkt.
De kan jo selv risikere at være den der sidder på den anden side af bordet!

Indrømmet, det kræver styrke men omvendt rundt, hvad er alternativet?

Stella 25-03-2009 18:39

vibeke Mannicke forkvinde for kommunalt ansatte læger
 
Syntes I skal læse denne lægekonsulents mening om os " hadefulde patienter"

http://www.laeger.dk/portal/page/por...d=98&event=vis

Når man læser hende får man sgi fornemmelsen af at man har ret om lægekonsulenter ! Magen til hadefuld tone hun udviser her er ikke en læge værdig !

Stella 25-03-2009 18:46

Madam skrapsen eller madam blid...

FIRMAETS MAND.

http://www.dr.dk/P1/Dokumentarzonen/.../03/000024.htm

Stella 27-03-2009 17:39

Citat:

Som det siges i en udtalelse fra en lægekonsulent: »Da klienten ikke vil medvirke til yderligere undersøgelse og behandling, kan klienten ikke længere være berettiget til at oppebære sygedagpenge«.
Her ses et typisk eksempel på at en lægekonsulent udtaler sig om Ydelser...og intet om sygdommen...det er netop det vi gerne vil protestere imod Vibeke Mannicke

læs det hele her fra 2005 ...så intet har ændret sig og alt er lammet af frygt for de syge...:o

http://politiken.dk/boger/faglittera...icle128835.ece

Benny Gerhard 23-06-2009 10:38

MAIL fra Jytte

Citat:

Jytte Hestbech til mig
19. jun.

Kære Benny
Godt at se, at du stadig er aktiv. Jeg har heller ikke opgivet endnu, men har en træt periode, og så får jeg intet gjort.
Imidlertid går jeg i gang nu.
Juristen, som kom med indlægget ved konferencen den 18 marts, har bekræftet på en mail, at hun sagde, at lægeloven gælder alt lægeligt arbejde. Da jeg så spurgte videre, skrev hun, at hun ikke havde tid til at gå videre med sagen. Altså ikke noget med at stå frem.
Men jeg vil spørge forskellige advokater, og så vil jeg skrive en kronik, og en advokat skal skrive et par linier, så medierne ikke kan sige, at jeg tager fejl.
I kronikken ville jeg gerne skrive hvor mange gange der har været en forespørgsel til sundhedsministeren, dengang han hed Løkke Rasmussen, om de "administrative læger". I lighed med den Line Barfod sendte afsted for godt 1 år siden.
Måske har der slet ikke været nogen. Kan du finde ud af det på nettet?
Altså efter 2001?
Kh Jytte
Hej Jytte

Det er ikke lykkedes mig at finde noget endnu. Men måske andre kan!

Læs dette

Råb op og sig stop!
Lægers ytringsfrihed i krise. http://www.k10.dk/showthread.php?t=7543

zuza 23-06-2009 11:38

Lars Løkke var OGSÅ Indenrigsminister.

Indenrigsministeren er kommunernes minister.

Det hedder sig, at det er kommunen, der er ansvarlig for lægekonsulenten.

Det kan så undre, at Indenrigsministeren IKKE griber ind, når vejledningen "fortolkes" forkert.

Citat:

Jyllands-Posten, 17. marts 2004, JPKøbenhavn, forsiden af Laurits Nansen

I Glostrup har en kommunal lægekonsulent frarådet socialforvaltningen at give førtidspension og andre ydelser til 18 borgere. Det er imod Socialministeriets retningslinjer, og Glostrup Kommune vil derfor behandle sagerne igen.
Denne sag kender vi jo, men problemet fortsætter jo.

Spørgsmålet er så: Hvorfor har INGEN Indenrigsministre grebet ind?

Borgen skal jo holde øje med, at den lovgivning, de laver, overholdes.

I andre sager er man jo hurtig til at gribe ind med yderligere lovgivning... endda med tilbagevirkende kraft (hvis de kan slippe af med det).

:kram:

lyslys 25-06-2009 08:38

Ja, kommunerne er jo Indenrigsministerens ansvar. Hver gang man forsvarer, at lægekonsulenterne ikke skal leve op til, at alle skal behandles lige, uden persons anseelse, og at de er fritaget for at udføre deres arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed, så er der altid en der tilføjer, at kommunerne tilser, at lægerne opfylder disse betingelser, for det skal alle kommunale medarbejdere. Hos lægekonsulenterne sker det bare ikke via Lægelov og Lægeløfte!
Men det er bare endnu en grov manipulation. Jeg har aldrig nogensinde hørt om, at en borger, der følte sig snydt af en lægekonsulents vurdering, fik rettet op på tingene ved at klage til kommunen.
Sidste år skrev jeg til Gladsaxe kommune, at det var deres ansvar, og de svarede mig som om det var en ny og spændende ide, som de ville lægge i en "Gode ideer kasse".
Både mit brev og Gladsaxe kommunes svar kan I se på min hjemmeside, www.jyttehestbech.dk
hvor I også kan se Sundhedsministerens svar på et brev jeg skrev til ham. Og I kan se hvordan det gik med de politianmeldelser, som jeg indgav for overtrædelser af Lægeloven.
Jeg vil nu alliere mig med en advokat, for at få dokumenteret, at jeg har ret i min opfattelse af Lægeloven.
Hej Jytte

lyslys 25-06-2009 08:56

I indlæg nr 249 skriver ZUZA om artiklen i Information, hvor der stod om læger i forsikringsselskaber, som om folk med sundhedsforsikringer kom i klemme. Det havde journalisten misforstået. Jeg havde haft kontakt med hende om lægekonsulenterne, og da de jo også sidder og danner grundlag for, at man kan snyde folk efter ulykker, så de ikke får så meget i erstatning, eller ingenting, så nævner jeg også deres rolle i forsikringsselskaber. Men jeg tror slet ikke der er lægekonsulenter i forbindelse med de fradragsberettigede sundhedsforsikringer. Det handler jo om folk, som er i arbejde, og som økonomisk ikke er helt i bund, så de får den perfekte behandling.
Journalisten havde så travlt, at hun ikke kunne fordybe sig i det jag fortalte hende. Da jeg så på nettet, at hun havde misforstået hvad jeg havde fortalt, skrev jeg under "kommentarer" efter artiklen, at hun ikke havde forstået dybderne i bedrageriet med lægekonsulenterne.
Det var ærgerligt, at en avis som Information har en så stresset og uengageret medarbejder.
Kh Jytte

zuza 26-06-2009 00:11

Lægekonsulenters rolle bliver her præciseret på en ny og lidt anderledes måde.:confused:

Det er da 3 gyser-kommentarer om lægepapirer i det offenlige.:eek:

Citat:

Spørgsmål nr. 281:

”Er det ministerens opfattelse, at det er den senest foreliggende vurdering der bør ligge til grund for afgørelsen af en sag – og dermed også den foreliggende sag?”





Endeligt svar:

Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges til, hvilken lægelig vurdering, der bør lægges til grund for vurderingen af en konkret sag.



Jeg kan som beskæftigelsesminister ikke kommentere den konkrete sag. Jeg har bedt Arbejdsskadestyrelsen om en generel udtalelse, og Arbejdsskadestyrelsen oplyser følgende.



”Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen vil ofte indhente lægelige oplysninger til sagens behandling, men myndighederne er ikke bundet af de vurderinger, som lægerne måtte komme med.

Myndighederne er berettiget og forpligtet til at foretage en selvstændig vurdering af sagens lægelige oplysninger.

Det betyder eksempelvis, at man ikke altid lægger vægt på den seneste lægeerklæring, hvis en anden lægeerklæring ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger må anses for mere retvisende.”





Venlig hilsen









Inger Støjberg
http://www.ft.dk/samling/20081/almde...616/699249.HTM

:kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:16.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension