K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Et kommunalt aktiveringscenter i Slagelse brændte natten til søndag ned. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=5412)

zuza 20-07-2008 13:40

Et kommunalt aktiveringscenter i Slagelse brændte natten til søndag ned.
 
Citat:

Et kommunalt aktiveringscenter i Slagelse brændte natten til søndag ned.
Citat:

Bygningen, der ejes af Slagelse Kommune drives af Jobcenteret og huser aktiveringsdelen Aktiv Afklaring, er brændt ned.
Så mister kommunen refusion fra staten:rolleyes:, og hvor skal borgerne så nærme sig arbejdsmarkedet:rolleyes:?

Nå, men så går sagsbehandlingen med at finde et nyt sted vel hurtigt. :mad:Denne "afklaring" tager vel ikk 10-20 år, som for arbejdsløse/syge/handicappede.:mad:

Der er sikkert et nyt sted mandag morgen.

http://www.tv2east.dk/article?id=29943

:kram:

THJ 20-07-2008 20:44

Nu er Slagelse kommune tilfældigvis en af de kommuner der er gået forrest i arbejdet med at få ventetiden på afklaring bragt ned ved at tilføre området ekstra ressourcer og bibeholde de ekstra ressourcer for at fastholde et højt niveau men det er bare noget jeg har hørt.

buster 21-07-2008 18:35

Tja, overskrifterne i avisen i dag fortæller at alle nu står på gaden mindst det næste halve år :eek:

Hm, bare dog så ikke jobcenterchefen får øje på dem nede på bænken for så får han da et problem :rolleyes:

Thj, der har været en del sager ang Slagelse Jobcenter som har været mere end grelle og derfor min sidste bemærkning.

Jeg hørte ham udtale sig, iflg min verden, nedladende om alle de "dovne nassere, der bare sidder nede på bænken!"

Tilstået, dette er ikke helt ordret citeret, men meningen/holdningen var ikke til at tage fejl af, ekstra ressourcer eller ej ;)

Mon ikke der er nogen flexjobbere som gerne kunne/ville påtage sig at genopbygge afd? ;)

zuza 21-07-2008 19:23

THJ og Buster.... Kan I ikke lægge link på de ting, I skriver om.;)


Er det det her, du mener, Buster?


Citat:

I aftes udbrød der en kraftig brand i en del af Jobcenter Slagelse. Jobcenteret har været udsat for en del kritik på det seneste, men politiet ved endnu ikke, om branden har været påsat.
Citat:

Jobcenter Slagelse har igennem den seneste tid været voldsomt kritiseret i blandt andet Sjællandske fra flere sider.
http://www.tv2east.dk/article.php?id=29945

:kram:

zuza 21-07-2008 19:34

THJ... er det den nederste artikel, du henviser til?

Citat:

V vil have jobcenter-redegørelse
Hvad er op og ned i alle de senest omtalte sager om Jobcenter Slagelse? Er begrebet flexjob nærmest afskaffet:confused:? Er reglerne blevet skærpet? Hvordan ser det ud i sammenlignelige omegnskommuner? Er brugerne tilfredse? Den seneste tids massive omtale af...
Dato: 19-07-08 | NY_SLAGELSE

Citat:

Venstres spørgsmål og forslag
Johnny Persson og Pernille Frandsen formulerede allerede 10. juli følgende spørgsmål og forslag, som de gerne vil have svar på til mødet i Udvalget for Arbejdsmarked og Integration mandag den 11. august: 1) Venstre har modtaget henvendelse fra en...
Dato: 19-07-08 | NY_SLAGELSE

Citat:

Citater fra ugen der gik...
Jeg var så naiv at tro, at jobcentret ville hjælpe mig med det, der var bedst i min situation og med mine sygdomme. Men jeg er desværre blevet meget klogere. - Jeg har ikke været til ét møde uden at gå grædende og psykisk nedbrudt derfra. Alice...
Dato: 19-07-08 | NY_SLAGELSE
Citat:

Politiker vil nu se nærmere på Jobcentret
Selv om der traditionen tro er sommerferie for politikere i juli måned, er den igangværende føljeton om Jobcenter Slagelse ikke gået ubemærket hen. Viceborgmester Villum Christensen (NA) er formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration, hvor...
Dato: 18-07-08 | NY_SLAGELSE

Citat:

I skal lytte til borgerne
Pedelmedhjælper Niels Erik Madsen, Fårdrup, har med stor interesse læst de sidste ugers føljeton i Sjællandske om Slagelse Jobcenter. Han er formand for en forening i Slagelse, hvis formål er at hjælpe de borgere, der er havnet i Jobcentrets...
Dato: 17-07-08 | NY_SLAGELSE

Citat:

Kommune: - Jobcentret skaber flotte resultater
Jobcenter: Jobcenter Slagelse præsterer meget flot både i forhold til andre kommuner i området og på landsplan. Det viser en ny udsendt status fra Beskæftigelsesregionen, som har samlet op på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Den...
Dato: 16-07-08 | NY_SLAGELSE
http://www.sj-nyheder.dk/apps/pbcs.d...e=SJNyheder&q=

:kram:

buster 22-07-2008 14:57

zuza, jeg ville mægtigt gerne kunne linke, men jeg er fatsvag hvad det angår, beklager.

Hm, umiddlebart er de link du har lagt ind ikke lige præcis den udsendelse jeg så i tv2øst.
Jeg har forsøgt at søge i deres arkiv men det kan ikke lykkes mig at finde den, pokkers, for jeg syntes netop den helt tydeligt viste holdningen!

Der har også fornyligt været et indslag i Sjællandske om en ung mand, hvor speciallægen havde udtalt sig og hvor jobcenterchefen gik ud offentligt og revsede lægen fordi han havde skrevet som han havde!

Som jeg læste det var det en total tilsiddesættelse af lægens faglige kompetencer og at jobcenterchefen vidste bedre - føj, siger jeg bare!

Hm, vil øve mig i at finde links etc :-)

FlemmingLeer 22-07-2008 15:15

Lidt opdatering på sagen...

Kortslutning årsag til brand i jobcenter (sj-nyheder.dk)

Systeminvalid 06-08-2008 20:03

Branden VAR påsat
 
http://www.sj-nyheder.dk/apps/pbcs.d...7/-1/FRONTPAGE

Storbranden i Jobcenter Slagelses afdeling på Ndr. Ringgade lørdag den 19. juli var påsat.

Det siger politiet nu efter at have fået kriminalteknikere og eksperter fra Dansk Brandteknisk Institut til at se på årsagen til branden én gang til. Først lød konklusionen på politiets undersøgelser af brandtomten nemlig, at branden skyldtes fejl i elektriske apparater i en kontorbygning.

Men efter Sjællandskes afsløring af, at både vidner til branden og brandvæsnets indsatsleder kunne fortælle om et andet arnested end det, politiet i første omgang mente at have konstateret, valgte efterforskerne at genåbne sagen og få assistance fra blandt andet kolleger i Kriminalteknisk Afdeling i København.

- Vi har begået en fejl, det erkender vi. Vi mente, at branden begyndte i kontorbygningen ved siden af et tårn, der tidligere har fungeret som elevatorskakt. Men det viser sig, at branden – som også flere vidner har berettet – faktisk startede i en container, som nogen havde placeret under et halvtag ved tårnet og sat ild til, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han afviser, at den oprindelige, forkerte konklusion skyldes hastværk eller dårligt udført politiefterforskning.

- Nej, vi har haft at gøre med et meget atypisk brandbillede, der – som branden udviklede sig – skabte et falsk arnested, siger Søren Ravn-Nielsen.

Politiet er nu på jagt efter den eller de, der satte ild til containeren, som altså endte med at være årsag til branden, der ødelagde store dele af jobcenterafdelingen. Derfor efterlyser samme politi nu også vidner, der måtte have observeret mulige gerningsmænd ved jobcentret på Ndr. Ringgade i Slagelse umiddelbart før brandens opståen lørdag den 19. juli omkring klokken 22.

FlemmingLeer 06-08-2008 23:02

Hvaad... noget overraskende melding ! :/


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:15.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension