|
Kommune ville tvangsfjerne nyfødt, inden personalet skulle på juleferie
https://web.24syv.dk/audio_clips/302...6TP6TGB5EO0j4s
En socialrådgiver fra Frederiksunds Kommune bad Hillerød Hospital om at sætte en gravid kvinde i gang med fødslen, så kommunen kunne nå at tvangsfjerne den nyfødte, inden personalet gik på juleferie. Anna Munch Endnu en grotesk børnesag udfolder sig - denne gang i Frederikssund Kommune. En sagsbehandler har forsøgt at få hospitalet til at sætte en mors fødsel i gang, så de kunne tvangsfjerne barnet inden de gik på juleferie. Men det havde de slet ikke lovhjemmel til, så nu er mor og barn sammen og bor hos en plejefamilie. Jeg har læst hele kommunens indstilling til Børn og Unge-udvalget i morgen. Det er skræmmende læsning, fyldt med diffuse anklager, fejl og lovbrud. Vi følger sagen tæt - så følg med! Hilsen Peter :evil: |
Åh ja, det er selvfølgelig for Sofies skyld
https://www.facebook.com/photo/?fbid....1175287499035
Den undersøgende journalistik går ofte, og med rette, op i systemer, FE, ministerier, ansvar, mink, men måske sjældent menneskers liv. Dette er ét af de mest opsigtsvækkende dokumenter fra en offentlig forvaltning, jeg nogensinde har set. Hold nu fast: Personalet i Frederikssund Kommune skal på juleferie. Kommunen har lukket. Men der er et problem. En kvinde skal føde et barn. Det barn vil kommunen gerne fjerne ved fødslen. Men desværre skal fødslen ske, mens vi har ferie. Mens kommunen er lukket. Så hvad gør vi? Vi skriver en mail om det mest følsomme, grænseoverskridende, indgribende, der findes - at tage et barn fra sin mor - og vi beder om, at ét hospital giver de medikamenter, der kan igangsætte en fødsel, så tvangsfjernelsen kan se, uden at det går ud over vores juleferie. Jeg håber, at mennesker med ansvar i dette land tager disse ting alvorligt. Læs. Lyt. 24syv. Anna Munch har historien. Se mindre Hilsen Peter :evil: |
»Vi aner ikke, om vi tvangsfjerner de rigtige børn«
https://www.berlingske.dk/kronikker/...HVkvlIZ3FOdMbA
Anna Munch Heydorn, undersøgende journalist, 24syv Tilliden til vores retssamfund forsvandt med whistleblowerens indrømmelse: »Vi aner ikke, om vi tvangsfjerner de rigtige børn« »Jeg troede kun, at man fjernede børn fra deres familier, hvis de blev omsorgssvigtet. Et år senere står det klart, at ingen er beskyttet mod statens ultimative indgriben i familielivet,« skriver undersøgende journalist på 24syv Anna Munch Heydorn om sit arbejde med tvangsanbringelser i Langeland Kommune. Omkring en måned inde i min afdækning af alvorlige lovbrud i tvangsanbringelsessager i Langeland Kommune på 24syv, modtog jeg en besked, der ikke har forladt mig siden. En kvindelig læge skrev til mig, at hun selv havde oplevet Langeland Kommunes sagsbehandling på nærmeste hold. Ikke som fagperson – men som genstand for kommunens ulovlige forvaltning. Kommunen mente, at en underretning fra den eksmand, hun var i konflikt med, skulle udmønte sig i månedlange pædagogiske observationer af hende og hendes tre måneder gamle spædbarn. Beslutningen blev taget på baggrund af en times hjemmebesøg, hvor sagsbehandlerne synes, at spædbarnet, som ifølge den kvindelige læge sov under stort set hele besøget, »virkede passivt i kontakten«. Nægtede moren de pædagogiske observationer, var næste skridt tvangsfjernelse, blev det antydet. Hun fik efterfølgende tilkendt fuld forældremyndighed i retten og bor i dag i Nordsjælland med sin søn, hvor hun også praktiserer. »Det er fire år siden nu, men jeg tænker dagligt på sagsbehandlerne,« skrev hun. »Selv som veluddannet og uden problemer med økonomi, misbrug eller lignende, var jeg ved at miste mit barn.« For flere af de langelandske familier, hvis historier vi har bragt på 24syv, blev det ikke kun ved truslen om tvangsfjernelse. https://24syv.dk/episode/langelands-...oGkv01bT3SCFPA Min forestilling om, at man selv som ressourcestærk samfundsborger er effektivt beskyttet mod statens indgriben i familielivet, er for længst bristet. Falske diagnoser og journalfusk Det hele startede med Sandie Hansen og hendes nu otte-årige tvillingesønner. https://24syv.dk/episode/fejlagtige-...geland-kommune I 2021 fik Sandie Hansen en belastningsreaktion og bad derfor kommunen om midlertidig hjælp med sine børn. Langeland Kommune kvitterede ved at tvangsfjerne dem. Sandie Hansen var ikke i tvivl: De var tvangsfjernet ulovligt, og hun havde dokumentationen, der beviste det. Så jeg gik i gang med at sammenligne kommunens journaliseringer med lydoptagelser, dokumenter fra tidligere kommune og lægefaglig dokumentation, og det bekræftede, hvad Sandie Hansen påstod: At sagsbehandlerne konsekvent ikke blot ændrede, men forfalskede oplysninger i hendes sag. Sandie Hansen, som af alle omkring sig blev beskrevet som en kompetent og omsorgsfuld mor, blev af Langeland Kommune portrætteret som en svært psykisk syg kvinde med skizofreni, panikangst og personlighedsforstyrrelsen borderline. Det passer bare ikke. https://24syv.dk/episode/fejlagtige-...geland-kommune Den fejlagtige skizofrenidiagnose var for længst blevet afkræftet. Prædikatet panikangst erkendte kommunen senere er decideret »urigtig«. Tilbage stod en knap 15 år gammel borderlinediagnose, hvis symptomer ifølge en psykiater var milde og aftagende, men det var Langeland Kommune uenige i. I en lydoptagelse fortæller en daværende sagsbehandler Sandie Hansen, at hun virker »meget borderline«, fordi hun »ikke helmer, før hun får et svar« på, hvorfor kommunen træffer beslutninger, som den gør. Afgørende møder stod noteret i sagen, men havde aldrig fundet sted. Jeg fandt sågar positive beskrivelser af hendes forældreevner fra en tidligere kommune, som var udeladt i sagsmaterialet om børnenes tvangsfjernelse. Sagen var langtfra enestående. Sebastian Jensen, der havde fået tvangsfjernet sin søn på grund af skolevægring, havde også fået indskrevet fejlagtige psykiatriske diagnoser i sin sag. https://24syv.dk/episode/langeland-k...ringelsessager I Christina N’s tilfælde byggede hele sagen på en børnesamtale med hendes mindreårige søn, som borgmesteren senere erkendte var opdigtet. https://24syv.dk/episode/langelands-...rud-i-bornesag Og i Marianne Madsens sag måtte hun ikke få udleveret sin fem-årige søn efter en tvangsundersøgelse på et børnehjem. I stedet blev politiet tilkaldt, og hun måtte forlade stedet uden barnet, i strid med loven vurderer en uvildig advokat. I midten af marts 2022 udkom det første af over 40 radioindslag på 24syv om det, der af sagkyndige siden er blevet kaldt en af de største socialretlige skandaler i nyere tid.https://24syv.dk/episode/den-hvor-an...geland-kommune Langelands SF-borgmester, Tonni Hansen, nægtede, at kommunen havde et problem med forvaltningen og afslog derefter i flere måneder at stille op til interview med 24yv. https://24syv.dk/episode/langeland-b...in-forvaltning Men til lokalmedierne fastholdt han, at lovbrud i børnesagerne var »en skrøne«, og at kommunen ikke ville genåbne de børnesager, vi løbende kunne dokumentere, var forvaltet så ulovligt, at eksperter mente, der i flere tilfælde var tale om embedsmisbrug. https://www.tv2fyn.dk/langeland/borg...jernelsessager Fra Langeland til resten af landet Så snart de første programmer ramte æteren, eksploderede min indbakke med henvendelser fra forældre og organisationer i hele landet. Der tegnede sig et mønster: 1) Enlige forældre er særligt i risiko for at få anbragt deres børn, viser en forløbsundersøgelse fra VIVE. Det er ofte i forbindelse med en konfliktfyldt skilsmisse, fremgår det af flere af de sager, jeg har indsigt i. For eksempel når en tidligere partner underretter kommunen, ofte ubegrundet, om den andens forældreevner. 2) Tre gange så mange børn med autisme bliver tvangsfjernet som børn uden. Det viser Socialministeriets egne tal. Ofte efter i årevis at være blevet nægtet relevant hjælp, specialskoleplads eller udredning fra kommunen, ifølge Autismeforeningen. Her beskytter hverken social status eller beskæftigelse. Både juristen og førtidspensionisten er udsat, hvis deres barn har en diagnose. 3) Har du selv været i kontakt med psykiatrien, kan og vil det erfaringsvist blive brugt imod dig i en anbringelsessag. Uagtet at diagnosen er forældet, eller man ingen symptomer har. Som en af Ankestyrelsens whistleblowere sagde til 24syv: Hvis du har den »forkerte« diagnose, og din sag kommer for Ankestyrelsen, så får du ikke dine børn hjem igen. 4) Har man selv været anbragt som barn, har kort skolegang, eller står udenfor arbejdsmarkedet, er man i særlig risiko for at få anbragt sit barn, viser forskning fra VIVE. https://www.vive.dk/media/pure/15215/4503480 5) At børn primært bliver fjernet på grund af forældres overgreb eller misbrug er en myte. Udtræk af data fra Danmarks Statistik viser, at seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene blev angivet som anbringelsesgrundlag i 5,6 procent af alle iværksatte anbringelsessager i 2021, mens misbrug hos forældrene stod for godt 4,8 procent. https://www.statistikbanken.dk/ANBAAR10 Kendsgerningerne gjorde dybt indtryk på mig. Over foråret 2022 begyndte jeg at få hjertebanken, hver gang der lå en samtykkeerklæring eller forældrekursusinvitation i min søns garderobeskab i børnehaven. Jeg fik tilknyttet en krisepsykolog, men jeg kunne ikke stoppe afdækningen. Der måtte findes et svar på, hvordan det her kunne ske, uden at myndighederne greb ind. Det store myndighedssvigt Svaret fandt jeg hos borgernes vigtigste klagemyndighed, Ankestyrelsen, der har som selverklæret mål at »styrke retssikkerheden for borgerne« i kommunalsager. https://ast.dk/om-ankestyrelsen/visi...on-og-strategi I sommer kunne vi så dokumentere, at Ankestyrelsen stadfæster kommunens afgørelse i 99 procent af de tusindvis af anbringelsessager, de behandler. Samtidig har Ankestyrelsen, selvom den har beføjelserne, ikke sanktioneret én eneste kommune i over ti år, hvor de har behandlet cirka 500.000 af borgernes klagesager. https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/20...e-i-alle-sager I november stod tre whistleblowere fra Ankestyrelsen så frem på 24syv og forklarede, hvordan fejlbehæftede anbringelsessager kan slippe forbi Ankestyrelsens kontrol. Som tidligere beskikkede medlemmer gennem sammenlagt 20 år havde de truffet afgørelse i tusindvis af tvangsanbringelsessager. https://24syv.dk/episode/den-hvor-an...angsfjernelser De oplevede, at Ankestyrelsens jurister konsekvent forkastede forældres dokumentation som værende »partisk«, uanset hvor legitim den var. Kommunens udsagn var til gengæld »uvildige«. Desuden blev mange af de tvangsfjernede børn beskrevet med det, som whistleblowerne kalder »klokkeklare« symptomer på autisme eller ADHD. Men de måtte ikke bede kommunerne om at udrede børnene for at vurdere, hvorvidt forældrene overhovedet var skyld i børnenes mistrivsel, for »Ankestyrelsen må ikke være udgiftsdrivende for kommunerne«. http://www.nb-social.dk/2022/11/24/w...ngsfjernelser/ »Vi aner ikke, om vi tvangsfjerner de rigtige børn,« konkluderede Peter Halager Nielsen, tidligere næstformand i Landsforeningen for Autisme og beskikket medlem af Ankestyrelsen gennem otte år. Han bekræftede dermed det, som forældre, advokater og interesseorganisationer har vidst i årevis. Anbringelser som socialpolitisk eksperiment Nu, knap et år efter vi indledte vores afdækning af Langeland Kommunes lovbrud, er de første uretmæssigt tvangsfjernede børn genforenet med deres forældre. Ankestyrelsen konstatede i november, at kommunens sager var så behæftet med lovbrud, at de alle skal genåbnes. Imens efterforsker politiet kommunens og SF-borgmesterens ageren i sagerne, efter Liberal Alliances socialordfører, Katrine Daugaard, politianmeldte begge parter. https://24syv.dk/episode/langelands-...-politianmeldt Afdækningen har resulteret i flere samråd, understøttet lovforslaget om en forvaltningsdomstol og ført til en række partiers løfte om at kulegrave området. Men spørgsmålet er, om de initiativer vil ændre på det, landets politiske ledelse allerede har vidst i årevis. For Rigsrevisionen har senest i 2020 kritiseret Social- og Indenrigsministeriet for siden 2006 at have vidst, »at en betydelig andel af anbringelsessagerne ikke levede op til lovens centrale krav til sagsbehandlingen«. Ministeriet har heller ikke undersøgt, om anbringelser overhovedet lever op til det politiske mål om at give børnene et bedre liv. I Sverige har man til gengæld sammenlignet børn, der bliver anbragt permanent i plejefamilie med deres søskende, der vokser op hos de biologiske forældre. Konklusionen var klar: Børn, der bliver fjernet fra familien, begår mere kriminalitet, er hyppigere på førtidspension og har en fire gange så høj dødelighed som deres søskende. Den kendsgerning har tilsyneladende ikke påvirket vores statsminister, Mette Frederiksen, der i nytårstalen 2020 udtalte, at »flere udsatte børn skal have et nyt hjem, tidligere end i dag«. I dag er antallet af tvangsadoptioner mere end tredoblet på tre år, skrev Jyllands-Posten i december. Næsten dobbelt så mange børn er tvangsanbragt i dag som for ti år siden. Regeringen er nu på vej med det storstilede initiativ »Barnets Lov«, som den juridiske tænketank Justitia har advaret om vil forringe børns retssikkerhed yderligere. For nylig tiltrådte en ny socialdemokratisk socialminister, der i et radioprogram med det gamle 24syv har sagt, at hun godt kan forestille sig at anbringe tre gange så mange, som er anbragt i dag, eller et sted mellem 40.000 og 50.000 børn. Hvorfor gør myndighederne det her? Forskellige eksperter har forskellige svar. Men én ting har der været bred enighed om: Når landets øverste politiske ledelse ønsker flere anbringelser, så bliver der lyttet. Ikke mindst ude i landets familieafdelinger. Kun tiden vil vise, om også de langelandske familiers historier bliver hørt. Anna Munch Heydorn er undersøgende journalist ved 24syv Langeland Kommune har fået mulighed for at svare på den kritik, der rejses i kronikken, hvilket kommunen har takket nej til. Hilsen Peter :evil: |
Åbent brev om Barnet Først: Derfor er det en ommer!
Bør læses i sin helhed med meget fakta
https://www.mikaelhertig.com/aabent-...3g0Lk1JO7u3Okc Mikael Hertig Privat seniorforsker, cand. scient., pol Aarhus University 1982 orcid.org/0000-0002-0533-0231 Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskid 1982 Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83 Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85 Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87 Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90 DSB- Økonomikonttoret 1990-92 IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999 IT-revisor ISACA 1999-2000 Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003 Diskettedrevslås Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15 Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17 Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17 Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016 Folkepensionist Jeg har skrevet et langt brev til Socialminister Pernille Rosenkrantz Theil og til Folketingets Socialudvalg. Du kan læse teksten her. Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil Socialministeriet Sendes per mail & Folketingets Socialudvalg Sønderborg, 24. Januar 2023 Vedr. Barnets Lov / Børnene Først Generel Indledning Hermed opfordrer jeg til, at den berammede gennemførelse af lovprocessen vedr. Barnets Lov udsættes, indtil udformningen af fremtidens familieadskillelser kommer i bedre overensstemmelse med anerkendt videnskabelig viden og et kommende systems overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-ons artikel 6 og 8 om retten til et familieliv og fair rettergang i forbindelse med tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen. Nedenfor følger nogle nedslagspunkter, som jeg tillader mig at henlede opmærksomheden på. Dette brev har – af hensyn til dokumentationen – snarere karakter af en lang artikel. Havde jeg været artig, ville jeg have vedlagt dokumentationen som et bilag A. Når jeg ikke gør det, skyldes det formodningen om, at indholdet er kontroversielt, samtidig med, at det ligger mig i den grad på sinde at få dette budskab frem. Resumé Dette lange brev til dig, Pernille Rosenkrantz-Theil er ment som en indtrængende opfordring til at stoppe arbejdet med at få vedtaget “Barnets Lov” lige nu. For mig virker den som et hastværksarbejde, udarbejdet af en kerne af kustoder og embedsmænd – alle sikkert med en slags gode viljer, men uden den indsigt og viden, som ser på verden fra familernes side. Som jeg ser det, lider hele projektet af store mangler. Dels – hvilket jeg ikke kommer nøjere direkte ind på senere, – præges det af den tendens til individualisering af alting, de senere år har været plaget eller præget af, dels kastes væsentlige retsgarantier og garantiforskrifter over bord til ære for, hvad der til tider opleves som en nulfejlskultur, der har forplantet sig op igennem hele systemet, inklusive den afkortede behandling af tvangsfjernelsessager ved byretterne. Den første hovedanke handler om alle de systemfejl, der skyldes et meget stort svælg mellem videnskabeligt indhentet og dokumenteret viden på den ene side og administrativ praksis, inklusive fx. autoriserede psykologers deltagelse som rekvirerede i forældrekompetenceeksperter på den anden. Et godt eksempel på den manglende viden og indsigt består i, at konceptet “barnets tarv” som det eneste hovedtema. Det går igen i slogans som “Barnets Lov” og “Børnene Først” Det blev forladt i flere amerikanske stater for omkring 30-40 år siden, fordi det overskygger lige så relevante andre aspekter. Populært sagt kan “Barnets Tarv” bruges som en spar fem, der på et hvilket som helst tidspunkt rydder bordet for alle andre hensyn. I USA ændredes praksis, da ledende psykologer på universitetsniveau forlangte, at alle de traumer, som en anbringelse uden for hjemmet under alle omstændigheder påfører både barn og dets forældre, altid skal indgå som den første vægt i regnestykket, og at der kun skal anbringes, hvis en risikovurdering tegner til, at barnet vil lide væsentligt mindre under en anbringelse end ved at blive i hjemmet. Vi fjerner i i Danmark i gennemsnit dobbelt så mange børn som vore skandinaviske broderlande. Det gider ingen diskutere. Uvidenheden på området ser ud til at fortsætte ufortrødent. Således har ingen hæftet sig ved, at en kendt forsker på området har beteg-net systemet som et “ukontrolleret eksperiment”. De for de fleste berørte borgere uforståelige styringssystemer ICS og DUBU har indarbejdet direkte fejlspecificerede påstande på videnskabeligt nveau, idet systemerne i deres teknik lægger vægt på, om en moder eller fader selv har lidt under en hård opvækst eller ej. Vi ved, at der ingen sådan kausalitet er. Enpige med en hård opvækst bliver som regel til en god og kærlig mor. Der er en ubetydelig overhyppighed, men intet belæg for, at en mor bliver dårligere som mor af selv at have været anbragt som barn. (Sjov logik, iøvrigt. Man kunne jo vende argumentet modsat.) Der er slet ingen analyser i Danmark, der sammenligner de børn, der underrettes om, med alle andre børn. Kort sagt ved vi ikke, om der er børn udenfor populationen, der måske burde have været anbragt, og om det ikke som i de andre nordiske lande ville have været bedre at undlade at anbringe omkring halvdelen af dem, der bliver anbragt. Det ligner en selvkørende mekanisme, der frikender sig selv, fordi de folk, der er interessenter i systemet, jo selv oplever sig som drevet af gode viljer. For det andet er systemet og dets indretning præget af betydeligt svækkede retssikkerhedsgarantier. De såkaldte garantiforskrifter, der i et demokratisk samfund navnlig er til for at beskytte borgerne mod vilkårlig forvaltning, lever i realiteten slet ikke op til de grundprincipper og normer, der gælder i et demokratisk styret samfund, funderet på magtens tredeling og beskyttelse af borgeren mod vilkårlig selvtilstrækkelig forvaltning. Borgeren efterlades ubeskyttet. Tvangsfjernelse er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv, Men samtidig gælder i vid udstrækning også her artikel 6 om fri rettergang, der sidestiller forældrenes retsstilling overfor forvaltningen med en tiltalt i en straffesag. Det vil indebære, at der stilles betydeligt flere ressourcee til rådighed for forældre og børn, end vi gør i Danmark. Jeg opfordrer dig til at se på forholdene i Tyskland, hvor tvangsfjernelser (der arbejdes ikke med “frivillige” anbringelser) afgøres ved uafhængige domstole, og hvor reglen om, at den samme dommer eller domsmand ikke må sidde og forsvare sine gamle afgørelser i et væk. Reglen om dommeres inhabilitet gælder. Jeg bemærker, at “friviilig anbringelse” i den danske udgave ser ud til i 90% af tilfældene er afgivet under trusler og derfor bør erklæres ugyldige. Derfor bør systemet lægges om, så alle sager behandles i organer, hvor sagkundskaben, både juridisk og psykologisk, i ligeligt omfang stilles til rådighed for parterne . Endelig overhoder ingen af de kommuner, jeg har besøgt, på noget tidspunkt GDPR’s bestemmelser om berigtigelse. Tværiimod benægter de, ophæver simple påstande til vurderinger eller undlader at svare på henvendelser. Jeg beder dig og Socialudvalget se nøje på enne henvendelse, der også vil blive publiceret. Venlig hilsen Mikael Hertig Hilsen Peter (y) og TAK til Mikael Hertig |
Tak, til Tante Berlingske for deres interesse for et sygt system
https://www.berlingske.dk/ledere/ber...-boernesagerne
Berlingske mener: Opdigtede diagnoser og fejl på fejl. Nu må børnesagerne tages fra kommunerne Klare lovbrud og grove fejl i massevis præger kommunernes tvangsfjernelser af børn. Retssikkerheden for både børn og forældre skal styrkes, og opgaven med at afgøre sagerne skal fjernes fra kommunerne og lægges over til familieretssystemet. Da Sandie Hansen i 2021 fik en belastningsreaktion og henvendte sig til Langeland Kommune for at få midlertidig hjælp til sine tvillingesønner, reagerede kommunen ved at tvangsfjerne børnene på ulovligt grundlag: Kommunen forfalskede oplysninger i hendes sag, opfandt psykiatriske diagnoser og henviste til møder, der aldrig havde fundet sted. Langeland Kommune har også i flere andre sager indskrevet fejlagtige psykiatriske diagnoser og opdigtet børnesamtaler. https://www.berlingske.dk/kronikker/...istleblowerens Mange andre kommuner har brudt loven og begået grove fejl i behandlingen af børnesager. Senest bad sagsbehandlerne i Frederikssund Kommune om at få sat en fødsel i gang, så de kunne nå at tvangsadoptere barnet, før de gik på juleferie, og Frederiksberg Kommune måtte sidste år sige undskyld til 363 familier, der havde været udsat for grove lovbrud i deres tvangsfjernelsessager. https://24syv.dk/episode/kommune-vil...e-pa-juleferie samt https://www.berlingske.dk/metropol/e...-born-nu-siger Antallet af tvangsbortadoptioner er mere end tredoblet på tre år, og andelen af tvangsanbragte blandt de anbragte børn er i stor stigning. https://jyllands-posten.dk/indland/E...giske-familie/ samt https://www.berlingske.dk/politik/me...este-ti-aar-er Naturligvis er der børn, der har bedst af at blive fjernet fra deres forældre. Det er der ingen, der bestrider. Men for langt de fleste børn og forældre er netop forholdet til hinanden det allervigtigste i deres liv, og derfor bør de offentlige myndigheder være meget varsomme, når de stiller sig imellem. Retssikkerheden for både børn og forældre bør være lydefri. Sådan er det desværre langtfra i dag. Både Rigsrevisionen, Ankestyrelsen, Advokatsamfundet og den retspolitiske tænketank Justitia har kritiseret retssikkerheden i tvangsfjernelsessager. Adskillige kommuner er blevet afsløret i klokkeklare lovbrud og meget grove fejl i sagsbehandlingen, og alligevel er der ingen konsekvenser: Ankestyrelsen stadfæster 99 procent af kommunernes afgørelser i anbringelsessager, og styrelsen har i over ti år – hvor cirka 500.000 af borgernes klagesager er blevet behandlet – ikke én eneste gang sanktioneret en kommune. https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/20...e-i-alle-sager samt https://web.24syv.dk/audio_clips/293745 Regeringen er på vej med den længe ventede »Barnets Lov«, som dog ifølge flere høringssvar ikke vil løse problemerne. I stedet bør man gøre op med det helt grundlæggende dysfunktionelle system. Kommunerne lever tydeligvis ikke op til deres ansvar og bærer samtidig så mange forskellige kasketter, at man som borger aldrig rigtig ved, om socialrådgiveren er ven eller fjende. Har man som forælder brug for hjælp, må man vide, at kommunen både kan bevilge støtte til dit barn og fjerne det fra dig med tvang. Kasketterne flyver også rundt i luften, når kommunen både behandler sagen, laver indstilling og træffer afgørelse. Vi bør simpelthen fjerne opgaven med at afgøre sager om tvangsfjernelse og tvangsbortadoption fra kommunerne og i stedet lægge den i hænderne på dommerne i familieretssystemet – en løsning, som Justitia længe har anbefalet. Emnet vedrører os alle, både konkret og principielt. Konkret, fordi tvangsfjernelser ikke kun sker i familier med vold og misbrug – det er kun tilfældet i cirka ti procent af sagerne – og fordi antallet af underretninger med den skærpede underretningspligt er steget eksplosivt de senere år. Flere og flere forældre er altså i risikozonen. Principielt fordi det handler om forholdet mellem borger og stat. Vi taler ofte om det trygge velfærdssamfund, men vi glemmer, at det også kan være utrygt med så enorm en stat som den danske, hvis man som borger kommer i klemme og står alene over for det svimlende offentlige system. AMALIE LYHNE Tak til Anna Munch, Amalie Lyhne og Tante Berlingske Hilsen Peter :evil: |
Barnets lov
Facebook
UllaElisabeth Folmer “Som en tyv om natten…” Anna Munch har begået en utrolig journalistisk, juridisk og etisk bedrift; hun har kritisk belyst borgerens manglende retssikkerhed i mødet med det offentlige/kommunen/Staten. Men vi er langt fra i sikkerhed! For mens danskerne gør klar til at samles på pladsen foran Christiansborg for at kæmpe for Store Bededag - Så er der i baggården gang i en voldsom eskalering af tvangsfjernelser; ikke af arbejdsdage, men af børn. Og hvilke børn, tror du? Mens vi påråber vores tilkæmpede rettigheder på den danske model for arbejdsmarkedets parter og Børnenes Statsminister har sendt en Væbner ud, der lover at se på hele socialområdet og sågar at vende det på hovedet - Ja, så har Børnenes Statsminister gang i, ganske stille, at åbne en helvedesport for retssikkerheden: Børnenes Lov Et helvede for børn, forældre og familien som institution, hvor kommunerne (smukt pakket ind i fin retorik) anspores og gives magt til tidligere og flere tvangsfjernelser af spædbørn og børn og samtidig reduceres barnets, forældres og familiens retssikkerhed uhyggeligt. ⚖️ Der er AKUT behov for en Forvaltningsdomstol ⚖️ #retssikkerhed #retsstat #forvaltningsdomstol #nejtilbarnetslov Du kan læse udkastet til behandling ‘Barnets Lov’ i linket https://sm.dk/Media/6375633659765546...gnm-YGH3zLWjFs Aftaletekst Børnene Først Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er enige om reformen ”Børnene Først”. Alle børn har ret til en god start i livet. Derfor skal vi hjælpe sårbare og udsatte børn og familier bedre. Vi skal sørge for, at hjælpen gives tidligere og med den rette indsats fra start. Børns mistrivsel skal opdages og tages hånd om så hurtigt som muligt, så vi kan sætte ind med de rigtige indsatser, før problemerne vokser sig for store, og barndommen er gået. Og så vi husker, at det betaler sig at investere i mennesker. For det enkelte barn, der får en tryg start og en kærligt opvækst, for familierne, der får den hjælp, de har brug for, og for samfundet. Aftalepartierne er enige om, at vi vil hjælpe flere af de mest udsatte børn og unge tidligere og bedre end i dag. Der er i dag rigtig mange familier, der får forebyggende hjælp. Den hjælp skal vi holde fast i, men der er behov for, at vi bliver langt bedre til at hjælpe de mest udsatte børn. For udsathed skal ikke gå i arv, og vi vil sikre, at færre udsatte børn bliver udsatte voksne. Det kræver, at udsatte børn og deres familier opdages i tide og hjælpes ud fra princippet om den rette hjælp til den rette tid. En anbringelse er i den sammenhæng ikke sidste udvej, men kan være den rette forebyggelse for de mest udsatte børn. Med en ny Barnets Lov ønsker partierne at stadfæste et tidssvarende børnesyn, der både i lovgivning og praksis skal sikre, at børn ses i deres egen ret, får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets stemme får større betydning i sagsbehandlingen. Børns retssikkerhed skal prioriteres, og de skal opleve et børnevenligt system, der møder dem med en målrettet og sammenhængende indsats. Udsatte forældre skal have bedre og tidlig hjælp, og de forældre, der får anbragt deres barn og kan spille en god rolle i barnets liv, skal have støtte til det. Aftaleparterne er enige om følgende centrale temaer: Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier Færre skift og mere stabilitet Barnets Lov – flere rettigheder til børnene Bedre kvalitet i anbringelserne Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed Godt ind i voksenlivet Fra aftale til virkelighed Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier Aftalepartierne er enige om, at ingen børn i Danmark skal vokse op i hjem med omsorgssvigt. Alle forældre elsker deres børn og ønsker det bedste for dem, men ikke alle forældre er i stand til at give deres børn den tryghed og basale omsorg, som deres børn har brug for. Vi svigter som samfund børnene, når vi ikke hjælper dem og deres familier og stopper omsorgssvigt, misbrug og vold. Børn har kun én barndom. Den kan ikke gøres om. Aftalepartierne vil give alle børn ret til at vokse op i en tryg og kærlig familie. Aftalepartierne konstaterer, at kommunerne de seneste år har haft et stort fokus på den forebyggende hjælp til udsatte børn og familier. Således er kommunernes forbyggende hjælp til børn ml. 0-22 år steget med over en tredjedel fra 2013-2019. Vi skal fortsat sætte ind med en tidlig og forebyggende indsats til familien, når det er det rette for barnet. Men det kan ikke stå alene. For at vi sikrer de mest udsatte børn i Danmark, hvis forældre ikke kan varetage omsorgen, kræver det, at vi styrker indsatsen for de mest udsatte børn, der i dag hjælpes for sent og for dårligt. Flere børn og unge skal have den rette hjælp og for de mest udsatte et nyt hjem, og de skal have den tidligere end i dag. Den rette hjælp i tide til hele familien Aftalepartierne er enige om at sikre en bedre og tidligere indsats til de mest udsatte børn og familier. Familiens problemer, ressourcer og støttebehov skal belyses grundigt, så børn og forældre får den rette indsats i tide og kvaliteten i sagsbehandlingen styrkes. Når et barn bliver anbragt uden for hjemmet, så skal vi sørge for en bedre og mere helhedsorienteret screening, udredning og indsats til hele familien – også søskende og forældre. Når et barn anbringes, fordi forældrene ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet, vil barnets søskende i udgangspunktet også være i en sårbar situation i hjemmet. Vi skal sikre, at søskende til anbragte børn ikke risikerer at ’gå under radaren’, ligesom vi skal støtte forældrene bedre. Så forældre, der med den rette hjælp og støtte kan blive i stand til at varetage omsorgen for deres børn, eller som har behov for hjælp til at håndtere deres situation, også får bedre hjælp. Obligatorisk søskendeundersøgelse Hvis et barn anbringes, fordi forældrene ikke kan tage ordentligt vare på det, skal kommunen have pligt til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af alle hjemmeboende søskende under 15 år med henblik på at vurdere, hvorvidt de også har behov for en indsats, og hvad den i givet fald skal bestå i. Unge over 15 år har en alder, der gør, at de lettere selv kan bede om hjælp, hvis de har brug for det. På baggrund af det grundige arbejde med de hjemmeboende søskendes sager kan der igangsættes familiebehandling eller anden støtte i hjemmet, ligesom der også vil kunne være søskende, hvor der vil være behov en anbringelse. Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at iværksætte en børnefaglig undersøgelse, hvis det er åbenlyst, at barnet trives og ikke har behov for støtte, men så skal kommunen begrunde sin vurdering. Følg-og-forklar princip Aftaleparterne er endvidere enige om at indføre et følg-eller-forklar-princip i sager om anbringelse uden samtykke med baggrund i omsorgssvigt fra forældrene, som indebærer, at hvis kommunen vælger ikke at anbringe alle børn under 15 år i en søskendeflok, skal den forklare hvorfor. Ligesom det vil være afgørende, at der her redegøres for hvilke andre forebyggende indsatser, der i så fald tages i forhold til såvel barn som familien. Det skal altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns behov. Børn og unge-udvalget kan alene sige ja eller nej til kommunens indstilling og ikke fx bede forvaltningen om at oplyse sagen yderligere, hvis barnets behov ikke er oplyst godt nok. Det kan i sidste ende betyde, at barnet ikke får den støtte, der er brug for. Børn og unge-udvalget skal derfor underrette Ankestyrelsen, hvis begrundelsen for ikke at anbringe én eller flere søskende giver anledning til en bekymring for, om konkrete søskende får tilstrækkelig hjælp og støtte. Børn og unge-udvalget får dermed en klar handlemulighed i sager, hvor de er bekymrede, i modsætning til i dag, hvor de alene kan afvise sagen. Ankestyrelsen kan vælge at benytte sin kompetence til at gå ind i sagen af egen drift og beslutte, at et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, eller at en kommune skal tage andre initiativer over for barnet eller den unge – og familien. Obligatorisk forældrehandleplan Aftalepartierne vil samtidig sikre støtte til forældrene i sager, hvor et barn er anbragt uden samtykke pga. omsorgssvigt, og hvor der er søskende, og dermed flere børn i familien, der potentielt er i en sårbar position. Her er behovet særligt stort for at sætte målrettet ind med hjælp til hele familien og til at arbejde målrettet med forældrene, herunder også for at understøtte et bedre samarbejde om indsatsen og tryggere og mere stabilt samvær. Handleplanen for forældrene eller begrundelsen for ikke at iværksætte den skal vedlægges indstillingen til børn og unge-udvalget. Kommunerne skal således forpligtes til altid at fastsætte en forældrehandleplan for støtten til forældrene i disse sager om meget udsatte børn og familier. Kommunen kan dog undlade at fastsætte en forældrehandleplan, hvis det er åbenlyst, at det er unødigt, men så skal det begrundes og fremgå af sagen. Med den nye samlede indsats for hele familien sikres bedre og tidligere indsatser til børn og forældre med støttebehov i familier, hvor et barn er anbragt uden for hjemmet, fordi forældrene mangler forældrekompetencer eller har andre alvorlige udfordringer. Samtidig sikrer forslaget den ekstra tid til sagsbehandlingen omkring familien, så socialrådgivere og psykologer har mulighed for et grundigt fagligt arbejde rundt om hele familien. Aftalepartierne bemærker, at forældrehandleplanerne også er vigtige i ikke-obligatoriske sager jf. afsnit nedenfor: Gode relationer til anbragte børns forældre, søskende og bedsteforældre. Styrkelse af børns retssikkerhed ved second opinion, når anbringelser afvises eller ændres For at styrke børns retssikkerhed i sager om anbringelse uden samtykke er aftaleparterne enige om at indføre en second opinion, hvor Ankestyrelsen altid skal underrettes, når der ikke er enighed i børn og unge-udvalget om at igangsætte eller opretholde en anbringelse uden samtykke. Ankestyrelsen kan så tage sagen op af egen drift, hvis Ankestyrelsen vurderer, at der er behov for det. Der skal være opsættende virkning i forhold til opretholdelse af anbringelser, mens Ankestyrelsen behandler sagen, med mindre særlige forhold taler imod, fx mistanke om vold eller overgreb m.v. på anbringelsesstedet. Udbredelse af familiehuse i hele landet skal give udsatte forældre bedre støtte i forældrerollen og give anbragte børn og unge adgang til en tryg børnebase Forældre, der med den rette støtte og vejledning kan blive gode forældre, skal have bedre hjælp. Derfor er aftalepartierne enige om at understøtte udbredelsen af familiehuse i hele landet, så der i familiehusene kan gives støtte og vejledning til sårbare småbørnsforældre og kommende forældre, derer usikre og ikke selv har gode rollemodeller at spejle sig i. Det gælder særligt de forældre, der selv har været anbragt, og som mangler gode rollemodeller i forældreskabet. Familiehuset kan med fokus på det tidligt forbyggende arbejde rumme indsatser fra sundhedsområdet, såsom fx jordemoderkonsultation, men også gruppebaserede indsatser som fx sorggrupper, netværksgrupper og forældrekurser ved fx familieterapeuter eller psykologer. Endelig kan der bygges bro til andre indsatser i kommunen fx jobcenteret, civilsamfundsorganisationer mv. Der etableres ansøgningspuljer til kommunerne, hvor kommunerne kan søge om at få støtte til etablering eller udvidelse af familiehuse. Puljerne betyder, at der er penge til at oprette familiehuse i hele landet, og aftalepartierne lægger vægt på en geografisk spredning. Kommunerne skal som en del af ansøgningen beskrive, hvordan de – i det omfang det er relevant – vil samarbejde med civilsamfundsorganisationer på området. Aftaleparterne vil efter den første puljes udmøntning årligt få forelagt en status på udbredelse og geografisk dækning, indtil alle puljer er udmøntet. Herudover kan der, som led i puljen til familiehuse, også søges midler til at etablere eller udbygge en social døgnvagt som en del af kommunernes generelle sociale arbejde, jf. afsnit om én indgang nedenfor. Derudover skal der være mulighed for at få støtte til at tilknytte ”børnebaser” til familiehusene for anbragte børn og unge, så disse børn og unge understøttes i at skabe relation og netværk, med inddragelse af civilsamfundet. Børnebaser kan være fysiske mødesteder, hvor anbragte børn kan mødes med andre anbragte børn. Her skal de have mulighed for, at skabe faste relationer til voksne, danne netværk og opleve genkendelighed sammen med børn og unge i samme situation. Vi skal forebygge omsorgssvigt og give den rigtige indsats fra start Vi skal stå på børnenes side, så snart vi opdager svigtet. Det gør vi ikke, hvis vi starter nederst på ”indsatstrappen” fremfor at give den rigtige indsats fra start. For eksempel ser nogle kommuner en anbringelse som absolut sidste udvej og et tiltag, der først tages i brug, når alle andre muligheder er udtømte. Aftaleparterne er enige om, at udsatte børn skal have den rigtige hjælp fra start – også når en anbringelse er dét, der vurderes at være det bedste for barnet. Der er allerede i den eksisterende lovgivning, som bl.a. udspringer af Barnets Reform, en intention om at sikre barnet både en tidlig og tilstrækkelig indsats, og vægte barnets tarv over hensynet til forældrene. Det skal indskærpes. Derfor vil parterne tydeliggøre i lovgivningen, at en anbringelse for nogle børn kan være den nødvendige indsats til at forebygge mistrivsel, og at anbringelse dermed kan være den rettidige indsats. Støtte for hele familien – flere og bedre familieanbringelser Indsatsen til børn i meget udsatte familier skal starte langt tidligere. Allerede under graviditeten kan det sundheds- og socialfaglige personale ofte identificere, hvilke forældre der vil få svært ved at drage omsorg for deres nyfødte barn. Med en familieanbringelse støttes familierne i deres konkrete udfordringer – eksempelvis fremme børnenes trivsel, understøtte relationen mellem forældre og børn og styrke forældrenes forældrekompetencer – til gavn for både børn og forældre. Derfor giver aftalepartierne støtte til, at fem til seks kommuner i samarbejde med Socialstyrelsen kan udvikle én indsats for familieanbringelse af hele familien. Udviklingen sker i regi af Social- og Ældreministeriets Strategi for udvikling af sociale indsatser, mhp. at målrette og systematisere udviklingsarbejde på det sociale område samt sikre vidensdeling så alle kommuner kan få gavn af de deltagende kommuners erfaringer. Fordi vidensgrundlaget om familieanbringelser er begrænset, er der desuden behov for at foretage en afdækning af eksisterende viden på området forud for udviklingen. Bedre muligheder for fleksibel støtte og ophold for udsatte børn Vi skal blive meget bedre til at sikre fleksible muligheder for udsatte børn og unge, der kan få brug for en pause hjemmefra i perioder. På den måde kan udsatte børn og unge blive boende i deres biologiske familie, men samtidig få den nødvendige støtte, når sådan en fleksibel model er bedst for barnet. Det skal være tydeligt, at et fleksibelt ophold både kan være i en plejefamilie eller på en døgninstitution, og kan strække sig fra en til to dage til to til tre uger af gangen, ofte i forbindelse med weekender og ferier. Ordningen skal sikre, at kommunerne kan fastsætte de nærmere rammer i samarbejde med barnet, så opholdet tilpasses den enkelte og løbende kan justeres. Samtidig skal formålet med ordningen vendes om, så det ikke handler om at aflaste familien eller plejefamilien, men at det i stedet er barnets behov, der er udgangspunktet for ordningen. Derudover er parterne enige om at gøre op med stigmatiserende sprogbrug, og derfor ændres navnet fra et aflastningsophold til et ”støtteophold”. Osv osv osv. Hilsen Peter med 3 børnehjem 3 plejefamilier og 7 skoleskift bag mig på 2 år og dermed en erfaring, som siger mig at kun en konsekvens via en Forvaltningsdomstol med sanktioner vil virke. I dag bruges der trusler om fjernelse af dine børn hvis ikke du indordner dig Trusler om fjernelse af børn https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307 Ankestyrelsen Tilsynet er stoppet med at bruge deres sanktioneret, dagbøder ved ulovligheder fra 2013 Det kommer ikke til at virke, kære politikere. Lad os aldrig glemme historien: Slagelsepigerne Bornholm-sagen Vejle-sagen Rebild-sagen Esbjerg-sagen: Ny Brønderslev-sag: Brønderslev-sagen Sønderborg-sagen Tinglev-sagen: Videbæk-sagen Tønder-sagen 32 anmeldelser uden reaktion fra kommunerne Mern-sagen Odense-sagen Hvor den traditionelle stammedans ved håndvasken blev udført. Ansvaret, var som et vådt stykke sæbe, som ingen ejermand havde. Efterfølgende så vi den private rådgivningsforening KL Kommunernes Landsforening rådgivning til sine 98 medlemmer, når misbrugte, svigtede børn, nu som voksne anlagde sag imod de berørte kommuner, for at få oprejsning. Her var ansatte klar i mælet i sin rådgivning til kommuner der groft svigtede, de udsatte børn. Samme private forening Kommunernes Landsforening, som nu skal være med i Høringsrunden til Mette Frederiksens nye politiske projekt . CITAT” Kommunerne Landsforening`s rådgivning til de stakkels kommuner: KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver : »NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«” CITAT slut |
»Det er dyrt at anbringe et barn i 18 år.Det er stort set gratis at bortadoptere det
Jamen, det kører præcis, som Mette Frederiksen kræver det.
https://jyllands-posten.dk/indland/E...R4bsry3poSv51w Antallet af tvangsbortadoptioner er steget markant på få år, og Institut for Menneskerettigheder og en juraekspert i social- og familieret kritiserer lovgivningen samt kommunernes praksis. Børnene og forældrenes ret til familieliv tilsidesættes, lyder det. Lille Mathias fødes til en svær start på livet. Som barn af en mor med misbrug og perioder som hjemløs – og tre ældre børn anbragt uden for hjemmet. Og en meget ung far. Kun en uge gammel bliver han anbragt i familiepleje, men hvor skal han tilbringe resten af sin barndom? Og skal han have kontakt til sine biologiske forældre? Institut for Menneskerettigheder bruger lille Mathias som eksempel på, at et stigende antal helt små børn tvangsbortadopteres og dermed afskæres fra kontakt til deres ophav. Og det er meget problematisk, mener instituttet. Hilsen Peter :evil: |
Frederikssund Kommune bruger fejlagtige diagnoser til at tvangsfjerne et barn
Anna Munch :kram:
https://web.24syv.dk/audio_clips/304...mR1VSf_Hexybwo Sofie Dalgaard fra Frederikssund blev chokeret, da hun fandt ud af, at kommunens sagsbehandlere i en mail til Hillerød Hospital bad om at få igangsat hendes fødsel, så de kunne nå at tvangsfjerne hendes barn INDEN sagsbehandlerne gik på juleferie. Et alvorligt lovbrud og dybt uetisk, sagde eksperter til 24syv, da vi bragte historien forrige uge. Nu viser det sig, at Frederikssunds sagsbehandlere også har givet Sofie forældede og fejlagtige psykiatriske diagnoser i indstillingen om at få tvangsfjernet hendes barn. Et et “misbrug” af psykiske diagnoser, potentielt brud på Menneskerettighedskonventionen, handicapkonventionen og serviceloven, siger eksperter i dagens program. Gæster: Per Vendsborg, overlæge i psykiatri og fagkonsulent i Psykiatrifonden Trine Schultz, professor i sociralret ved Juridisk Institut hos Aalborg Universitet Sofie Dalgaard, mor til tvangsfjernet barn. Vært: Ida Gaunø Tilrettelæggere: Anna Munch Heydorn August Stenbroen Camilla Michelle Mikkelsen Producer: Maria Asmine Dam Redaktør: Mille Ørsted https://www.facebook.com/photo/?fbid...=a.55190966189 Først forsøgte Frederikssund Kommunes sagsbehandlere at få hospitalet til at sætte Sofie Dalgaards fødsel i gang, så de kunne tvangsfjerne hendes barn, inden kommunen skulle på juleferie. Det lykkedes ikke. Til gengæld lykkedes det at få tvangsfjernet hendes nyfødte søn en måned senere. Men i dag kan vi afsløre, at kommunen har brugt forældede psykiske diagnoser og fejlagtige psykiatriske konklusionen i indstillingen om få tvangsfjernet hendes søn - helt uden lægefaglig evidens. Blandt andet skriver kommunen hele otte gange i den børnefaglige undersøgelse, at Sofie har ADD. Men den diagnose er blevet afkræftet så sent som i 2022. Jeg har bedt både en overlæge i psykiatri, professor i socialret og Institut for Menneskerettigheder om at vurdere sagen. Og det ikke blot et brud på loven, men i strid med Menneskerettighedskonventionen og ligebehandlingsloven at misbruge fejlagtige diagnoser. Kommunen er gået i flyverskjul, og borgmesteren vil ikke stille op til interview. Lyt med - det her har betydning for alle mennesker, der har oplevet at blive diskrimineret på baggrund af gamle diagnoser. Lyt med - på Reporterne, 24syv: Hilsen Peter :evil: |
Dit forældreskab kan annulleres med et pennestrøg – det er velfærdsstatens tyranni
Dit forældreskab kan annulleres med et pennestrøg – det er velfærdsstatens tyranni
Middelklassen er blevet hevet ind i den virkelighed, der før var forbeholdt de mest ressourcesvage og kriseramte borgere. Det er en brat opvågning og et epokeskift i forholdet mellem stat og borger, skriver Anne Sofie Allarp. https://www.berlingske.dk/kommentato...estroeg-det-er Det mest forandringsskabende samtalerum er den samtale, der foregår mellem mødre. Retail-branchen er fascineret og grundangst, for den ved, at når et givent produkt først har fået en nedadvendt tommelfinger af en gruppe mødre et sted i Danmark, er det et spørgsmål om dage, før det har konsekvenser for produktionen. Kan tomlen omvendt vende opad til et givent produkt eller design, er lykken gjort. Samtalen over barnevognen eller ammepuderne eller en latte nede i parken eller ved hentetid i børnehaven drejer sig om hormonforstyrrende stoffer, sovemønstre, fritidsaktiviteter og skolevalg. Men de senere år har der føjet sig et nyt emne til dette samtalerum: Underretninger til kommunen og den medfølgende implicitte trussel om tvangsmæssig adskillelse af forældre og børn. Det er nemlig ikke længere noget, der sker for de allermest udsatte i dette samfund. Efter Lars Løkke i 2018 med et bredt flertal indeholdende Socialdemokratiet indførte den skærpede underretningspligt, er antallet af underretninger eksploderet. Antallet af årlige underretninger ligger mellem 130.000 og 140.000 fordelt på knap 80.000 børn. Lægger man disses forældre til, så er det skønsmæssigt flere hundredtusinder borgere, der årligt er genstand for en undersøgelse af deres familieliv fra det offentliges side. Derfor går snakken mellem mødre i disse år. For hvad gør man, når kommunen retter sit blik mod dig og din familie og samtidig lægger sablen på bordet? De ressourcestærke mødre ved godt, at de skal have en advokat i baghånden, og de ved også, at al kontakt med kommunen er fuldstændig afgørende for, hvordan sagen udvikler sig. Kommunens observationer ses nemlig gennem hele sagen for værende den objektive sandhed. Dysfunktionelt ikke-vred »Du må ikke være vred. For Guds skyld, ikke være vred.« Det er et af de bedste råd i omløb og helt centralt i den omsorgspostulerende dysfunktion forvaltning og borger imellem. Uanset hvad, må borgeren ikke stå vredt på sin ret. Dernæst skal man erklære sig »samarbejdsvillig« og »overrasket«. Den vrangvillige borger er ikke systemets kop te, det er klart. Så opstår der hurtigt »samarbejdsvanskeligheder«, og derfra kan kommunen jo blive nødt til, i barnets interesse forstås, at gribe til tvang eller såkaldte »obligatoriske tilbud«. Jeg har kendskab til en håndfuld af sådanne sager i min omgangskreds, for med den skærpede underretningspligt, trusler om fængselsstraffe imod lærere og pædagoger for at undlade at underrette og med skridsikker magt til »Børnenes Statsminister« og hendes parole om at tvangsfjerne flere tidligere er en underretning til socialforvaltningen blevet hvermandseje. Middelklassen er blevet hevet ind i den virkelighed, der før var forbeholdt de mest ressourcesvage og kriseramte borgere. Det er en brat opvågning og et epokeskift i forholdet mellem stat og borger. En langt bredere kreds af borgere forstår nu instinktivt og på rygmarven, hvad det vil sige at kæmpe imod et system, der har absolut og – at dømme efter de mange grove fejl i anbringelsessager – en grad af vilkårlig og skødesløs magt over din familie. Nu er »vi« »dem« Det er ikke længere noget, der ikke angår »os«. Derfor hiver det i vores nervesystem, når vi hører om flygtninge fra det danske sociale system i lande omkring os. Flygtninge ved navn Hansen og Jensen, der nu bor i Tyskland og Polen, der vel at mærke ikke fjerner børnene. Eller når vi hører om en nybagt bedstefar, der løber med den nyfødte fra fødegangen for i desperation at forsøge at give familien en chance for at være sammen. En familie, der nu risikerer straf for at »bortføre« barnet. Eller når vi læser om kommuner, der tænker, at de lige kan få sat en fødsel i gang før juleferien, så de kan nå at fjerne barnet, før julefreden sænker sig. Eller om opdigtede fakta og diagnoser grebet ud af den blå luft, som sidste lørdags kronik om Langeland Kommune beskrev. Vi forstår nu, hvad underklassen er oppe imod. Og vi behøver ikke at genbesøge de tusindvis af tvangssteriliseringer af danske mødre i 1930erne, 1940erne og 1950erne for at afkode præmissen. Her i det danske velfærdsparadis er børnene som udgangspunkt systemets. Vores forældregerning, det bankende hjerte, de søvnløse nætter, blod, sved og tårer kan annulleres med et pennestrøg, uden at vi kan stille noget som helst op. Men hvis vi samarbejder, ikke er vrede, ikke protesterer, ikke står på vores (indbildte) ret, kan vi være heldige at få lov til at være sammen med vores børn gennem deres opvækst. Det er de kolde realiteter. Det er et tydeligt magtsprog. Velfærdsstatens tyranni. Og derfor er underretninger ikke længere specielt skamfulde i det mødende samtalerum. De er almindelige, et vilkår, en forhindring, der ved fælles hjælp skal overkommes. Men det er på tide, at forældregenerationen og bedsteforældrene forholder sig til børnenes rolle i den politiske fortælling. For fortællingen om nationens børn er per definition afslørende. Og fortællingen om børnenes forkæmpere (systemet, det fælles, det store kollektiv) og fjender (forældrene, individet) er særligt afslørende. I forståelsen af disse virkemidler finder vi nøglen til at styrke den modfortælling, der allerede er godt i gang blandt mødre landet over. En modfortælling, der helt sikkert ikke var en del af planen, da man hævede sablen over middelklassens børn. Anne Sofie Allarp er cand.jur. og kronikredaktør på Berlingske TAK til Anne Sofie Allarp for beskrivelse af virkeligheden. Hilsen Peter :evil: |
Langeland: Nu kræver forældre erstatning for ulovlige tvangsfjernelser
https://24syv.dk/episode/langeland-n...MkQxqVqYiDTf4s
En række erstatningskrav rammer nu Langeland Kommune, efter at vi på Reporterne har afdækket alvorlige lovbrud og fejl i en lang række af kommunens børnesager det seneste år. Sandie Hansen er en af de forældre, der kræver oprejsning. Hun forlanger 350.000 kroner i erstatning, efter at Langeland Kommune tvangsanbragte hendes tvillingedrenge i en sag fyldt med fejl og lovbrud. Dokumentation i sagen viser nemlig, at særligt Sandie Hansens ene søn er blevet traumatiseret af anbringelsen. Erstatningskravet er det første i en række af stævninger, der i den kommende tid vil lande på Langeland Kommunes bord. Det bekræfter advokat i sagerne, Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma. Medvirkende: Sandie Hansen, mor til tidligere uretmæssigt anbragte tvillingesønner Jeanette Gjørret, advokat, Stage Advokatfirma Kirsten Ketscher, professor emerita, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet Søren Ramsing (RV), formand i Børn- og Skoleudvalget, Langeland Jesper Skovhus (V), medlem af Børn- og Skoleudvalget, Langeland Peder Hansen (V), 2. Viceborgmester, Langeland Jørgen Nielsen (C ), kommunalbestyrelsesmedlem, Langeland Tilrettelægger: Anna Munch Heydorn Hilsen Peter (y) |
»Det skal have en konsekvens, når man laver lovbrud og magtfordrejning«
Endnu en mor sagsøger kommune efter tvangsfjernelse: »Det skal have en konsekvens, når man laver lovbrud og magtfordrejning«
https://www.berlingske.dk/samfund/en...t-skal-have-en Opfundne diagnoser og rettelse i sagsakter med tilbagevirkende kraft. Sandie Hansen er fået sine sønner tilbage, men kræver nu 350.000 i erstatning for uretmæssigt at fået tvangsfjernet sine børn af Langeland Kommune. Imens hun kæmpede for at få sine to tvangsfjernede sønner tilbage, opdagede Sandie Hansen noget underligt. I forvejen virkede Langeland Kommunes begrundelse for tvangsfjernelsen tynd. Kommunen havde blandt andet beskrevet diagnoser, som ingen kendte til. Men da Sandie Hansen gennemgik de forskellige aktindsigter, hun havde søgt i sin sag, var der noget helt galt. Hun kunne se, at kommunen havde ændret i sagen med tilbagevirkende kraft, så sagen stod stærkere i kommunens favør. Det må man simpelthen ikke, en offentlig myndighed må slet ikke, og det fik straks Liberal Alliances socialordfører, Katrine Daugaard, til at melde kommunen til politiet. Sandie Hansen har fået sine sønner igen, efter 24syv og TV 2 blotlagde den såkaldte Langelandsskandale, og Ankestyrelsen formulerede den hidtil kraftigste kritik i institutionens historie. Langeland Kommunes familieafdeling har ikke overholdt offentlighedsloven, forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og serviceloven, og Ankestyrelsen udtrykker »væsentlig kritik«, hvilket er det kraftigste udtryk på skalaen, og så er kommunen blevet bedt om at gennemgå samtlige sager i familieafdelingen forfra. Men det er ikke nok. Nu har Sandie Hansen sagsøgt kommunen for 350.000 kroner, fortæller 24syv i dag. »Det skal have en konsekvens, når man laver lovbrud og magtfordrejning som kommune,« siger Sandie Hansen til Berlingske, men det ikke den eneste grund. Professor forventer flere sager Sandie Hansen har fået en skriftlig undskyldning fra borgmester Tonni Hansen (SF), men borgmesteren undskylder ikke for det væsentligste. »Han beklager fejl i sagsbehandlingen, men lægger alligevel vægt på, at fejlene ikke har haft nogen betydning for tvangsfjernelsen,« forklarer Sandie Hansen. »Jeg savner, at de erkender det justitsmord, som de lavede på mig,« siger hun. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Tonni Hansen), men da kommunen kvitterede for stævningen, oplyste den, at sagen er givet videre til statens advokat, Kammeradvokaten. Kammeradvokaten repræsenterer også en anden skandaleramt kommune i en anden erstatningssag fra en mor, der uretmæssigt har fået tvangsfjernet et barn. Som Berlingske kunne beskrive i sidste uge, sagsøger Jeanette Strauss Frederiksberg Kommune for uretmæssigt at have tvangsfjernet hendes datter tilbage i 2014. Det er to sager med kort tids mellemrum, men ifølge professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, vil flere følge. »Kommunerne er ikke egnet til at varetage det her område. De laver fejl på fejl, og når man hører om skandaler i en fattig kommune som Langeland, kan man tænke sit. Men der var også en kæmpe skandale på Frederiksberg. Kommunerne egner sig simpelthen ikke til opgaven,« siger professoren. Derfor vil det ikke undre hende, hvis der kommer mange flere erstatningssager, og at kommunerne er repræsenteret af statens advokat, Kammeradvokaten, sender et signal om, at kommunerne kunne have samme mistanke. »Men jeg tror, at vi skal have nogle sager til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som så skal give Danmark en ordentlig en over snuden, før der rigtigt sker noget,« siger Kirsten Ketscher. »Det var det samme, der skete for Norge,« bemærker professoren, som også er professor i socialret ved Oslo Universitet. Foreløbig er Langeland Kommune blot blevet stævnet, og Sandie Hansens advokat – som i øvrigt er den samme som Jeanette Strauss' advokat – har lagt op til »forligsforhandlinger«. Den mulighed er for længst forpasset i Jeanette Strauss sag. Der falder dom i den sag 2. maj. Ankestyrelsen formulerede den hidtil kraftigste kritik i institutionens historie. https://www.berlingske.dk/samfund/46...de-foraeldrene 46 børn blev fjernet med tvang. Så klagede forældrene Mette Thiesen (DF) og tænketanken Justitia vil vende hele anbringelsessystemet på hovedet, men hvor mange tvangsanbragte børn kommer egentlig hjem, når alle systemets klageinstanser har været involveret? Ankestyrelsen har sammen med Berlingske sorteret i tallene for at finde et svar. Uden for strafferetten er det det mest alvorlige indgreb, staten kan lave i borgernes liv. At fjerne et barn fra forældrene. Med tvang. De fleste forældre vil hellere i fængsel, og det er et indgreb i retten til privat- og familieliv ifølge i Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Heroverfor står Børnekonventionens artikel 3 om, at i alle foranstaltninger vedrørende børn skal barnets tarv komme i første række. Det er helt grundlæggende rettigheder og så alvorligt, som det kan blive. Følelserne kommer hurtigt i kog. Alle fejl virker utilgivelige. Er 46 børn på fem år mange? Det er antallet af børn, som er blevet tvangsfjernet fra deres forældre, hvorefter klageinstanserne Ankestyrelsen, byretten og i ganske få tilfælde landsretten efterfølgende ophæver beslutningen. For 46 tvangsfjernede børn. Midt i en ophedet debat med hidsige udsagn om et dysfunktionelt system har Ankestyrelsen sagt ja til at lade Berlingske få et blik ned i styrelsens talmateriale i jagten på svaret på det grundlæggende spørgsmål: Hvor mange børn fjernes med tvang, hvorefter beslutningen ophæves, og de kommer hjem til deres forældre? 46 er ikke antallet af fejl. Ej heller sager med fejl i sagsbehandlingen. Det er antallet af sager, der ender med, at der ikke er et anbringelsesgrundlag, som det hedder i Ankestyrelsens omhyggeligt formulerede sprog. Om det er mange eller få, afhænger af perspektivet. I forhold til antallet tvangsfjernelsessager i Ankestyrelsen er det ikke mange. I samme femårige periode var der præcis 3.500 sager, og selvom de samme børn kan gå igen i disse sager, da tvangsanbringelser er tidsbegrænsede, udgør de 46 børn ikke en voldsom andel. Men det kan den enkelte familie ikke bruge til så meget. »Jeg synes, at det er mange. Ideelt set er det da 46 for meget,« siger vicedirektør i den juridiske tænketank Justitia Birgitte Eiriksson, som i 2018 i en længere redegørelse advarede imod meget ringe retssikkerhed på anbringelsesområdet. »Hvis vi nu sammenligner med det strafferetlige system, hvor mange uskyldigt dømte ville vi så acceptere? Lige nu er der voldsom debat om varetægtsfængslede i voldtægtssager efter den nye samtykkelovgivning, som så siden bliver frikendt. Vi burde have lige så voldsom debat om de 46 børn og deres forældre,« siger hun. Der er voldsom debat om tvangsanbringelse af børn. De rigtige børn? I 2019 dækkede Berlingske den såkaldte Frederiksberg-skandale, som handlede om en kommunal familieafdeling, der ifølge en uvildig gennemgang af revisionsfirmaet BDO ikke overholdt retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om social service. Stort set hele det lovapparat, som sætter rammerne for en kommunal familieafdeling. Der måtte efterfølgende sendes undskyldninger ud til 363 familier, og Frederiksberg Kommune måtte sætte 46 millioner kroner af til genopretning af familieafdelingen. Senest har blandt andre 24syv afdækket tilsvarende lovbrud i Langeland Kommune, og her er politiet involveret i efterforskningen af, hvordan en hel forvaltningsafdeling kunne køre af sporet og tilsyneladende rette bagudrettet i journaler og opdigte diagnoser på forældre. Mette Thiesen (DF) har præsenteret et beslutningsforslag om at få kulegravet hele anbringelsesområdet, og advokater og organisationer som Justitia lufter voldsom kritik af hele systemet. Også af Ankestyrelsen, som blandt andet beskyldes for ikke at lytte til familierne og ukritisk lægge for meget vægt på kommunernes sagsbehandling. »Vi aner ikke, om vi tvangsfjerner de rigtige børn,« sagde en anonym tidligere beskikket i Ankestyrelsen til 24 syv. Det er den kritik, der har ført frem til de 46 børn på fem år. Tallet er et forsøg på at besvare det grundlæggende spørgsmål: Hvor mange børn bliver tvangsfjernet af systemet, hvorefter systemet finder ud af, at det var den forkerte løsning? Kommunale fejl De 46 børn er det tal, Ankestyrelsen er kommet frem til, efter Berlingske har bedt om en gennemgang og sortering af de tilgængelige tal. Men de 46 børn er ikke et præcist svar, for der kan være mange grunde til, at en tvangsanbringelse bliver ophævet. »Det betyder ikke nødvendigvis, at den oprindelige tvangsfjernelse var grundløs,« understreger Merete Pantmann, som er vicedirektør i Ankestyrelsen. »Det kan også betyde, at barnets eller forældrenes forhold har ændret sig. Nogle sager kan ophæves af den simple grund, at forældre og børn har forladt landet, og så kan der også være sager, hvor anbringelsesgrundlaget faktisk er til stede, men hvor barnet trives dårligere i anbringelse end hos forældrene,« forklarer Merete Pantmann. Af samme grund kan der forud for en tvangsanbringelsessag i princippet være begået fejl i den kommunale sagsbehandling, men hvis der alligevel er et anbringelsesgrundlag, så bliver barnet anbragt. Forældre kan miste et barn, selvom kommunens sagsbehandling er mangelfuld. Sådan foregår det ikke i strafferetssager, og at miste et barn kan føles som en ubærlig straf. Men der er en afgørende forskel mellem tvangsfjernelser og strafferet. »I børnesager er det altid barnet, det handler om,« siger Merete Pantmann. De 46 børn i en periode på fem år er dog stadig udtryk for, at systemet faktisk fanger og omgør sager, hvis anbringelsesgrundlaget ikke er tilstrækkeligt. Tvillingerne fra Langeland Men ligesom Birgitte Eiriksson mener, at det ideelt set er for mange børn, kan man også spørge, om det ikke er mistænkeligt få sager, der bliver omgjort. Det gør Jeanette Gjørret, som er advokat i nogle af sagerne fra Langeland. Hun mener, at Ankestyrelsen er for tilbøjelig til at give kommuner ret. At der lægges for megen vægt på kommunernes sagsfremstilling og for lidt på vægt på forældrenes oplysninger af sagen. For eksempel i Sandie Hansens sag. Hendes tvangsanbragte tvillinger blev hjemgivet, da det stod klart, at Sandie Hansen alligevel ikke var så psykisk syg, som Langeland Kommune oprindelig havde hævdet. Problemet er ifølge Jeanette Gjørret, at nøjagtig de samme oplysninger, som til sidst fik Langeland Kommune til at hjemgive tvillingerne, blev præsenteret i Ankestyrelsen, som blot stadfæstede tvangsfjernelsen. Sandie Hansens tvillinger er altså ikke en del af de 46 børn fra Ankestyrelsens statistik. »Og det mener jeg taler sit tydelige sprog,« siger Jeanette Gjørret. Brud på fire forskellige lovsæt Ankestyrelsen går af princip ikke ind i enkeltsager og vil derfor ikke svare på, hvordan det kan ske. Men Ankestyrelsens tilsyn har på baggrund af samme sag og yderligere to sager givet Langeland Kommune en sønderlemmende kritik. Langeland Kommunes familieafdeling har ikke overholdt offentlighedsloven, forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og serviceloven, og Ankestyrelsen udtrykker »væsentlig kritik«, hvilket er det kraftigste udtryk på skalaen, og så er kommunen blevet bedt om at gennemgå samtlige sager i familieafdelingen forfra. Vicedirektør Merete Pantmann kan godt se, hvordan statistikken kan tolkes i Jeanette Gjørrets retning. Ankestyrelsen stadfæster i 99 procent af tilfældene tvangsanbringelser fra kommunernes børn og unge-udvalg, men det er der en særlig grund til. »Når en sag skal forelægges børn og unge-udvalget, stilles der store krav til kvaliteten af den indstilling, som forvaltningen skal udarbejde. Mit indtryk er, at selvom der kan være sagsbehandlingsfejl i den forudgående sagsbehandling, så lever kommunerne op til disse krav, når sagen skal forelægges børn og unge-udvalget. Det skal de også, for det er meget alvorlige indgreb. Til sammenligning omgør vi ca. 36 procent af alle kommunale klagesager inden for serviceloven,« siger Merete Pantmann. Forældre, der er uenige med Ankestyrelsens stadfæstelse, kan automatisk få deres sag behandlet i byretten, og ifølge Ankestyrelsens tal stadfæster byretten 98 procent af gangene Ankestyrelsens afgørelse. FAKTA Fire instanser En tvangsfjernelse efter servicelovens paragraf 58 indstilles af den kommunale forvaltning og afgøres af det kommunale børne- og ungeudvalg, som består af en dommer, to børnesagkyndige og to kommunalbestyrelsesmedlemmer. Beslutningen kan ankes til Ankestyrelsen, hvor sagen bliver vurderet af to jurister og to beskikkede, som er en slags lægdommere udpeget af socialministeren, og beskæftigelsesministeren efter indstilling fra FH, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer og Kommunernes Landsforening. Er forældre uenige med Ankestyrelsens afgørelse, kan de automatisk få sagen behandlet ved byretten, hvor en dommer og to domsmænd tager stilling til sagen. Er forældre uenige i byrettens afgørelse, kan de søge procesbevillingsnævnet om lov til at føre sagen ved landsretten. Gennem hele processen har både forældre og børn ret til en advokat. FAKTA Tvangsanbragte børn Hvert år iværksætter Danmarks 98 kommuner samlet mellem 300 og 400 tvangsanbringelser. Antallet er faldende. I 2017 var det 412, i 2021 var det 317. Til gengæld er det akkumulerede antal af tvangsanbragte børn stigende. I 2017 var der 2.504 tvangsanbragte børn, i 2021 var der i alt 2.665 tvangsanbragte børn i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik Hilsen Peter (y) |
I 17 år har skiftende socialministre været bekendt med ulovlig sagsbehandling i anbri
I 17 år har skiftende socialministre været bekendt med ulovlig sagsbehandling i anbringelsessager. Intet sker
Her er hvad vælgerne, børnefamilierne fortsat finder sig i phhmw https://www.k10.dk/showpost.php?p=374896&postcount=27 med link til artiklens henvisninger https://www.berlingske.dk/kronikker/...dt-med-ulovlig Camilla-Dorthea Bundgaard, cand.ling.merc., stud.theol. »At mange familier får god hjælp af kommunen, betyder ikke, at andre ikke krænkes. Og at sammenstille datosjusk med om forældre bliver hørt i deres barns sag, taler sit eget klare sprog,« skriver Camilla-Dorthea Bundgaard i et svar til Anja Stensgaard, tidligere afdelingsleder i en børne- og familieafdeling. »Vi har brug for de helstøbte fortællinger. Ikke kun historier fra forældre, som har mistet deres børn, og advokater som tjener stort på, at forældrene har brug for dem, eller fra uvidende som tolker på overordnede tal,« skrev Anja Steensgaard, tidligere leder af en børne- og familieafdeling, sidste måned i Berlingske med udgangspunkt i de mange sager, der har været om børn og familiers manglende retssikkerhed i mødet med kommunen. Egentlig ville jeg rose en fagperson for at deltage i debatten i stedet for som borgmestre, kommunaldirektører, Ankestyrelsen, Kommunernes Landsforening og Astrid Krag, tidligere minister på området, at have en »vi alene vide«-tilgang, der ikke lader Frederik 6. meget tilbage at ønske. Men Stensgaards indlæg ender, sikkert ubevidst, i det, man i hvert fald i andre sammenhænge kalder »DARVO«: Deny, Attack, Reverse Victim and Affender (benægt, angrib, byt rundt på offer og gerningsmand). Først benægtelsen. I stedet for at skrive om de store problemer på området, gør hun dem til spørgsmål om formalia, »mindre relevante ting« og »fortrædeligheder«. Hun påpeger, at de fleste familier nok er glade for kommunens hjælp, og mener, at sagerne drejer sig om datosjusk, rækkefølger »eller om forældrene blev partshørt i alle underretninger, uanset relevansen for barnets sag«. Hun modstiller barnets tarv og regelefterlevelse i kommunerne, og hun spørger retorisk: »Skal vi forebygge skader eller lade tvivlen komme forældrene til gode?« Offerrelationen vendt på hovedet Men at underkende, at børnefamilier er blevet krænket af kommuner, er ikke o.k. At mange familier får god hjælp af kommunen, betyder ikke, at andre ikke krænkes. Og at sammenstille datosjusk med, om forældre bliver hørt i deres barns sag, taler sit eget klare sprog. Lige så med det retoriske spørgsmål, der modstiller børn tarv og forældre. I for eksempel en sag fra Hjørring, hvor tre børn uretmæssigt blev tvangsfjernet, fordi en person anonymt havde påstået, at faderen havde tilbudt seksuelle ydelser fra børnene som afdrag på gæld, var det i børnenes interesse at lade tvivlen komme faren til gode. Samtlige af de sager, der har været i medierne om uretmæssige tvangsanbringelser har demonstreret, præcis hvorfor det er forkert at modstille lovkrav og formalia med barnets tarv. Uden retssikkerhed risikerer man vilkårlig magtudøvelse, der går ud over børnene. Og det er i den forbindelse, Stensgaard også får vendt offerrelationen på hovedet, for ved at insistere på, at medierne fokuserer på »mindre relevante ting« og i stedet bør fokusere på hvor tungt og svært et job, sagsbehandlerne har, når forældre bliver vrede og medierne, angiveligt, jagter dem, så går der whataboutism i den. Selvom sagsbehandlernes job er svært, gør det det ikke okay, at børn og forældre skal frygte den kommune, de søger hjælp hos. Og det betyder heller ikke, at man skylder sagsbehandlere at tie stille om det. Og således kom vi til Stensgaards angreb. Vi i medierne er »uvidende« og overfladiske. Journalister jagter hårdtarbejdende sagsbehandlere med »ensidig« journalistik, hvilket er »etisk uforsvarligt«, når modparten ikke kan forsvare sig. Forsvarsadvokater, der udtaler sig om børnesager, »tjener stort« på dem. Derfor er det pressen, og ikke kommunernes lovbrud, der gør forældre bange for kommunen og er skyld i, at der måske på sigt er færre, der vil være socialrådgivere. Men pressens job er at fokusere på problemer. Kritikken af de uretmæssige tvangsanbringelser og underretningskulturen, der udspringer af Folketinget og udøves af kommuner og sundhedsvæsen, er ikke møntet på faggrupper, men på lovgivning, retspraksis og forvaltningskultur. Sagerne tager ikke bare udgangspunkt i tal, men i grundige læsninger af sagsakter, lægejournaler, aktindsigt i forvaltningen med videre og ikke mindst udsagn fra den ene lektor, overlæge, uafhængige jurist og ekspert efter den anden. Og i øvrigt tjener de beskikkede forsvarsadvokater i børnesager elendigt. Myndigheder svarer ikke Hvis mediedækningen fremstår ensidig, er det måske fordi repræsentanter for myndighederne og politikere nægter at svare på de spørgsmål, dækningen rejser. Kommunalpolitikere må gerne udtale sig om enkeltsager – og i flere tilfælde har forældre samtykket til, at myndigheder og politikere må udtale sig om deres sag – ligesom de gerne må udtale sig om generelle forhold. De gør det bare ikke. Og det er altså ikke medierne, men sagerne, der er skyld i, at min telefon ringer, og allerede ringede i 2018, hvor jeg begyndte at skrive om børne- og familiepolitikken, og hvor vores samfund var på vej hen. Den ringer endnu mere nu, ja, men det er virkeligheden – forældrenes møde med kommunen – der skræmmer. Alt imens har Ombudsmanden i 2017 og Rigsrevisionen i 2020 udtrykt voldsom kritik af Social- og Indenrigsministeriet for siden 2006 at have været vidende om, at loven bliver brudt i den kommunale sagsbehandling i anbringelsessager, uden at gøre noget. Skiftende socialministre har altså gennem 17 år været bekendt med ulovlig sagsbehandling. I Langeland, Frederikssund, Frederiksberg, København, Tårnby, Guldborgsund og Hjørring Kommune, har vi set eksempler på, hvordan børn er fjernet på et usagligt og ulovligt grundlag. Det er ikke småfejl! Lad os bare tage Sofie fra Frederikssund, hvis fødsel kommunen bad et hospital sætte i gang, så man kunne fjerne barnet inden juleferien. Kommunens vurdering af hendes forældreevne påstår, at hun drikker energidrik i et omfang, der svarer til 60 kopper kaffe om dagen og 10.000 kroner om måneden. Hvordan overlever man det? At hun ryger. At hun har svære psykiske problemer og ADD, selvom en grundig psykiatrisk udredning har vist, at det ikke er tilfældet. At hun har tics. Hvordan påvirker det forældreevnen? At hun, under observation, ikke fik skoldet sutter ofte nok, ikke skiftede babys bluse efter gylp, ikke altid fik smidt bleer ud med det samme, ikke fik noget særligt ud af at klæde baby fint på og ikke tog et dagligt bad lige efter fødslen – ting jeg og 95 procent af min kedelige middelklasse-omgangskreds også gør os skyldige i efter en fødsel. Problemet er, at Sofie, som har fået fjernet sit barn, overhovedet ikke er alene om at opleve den type sagsbehandling. Hun synes nærmere repræsentativ for de sager, hvor man opdigter samtaler og diagnoser og samler og sammensætter elementer fra social- og sundhedssystemet i en uhæderlig pærevælling. Ankestyrelsen svigter Læg hertil, at borgernes klageinstans, Ankestyrelsen, ikke virker. Trods Rigsrevisionens kritik stadfæster styrelsen 99 procent af kommunens afgørelser; den finder ikke anledning til at ændre i afgørelser, selv når den fastslår, at en sag indeholder urigtige oplysninger; og trods 500.000 behandlede klagesager gennem de seneste ti år har den ikke igangsat én tilsynssag eller sanktioneret én kommune. Læg dertil vidnesbyrd fra tre tidligere beskikkede medlemmer hos styrelsen, med tilsammen 20 års erfaring og mere end 1.000 ankesager i bagagen. De omtaler blandt andet tvivl om retfærdigheden af afgørelsen i op til halvdelen af sagerne. De har et klart indtryk af, at forældrene er dømt på forhånd, at de selv har haft svært ved at få lov at afgive »dissens«, og at de har fået besked om, at styrelsen ikke må bede kommunerne om at få udredt tvangsfjernede børn for udviklingsforstyrrelser, fordi det er »udgiftsdrivende« for kommunerne – selvom loven netop pålægger Ankestyrelsen belyse alle sager ordentligt. Men det kan selvfølgelig også være lige meget, når loven er sådan indrettet, at de to beskikkede medlemmer er kransekagefigurer. Siger de nej til at fastholde en tvangsanbringelse, men Ankestyrelsens jurister siger ja, så gælder det sidste. Ankestyrelsens vicedirektør har, som Stensgaard også påpeger i sin kronik, begået et skriv i maj 2022, men det adresserer styrelsens formelle rammer, ikke dens praksis, og det er det sidste, der er problemet. Camilla-Dorthea Bundgaard er cand.ling.merc., stud.theol. og freelance kommunikatør TAK til Camilla-Dorthea Bundgaard og Tante Berlingske:kram: Hilsen Peter :evil: |
Socialdemokratiet mener IKKE vi har et problem med børn, der bliver fejlagtigt anbrag
Socialdemokratiet mener IKKE vi har et problem med børn, der bliver fejlagtigt anbragt i Danmark.
Socialordfører Camilla Fabricius mener, ligesom socialminister Pernille Rosenkratz-Theil, at der er for meget fokus på "enkeltsager", når de gælder de lovbruds- og fejlbehæftede anbringelsessager, som vi på 24syv har afdækket det seneste år. Heller ikke selvom en lang række førende juridiske eksperter og tre tidligere beskikkede medlemmer af Ankestyrelsen siger, at vi ikke aner, om der er et anbringelsesgrundlag i mange af landets anbringelsessager. Heller ikke selvom, at Langeland Kommune har hjemgivet flere børn og skal gennemgå 285 børnesager på grund af fejl og lovbrud efter vores afdækning. Heller ikke selvom Ankestyrelsen selv har stadfæstet mindst 4 af de 10 lovbrudsbehæftede tvangsanbringelsessager, som førte til den genoptagning af sagerne. Heller ikke selvom, at Frederiksberg Kommune måtte undskylde til 365 familier for systematiske, årelange lovbrud og fejl i deres børne- og anbringelsessager. Heller ikke selvom kommunerne i 2020 fejlbehandlede over 50% af børnehandicapsager, men altså angiveligt havde en træfsikkerhed på hele 99% i tvanganbringelsessager. Heller ikke selvom tre gange så mange børn med autisme bliver tvangsfjernet som børn uden diagnosen, ifølge Socialministeriets egne tal. Vidunderligt interview med socialordfører (A) Camilla Fabricius på Reporterne i dag, hvor vores dejlige vært August Stenbroen roligt og kyndigt guider Socialdemokratiets ordfører gennem nogle af de vigtigste fakta, vi har afdækket på Reporterne det seneste år. LYT LYT LYT - det er vigtigt: https://open.spotify.com/episode/3SV...ACEhmwXTwPvoHc Hilsen Peter :evil: Bilag ""Således fortsætter nedturen for statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Hvis der var valg i morgen, ville partiet miste hver fjerde vælger siden folketingsvalget i november sidste år. Det viser en ny Gallup-måling foretaget af Kantar Public for Berlingske. I målingen står Socialdemokratiet til 20,7 procent af stemmerne og 37 mandater. Ved valget i november fik partiet 27,5 procent af vælgernes krydser og 50 mandater."" https://www.berlingske.dk/politik/me...er-virkelig-en |
Minister: Kommuner må under ingen omstændigheder true forældre til børn med autisme
https://www.folkeskolen.dk/autisme-s...autisme/868590
Stadig flere forældre oplever, at kommunen truer med at anbringe deres svært autistiske barn uden for hjemmet. Det har fået børne- og socialminister Mai Mercado til at tage fat i KL med en opfordring om at diskutere problemet med autismeforeningen. Når forældre til børn med svær autisme beder om en ydelse som aflastning eller behandling af angst, så taler kommunerne om deres forældrekompetencer og om anbringelse af barnet for at få dem til at tie stille. Det fortalte Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, til TV2/Fyn for en måned siden. Indslaget fik Karina Adsbøl og Pernille Bendixen, henholdsvis handicapordfører og børne- og familieordfører i Dansk Folkeparti, til at indkalde børne- og socialminister Mai Mercado (K) i samråd. Cirka to ud af tre anbragte børn og unge med autisme bor på en døgninstitution eller et opholdssted. ANNONCE: "Vi anbringer helst børn og unge i familiepleje, så jeg tolker, at mange børn og unge med autisme har så stort behov for socialfaglige kompetencer, at de er svære at rumme i en familie", sagde Mai Mercada Læs også Ekspert: Alle i PPR bør kende til børn med ufrivillig tavshed Elever blev kørt i specialskole i usynede busser i op til 47 dage Debat: Bliver vi snydt, så vandet driver? Lyt til lærerne, drop besparelserne - for autistiske skolebørns trivsel Hun gentog, at hun ikke kan sætte tal på antallet af anbringelser i de seneste måneder, hvor familier er kommet på banen med kritik af deres kommuner. "Mange af sagerne skyldes dårlig kommunikation. Her må kommunerne stramme op, for det må ikke må være sådan, at forældre til børn med et handicap ikke tør bede om hjælp, fordi de er bange for at blive truet. Derfor har jeg opfordret KL til at tage en dialog med autismeforeningen om de alvorlige anklager fra forældre", sagde ministeren. Kommunen skal sætte sig ind i familiens situation Karina Adsbøl er glad for, at Mai Mercoda kalder truslerne uacceptable. "Ministeren siger samtidig, at mange børn bliver anbragt, fordi de har et stort behov for hjælp og støtte. Ja, men hvis de ikke kan få den hjælp, der er bedst for familien, så forværres barnets tilstand. Det handler om empati og om at sætte sig ind i familiens situation", sagde DF-politikeren. "Det er positivt, at børn med autisme bliver opdaget, for så er det muligt at give den nødvendige støtte, så de kan klare sig godt. Nogle går i almen folkeskole, mens andre kommer i specialtilbud, hvor de tidligere fik lov at passe sig selv, fordi vi accepterede, at børn kom igennem folkeskolen uden at lære at læse og skrive. Jeg begræder ikke, at vi får flere børn med diagnoser", sagde Mai Mercoda. Du kan høre hele samrådet via dette link: https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/sou/tv#pv Hilsen Peter :evil: |
Det socialdemokratiske børnesyn er koldt og systemisk
https://www.berlingske.dk/kommentato...t-og-systemisk
Det socialdemokratiske børnesyn er koldt og systemisk Hvad vil det egentlig sige at ville børnenes bedste? Det er et dybt politisk spørgsmål, som i disse år bliver stadigt vigtigere at tage stilling til. Af Amalie Lyhne »Der er forskel på børnesynet i dansk politik i disse år. Efter min mening har et barn ret til at skabe sin egen livsbane,« skrev social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på sin Facebook-profil i forbindelse med behandlingen af den såkaldte »Barnets Lov« i Folketinget i sidste måned. Loven udspringer af den efterhånden to år gamle aftale »Børnene Først«, som blev indgået af et meget bredt, politisk flertal med den hensigt at forbedre indsatsen for udsatte børn og familier. Men »Barnets Lov« har mødt hård kritik fra eksperter blandt andet på grund af den øgede brug af tvangsbortadoption, som loven lægger op til – som noget nyt også før fødslen. https://www.berlingske.dk/kronikker/...ore-tiltro-til Loven gør heller ikke op med den chokerende ringe retssikkerhed i forhold til tvangsfjernelser, som er blevet dokumenteret igen og igen i medier og rapporter. https://justitia-int.org/rapporttvan...utningsproces/ Måske er det netop den meget alvorlige kritik, som fik ministeren til at fordreje og voldsomt overdrive tallene for grov vold og seksuelt misbrug af børn, da hun fra Folketingets talerstol forsvarede loven. https://www.berlingske.dk/samfund/pr...eil-misforstaa Hun havde brug for at understrege, at der kritikken til trods er brug for at fjerne flere børn fra deres forældre. Siden har ministeren måttet indrømme fejlene, men hun har ikke undskyldt, fordi, som hun siger, pointen er »den samme«. https://www.berlingske.dk/samfund/so...oern-der-staar Den politiske hensigt er altså ikke til at misforstå: Uanset tal og fakta ønsker regeringen at stramme grebet om danske børnefamilier, så flere børn og forældre bliver skilt fra hinanden – enten med eller uden mulighed for efterfølgende kontakt. Det er i øvrigt et ønske, som statsminister Mette Frederiksen også udtrykte meget klart i sin nytårstale i 2020, og det er et ønske, som allerede er i fuld gang med at blive opfyldt: Antallet af både tvangsfjernelser https://www.berlingske.dk/politik/me...este-ti-aar-er og tvangsbortadoptioner https://jyllands-posten.dk/indland/E...giske-familie/ er stigende, og loven om skærpet underretningspligt har ført til langt flere underretninger om børn i mistrivsel. Samtidig med kommunernes hang til i stadigt stigende omfang at bruge dette ultimative magtmiddel over for familierne, er det dokumenteret, hvordan der sker stribevis af meget grove fejl og deciderede lovbrud i sagerne. https://www.berlingske.dk/kronikker/...istleblowerens I øvrigt spiller forældres voldelige eller seksuelle overgreb mod børnene kun en rolle i 5,6 procent af anbringelsessagerne, ligesom kun 4,8 procent af sagerne handler om forældrenes misbrug. I stedet bliver der i det store flertal af sagerne brugt mere vage grunde som for eksempel »anden bekymrende adfærd hos forældre« eller »anden bekymrende adfærd hos barn«. Der er en meget stor overrepræsentation af forældre, der selv er tidligere anbragt, har kort skolegang, står uden for arbejdsmarkedet eller har været i kontakt med psykiatrien, ligesom der er tre gange så stor risiko for at få fjernet sit barn, hvis barnet er diagnosticeret med autisme. https://www.statistikbanken.dk/ANBAA..._dbD5bhYtXtIIs Derfor har Pernille Rosenkrantz-Theil fuldstændig ret i, at der i disse år sker noget med synet på børn i dansk politik, og at der er forskel på det socialdemokratiske børnesyn og det borgerlige. Selvom – og det er meget vigtigt at understrege – at mange af de nye tiltag er sket med flere (såkaldt) borgerlige partiers velsignelse. Når ministeren skriver, at et barn har »ret til at skabe sin egen livsbane«, udtrykker hun det socialdemokratiske børnesyn meget præcist. Barnet ses som et individ helt løsrevet fra sine forældre. Moren og farens celler og gener, kvindens kropslige og følelsesmæssige forbundethed med barnet, mens det ligger i maven, og det helt særlige følelsesmæssige og sjælelige bånd mellem barn og forældre bliver ikke tillagt den store betydning. Ja, det lyder næsten som om, at alle børn er produceret på samme fabrik og så tilfældigt uddelt til de kvinder, der efter endt graviditet skal have et barn i armene. I sidste ende tilhører barnet staten. Er forældrene ikke gode nok – ud fra nogle bekymrende vage og tilsyneladende diskriminerende kriterier, er det bedst for barnet at få nogle nye forældre. Men man kan ikke bare tage krop og sjæl ud af ligningen. Vi er mennesker, vi er uperfekte, vi er fejlbarlige, vi gør hinanden ondt. Og alligevel betyder vi alt for hinanden. Man kan med magt fjerne barnet fra de biologiske forældre, men man kan aldrig fjerne forældrenes betydning for barnet. Det betyder naturligvis ikke, at tvangsfjernelse aldrig er den rigtige løsning. Det er det nogle gange. Men det betyder, at samfundet skal være meget varsom med dette redskab. Sådan er det desværre ikke i dag, tværtimod går udviklingen i den helt forkerte retning. For kommunerne handler det om økonomi, men det handler også om det socialdemokratiske børnesyn, som vinder terræn i disse år. Amalie Lyhne er politisk kommentator, skribent og foredragsholder som skal have stor TAK for denne kronik som giver dokumenteret overblik. Hilsen Peter :evil: Bilag bør læses Systemisk?? https://www.google.dk/search?q=syste...client=gws-wiz |
Fik sine børn fjernet ulovligt, skal nu betale for ophold
https://24syv.dk/episode/fik-fjernet...cad8ZY-bCNuGKI
Beskrivelse Næsten et år efter, at Sandie Hansen fik sine børn hjem igen, efter det som flere eksperter kalder for en kritisabel og ulovlig tvangsanbringelse, modtager hun en rykker på de 30.000 kroner i egenbetaling, som kommunen mener, at hun skal betale for opholdet i plejefamilien. Et plejeophold der ifølge Langeland Kommunes egne papirer medførte, at drengene blev udsat for både psykisk og fysisk vold i plejefamilien. Både oppositionen i Langeland Kommune og ekspert i socialret er uforståelige overfor, at kommunen insisterer på at indkræve pengene. Gæster: Sandie Hansen, mor til tidligere tvangsanbragte tvillinger i Langeland Kommune Eva Naur, lektor i socialret på Aarhus Universitet Jesper Skovhus, byrådsmedlem for Venstre i Langeland Kommune og næstformand i udvalget for børn og unge. Tilrettelægger: Alexander Brøndum Vært: August Stenbroen Producer: Jeppe Aamand Øvig Redaktør: Mille Ørsted Hilsen Peter :mad: |
Fejl i hundredevis af underretningssager og forråelse blandt ansatte
https://fyens.dk/nyborg/voldsom-krit...-Q64HCNQZI4Wk4
NYBORG Fejl i hundredevis af underretningssager og forråelse blandt ansatte - kommunaldirektør beklager: - Vi har ikke taget os godt nok af børnene Artiklen er opdateret med citater fra kommunaldirektør Tim Jeppesen og direktør på socialområdet, Lone G. Lorenzen. Nyborg: "Kommunens håndtering af underretninger er særdeles bekymrende." Det er dommen af socialområdet i Nyborg Kommunes i en netop offentliggjort rapport på knap 100 sider. Her beskriver revisionsfirmaet BDO, hvordan der er fejl i en lang række underretninger på børneområdet. Det viste sig blandt andet ved, at kommunen i hver fjerde underretningssag ikke foretager en partshøring, som man er forpligtet til. I 210 af de 380 underretningssager var der heller ikke afholdt en børnesamtale - heller ikke i 17 sager, der omhandler mistanke om fysisk og psykisk overgreb. I foråret hyrede Nyborg Kommune revisionsfirmaet BDO til at finkæmme socialområdet, hvor der skal spares op mod 30 millioner som følge af en stor stigning i omkostninger - penge, som kommunen ikke selv kunne finde. Undervejs ændrede fokus sig i rapporten dog drastisk, fortæller direktør på socialområdet, Lone G. Lorenzen. - Vi kunne se, at antallet af underretninger var faldet med 15 procent i forhold til året før. Altså tilfælde, hvor en lærer, en pædagog, en nabo eller et familiemedlem slår alarm, fordi man har mistanke om, at et barn mistrives, forklarer hun. - Der kan være mange årsager til, at tallet falder. Det kan for eksempel være, at vores forebyggende arbejde fungerer godt. Men det kan også være udtryk for et almenområde, der oplever, at der ikke bliver reageret på underretningerne. Det er med til at skabe en afmagt hos lærere og pædagoger, som gør, at man holder op med at underrette i det omfang, som man burde gøre, tilføjer direktøren. Uforbeholden undskyldning Det er netop det sidste, der har gjort sig gældende i en lang række tilfælde, fremgår det af BDO-rapporten, der peger på en forråelse blandt medarbejderne på socialområdet som en del af forklaringen på den manglende opfølgning. Kommunaldirektør i Nyborg Kommune, Tim Jeppesen, tøver da heller ikke med at sende en uforbeholden undskyldning til de berørte børn og deres familier. Sagen kort Udgifterne på det specialiserede socialområde vokser med stor hast, og det sætter Nyborg Kommunes økonomi under pres. Tidligere på året kom det frem, at man styrede mod et overforbrug på helt op mod 30 millioner kroner i 2023 i forhold til indsatsen overfor sårbare voksne og handicappede samt udsatte børn og unge. Kommunen egen forvaltning var ikke i stand til at pege på forslag til besparelser i denne målestok. I stedet vedtog politikerne på et byrådsmøde i juni besparelser for 3,2 millioner kroner - altså cirka en tiendedel af beløbet. Det betød blandt andet et farvel til kommunens idrætskoordinator. Derfor hyrede kommunen i foråret det eksterne revisionsfirma BDO til at finkæmme hele socialområdet i jagten på de manglende millioner. Det er den analyse, der nu er blevet præsenteret. - Det er den største fejl hos os, som BDO-rapporten dokumenterer: Vi får simpelt hen ikke talt nok med børnene og taget os godt nok af dem. Det er rigtig skidt, og det vil jeg godt beklage. Når BDO bruger begrebet 'forråelse', så handler det om, at der hos nogle af vores medarbejdere har været en oplevelse af, at det ikke er nødvendigt at følge op på underretningerne. Det er en forkert adfærd, fastslår han. Af analysen fremgår det dog, at det også er kommet til udtryk ved, at fagligheden trådte i baggrunden, sagerne blev omtalt negativt, og at medarbejderne manglede ansvarsfølelse overfor børnene og familierne. Ifølge kommunaldirektøren giver rapporten ikke et entydigt svar på, hvor ansvaret skal placeres. Han tøver dog ikke med at lade pilen pege indad. - I sidste ende er det ledelsens ansvar at lægge en klar linje og for at få fulgt op på, at vi arbejder på den måde, som loven foreskriver. Det ansvar har den tidligere ledelse på området ikke levet op til. Men jeg har tillid til, at den nye ledelse vil tage hånd om de problemer, som rapporten beskriver, siger han. Lone G. Lorenzen, der blev ansat i stillingen som direktør for socialområdet i august, er fast besluttet på at gøre netop det. - Rapporten dokumenterer, at vi skal have justeret vores bekymringsniveau i forhold til børnene. Det er også det klare budskab, som vi allerede har signaleret ud til vores ansatte på socialområdet. Ud fra de tilbagemeldinger, som vi får fra lærerne, så kan de også se en forandring til det bedre, siger hun. Læs hele rapporten her: https://www.nyborg.dk/media/yxmkmiss...r-05122023.pdf 360 GRADERS ANALYSE AF DE SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDER RAPPORTERING TIL NYBORG KOMMUNE DECEMBER 2023 Hilsen Peter :evil: |
Amanda og Henrik har fået tvangsfjernet deres ønskebarn:
Vi måtte ikke selv holde hende til dåben
Tirsdag 13. sep. 2022 kl. 06:30 Joan Andersen [email protected] Efter en opslidende kamp for retten til at kalde sig mor og far for deres ønskebarn, har Amanda og Henrik kastet håndklædet i ringen. De ved godt, at de aldrig får Luna hjem. https://avisendanmark.dk/danmark/ama...LmmAfDRd2vDhs4 Luna var et ønskebarn. Hun var planlagt, og hverken Amanda eller Henrik havde set kampen komme. Den lange kamp mod systemet. Kampen begyndte, allerede da Amanda opsøgte sin egen læge i starten af graviditeten. Den privatpraktiserende læge sendte den første underretning til kommunen. - Hun var bekymret, fordi vi er mental retarderede, men der er jo mange grader af det, siger Amanda Rohweder Nielsen. Hun bor i et hus i Helsingør med sin kæreste Henrik Ole Hansen. Hjemmet er blottet for legetøj og børneting, for deres datter Luna har aldrig været her. Alene det, at Luna på papiret stadig er deres datter, har været en hård kamp, for Familierådgivningen i Helsingør Kommune har hele tre gange forsøgt at tvangsbortadoptere hende – indtil videre uden held. Men mor og far ser kun Luna tre timer om måneden i et lokale, kommunen stiller til rådighed, og en familiekonsulent er med til samværet som støtte. Nu åbner Amanda og Henrik døren og fortæller om den kamp, der har slidt dem begge helt ned. Brød sammen - Det var skønt at blive forældre. Det er det jo stadigvæk, siger Henrik. Hans øjne lyser op, når han fortæller om Luna. Om hvordan far og datter elsker at lege tagfat i haven, og hvordan Luna laver mad til mor og far i legekøkkenet. Men lykken kommer kun i glimt. Graviditeten var præget af undersøgelser, der skulle kortlægge Amanda og Henriks kompetencer som forældre. Her fik de blandt andet en babysimulator, en dukke, der skulle vise, hvordan de ville klare forældreopgaven. Aflæsningen af simulatoren viste, at parret opfyldte 48 procent af dukkens behov. Den største udfordring var at give mad og understøtte hovedet. Men simulatoren havde tekniske vanskeligheder, batteriet fungerede ikke, dukken var i stykker, og forsøget blev afbrudt en dag før tid. Både i Ankestyrelsen og i byretten er de 48 procent brugt som bevismateriale. - Jeg har en fingermotorik, som gør, at jeg er langsommere med nogle ting, og det havde simulatoren svært ved at opfange, forklarer Amanda. Det ændrede ikke på, at kommunen planlagde at tvangsfjerne Luna få timer efter fødslen. Parret fik en advokat på sagen, og det gav dem fem dage på hospitalet med Luna, inden de blev tvunget til at aflevere hende. - Jeg så familierådgiveren gå ned ad hospitalsgangen med Luna i dynen. Det syn glemmer jeg aldrig, siger Henrik og gemmer hovedet i hænderne. - Det er derfor, jeg har det svært med Helsingør Kommune i dag. Jeg hader at være til møder hos dem, siger han. Han ved godt, at vreden ikke er rationel, men smerten sidder dybt i ham, og da Luna var tre måneder, forsøgte kommunen for første gang at bortadoptere hende. - Der væltede muren for mig. Jeg blev rasende, fortæller Henrik stilfærdigt. Mentalt retarderende Både Amanda og Henrik får i dag førtidspension. Amanda er blevet fulgt af systemet gennem hele sit liv, og hendes mor har kæmpet for, at hun fik den rette hjælp. - Jeg har en lille, organisk hjerneskade. Jeg udvikler mig hele tiden, jeg går ikke i stå, forklarer hun. Eksempelvis har Amanda en talefejl, som er blevet meget bedre gennem årene, og på samme måde bliver finmotorikken i hendes fingre også hele tiden bedre. I dag har hun et job som kassemedarbejder i Fakta ved stationen i Helsingør fire dage om ugen. Hos Henrik er det anderledes. - Jeg er normalt fungerende, jeg har bare indlæringsvanskeligheder, siger han. Det er de ting, der sammenlagt har fået kommunen til at reagere. Kæmpede imod Det første forsøg på at bortadoptere Luna blev afværget med hjælp fra en advokat, som påpegede, at parret ikke havde fået den støtte, som de havde krav på, og Børne og -Ungeudvalget afviste sagen. - De har aldrig givet os en chance, siger vores advokat. De har været opsat på en bortadoption fra starten af, siger Henrik. Amanda og Henrik bad om at komme på et familiehjem for at bevise, at de er gode forældre og villige til at samarbejde, men de fik afslag med den begrundelse, at de ikke ville være i stand til at udvikle sig tilstrækkeligt. I forældrekompetenceundersøgelsen står der også, at parret ikke har noget netværk. - Men netværk er noget, vi har meget af, slår Amanda fast. - Vi har mange venner, en stor familie og Amandas mor hjælper også meget, indskyder Henrik. Netop gennem deres netværk forsøgte de at finde en alternativ løsning til bortadoptionen. De forsøgte at få Luna i netværkspleje. - Min mor er 80 år, så hun er for gammel, men en af min forældres venner har en datter, som gerne ville have Luna i pleje. Hun har store børn og er en god mor. Men det afviste kommunen, de havde jo allerede fundet en plejefamilie, tre måneder før jeg skulle føde, som var helt ny. De har aldrig haft plejebørn før, fortæller Amanda tydeligt frustreret. Luna flyttede til en anden by i Nordsjælland og blev en del af en anden familie. Kun lidt samvær I starten så de Luna to timer om ugen, men det blev sat ned til to timer hver tredje uge. Ifølge observationerne under samværet var de frustrerede, når deres datter sov under samværet, og de viste ikke forståelse for, at en baby har behov for at sove meget. Amanda og Henrik fortæller en anden historie. - Luna sov i seks ud af de 10 samvær, vi havde ude hos plejefamilien. Vi måtte ikke løfte hende, kun holde hende, andre gange gik vi en tur med hende i barnevognen. Èn gang gemte plejefamilien hende i barnevognen omme bag huset. Det var meget underligt, og de kan jo ikke vurdere vores forældreevne, når vi ikke er sammen med hende, siger Amanda og forklarer, at de hverken måtte made Luna eller skifte hendes ble. - Vi måtte ikke engang selv holde Luna til hendes dåb, fortæller hun. Efter en ny psykologisk vurdering af forældrene, da Luna var tre år, blev samværet sat op igen. I dag ser de Luna halvanden time hver anden uge, og familiekonsulenten, der støtter samværet, er begyndt at give dem mere frirum, så de nu får noget, der minder om alenetid med deres datter. - Sidste gang var vi i haven. Der sad hun nede i den anden ende af haven, mens vi legede fangeleg med Luna, fortæller Henrik. Opsat på bortadoption Mellem samværene har de kæmpet en lang og sej kamp. - Det har været helt åbenlyst, hvad kommunen ville. De vil bare bortadoptere hende, siger Amanda. Inden Luna fyldte et år, forsøgte kommunen for anden gang at bortadoptere hende. Denne gang nåede sagen helt til Ankestyrelsen, som anførte at Børne- og Ungeudvalget ikke havde argumenterne i orden og sendte den tilbage til kommunen. Her strandede sagen, indtil den blev taget op igen, kort tid inden Luna blev tre år. - De ville bortadoptere hende til en helt anden familie, plejefamilien ville ikke, som aftale med Familierådgivningen, adoptere hende, fortæller Amanda. Også tredje gang besluttede udvalget, at Henrik og Amanda fortsat kan være Lunas forældre. I mellemtiden har forældrene brugt over 35.000 kroner på advokater. - Jeg spurgte dem, om de har lukket sagen nu, men jeg kunne ikke få et svar, fortæller Henrik. Tvangsbortadoptioner stiger Før 2015 blev stort set ingen børn tvangsbortadopteret. I 2016 blev et barn tvangsbortadopteret. I 2019 var det tal steget til 19 børn, og i 2020 og 2021 blev hhv. 30 og 29 børn bortadopteret mod forældrenes vilje. Statsminister Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale den 1. januar 2020 sagde, at hun vil have flere børn bortadopteret. - I dag får nogle forældre for mange chancer. Måske i den bedste mening. Men når en 12-årig bliver fjernet fra hjemmet, så ligger der ofte 11 dårlige år bag. Derfor må vi lægge berøringsangsten væk, sagde hun og fortsatte: - Det vigtigste, det helt afgørende for et lille barn, er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres. Så de får en reel ny start. Statsministeren mener, at der tages for meget hensyn til de biologiske forældre, og når man ser på de grusomme sager fra blandt andet Brønderslev, Tønder og Rebild, så er det ikke udelukkende et massivt svigt fra forældrene. Det skyldes også at samfundet ikke har handlet korrekt og i tide. - Jeg ved godt, at det ikke er alle, der vil være enige med mig. Nogle vil sige, at vi skal forebygge mere, passe mere på familierne. Det skal vi, men det vil ikke være nok. Vi må entydigt tage børnenes parti, sagde hun. Ny lov på vej I maj 2021 indgik regeringen en bred politisk aftale; ’Børnene først’, der blandt andet gør det lettere at bortadoptere et barn uden forældrenes samtykke. Tidligere skulle forældrenes forældreevne være varigt nedsat. Med den nye lov kan barnet bortadopteres med tvang, hvis forældreevnen er nedsat i et ’betydeligt tidsrum’. Barnets Lov skal træde i kraft 1. januar 2023. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/721 Hilsen Peter :evil: |
Advokat Jeanette Gjørret oplyser.....
https://www.facebook.com/photo/?fbid...08093111781378
Jeg har fået tilladelse af min klient til at komme med et par bemærkninger til tv2 s dokumentar “Fjernet”: Som nævnes i dokumentaren, så er der to store problemer i sagen. 1) kommunens sagsfremstilling og materiale var fyldt med fejl og mangler 2) William havde ikke fået den støtte fra kommunen som han var berettiget til. Hvis jeg lige vender mig mod den første problemstilling. Kommunen havde mildest talt lavet karaktermord på min klient og skrevet direkte urigtige oplysninger om min klient og hans familie. Forinden børn og Ungeudvalget var der en kamp i forhold til at få de oplysninger berettiget, hvilket kommunen nægtede. Tager vi de oplysninger som var forkerte ud af sagen, så var der slet ikke en sag. Og det var det som min klient og mange af mine andre klienter er op imod! Det vil sige, at min klient er en almindelig god og stabil familiefar som havde spurgt om hjælp til hans søn fordi de havde mistanke om at han måske havde en diagnose Det føre til problemstilling nr 2. Min klient havde efterspurgt hjælp men kommunen havde syltet sagen og det ender med at min klient går til det private system for at få udredt William. Kommunen får kritik og istedet for at anerkende at de mildest talt ikke havde passet deres job, så begynder de at skyde på familien. Kommunen har IKKE noget på familien så de opfinder ting - de ting som er nævnt i problemstilling 1. Jeg vil gerne slå fast; - min klient er en ressourcestærk og god far - han kæmpede for hans søn ift udredning Min klient “ flygter” heller ikke til Tyskland. Han vinder enstemmigt i børn og ungeudvalget - fordi det lykkedes os, at dokumentere at kommunens sagsfremstilling var baseret på direkte løgne. Min klient mister herefter tilliden til det danske system og drager mod Tyskland, så William kan få den rigtige hjælp og støtte. Som det fremgår sidst i dokumentaren har min klient valgt at stævne kommunen - netop fordi at han og familien har været udsat for krænkende injurier som kunne have kostet at hans søn blev taget fra ham. Min klient tog kampen og årsagen til at han lukkede journalister ind var for at sætte fokus og hjælpe andre familier som bliver udsat for karaktermord af kommunen TV2 "Fjernet" Dokumentar https://play.tv2.dk/serie/fjernet Hilsen Peter :evil::evil::evil::evil::evil::evil: |
Ankestyrelsen giver mor ret til at passe sin autistiske søn
https://www.tvsyd.dk/hedensted/ankes...nqIcfABxzwBSus
Kommunen tog fejl. Det er ankestyrelsens vurdering, efter at Janie Ryberg af Hedensted Kommune blev frataget den tabte arbejdsfortjeneste, hun fik for at passe sin søn. Der var ikke belæg for, at Hedensted Kommune kunne stoppe med at betale Janie Ryberg lønkompensation i forbindelse med, at hun passer sin 8-årige søn. Det står klart, efter ankestyrelsen har givet Janie Ryberg medhold i klagen mod Hedensted Kommune og hjemvist sagen. - Det er en fed følelse, siger Janie Ryberg. Hun har de seneste tre år modtaget lønkompensation i form af tabt arbejdsfortjeneste for at tage sig af sin 8-årige søn Niklas, som har infantil autisme og ADHD, og derfor går i skole 11 timer om ugen, og ellers passes hjemme. Den kompensation ville Hedensted Kommune fratage Janie Ryberg, da de ikke vurderede, at hun var i stand til selv at passe sin søn. I stedet ville kommunen tilbyde barnepigetimer, som kunne varetage pasningen af Niklas. Men selvom ankestyrelsen har givet Janie Ryberg medhold i klagen, så er sagen ikke nødvendigvis slut endnu. Håber på et bedre samarbejde Ankestyrelsens afgørelse betyder, at Hedensted Kommune skal indhente bedre bevis og belæg for deres beslutning, inden de kan ændre i Janie Rybergs kompensationsordning. Det betyder dog ikke, at Janie Ryberg er sikret fremover. For kommunen kan vælge at genoptage sagsbehandlingen. - Det er lidt en blandet følelse, for vi har vundet slaget, men ikke hele krigen endnu, siger hun. Afgørelsen er dog ikke uden betydning. For udover, at den giver Janie Ryberg lønkompensationen tilbage, så håber hun også på, at kommunen fremover vil kommunikere mere med hende. - Jeg håber, de tager ankestyrelsens ord til efterretning og vælger at samarbejde mere, end det jeg har oplevet tidligere, siger Janie Ryberg. Det er ikke første gang, at ankestyrelsen sender sager tilbage til Hedensted Kommune. En Facebookgruppe for borgere, der mener, de har fået dårlig sagsbehandlingen i Hedensted Kommune, har fået over 350 medlemmer. I afgørelsen fra ankestyrelsen til Janie Ryberg, giver de hende ret i, at Hedensted Kommune ikke havde belæg nok til at fratage lønkompensationen. Hilsen Peter (y) |
Sagen i en nøddeskal.....Trusler
https://jv.dk/esbjerg/10-aarige-char...XiPWIe78TswYtk
Selv om Charlie Elstrøm Dahl på 10 år har haft massive udfordringer i store dele af sit liv, så er han hverken blevet ordentligt udredt eller har modtaget et specialtilbud fra kommunen. Hans mor har råbt op i årevis, men alligevel sidder han de fleste af ugens dage bare derhjemme uden undervisning. Sagen er spidset så meget til, at moren frygter tvangsfjernelse som en slags straf for hendes råb om hjælp. Hilsen Peter :evil: |
Ingen fejl når staten fjerner børn
https://www.berlingske.dk/samfund/kr...rUARcIWI7zbNeQ
To begivenheder, tilsyneladende uden indre sammenhæng, fandt sted med få dages mellemrum i sidste uge. For næsen af Slagelse Kommune, der havde besluttet sig for at fjerne et barn fra moderen ved fødslen, tog barnets morfar sit barnebarn og stak af fra hospitalet i en flugt, der sluttede efter nogle timer. Kommunens beslutning, som Berlingske ikke har grund til at anfægte, er i tråd med statsminister Mette Frederiksens (S) løfte i sin nytårstale i 2020 om at sikre alle børn en god barndom. Blandt andet ved at fjerne flere fra fødslen. Morfarens handling er et eksempel på den desperation, det kan medføre. Nogle dage senere blev ikke færre end fem ansatte på et opholdshjem ved retten i Nykøbing Falster dømt for tvang og vold mod anbragte børn. Det behøver næppe andre ord med på vejen, end at de fem var dem, det offentlige betroede at passe på de børn, der blev fjernet fra forældrene for at sikre dem en bedre barndom. Opholdsstedet er nu lukket. Det er begivenheder, der kommer efter pressens afdækning af forrykte forhold på Langeland, hvor kommunen tilsyneladende har fjernet børn uden reelt anbringelsesgrundlag, og en sag fra Frederikssund, hvor forvaltningen spurgte hospitalet, om de kunne fremskynde fødslen, så den ikke kolliderede med forvaltningens juleferie. Kommunen har siden beklaget formuleringen. Der er flere eksempler, der alle kan lyde som groteske enkeltsager. Men forsvarsadvokat hos Stage Advokatfirma Jeanette Gjørret fortæller, at de sager, der kommer til offentlighedens kendskab, er glimt af det generelle. »Jeg mener, at de enkeltsager, der har været fremme, er udtryk for den generelle tilstand på området, selv om det er absurd,« siger Jeanette Gjørret. Med så meget dokumenteret rod i hele det system, der bygger på det alvorligste indgreb, den danske stat kan foretage i borgernes liv, fremsætter Mette Thiesen - der netop har meldt sig ind i Dansk Folkeparti - nu et forslag om at kulegrave hele anbringelsesområdet i indeværende folketingsår. »Mit indtryk af området er, at det sejler. Når vi ser så mange kommuner, som begår enten meget grove fejl eller deciderede lovbrud, både med forældrekompetenceundersøgelser, falske diagnoser og en kommune, der vil have sat en fødsel i gang, så de kan komme på juleferie, så vidner det om, at der er problemer i den måde, systemet er skruet sammen på,« siger Mette Thiesen og understreger: »Anbringelsesområdet er det mest sårbare og skrøbelige område overhovedet. Det er der, staten går ind og tager folks børn, og der må simpelthen ikke ske fejl, og der må slet ikke ske lovbrud. Som ansvarlige politikere må vi simpelthen handle, når vi ser så mange eksempler på netop dét.« Truer og forvrænger Hun er langtfra den eneste, der oplever et system, der har mistet anstændighed og almindelig medmenneskelighed undervejs. Flere undersøgelser dokumenterer alvorlige juridiske problemer, og journalistisk vedholdenhed har afsløret groteske lovbrud på blandt andet Frederiksberg og Langeland. Det er i dét juridiske morads, advokat Jeanette Gjørret prøver at hjælpe forældre med at få deres børn tilbage. Hendes oplevelse er, at mens der er tilfælde, hvor tvangsanbringelse giver mening, ville meget kunne løses med hjælp i hjemmet og lydhøre sagsbehandlere. Hendes pointe er, at loven skal overholdes, uanset hvad. »Jeg sidder dagligt med forvaltninger, der ikke overholder lovgivning, uden det har konsekvenser for dem. Forældres sag bliver belastet med udokumenterede diagnoser, forkerte oplysninger bliver skrevet i sagsakter, sagsbehandlere truer forældre til frivillig anbringelse eller presser unge piger til abort, og som vi senest har set, bliver sygehuse bedt om at sætte fødsler tidligt i gang, så man kan fjerne barnet inden forvaltningen går på juleferie,« siger Jeanette Gjørret. Sikkerhedsinstanser svigter Det er kommunernes børne- ungeudvalg, der har en dommer for bordenden, der skal tage stilling til forvaltningernes indstillinger om tvangsanbringelser. Herefter kan forældrene klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Men selv om det burde sikre borgernes retssikkerhed, så oplever Jeanette Gjørret det modsatte. »Sagerne burde blive fjernet fra børne- ungeudvalget. I mange kommuner giver de altid automatisk forvaltningen ret. Vi har gevaldige problemer i Ankestyrelsen, som helt konsekvent ikke lytter til forældrene og faktisk ofte tyer til værre afgørelser, hvis forældrene klager. Der er ikke nogen i systemet, der lytter til forældrene,« siger hun. Derfor rystede det hende også, da Mette Frederiksen med sin forrige regering annoncerede, at flere børn skulle tvangsbortadopteres. Sidste år var der ifølge Jyllands-Posten rekordmange tvangsbortadoptioner, med 32 i alt. »Det er fuldstændig katastrofalt, at Mette Frederiksen vil bortadoptere fra graviditeten. Vi har kvinder, der flygter til udlandet, og kvinder, der udvikler et andet psykologisk forhold til det barn i maven, de ved bliver fjernet. Vi har masser af eksempler på unge mennesker, der løfter sig med opgaven, når de får børn,« siger Jeanette Gjørret, der sidestiller det med tvangssterilisation, fordi tvangsadoption medfører, at kommunen skal vurdere det, hver gang moren bliver gravid igen: »Jeg mener, de overgreb regeringen er i gang med, er på kanten af menneskerettighederne, og når retssikkerheden ikke bliver overholdt, så stiller man sig på noget, som allerede er kuldsejlet.« Ankestyrelsen har ingen kommentarer til kritikken, men oplyser, at den i 2022 stadfæstede 97 procent af børne- og ungeudvalgenes afgørelser. Det samme tal gælder for perioden 2018-2021, hvor styrelsen ophævede anbringelsen i 96 af 3010 sager. Hilsen Peter :evil: |
Plejeforældre kan ikke være være bisiddere i deres plejebørns sag,
https://www.hjemmel.com/bisidder-til...vHZ2R-4-Xb_XWU
“Det er børnene selv der bestemmer bisidder, men der bør være tungtvejende grunde til at det kan være pl fam netop for at undgå loyalitetskonflikt i barnet” Lovbestemmelser Barnets Lov: § 6. Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet eller den unge om retten efter 1. pkt. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis myndigheden træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser (1), eller hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges. (2) Stk. 3. Myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst. Stk. 4. En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt. 1: Pligten til at vejlede barnet er undtagelsesfri. På den anden side får det desværre efter den nuværende praksis næppe nogen som helst konsekvens, hvis bestemmelsen ikke overholdes. Hvis forvaltningen skulle rette sig efter loven, er det alligevel en afgørelse ikke at orientere, idet det kræver en begrundelse at fravige bestemmelsen. Med andre ord bør det både påklages og ankes, hvis barnet ikke er blevet orienteret. Der er ingen hovedregler for, hvilke offentlige eller private interesser, der skulle begrunde en fravigelse. 2; Der er ret står risiko for, at kommunen efter gængs praksis vil kunne misbruge undtagelsesbestemmelsen “andre interesser”. Kommunen og sagsbehandlerne forsvarer deres egne tidligere afgørelser, forforståelser og confirmation biases. Hvis nu forvaltningen tilsidesætter en partsrepræsentant efter den nye fravigelsesbestemmelse, vil det med de nuværende sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen være meget svært at få en sådan afvisning behandlet indenfor relevant tid. Plejeforældre kan ikke være bisiddere. Spørgsmålet er blevet rejst: Kan plejemor i en samværssag være bisidder for barnet? Svar: Som udgangspunkt vil plejeforældrene være part selv i en del af sagerne. En part kan ikke både være bisidder/partsrepræentant og part for en anden person i den samme sag. I den del af sagerne, hvor plejeforældrene har en direkte partsinteresse er det derfor udelukket, at plejeforældre kan optræde som bisiddere. I andre tilfælde er plejeforældrene ikke selv direkte part i sagen. Men der vil altid være en indirekte partsinteresse. Derfor kommer spørgsmålet om inhabilitet efter forvaltningsloven op. Forvaltningslovens bestemmelse kommer her: § 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning (a), er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, 4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. (b) ad a: Plejeforældre er tilknyttet kommunen, der optræder som en slags arbejdsgiver. Der foreligger derfor et kontraktligt forhold. Det bevirker, at plejeforældre altid er omfattet af forvaltningsloven, herunder bestemmelsen om inhabilitet. ad b: Inhabilitet gælder selv, hvis der blot formodes at kunne optræde en usaglig interesse i forbindelse med en sags behandling. Den usaglige interesse skal ikke bevises, den skal blot formodes. Konstruktionen er således, at det på den ene side skal kunne godtgøres, at der kan tænkes foreligge en sådan mistanke, og at denne mistanke er stærk nok til, at den inhabiles usaglige interesse vil kunne påvirke sagens udfald. Konklusion: Der kan udledes en regel: Plejeforældre til børn i en anbringelsessag må ikke optræde som bisiddere eller partsrepræsentanter på grund af generel inhabilitet. Særligt om partsrepræsentant Efter Barnets Lovs § 3 bliver barnet først part i sagen, når det er fyldt 10 år. Det indebærer en slags regel om, at børn under 10 år ikke skulle kunne have nogen egen partsrepræsentant, før de er fyldt 10 år. I praksis kan det godt være, at det har hørt til sjældenhederne, at børn under 10 blev repræsenteret ved en partsrepræsentant. Ikke desto mindre er det jo barnet, hele sagen handler om. Derfor er den nye bestemmelse kritisabel og muligvis i uoverensstemmelse med børnekonventionen. Artikel 1: I denne konvention forstås ved et barn ethvert menneske under 18 år Artikel 8 1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding. Artikel 9 1. Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl. 2. I behandlingen af enhver sag i medfør af stykke 1 skal alle interesserede parter gives mulighed for at deltage i sagsbehandlingen og fremføre deres synspunkter. Børn mellem 0 og 10 har derfor efter børnekonventionen, kombineret med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikler 8 (Retten til et familieliv og 6 (Ret til fair rettergang) partsstatus. Det vil af principielle grunde være interessant at få en domstolsafgørelse. Hilsen Peter (y) |
Guide: Sådan skriver man i børnesager
https://www.folkeskolen.dk/borneliv-...ahIcr2o7X8Zbi4
Tidligere Viso-specialist Mette Larsen underviser i, hvordan lærere kan formulere sig i børnesager. Her får du hendes ni principper for skriftlig dokumentation. 1 Inddrag barnet i dokumentationen, og giv det medindflydelse. For at børn og unge kan opleve at blive inddraget i dokumentationen, er det vigtigt, at de løbende inviteres til at give udtryk for deres synspunkter, og at de får at vide, at de ting, de siger, bliver skrevet ned. 2 Tydeliggør, hvad du baserer dine oplysninger på. Som professionel har man pligt til at oplyse, hvad man bygger sine oplysninger om barnet eller familien på, og det er problematisk for eleven, hvis man ikke ud af sagsakterne kan se, hvad oplysningerne om en er baseret på. 3 Vær opmærksom på, hvordan du skriver om børns udfordringer og problemer. Sørg altid for at adskille problemet fra personen. Skriver man for eksempel, at barnet eller den unge ”er udadreagerende”, så kan barnet opfatte ”udadreageretheden” som noget, der bor inden i ham eller hende. 4 Vær opmærksom på forskellen mellem observationer og vurderinger. For børn og unge, som bliver beskrevet af fagpersoner, er det vigtigt, at der skelnes mellem, hvad fagpersonen observerer (faktuelt), og hvad fagpersonen vurderer (subjektivt). 5 Tydeliggør, at teksten har en *afsender. Det er vigtigt for børn at vide, hvem der har skrevet hvad om én. Var det ens lærer, der var bekymret og derfor skrev en underretning? 6 Tydeliggør konteksten – det vil sige den situation, noget udspiller sig i. Oplever man for eksempel, at barnet er vredt eller udadreagerende, skal man sætte det i kontekst. I hvilke situationer opstår vreden og hvorfor? 7 Skriv kort, og tydeliggør formålet med det skriftlige dokument. Hvad skal en underretning for eksempel bruges til, og hvem kommer til at læse det. I inddragelsen er det vigtigt, at der er gennemsigtighed, og at børn kender til formålet med dokumentet. 8 Skriv neutralt, og sørg for at holde dine egne følelser ude af teksten. Når man skriver om andre mennesker, er det vigtigt, at man skriver ordentligt, respektfuldt og neutralt. 9 Undgå fremmedord, forklar lovparagraffer, og undgå amatørdiagnoser. For at skrive, så de, man skriver om, kan læse sagsakterne, er det vigtigt at undgå indforståede fagtermer og fremmedord. Hilsen Peter (y):confused: |
Rekordmange børn blev tvangsbortadopteret i 2023
https://jyllands-posten.dk/indland/E...rY7lNTRFudnLcc
I 2023 blev 51 børn tvangsbortadopteret i Danmark. Det er ifølge Zetland rekordmange i nyere tid. 51 børn blev tvangsbortadopteret i Danmark i 2023, hvilket er det højeste antal i nyere tid. Det viser en opgørelse, som Ankestyrelsen har lavet for Zetland. Til sammenligning lød tallet på 37 i 2022, 29 i 2021 og 30 i 2020. Imidlertid var der blot én i 2016. Sidste års tvangsbortadoptioner gik ifølge Adoptionsnævnets seneste årsberetning særligt ud over forældre med kognitive funktionsnedsættelser som autisme, mental retardering og ADHD. Tallene kommer ifølge Zetland på baggrund af en lovændring fra 2014, som betød, at kommunerne, der har magten til at tvangsbortadoptere, i stedet for blot at ”godtgøre” muligt omsorgssvigt skulle ”sandsynliggøre” det. På den baggrund begyndte flere kommuner ifølge mediet at bruge tvangsbortadoption som et alternativ til anbringelse, da førstnævnte er billigere. Det kommer ifølge Zetland eksempelvis til udtryk i et sparekatalog fra Lolland Kommune. Statsminister Mette Frederiksen (S) satte også fokus på barnets tarv i sin nytårstale i 2020, hvorefter at antallet af tvangsbortadoptioner er steget. Institut for Menneskerettigheder skrev dog i en rapport sidste år, at tærsklen for bortadoption i Danmark er så lav, at den er på kant med FN’s børnekonvention om blandt andet retten til familieliv. Over for Zetland betegner Inge Bryderup, professor i socialt udsatte ved Aalborg Universitet, udviklingen som et ”eksperiment med nogle af de svageste i samfundet”. Hun kritiserer desuden, at man ved en tvangsbortadoption helt kapper båndene til børnenes biologiske ophav. - Som det er i dag, så giver man ikke barnet nogen chance for at lære sit biologiske ophav at kende, og det kan jeg faktisk ikke finde et eneste godt argument for, siger hun til Zetland. - Selvfølgelig kan der være nogle særlige tilfælde, hvor et barn ikke kan have en relation til sin mor, men det hører til sjældenhederne. Hilsen Peter :evil: |
Rekordmange børn blev tvangsbortadopteret i 2023
https://socialmonitor.dk/art9746991/...opteret-i-2023
I 2023 blev 51 børn tvangsbortadopteret i Danmark. Det er ifølge Zetland rekordmange i nyere tid. 51 børn blev tvangsbortadopteret i Danmark i 2023, hvilket er det højeste antal i nyere tid. Det viser en opgørelse, som Ankestyrelsen har lavet for Zetland. Til sammenligning lød tallet på 37 i 2022, 29 i 2021 og 30 i 2020. Imidlertid var der blot én i 2016. Sidste års tvangsbortadoptioner gik ifølge Adoptionsnævnets seneste årsberetning særligt ud over forældre med kognitive funktionsnedsættelser som autisme, mental retardering og ADHD. Tallene kommer ifølge Zetland på baggrund af en lovændring fra 2014, som betød, at kommunerne, der har magten til at tvangsbortadoptere, i stedet for blot at ’godtgøre’ muligt omsorgssvigt skulle ’sandsynliggøre’ det. På den baggrund begyndte flere kommuner ifølge mediet at bruge tvangsbortadoption som et alternativ til anbringelse, da førstnævnte er billigere. Det kommer ifølge Zetland eksempelvis til udtryk i et sparekatalog fra Lolland Kommune. Statsminister Mette Frederiksen (S) satte også fokus på barnets tarv i sin nytårstale i 2020, hvorefter at antallet af tvangsbortadoptioner er steget. Institut for Menneskerettigheder skrev dog i en rapport sidste år, at tærsklen for bortadoption i Danmark er så lav, at den er på kant med FN’s børnekonvention om blandt andet retten til familieliv. Over for Zetland betegner Inge Bryderup, professor i socialt udsatte ved Aalborg Universitet, udviklingen som et ’eksperiment med nogle af de svageste i samfundet’. Hun kritiserer desuden, at man ved en tvangsbortadoption helt kapper båndene til børnenes biologiske ophav. »Som det er i dag, så giver man ikke barnet nogen chance for at lære sit biologiske ophav at kende, og det kan jeg faktisk ikke finde et eneste godt argument for,« siger hun til Zetland. »Selvfølgelig kan der være nogle særlige tilfælde, hvor et barn ikke kan have en relation til sin mor, men det hører til sjældenhederne.« ritzau Hilsen Peter :confused: |
Spørgsmål til ministeren.
Spørgsmål der stilles gang på gang er interessante.
Spørgsmål kan tydeliggøre, at kommunernes økonomi, kan fremskynde tvangsfjernelser af børn. https://www.ft.dk/samling/20231/almd...62/2845980.pdf Indenrigsudvalget Til: Indenrigs- og sundhedsministeren Dato: 3. april 2024 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: INU alm. del Spørgsmål 62 Vil ministeren oplyse, hvor meget det udløser i udligning og refusion for de små kommu- ner, der modtager refusion, i følgende tilfælde?: • Et barn anbringes, og anbringelsen koster 890.000 kr. om året. • Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som koster 890.000 kr. om året. • Et barn anbringes, og anbringelsen koster 1.500.000 kr. om året. • Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som koster 1.500.000 kr. om året. • Et barn anbringes, og anbringelsen koster 2.100.000 kr. om året. • Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som koster 2.100.000 kr. om året. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl (ALT). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected]. På udvalgets vegne Theresa Berg Andersen formand Vi afventer svaret fra ministeren Hilsen Peter:confused::eek: Bilag som bør læses med omhu: Svar på spørgsmålene vil forventeligt (be)vise, at kommunernes andel af regningen for handicapkompenserende indsatser er mindre, hvis et barn er anbragt, end hvis det bor hjemme hos sine forældre (Gælder også andre velfærdsområder fx. ældreområdet, kontanthjælpsmodtagere) Den samlede regning for anbringelsesområdet fordeles mellem alle 98 kommuner iht. lov om udligning. Der er ikke noget loft på udgiften. Budgetloven sætter begrænsninger for, hvor meget den enkelte kommune kan bruge på handicapområdet. Får barnet ikke rette indsatser i rette tid, så det bliver endnu dyrere at hjælpe, har kommunen økonomisk interesse i at foretrække anbringelse af flere børn og unge. Der har tidligere været spurgt https://www.ft.dk/samling/20222/almd...9489/index.htm Folketingets Socialudvalg Dato: 24-10-2023 Sagsnr.: 2023-2719 Dok. nr.: 23319 Folketingets Socialudvalg har den 27. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 444 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT). Spørgsmål nr. 444: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan udligningssystemet er opbygget i forhold til det specialiserede socialområde, og hvilke konsekvenser udligningen har for det specialiserede socialområde? Der tænkes bl.a. på hvilke ydelser, som udløser udligning, hvordan øvre og nedre grænser er placeret, og om penge, som udlignes, er øremærkede til at blive anvendt inden for det område, som der er udlignet på?" Bilag #2 Kristina Kiettelmann Jensen Forperson for Klip – Forældre til anbragte børn https://www.ft.dk/samling/20222/almd...49/2658438.pdf "Handlen med børn Pengemængden kommunerne udligner for hvert år vokser stødt. I 2022 blev der udlignet for over 22 milliarder kroner mellem kommunerne. Hvert år vokser udgiften til anbringelser også. Samtidig skal kommunerne spare lidt hvert år grundet Budgetloven på velfærden, der er fastlagt med et loft. Sagt helt konkret, så er det jo klart at udgiften til anbringelser stiger, når kommunerne ikke må bruge tilstrækkeligt med penge på handicap og forebyggende indsatser i hjemmet, jf. Budgetloven, der underfinansierer al velfærden ude i kommunerne. Det skaber et overforbrug af statslige midler, som ikke gør børn eller borgere godt, men kun nedbryder børn i anbringelser og spilder penge på tomme socialtilbud." Vær opmærksom på følgende: Tidlig indsats betaler sig altid. MEN,....... Her findes ingen økonomiske incitamenter for kommunerne da der ingen udligning findes, som beskrevet i skema og spørgsmål til ministeren. Det er hvad dette alvorlige budskab drejer sig om. Andre ville kalde det "Ebberød Bank", fordi uden tidlig indsats ligger der store økonomiske og menneskelige regninger og venter. Kommunerne er i denne tidslomme yderst villige til at give forældrene skylden og bruger trusler om fjernelse af deres børn. Hvilket politisk har være udmeldt at der skal op til 50.000 flere tvangsfjernelser. Vi afventer ministerens svar. |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:48. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension