|
Autisme, ADHD viden om, i disse accelererende tider
Flere og flere danske skolebørn og unge bliver udredt med Autisme og ADHD
Følgere kan være angst, skoleværing etc. Derfor denne tråd, så vi kan blive klogere på, noget de fleste ikke forstår Autisme er en funktionsnedsætteelse, i mange tilfælde en svært funktionsnedsættelse og har intet med dårlig intelligens at gøre. Skolebørn er ikke underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 om at kende til sin sagsbehandlingstid, hvor der normalt skal falde en afgørelse, som alle andre der beder om hjælp, ved kommunen. I denne tid 2023 er kommunerne begyndt at hjemtage børn og unge, der går i Specialskole eller Behandlingsskole i andre kommuner. Desværre følger kommunerne KL Kommunernes Landsforenings anvisninger om ""Mellemformer"" hvor disse børn skal gå i den almindelige folkeskole. https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer Så mange kommuner opretter deres egne Specialskoler, Behandlingsskoler i den normale Folkeskole, med ønsket om, at egne penge bliver i kommunen. https://bedrepsykiatri.dk/raad/naar-...-nedsmeltning/ Autisme er en forkortelse for autismespektrumforstyrrelser, der dækker over flere diagnoser. Udviklingsforstyrrelsen kan vise sig forskelligt afhængigt af, hvilken type autisme barnet har og i hvilken grad. Artiklen tager udgangspunkt i typiske og tværgående udfordringer. Læs og bliv klogere. Hilsen Peter (y) |
Autisme skole paradoks
Bør ses og lyttes til, så forstår du lidt.
https://www.youtube.com/watch?v=k31qe5mexD8 Hilsen Peter(y) |
Autister ser det, du ikke ser......
https://politiken.dk/indland/art9078...KZ1GkDz6b6cfN8
""Han kan tyde en skanning så detaljeret, at selv garvede fagspecialister spærrer øjnene op Jens Haavig Thomsen havde svært ved at klare og håndtere et almindeligt arbejde på grund af sin diagnose. Nu har hans unikke visuelle talent – nærmest ved en tilfældighed – gjort ham til en vigtig og vellidt medarbejder på Nordsjællands Hospitals røntgenafdeling."" Hilsen Peter (y) |
KL formand borgmester stævnet i Kalundborg kommune specialskoler autisme ADHD
En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole.
Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen. https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine. Nu kan den spektakulære sag ændre udskældt skolelov En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole. Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen. På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende? Sammen med sin mand stod hun med tre børn, som var i massiv mistrivsel i deres skole. Tics, ondt i maven, fingre, der blev kradset til blods, hallucinationer. Afleveringer med gråd og fysisk ubekvem. »Traumatisk,« som Maria Larsen siger det. Men det var slet ikke slut. For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole. I dag har de det alle tre godt. Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag, der kan få store konsekvenser for den måde, hele skolesystemet er indrettet. Målet er klart. Vinder familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201113L00103 der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring. https://www.berlingske.dk/samfund/en...vaegring-efter familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring. Maria Larsen er »slet ikke« i tvivl om, det er inklusionsloven, der har afholdt hendes børn fra at få den undervisning, de har ret til. En ting er, at den almene folkeskole ifølge hende ikke kan rumme børn med diagnoser. En anden ting er, at de børn ikke får lov at forlade skolen igen. »I det øjeblik de er inde, kommer de ikke derfra, før de har det så skidt, at der ikke er anden udvej,« siger hun. Kanariefuglenes kvidren Da inklusionsloven blev indført i 2012, fremstod den som et nybrud. Den betød, at kommunerne i videst muligt omfang begyndte at indlemme elever, der før skulle have været på specialskoler, i den almene folkeskole. Men 2012 er langt væk. I 2013 var der stillet 83.000 diagnoser til børn og unge. I 2022 var det 113.000. Med andre ord: Antallet af diagnoser er i kraftig vækst, og det samme er behovet for specialundervisning. Inklusionen bliver af eksperter benævnt som en af årsagerne til, at mistrivslen blandt unge stiger. Og at skolevægring, hvor børn mistrives så voldsomt, at de nogle gange slet ikke kan komme ud af sengen, er i fremdrift landet over. Berlingske har den seneste måned igennem en række konkrete sager beskrevet, hvor svært det er at få hjælp, når ens barn bliver ramt af skolevægring. https://www.berlingske.dk/samfund/et...oern-det-er-en Skolevægring kan ramme alle, men børn med diagnoser er særligt udsatte. https://www.berlingske.dk/node/66702...amp=1679564383 Inklusionsloven foreskriver, at de helst skal være i den almene folkeskole. På samme tid er den almene skole forandret. Der er ofte øredøvende larm og mange børn med forskellige behov. https://www.berlingske.dk/samfund/ja...r-historien-om Og når børnene bliver syge, udebliver hjælpen i form af sygeundervisning, som de ellers har krav på. https://www.berlingske.dk/node/66702...amp=1679564383 Alt dette har givet børn med skolevægring kaldenavnet mistrivslens kanariefugle med henvisning til de gamle kulminearbejderes fugle, der som de første faldt om, hvis der var gasudslip og miljøet var fjendtligt. Det var også det, der skete med Maria Larsens børn. »De fik ondt i maven, hovedpine, græd. Vi har oplevet, når det var svært, at de mistede lysten til at leve,« siger hun og understreger, at det ikke skal forstås sådan, at de var selvmordstruede. Lysten, glæden og gnisten var bare væk. Et kafkask forløb Maria Larsen er uddannet lægesekretær, og hendes mand, Peter Larsen, arbejder med it. Deres tre børn – to piger på henholdsvis 18 og 16 og en dreng på 15 år – har alle fået en autismediagnose i dag. Familien ønsker ikke, at børnene nævnes ved navn. Igennem et årti strittede skole og kommune mod det, alle ifølge moderen kunne se: At hendes børn, der er almindeligt begavede, ikke kunne holde til at gå i den almene skole. »Vi gik til møder, afleverede papirer og beskrev forløb, mens vores børn fik det dårligere. Men de fandt hele tiden nye undskyldninger for ikke at sende os videre,« siger Maria Larsen. Hun kalder forløbet »kafkask«. »Så fik vi at vide, at der både skal være problemer i hjemmet og på skolen, før de ville gøre noget. Så var børnene pludselig for dygtige fagligt eller for højt begavede til at få hjælp. De trak hele tiden i langdrag,« siger Maria Larsen. I mellemtiden gav andre instanser udtryk for, at børnene havde alvorligt brug for hjælp. Blandt andet familiens læge og Børnepsykiatrisk Klinik, der kunne se børnenes åbenlyse mistrivsel, der kom til udtryk i fingre, der var kradset til blods, voldsomme ticks og andre fysiske reaktioner. »Psykiatrien gjorde, hvad den kunne. Og jeg gjorde alt, hvad jeg overhovedet kunne finde på. Men vi løb hele tiden panden mod en mur. Der var hele tiden en skoleleder eller en PPR-medarbejder (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, red.), der kastede os tilbage i uvisheden,« siger Maria Larsen. Det står rundt regnet på i ti år – fra deres første barn kommer i skole i 2010 og så indtil 2020, hvor et brev fra Ankestyrelsen bliver et vendepunkt. Advokat: Vanvid Familiens advokat, Mads Pramming, kalder sagen »vanvittig« og mener, at den er principiel. I offentligheden er han blandt andet kendt for at have ført sagen for de tidligere børn på drengehjemmet Godhavn, der fik godtgørelse og en undskyldning fra staten for årelang misbrug, svigt og overgreb i deres barndom. På grund af den principielle karakter i sagen vil Mads Pramming og familien som det første erklære sagen sendt i landsretten. Den vurdering bakker Institut for Menneskerettigheder i øvrigt op om i en skrivelse om sagen. Men Mads Prammings øjne er også stift rettet mod inklusionsloven. »Med inklusion har man puttet adgangen til diagnosticering og udredning over i skolevæsenet. Og skolen nægter adgang, for hver gang de sender et barn til test, koster testen, og når resultatet kommer, bliver det endnu mere dyrt. Det er et strukturelt problem,« siger han. »Det er simpelthen økonomisk attraktivt at holde folk fra døren. Det skaber angst og sygdom hos mange børn,« siger advokaten. Han mener, at inklusionsloven »har fejlet totalt«. https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201113L00103 »Man har gjort uoprettelig skade på helbredet blandt mange børn. Man må erkende, at det har fejlet. Man må give op og kaste håndklædet i ringen,« siger han. Hvis familien Larsen vinder sagen, bliver det reelt umuligt at lade inklusionsloven stå urørt, mener han. For tusindvis af forældre vil i så fald stå foran godtgørelse eller have et styrket krav om et tilbud om specialskole. Sidste år blev inklusionsloven endevendt af en arbejdsgruppe, der opfordrede regeringen til at give loven med grovfilen. Men siden er intet sket. Ordet inklusion er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og det har mange steder skabt bekymring for, hvorvidt der er ændringer på vej. Vendepunktet Gennembruddet kom i flere etaper for familien Larsen. Men først og fremmest dumpede et brev fra Ankestyrelsen ind i indbakken i oktober 2019. Her skrev myndigheden, at de ikke kunne behandle klagen, fordi børnene slet ikke havde fået oprettet en sag. Maria og Peter Larsen tabte deres kæber. Så klagede de igen. Til højre og venstre, alle instanser. Og denne gang skete der noget. For hvordan kunne de have fået henvisninger, deltaget i møder og skrevet indberetninger i årevis, uden der var oprettet en sag? Derfra tog det fart. Dog var børnene på det tidspunkt så ramt af angst og skolevægring, at de i første omgang heller ikke kunne deltage i skolegangen på den specialskole, de blev henvist til. Men i dag er alle tre børn i et tilbud, de trives i. Den ældste er i et forløb på STU (forløb tilpasset unge med særlige uddannelsesbehov, red.), mens de to yngste stadig er i et andet specialtilbud i grundskolen. Men forløbet har ifølge Maria Larsen trukket store veksler og også fået hende selv til at tvivle på, om de gjorde nok. »Som forælder tænker man, at man har svigtet. Jeg er blevet gaslighted (manipuleret, red.) så meget af et system, der insisterer på, at jeg er problemet. Men jeg ved jo nu, hvor jeg kender systemet og lovgivningen, at det er systemet, der er sygt,« siger hun. Hun mener, forløbet er »traumatisk«. »Man tvivler på sig selv, og man bliver ødelagt. Man spørger sig selv, om det er ens egen skyld, at børnene ikke kan få hjælp.« Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview. phhmw Skolebørn med funktionsnedsættelse autisme, ADHD etc. som ikke er udredt, kan vente adskillige år på at en ansat, skoleleder giver accept på henvisning til udredning, der kan kan være 3 - 5 op til 7 år, fordi skolelederen har ansvar for sit eget budget og de andre "raske" elever, så skolelederens eget budget skal jo overholdes. Skolebørn med funktionsnedsættelse er ikke underlagt Serviceloven, som ikke nævner diagnoser for at få hjælp. Skoleloven er de underlagt Skolebørn er ikke underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 og familien kender ikke deres sagsbehandlingstid, som alle andre i samfundet. Manglende retssikkerhed. Lad os alle håbe, at domstolene dømmer med retfærdighed, indsigt, beviser så vi ikke mere fodre børn med ødelagt barndomme. Helt bevidst. Netop i denne tid hjemkalder kommunerne deres børn i Specialskoler, Behandlingsskoler til egne skoler, efter KL Kommunernes Landsforenings vejledninger. Mellemformer https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer VIVE: Intet om trivsel blot økonomisk råd til besparelser https://www.vive.dk/da/udgivelser/fa...ning-3x88m4xo/ Få bedre styr på udgifterne til specialundervisning Min mening og erfaring: Børn, skolebørn med autisme, ADHD skoleværing, angst, skoletilbud etc. har vi i dag den fulde viden om, hvordan vi skal gøre og hvad vi ikke skal gøre, i denne tid, hvor kommunerne opretter deres egne specialskoler, men desværre i den almindelige skole. KL Kommunernes Landsforening 100% privat interesseforening, magtfuld ej lovgivende her om "Mellemformer": ""Eksempler på mellemformer KL har samlet en række kommunale eksempler, som viser den mangfoldighed, der er i arbejdet med mellemformer."" k10 holder øje med dommen. Hilsen Peter :evil: |
En Specialskole
https://harloese.aula.dk/vores-skole...harloese-skole
Beskrivelse af Harløse Skole Pædagogisk indhold: Formål Harløse Skoles primære formål er, at ruste elever, med en diagnose indenfor autismespektrumsforstyrrelser (ASF)/ADHD og tilgrænsende diagnoser, til et voksenliv med så høj grad af selvstændighed og selvindsigt som muligt. Give alle elever mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. Overordnede mål Med afsæt i folkeskolens formål, arbejder skolen for at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Dette med udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, potentialer og behov. Ved endt skolegang er det målet for den enkelte elev, at have strategier og færdigheder, så eleven med et minimum af støtte, kan: - have en dagligdag der fungerer. - kommunikere (socialt) med andre og indgå i sociale relationer. - være afklaret i forhold til egne ønsker og muligheder for videre uddannelse eller arbejde. For at nå målet vil vi: - Give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig faglig viden svarende til folkeskolens mål og læseplaner, afhængigt af udviklingstrin. - Undervise eleverne individuelt og i grupper. - Give den enkelte elev en forståelse af eget handicap og derigennem sikre en høj grad af selvindsigt. - Udvikle den enkelte elevs færdigheder til at kommunikere socialt. - Udarbejde en uddannelsesbog for den enkelte elev. - Aflægge besøg med den enkelte elev på værksteder, skoler etc., med henblik på afklaring af elevens senere uddannelse og/eller arbejde. - Aftale relevante praktikker og brobygningsforløb. Som middel til dette vil vi: - Fortsat videreudvikle metoder og redskaber til undervisning af vores elever. - Have et udvidet skole/hjem samarbejde. - Sikre en dynamisk pædagogisk praksis. - Være ajour med ny viden indenfor undervisning, specialpædagogik, autisme og behandling. Metode Vi anvender forskellige metoder og pædagogik, der alle baserer sig på den anerkendende tilgang, neuropsykologisk viden, LowArousal/StudioIII og menneskesynet bag TEACCH-pædagogikken. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte elev og metoder/strategier m.v. tilpasses herefter. Det er vigtigt for os, at: - have et tæt forældresamarbejde - undervisningen tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel undervisningsplan. - tilbyde interessebaseret relevant undervisning individuelt og i grupper. - hverdagen er struktureret og forudsigelig. - tydeliggøre tid og rum. - benytte visualisering. - udvikle sociale færdigheder for den enkelte elev. - træne selvstændighed og kommunikation. - bruge video som arbejdsredskab i hverdagen. Overordnede værdier for undervisningsmiljøet på Harløse Skole Vi værdsætter det hele menneske med ASF og har fokus på elevernes kompetencer. Vores undervisningsmiljø er kendetegnet ved, at vi: - er engagerede og nysgerrige lærer med stor viden om ASF. - anerkender den enkelte elevs måde at forstå verden på. - værdsætter forskellighed og arbejder fleksibelt ift. den enkelte elevs behov. - tror på, at eleverne altid kan udvikle sig fagligt og socialt. - skaber en stemning af glæde og positiv tilgang i klassen. - har tillid til, at eleverne altid gør det de kan. - skaber tryghed ved at være troværdige. Klassetrin: Bh.kl. - 10. klasse Kapacitet: 81 elever i 12 klasser = få elever i hver klasse:kram: Naturligvis. Hilsen Peter (y) Bilag https://uddannelsesstatistik.dk/Page...ns/219027.aspx Harløse Skole SkoletalSpecialskoler for børnHillerød Få et overblik over centrale tal om Harløse Skole. For folkeskoler offentliggøres tal om trivsel, karakterer, fravær, elever pr. klasse med mere. For frie og private grundskoler samt efterskoler vises færre tal, da der gælder færre krav til indberetning af data for disse skoler. |
Bog: Far til handicappet barn vil hjælpe andre forældre
https://www.sn.dk/furesoe-kommune/bo...dre-foraeldre/
Christian Holm håber, at andre forældre kan bruge deres dyrekøbte erfaringer om især skolegang og overgangen til at flytte hjemmefra. ’Det er en form for grønspættebog om, hvad vi har været udsat for i 30 år’, siger han Bogudgivelse ’Mellem to stole’ er titlen på en bog, som Furesø-borger Christian Holm har skrevet om at være forælder til et handicappet barn. I den videregiver han alle de erfaringer, som han og hans hustru har gjort sig gennem de seneste 30 år, og den viden, som de gerne selv ville have haft. Deres datter Naja var kun halvandet år, da hun for første gang fik epilepsi, og deres hverdag som familie, der også tæller en søn, blev dermed forandret fra den ene dag til den anden. “Vi har været igennem mange, forskellige faser, og derfor kan jeg give mange ting videre til forældre, pårørende og professionelle. Jeg tror, at forældre med børn med handicaps som epilepsi, autisme og ADHD kan genkende meget af det og vil kunne få glæde af at vide, hvad der kommer til dem om måske to eller fire år, ” siger Christian Holm. Forfærdelig skolegang I bogen beskriver han samarbejdet med skoler og kommunen, som har givet anledning til mange frustrationer gennem datterens skolegang, og da hun skulle flytte hjemmefra. “Vi havde en forfærdelig skolegang, for skoletilbuddene var ikke egnet til hende. Igennem et år sad hun for eksempel hele dagen alene i en container sammen med en lærer,” siger han. Inden da havde hun gået to år i skole i en nabokommune, da de ønskede at komme væk fra skolen i Furesø, og i de år trivedes hun, fik kammerater og udviklede sig. Det skyldtes, ifølge Christian Holm, at skolen havde en inkluderende tilgang med accept af børnenes vilkår og evner. Men nabokommunen endte med at afbryde samarbejdet, og derfor måtte Naja tilbage på sin gamle skole, hvor der som nævnt ikke var samkvem med de andre skoleelever. “Det var en rystende oplevelse. Hvordan i alverden kan en skole, en kommune, tillade sig at opføre sig sådan. Det var regulær mishandling af et barn. Værre mishandling end de første skoleår i denne skole,” skriver han i bogen. Naja kom senere videre til en specialskole, der kun havde handicappede børn, og hvor hun havde det bedre end på den anden skole. Flytte hjemmefra Men der ventede også forældrene en sej kamp, da datteren blev ældre, for da Naja var omkring 19-20 år bad de om hjælp til at flytte hjemmefra, da hun ikke er i stand til at bo for sig selv. “Kommunens hjælp til os som forældre til at flytte hjemmefra var helt ekstremt dårligt. Vi pressede på for, at de skulle finde et bosted, men kommunen gjorde ikke noget. De foreslog til sidst, at hun skulle flytte på plejehjem, men hun endte med at blive placeret på et psykiatrisk privathospital. Vi kunne tage det eller lade være. Hun endte med at bo der i to år, og det var helt forfejlet. De havde absolut ingen pædagogik,” siger han. Det er dog endt godt for Naja, der er i dag bor på et bosted, hvor hun trives, og han fortæller også, at samarbejdet med kommunen i dag er blevet godt. Naja er nu 33 år, og det er ti år siden, at hun flyttede hjemmefra. Hustru har fået førtidspension Men der er ingen tvivl om, at de mange år, hvor de som forældre har kæmpet for bedre vilkår for deres datter, har sat sine spor. Christian Holm har selv arbejdet 40 år i it-branchen, hvoraf de 25 år har været på lederniveau, men i dag er han stoppet på arbejdsmarkedet. Hans hustru fik i 2013 tilkendt førtidspension, og selv orker han ikke at kæmpe for at få førtidspension, men han har fået tildelt tab af erhvervsevne fra sit forsikringsselskab. “Hvis vi havde fået anden form for hjælp under skolegangen, og da hun flyttede hjemmefra, er det sandsynligt, at hverken min kone eller jeg skulle stoppe på arbejdsmarkedet. Det har givet en langtidsvirkning, som betyder, at kommunen nu skal betale førtidspension,” siger han. Christian Holm fortæller, at det har været en god oplevelse at skrive bogen, der udkom i foråret. På et tidspunkt har han også planer om at tage ud at holde foredrag om hele deres forløb. “Det har været rart og helbredende i en forstand at skrive den. Men jeg er ikke begyndt at holde foredrag endnu, for det er jeg ikke klar til,” siger han. Lyt til forældre Han største håb er, at kommunerne og derigennem Kommunernes Landsforening, KL, bliver bedre til at lytte til forældrene og til at stole på, at de også har svarene. “Det er som om, at KL ikke forstår tingene, men det, de kan gøre, er at lytte og tro på, hvad der bliver sagt. Vi har fået at vide af kommunen, at vi er ressourcestærke forældre, og at det er godt for vores datter. Men hvad så med alle dem, der ikke er ressourcestærke, hvordan får de håndteret det. De må se på, at at deres barn ikke har det godt i skolen, er på et forkert bosted, eller bor alene, selvom de ikke er klar til det. Det handler ikke om uvidenhed, men det evnen og viljen til at agere, der mangler rundt omkring, ”siger han. Christian Holm har allerede modtaget mails fra forældre og professionelle, der takker ham for at have skrevet bogen. “Man kan læse den og tænke, hvad kan vi gøre, for at det samme ikke sker, eller man kan tænke, det kan vi også gøre. Det er en form for grønspættebog om, hvad vi har været udsat for i 30 år,” siger han. https://www.saxo.com/dk/mellem-to-st..._9788740452211 Beskrivelse ”Det er viden, som vi selv savnede, da vi stod midt i det hele, hvor alt var første gang og helt, helt uoverskueligt.” Bogen henvender sig først og fremmest til forældre til børn med handicap foranlediget af epilepsi, autisme og ADHD eller relaterede lidelser. Dernæst henvender den sig til andre pårørende og til hele det professionelle segment, dvs. til lærere, til læger, til personale hos bosteder eller sagsbehandlere hos kommunerne og til andre professionelle med relationer til børn og unge med psykisk sårbarhed. Formålet er at give dyrekøbte erfaringer, opsamlet gennem godt 30 år som forældre til et handicappet barn, videre til andre forældre.Til både nye forældre, som kæmper med sorg og accept af at have et handicappet barn og til forældre, der er længere henne i deres ”forældreliv” til et barn med handicap. Hilsen Peter (y) |
Venstre, SF og Socialdemokratiet, opsøg gerne ny viden på området – det betaler sig –
https://www.facebook.com/photo/?fbid...06625326298216
Helle Kirkegaard Bachmann “… børn i specialklasser og specialskoler klarer sig dårligere end børn i folkeskolen. Der er jo tungtvejende grunde til at børn i dag går i specialskole. Der er ingen nem vej dertil. Vi taler altså om børn med tunge handicaps og altid med store kognitive handicaps. Havde de været placeret i folkeskolen havde vi set et helt andet resultat i den evidens der refereres til.” “At forsøge at bilde folk ind, at disse børn ville klare sig bedre i folkeskolen, vil jo være det samme som at sige en fisk ville klare sig bedre på landjord end i havet.” Tusind tak til Vinnie for at skære logik ud i pap med ti-tommer søm https://syddjurs.lokalavisen.dk/deba...FoEwHjyRpWWPoA Af VINNI KJÆRGAARD JØRGENSEN, KIRKESTRÆDE 8, SØBY, 8543 HORNSLET: 29/11/2023 S, SF og V's usaglige sammenligning af handicappede børn i folkeskolen med fisk på land »Dette læserbrev er et svar på SF, Socialdemokratiet og Venstres bud på inklusion. Når jeg læser deres læserbrev og reference til evidens, så må jeg bare sige, at den evidens der refereres til, er at børn i specialklasser og specialskoler klarer sig dårligere end børn i folkeskolen. Der er jo tungtvejende grunde til at børn i dag går i specialskole. Der er ingen nem vej dertil. Vi taler altså om børn med tunge handicaps og altid med store kognitive handicaps. Havde de været placeret i folkeskolen havde vi set et helt andet resultat i den evidens der refereres til. At forsøge at bilde folk ind, at disse børn ville klare sig bedre i folkeskolen, vil jo være det samme som at sige en fisk ville klare sig bedre på landjord end i havet. De fleste af os kender nok den tegning med et træ og en masse forskellige dyr. Og en norm der siger, at jo bedre dyret klarer sig i disciplinen træklatring, jo højere intelligens har dyret. Hermed er aben det klogeste dyr og fisken det dummeste. Tror vi er mange der er enige om den konsensus, at en sådan form for evidens er stiftet på falske betingelser. Efter at have studeret inklusion, folkeskolen og specialområdet gennem mere end et årti er det i dag min påstand, at så godt som alle forældre til de børn vi her har i fokus, er fløjtende ligeglade med hvor godt deres børn klarer sig i henholdsvis folkeskolen eller specialskolen. Forældrenes fokus ligger i højere grad på om deres børn overlever skolen med deres trivsel intakt. Lykkes vi i Syddjurs med det? Her kunne jeg ønske mig mere fokus fra de ovennævnte partier. For ovennævnte partier betyder økonomi stadig langt mere end børns trivsel. Det ser vi igen i det læserbrev de har skrevet. Det er trist de endnu ikke har forstået, at et barn i mistrivsel går ind i voksenlivet med en tung rygsæk i bagagen, som vil koste samfundet meget mere end at have givet dem en barndom i trivsel. Økonomi går igen, når vi taler om den fejlslagne inklusion ikke bare i Syddjurs men på landsplan. Jeg går ind for evidens og jeg vil herfor tillade mig at refererer til to forskningsrapporter. https://www.ucsyd.dk/forskning/tvaer...igt-samarbejde https://www.eva.dk/sites/eva/files/2...rbejde_web.pdf Disse forskningsrapporter konkluderer begge, at det er vigtigt at der er afsat tid og økonomi til forberedelsestid til lærere og pædagoger til planlægning, opfølgning og evaluering af undervisningen. Underforstået at begge parter deltager samtidigt i såvel undervisningen som møder og forberedelse. Forskere konkluderer på EVA undersøgelsen, at i praksis så er pædagogernes opgaver ifølge undersøgelsen at håndtere konflikter og uro samt hjælpe elever der har det svært fagligt og socialt i klassen. Dette med det formål at læreren kan få fred til at undervise. Pædagogens hjælp går ofte ud på at fjerne de urolige elever fra klassen. Der er ikke afsat tilstrækkelig tid til forberedelse. At fjerne elever fra undervisning er jo ikke inklusion. Disse undersøgelser viser imidlertid, at en meget større grad af eleverne ville kunne trives såfremt en pædagog deltager i undervisningen og er med til at planlægge undervisningen for disse elever. Så vil en højere grad af inklusion kunne lykkes. Men det kræver en stor økonomisk investering. Og ikke et dogme med at folkeskolen skal betale regningen for at alle elever får et godt skoleliv. Så kære Venstre, SF og Socialdemokratiet, opsøg gerne ny viden på området – det betaler sig – også på den lange bane.« Hilsen Peter (y) |
At presse børn tilbage i skolen er ikke løsningen på ufrivilligt skolefravær
Autismeforeningen: At presse børn tilbage i skolen er ikke løsningen på ufrivilligt skolefravær
https://skolemonitor.dk/debat/art960...d28EwcYpLUy1Aw KARINA BUNDGAARD Næstformand i Autismeforeningen Løsningen på ufrivilligt skolefravær kan ikke simplificeres til, at skolen udpeger en tryghedsperson, der kan holde barnet i hånden, så det hurtigt kan komme tilbage i skolen, skriver Autismeforeningens næstformand i dette svar til videnscenterleder Anne Vestergaard. Børn med autisme er i høj grad repræsenteret i statistikkerne om skolefravær, og i Autismeforeningen har vi med stor interesse fulgt debatten i Skolemonitor om ufrivilligt skolefravær. Som det fremgår af en nylig artikel om emnet har også leder af Fonden Drives videnscenter Anne Vestergaard et indgående kendskab til den kamp, mange autister gennemgår i forbindelse med skolelivet. Derfor har vi meget svært ved at forstå, at hun kan stå inde for den simplificering, vi mener, hun giver udtryk for i artiklen. Set fra vores synspunkt har det at blive ramt af angst på baggrund af en enkeltstående hændelse meget lidt til fælles med de lange forløb, autistiske børn udsættes for, som fører til ufrivilligt skolefravær. Når et barn har ufrivilligt skolefravær, udspringer det som oftest af en langvarig overbelastning, fordi man ikke har forstået, hvordan det autistiske barn oplever verden. Barnet har dermed oplevet en stressbelastning, der opbygges gennem mange års børneliv i henholdsvis børnehave og skole, hvor tilgangen alt for sjældent matcher anderledes hjerners behov for struktur, forudsigelighed og ro. Skal stressramte hurtigst muligt tilbage i arbejde? Det er børn, der utallige gange har oplevet at befinde sig i situationer, hvor alting forekommer ubegribeligt og meningsløst. De børn har nervesystemer, der er overaktiverede - på linje med voksne mennesker, der rammes af stress på baggrund af manglende overensstemmelse mellem krav og kapacitet. Ingen ville da sige til voksne stressramte, at de bare skulle tage kollegaen i hånden og komme tilbage til jobbet hurtigst muligt. Løsningen på ufrivilligt skolefravær kan ikke simplificeres til, at skolen udpeger en tryghedsperson, der kan holde barnet i hånden, så det hurtigt kan komme tilbage i skolen. Man er nødt til at se på det enkelte barn og dets behov, og der er nødt til at være en forståelse for, at man ikke kan presse et autistisk barn på samme måde, som man ville gøre med et ikke-autistisk barn, der skal overkomme noget, det er angst for. Først og fremmest finder man løsningen ved at lytte til forældrene. Det kan lyde banalt, men i Autismeforeningen savner vi opmærksomhed omkring det problem, at forældrenes oplevelse af barnet derhjemme ikke anerkendes af fagpersonerne i skolen. Viden kræver tid og ressourcer Når et autistisk barn mistrives i skolen, bruger det typisk alle kræfterne på at holde sammen på sig selv, mens det er afsted. Når barnet kommer hjem, hvor det føler sig trygt, kommer reaktionen. Men den reaktion anerkendes ofte ikke, fordi skolen kun møder barnet, når det – ubevidst - holder sammen på sig selv. Vi ser, at der opstår en barriere mellem forældre og skole. Tiden går - og ofte taler vi her om år - med at få skabt en fælles forståelse mellem skole og hjem i forhold til barnet. Det handler i høj grad om manglende viden om autisme hos lærere, pædagoger og PPR samt hos myndigheden i skolerne. Viden, der som regel ikke er uønsket, men som kræver mere tid og flere ressourcer. Det, vi efterlyser, er en nysgerrighed på og tid til at undersøge, hvad fraværet skyldes hos det enkelte barn. Det kan man ikke haste igennem, og hvis man gør, risikerer man at drage forkerte konklusioner og dermed forværre barnets mistrivsel. Er der en indikation på at barnet eller den unge er autist, skal der henvises til udredning i psykiatrien. Det er altafgørende, at autistiske børn får mulighed for at forstå, hvad deres oplevelse af anderledeshed bunder i. Man har brug for hjælp til selvforståelse, og ikke mindst strategier, for igen at få en hverdag til at fungere. Den dag, barnet føler sig trygt og forstået i relationen til den voksne, der rækker hånden ud, er der basis for kontinuerlig skolegang – hvis skoletilbuddet er afstemt efter barnets behov. Hilsen Peter (y) |
Når børn visiteres til det forkerte undervisningstilbud, rammer det både elevernes tr
Når børn visiteres til det forkerte undervisningstilbud, rammer det både elevernes trivsel og lærernes arbejdsmiljø
Sarah Thylgård Johansen LÆRER PÅ SPECIALKLASSERÆKKE Anders Kildahl Juul KANDIDAT TIL HOVEDSTYRELSEN I DLF, MEDLEM AF KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE OG LÆRER PÅ SPECIALSKOLE https://www.folkeskolen.dk/specialpa...MdBt8aUYoOJkxc Det må aldrig blive et spørgsmål om held, når børn med særlige behov bliver tildelt det rigtige undervisningstilbud. Ellers skubbes konsekvenserne ind i klasselokalet og går ud over både eleven og læreren. Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. ‘Du har været heldig’. Sådan lyder en talemåde blandt forældre til børn, der er særligt sårbare eller har en autisme- eller ADHD-diagnose, når deres barn er blevet visiteret til det rigtige specialskoletilbud. Vi er lærere på en specialklasserække og en specialskole med såkaldt “heldige” børn. Heldigvis har de fleste af vores elever det godt, men der er ulykkeligvis en stigende andel, som ikke har fundet skolelykken. Vores oplevelse er, at flere børn med særlige behov bliver tildelt et specialundervisningstilbud, der ikke er specialiseret inden for deres behov. Dette betyder i mange tilfælde, at der bliver taget ressourcer fra andre timer og dermed fra andre elever, som også har et behov for en specialpædagogisk ramme. Når elever med særlige behov ikke visiteres til det rigtige specialundervisningstilbud, udfordrer det lærernes mulighed for at inkludere eleverne i klassefælleskabet, hvilket i værste fald ender i lange perioder med mistrivsel og skolevægring. Imens kan eleven kun håbe på, at heldet tilsmiler dem, og at de visiteres til en skole, hvor rammerne passer til deres udfordringer. Lærernes arbejdsmiljø presses VIVE’s undersøgelse fra 2022 - om ’…Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand’ viser, at andelen af elever på specialskoler fra 2012 til 2020 steg med 1,8 procent, og at andelen af elever med en autisme spektrum forstyrrelse og/eller en psykisk lidelse steg markant. Samtidig med denne stigning af elever, der har brug for specialundervisning på en specialskole, er økonomien ikke fulgt med ude i kommunerne, hvilket betyder, at der både spares på almenskoler og specialskoler. I 2022 udarbejdede Danmarks Lærerforening undersøgelsen ’Specialskolelærernes hverdag’. Den påviste, at lærere på specialskoler ”har et dårligere fysisk og psykisk arbejdsmiljø end øvrige medlemmer i folkeskolen." Hilsen Peter :confused: |
Nyhedsbrev fra Politiken Sundhed
Af
LARS IGUM RASMUSSEN SUNDHEDSREDAKTØR, Politiken Hun begynder at trække sig. Er oftere på værelset, teenagedatteren. Forældrene tænker, at veninderne måske ikke er så søde, som de var. At skolen stresser. Og lader hende være på værelset. Men datteren får det værre, isolerer sig. Vil ikke i skole, er ked af det, magter intet, dropper fritidsaktiviteter, gemmer sig bag skræmen, alene. Uger bliver til måneder, forældrene forsøger desperat at få hjælp i skolen og fra kommunen, der ikke kan det store. Egen læge henviser hende efter mange besøg til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor der er lang ventetid. Datterne får det fortsat værre, moderen tager orlov fra arbejdet, familien er langsomt i opløsning, fordi deres engang så glade datter mistrivses. I Danmark går der alt lang tid, før børn og unge med psykisk mistrivsel får kvalificeret hjælp. Det sker i dag primært i børne- og ungepsykiatrien, der egentlig er skabt til at håndtere alvorligt psykisk syge børn; ikke nødvendigvis børn og unge med skoleværing og mindre mentale udfordringer. ([I]Phhmw, mon det er autisme og ADHD som menes med mindre mentale udfordringer[/I]?) Derfor glæder landets børne- og ungdomspsykiaterne sig over, at alle kommuner nu skal opbygge et let tilgængeligt behandlingstilbud i kommunnerne, hvor der primært skal tilbydes samtaleterapi, så let psykisk mistrivsel bliver håndteret, før det bliver alvorlig sygdom. I september indgik politikerne en bred aftale om en 10-årsplan, der skal genrejse en nødlidende psykiatri. De to første og vigtigste områder, der skal fokuseres på, er den tunge voksenpsykiatri, altså landet mest plagede borgere, og så sikre et lettilgængeligt tilbud på børn og unge med mistrivsel. I denne uge offentliggjorde Sundhedsstyrelsen de faglige rammer for behandlingstilbudet. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...istrivsel.ashx ""Tilbuddet skal være gratis og tilgængeligt i alle kommuner, og børn, unge og forældre skal kunne henvende sig uden henvisning. Det nye tilbud skal forkorte tiden fra, at børn og unge oplever sympto- mer på psykisk mistrivsel, til den rette behandling igangsættes"" Min gode kollega Anders Legarth Schmidt skriver i sin analyse, at »børnene er en velsignelse for tiårsplanen for psykiatrien«. https://politiken.dk/forbrugogliv/su...er_redaktionel Det lyder underligt, men giver god mening, hvis du læser med. Fredag sidste uge blev politikerne også enige om en bred psykiatriaftale på 400 millioner kroner, hvor nogle af pengene skal gå til det nye tilbud.https://politiken.dk/forbrugogliv/su...er_redaktionel Her kan du læse, hvad alle pengene skal bruges til.https://politiken.dk/forbrugogliv/su...er_redaktionel Hilsen Peter :confused:(y) |
Nye anbefalinger til indsatsen for børn og unge med ADHD eller autisme
https://sbst.dk/nyheder/2023/nye-anb...-eller-autisme
29-11-2023 ADHD og autisme er begge diagnoser, der spænder over et bredt spektrum og kommer individuelt til udtryk. Det stiller krav om tilpasning af indsatsen. Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet syv konkrete anbefalinger til fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge i målgruppen. De seneste år er der sket en stigning i antallet af børn og unge med ADHD eller autisme. Det har medført et øget behov for viden og kompetencer blandt faggrupperne på børn- og ungeområdet. Samtidig er der sket en udvikling i forståelsen af diagnoserne med øget fokus på kontekst og komorbiditet (dvs. flere samtidige diagnoser hos den enkelte), ligesom man nu i højere grad ser både ADHD og autisme som spektre med mange nuancer. På den baggrund offentliggør Social- og Boligstyrelsen nu syv faglige anbefalinger til indsatsen for børn og unge, der har enten ADHD, autisme eller en kombination. Anbefalingerne henvender sig til forskellige fagprofessionelle med direkte kontakt til børnene og de unge - fx lærere, pædagoger, psykologer og socialrådgivere - samt deres ledere. ”Vi ved fra vores dialog med praksisfeltet, at mange efterspørger viden og redskaber på ADHD- og autismeområdet. Samtidig bliver der flere og flere børn og unge, der har brug for hjælp, og det skaber naturligvis et ekstra pres. Vi håber, at anbefalingerne kan lette arbejdet og være en god og konkret håndsrækning til at tilrettelægge indsatsen på den mest hensigtsmæssige måde,” siger direktør i Social- og Boligstyrelsen Ellen Klarskov Lauritzen. Behov for individuel tilpasning Både det øgede fokus på kontekstens betydning, komorbiditet og forståelsen af ADHD og autisme som spektre har øget opmærksomheden på, at ADHD og autisme kommer individuelt til udtryk, og at børnene og de unge har forskellige ressourcer og behov. De nye anbefalinger tager afsæt i denne tilgang og har derfor også som et af sine centrale omdrejningspunkter, at metoder, indsatser og kontekster skal tilpasses den enkelte for at sikre bedst mulig trivsel og udvikling. De syv anbefalinger Anbefalingerne handler ikke om én enkelt metode, men er en ramme for den fagprofessionelle indsats til børn og unge med ADHD og/eller autisme. De syv anbefalinger har hver sit faglige fokus, men hænger tæt sammen og understøtter hinanden. Tre af anbefalingerne handler om organisering og kontekst, mens de fire andre drejer sig om barnet eller den unges nære kontekst. Overskrifterne for de syv anbefalinger er: Grundviden og specialiseret viden Børne- og ungesyn Helhedsorienteret og tværgående Familie- og samspilsorienterede indsatser Individuelt tilpassede indsatser Inddragelse Tidlig indsats Alle anbefalingerne indeholder en praksisbeskrivelse, der er inddelt i ledelses- og medarbejderniveau. Her udfoldes, hvordan der mere konkret kan arbejdes med anbefalingen. Hver anbefaling rummer også en kort faglig begrundelse og en henvisning til relevante redskaber, tilgange og metoder. Anbefalingerne er både tilgængelige som pdf her på sbst.dk og i webformat på Social- og Boligstyrelsens nye vidensplatform, social.dk, hvor man kan klikke sig rundt i materialet: https://sbst.dk/udgivelser/2023/virk...nskortlaegning Virksomme indsatser til børn og unge med autisme og/eller ADHD - En videnskortlægning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd 2023 ADHD AUTISME VISO ANALYSER OG RAPPORTER Forsiden af udgivelsen Virksomme indsatser til børn og unge med autisme og/eller ADHD - en videnskortlægning Videnskortlægningen om børn og unge med autisme og/eller ADHD giver opdateret viden om sociale indsatser, der er virksomme i forhold til at øge målgruppens livskvalitet, trivsel, mestring og deltagelsesmuligheder. Der er sket en stigning i børn og unge, der bliver diagnosticeret med autisme og/eller ADHD. Med den nye ICD-11 (WHO's diagnosemanual) ændrer synet på diagnoserne sig også, da begge diagnoser nu defineres som neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser. Videnskortlægningen giver opdateret viden om virksomme sociale indsatser, der tager udgangspunkt i de ressourcer og behov, som børn og unge med autisme og/eller ADHD har. Der er særligt fokus på at øge målgruppens livskvalitet, trivsel, mestring og deltagelsesmuligheder. Kortlægningen er udarbejdet af VIVE for Social- og Boligstyrelsen og henvender sig til fagprofessionelle og kommunale aktører, der arbejder med børn og unge, der har autisme, ADHD eller en kombination. Videnskortlægningens fund Kortlægningen baserer sig på 10 ekspertinterviews og en systematisk litteratursøgning i primært nordiske databaser. Den viser, at forståelsen af målgruppen har udviklet sig både nationalt og internationalt. Kortlægningen peger på, at især fire tendenser har præget feltet de seneste år: Autisme og ADHD skal ses som spektre, der i varierende grad kan forårsage udfordringer, og at disse kan ændre sig i takt med barnets eller den unges udvikling. Gener såvel som miljø kan have en påvirkning, og der er et øget fokus på geners betydning for at udvikle diagnoserne. Målgruppen kan have flere diagnoser samtidig og som følge deraf tilstødende udfordringer. Slutteligt er der et øget fokus på ressourcer frem for udfordringer hos barnet eller den unge, og at diagnoserne skal forstås som forskellige måder, at hjernen fungerer på – også kaldet neurodiversitet. Derefter beskriver VIVE syv overordnede principper for indsatser, der er virksomme i forhold til at målgruppen oplever øget livskvalitet, trivsel, mestring og deltagelsesmuligheder. Disse er 1) individuelt tilpassede indsatser, 2) tidlige indsatser, 3) familie- og samspilsorienterede indsatser, 4) orienterede mod rammer og samfundsstrukturer, 5) inddragelse og mening, 6) specialiseret viden og 7) helhedsorienteret og tværgående. Kortlægningen kategoriserer derefter de virksomme indsatser målrettet fire forskellige områder. Det gælder 1) indsatstyper målrettet barnet/den unge, 2) indsatser målrettet barnets eller den unges nære miljø, 3) indsatser målrettet relationer og fællesskaber og 4) indsatser og tiltag målrettet rammer, overgange og børne- og ungesyn. Til hvert område gives der eksempler på indsatser, som læseren kan lade sig inspirere af. Det fremtidige arbejde Kortlægningen skal fungere som afsæt for udarbejdelse af nationale anbefalinger, som Social- og Boligstyrelsen forventer at publicere ultimo 2023. Hilsen Peter :confused:(y) |
SST: Sådan skal nyt kommunalt tilbud til børn i mistrivsel se ud
https://ugeskriftet.dk/nyhed/sst-sad...strivsel-se-ud
Af Jens Nielsen, [email protected] SST: Sådan skal nyt kommunalt tilbud til børn i mistrivsel se ud Børn, unge og deres familier skal uden henvisning have adgang til hurtig og gratis afklaring og behandling i tilfælde af mistrivselsafklaring – og tilbuddet skal være tilgængeligt i alle kommuner, lyder det i oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Det skal være både lettere og hurtigere at få hjælp, hvis børn og unge mistrives, og muligheden skal være der i alle landets kommuner. Det er hovedmålene for de kommende kommunale tilbud til børn, unge og deres familier, og som skal sikre adgang til afklaring og behandling, når barnet eller den unge mistrives. Og de nye tilbud skal være oppe at køre i løbet af 2024. I forlængelse af den seneste psykiatriaftale har Sundhedsstyrelsen (SST) nu fremlagt sit bud på rammerne for den nye kommunale indsats. Det nye tilbud skal være gratis, og børn, unge og forældre skal selv kunne henvende sig uden henvisning. Behandlingen skal være helhedsorienteret og skal, hvor det er relevant, kobles til barnets/den unges hverdag ved for eksempel at inddrage skole/ungdomsuddannelse og familien. Det nye behandlingstilbud skal supplere den nuværende vifte af kommunale indsatser og indgå i en helhedsorienteret indsats for børn og unge, der mistrives psykisk, hedder det. »Vi har en ambition om at skabe en gennemgribende forandring i den måde, vi hjælper børn og unge i psykisk mistrivsel på. Samtidig skal det nye tilbud også styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde. Flere kommuner har allerede prioriteret at tilbyde behandling, men der er ikke et ensartet tilbud i hele landet i dag. Derfor vil det nye tilbud være med til at mindske den sociale ulighed i sundhed, fordi de børn og unge, der har behov for et tilbud, får adgang til det, uanset hvor de bor i landet«, siger Agnethe Vale Nielsen, enhedschef i SST, i forbindelse med fremlæggelsen af rammerne for de nye tilbud. Målgruppen er defineret som »børn og unge i alderen fra børnehaveklasse til og med 17 år, hvis mentale sundhed er påvirket så meget, at de ikke kan overkomme det samme som før. Den psykiske mistrivsel kan for eksempel komme til udtryk som bekymringer, tristhed, nedsat energi, ændret adfærd, fysisk utilpashed, dårlig søvn eller uro og koncentrationsbesvær«. »Når et barn eller ung har symptomer på psykisk mistrivsel, skal man kunne kontakte det kommunale tilbud, der vil vurdere alvorligheden og lægge en plan. Tilbuddet skal indeholde dokumenteret behandling, der kan afhjælpe symptomerne og forbedre livskvaliteten. Det betyder også, at det for mange kan forebygge, at den psykiske mistrivsel forværres og for nogle udvikler sig til en egentlig psykisk lidelse«, siger Agnethe Vale Nielsen. SST understreger, at tilbuddene skal være bygget op omkring de rigtige faglige kompetencer, »så familierne tidligt møder en psykolog med særlig viden om børn og unges udvikling. Afklaringen er fundamentet for at finde den rigtige behandling, som er tilpasset til den unges individuelle behov – eller for at guide barnet eller den unge videre til en anden indsats, hvis der er behov for det«, hedder det. Lovforslaget, der udmønter det, skal behandles i starten af 2024, og der udestår også en endelig fordeling af økonomien mellem regioner og kommuner. Derfor kan der komme mindre justeringer af de faglige rammer. Se hele rapporten om det nye tilbud her og se et faktaark om udspillet her Principperne for det nye tilbud SST har defineret følgende principper for tilbuddet: - Synlighed og let adgang: Børn, unge og deres familier skal kende til tilbuddet i kommunen og skal selv kunne kontakte tilbuddet. - Hjælp til at finde den rette hjælp: Ved den første kontakt til tilbuddet skal det afklares, om barnet eller den unge er i målgruppen for behandling i tilbuddet. Hvis barnet eller den unge ikke er det, guides der til anden relevant indsats på skolen, i kommunen eller i civilsamfundet. - Behandling af høj kvalitet: Hvis barnet vurderes at være i målgruppen, vil det faglige personale i dialog med familien tilrettelægge behandlingen. Hvis barnet har symptomer på psykisk lidelse i en grad, så det vurderes, at barnet er i målgruppen for den regionale børne- og ungdomspsykiatri, henvises der direkte dertil. Afklaringen af behandlingsbehovet og behandlingen i tilbuddet skal baseres på dokumenterede metoder og manualer. Selve behandlingen skal som udgangspunkt være samtaleterapi tilpasset det enkelte barn, men kan også være rettet mod forældre eller gruppebehandling. - Sammenhæng og koordination: Behandlingen i tilbuddet skal kobles til barnets eller den unges hverdagsliv, og der skal sikres sammenhæng i indsatserne omkring barnet og familien på tværs af kommunens øvrige indsatser, den alment praktiserende læge og børne- og ungdomspsykiatrien. Kilde: SST https://sst.dk/-/media/Udgivelser/20...istrivsel.ashx Faglig ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel BØR LÆSES. VIDEN GØR STÆRK Hilsen Peter (y) |
Hvilke rettigheder har forældre, når deres barn ikke vil gå i skole?
https://www.ret-raad.dk/hvilke-retti...Wv8cHoD7xMedhI
Mange forældre til børn med særlige behov oplever især efter inklusionsreformen udfordringer med at få deres børn i skole. Når det er tilfældet, skal forældrene, ud over at passe barnet, også finde den rette hjælp på et område, der er præget af at være juridisk komplekst og desuden placeret i flere forvaltninger. Sektoransvarlighedsprincippet En udfordring kan være, at de forskellige forvaltninger i kommunen ikke er enige om, hvem der har ansvaret i forhold til familien. Der er både skolesektoren, som skal sikre undervisning, socialforvaltningen, som skal yde evt. støtte efter sociallovgivningen og eventuelt også en handicapforvaltning. Herudover vil regionen oftest også blive involveret i forbindelse med en udredning af barnet/den unge. En familie kan nogle gange ende mellem de forskellige forvaltninger med henvisning til det såkaldte sektoransvarlighedsprincip, hvor ingen af forvaltningerne påtager sig ansvaret for at hjælpe familien. En familie kan nogle gange ende mellem de forskellige forvaltninger med henvisning til det såkaldte sektoransvarlighedsprincip, hvor ingen af forvaltningerne påtager sig ansvaret for at hjælpe familien. Sektoransvarlighedsprincippet må dog ikke føre til, at de enkelte forvaltninger fralægger sig ansvaret ud fra en forventning om, at andre påtager sig ansvaret. Man må derfor som familie fastholde retten til at få hjælp. Tabt arbejdsfortjeneste Hvis ens barn ikke kan komme i skole og ikke kan være alene hjemme, vil en af forældrene blive nødt til at blive hjemme og passe barnet. Den pågældende forælder kan dermed ikke komme på arbejde. Her kan der være mulighed for at søge tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Fravær og ret til undervisning i hjemmet Et andet problem, der kan rejse sig, er, hvordan skolen registrerer fraværet. Som reglerne er nu, vil fravær på grund af skolevægring enten registreres som sygefravær eller ulovligt fravær. I de tilfælde, hvor fraværet bliver registreret som sygefravær, har skolen pligt til – hvis fraværet forventes at overstige 15 skoledage – at yde undervisning i hjemmet, så vidt muligt af en eller flere af elevens egne undervisere. I de tilfælde, hvor fraværet bliver registreret som sygefravær, har skolen pligt til – hvis fraværet forventes at overstige 15 skoledage – at yde undervisning i hjemmet, så vidt muligt af en eller flere af elevens egne undervisere. I de tilfælde, hvor fraværet er registreret som ulovligt fravær, har skolelederen pligt – ved længerevarende fravær – til at følge op over for familien og vurdere behovet for supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Hvis fraværet overstiger 15 % inden for et kvartal, skal skoleleder underrette kommunen, idet familien så kan fratages børne- og ungeydelse. Ret til udredning Familien har ikke altid ret til at få en udredning, en PPV-vurdering eller lignende. PPR skal dog udarbejde en vurdering, hvis forældrene mener, at deres barn har behov for støtte i mere end 9 timer (12 lektioner)/ugen. På baggrund af PPV mv træffer skolelederen afgørelse om, hvilket specialundervisningstilbud barnet skal tilbydes. Hvis tilbuddet ikke findes på den konkrete skole, er det kommunens visitationsudvalg, der skal træffe afgørelse i sagen. Oplysning af sagen Det er myndighederne og ikke familien, der skal sørge for at sagen er tilstrækkeligt oplyst og om fornødent indhente yderligere oplysninger, eller undersøgelser fra de relevante myndigheder. Afgørelser Det, man som forældre også skal være opmærksom på, er, at når en skoleleder skal træffe afgørelse om eventuel specialundervisning, så er der pligt til at partshøre forældrene. Hvis familien ikke får medhold, skal afgørelsen desuden være skriftlig og i det omfang afgørelsen kan påklages, skal den være ledsaget af klagevejledning og klagefrist. Klageadgang Det er ikke alle afgørelse om specialundervisning, som man kan klage over. Men afgørelser om henvisning, afslag på henvisning og lignende kan man klage over til Klagenævnet for Specialundervisning. For en mere detaljeret gennemgang af reglerne og familiernes udfordringer kan henvises til rapporten Retten til uddannelse – når børn med handicap ikke går i skole, som Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet i 2017. Hilsen Peter (y)(y) |
Notat og lovhenvisninger til webinar om støttemuligheder i folkeskolen:
https://www.dukh.dk/Viden/Webinarer
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet holder løbende webinarer om forskellige emner, som fylder i vores rådgivning. Herunder finder du webinarer, som har været afholdt. Nye webinarer annonceres på DUKH's Facebook-side, hvor vi også beder om input på forhånd. Vi modtager også gerne input og ønsker til kommende webinarer på vores mail [email protected]. Hvis du ikke kan se webinaret herunder, skal du ændre dit cookie-samtykke og acceptere alle cookies. Det gør du ved at klikke på "Indstillinger for cookie-samtykke" nederst på siden i venstre hjørne i den mørkeblå boks. Alt bør læses igennem, mange emner, som er vigtige for det videre forløb. Hilsen Peter (y) |
Et øjebliksbillede af virkeligheden fra Facebook
Lea Paulien #enmillionstemmer på Facebook
28. november 2023 Kære Pernille Rosenkrantz-Theil Det er ikke helt rigtigt som du siger i Aftenshowet, at det værste for familier med autistiske børn er ventetiden på udredning. Den ventetid er vand ved siden af det, man møder på kommunen efter endt udredning og diagnose. Ulidelige ventetider på hjælp. Afslag på hjælp. Klage og revurdering og Ankestyrelse og hjemsendelse. Bevilling af ubrugelig pseudohjælp. Og til sidst fuldkommen radiotavshed. Det er dét, der ødelægger handicapfamilierne. Ventetiden på udredning er desværre ren ferie i sammenligning med det efterfølgende møde med dem, der burde hjælpe Tak til Lea Paulien som fik 1300 likes Hilsen Peter :evil: Bilag Husk at børn og unge skolesøgende er IKKE underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 hvor de som alle andre, skal kende til deres sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en afgørelse, efter politisk vedtagelse af kommunalbestyrelsen. Manglende retssikkerhed, må det kaldes |
»Det er dybt bekymrende«: Mange børn med autisme magter ikke skolen
Antallet af børn med diagnosen autisme stiger hastigt, og mange af dem har det så svært i skolen, at de i lange perioder ikke kommer af sted.
https://politiken.dk/indland/uddanne...n=ldgr7LABfaNg Hver femte elev i folkeskolen har mere end 10 procents fravær. En del af de elever er børn med autisme, som mistrives så meget i skolen, at de enten slet ikke går i skole eller kun sporadisk er med i undervisningen. Siden 2016 har Autismeforeningen hvert år foretaget en inklusionsundersøgelse blandt forældre til autistiske børn i grundskolen. Den viser, at flere og flere af de børn, der er repræsenteret i undersøgelsen, har ufrivilligt skolefravær – også kendt som skolevægring. I den seneste udgave fra i år svarer 16 procent af de 1.241 medvirkende forældre, at deres barn har haft ufrivilligt skolefravær i mere end et år, og på tidspunktet for undersøgelsen angav hele 45 procent, at deres barn i øjeblikket ikke gik i skole på grund af mistrivsel. I Danmark har 26.100 børn mellem 0 og 18 år en autismediagnose, og det tal stiger. Autismeforeningens inklusionsundersøgelse er foretaget blandt foreningens medlemmer og er derfor ikke fuldt repræsentativ, men den giver et fingerpeg om, at situationen er alvorlig. »Det er på alle måder fuldstændig hovedløst og urimeligt, at så mange børn med autisme ikke går i skole. Og samfundsøkonomisk skyder man sig selv i foden ved at forhale processen med at finde det rigtige skoletilbud til dem«, pointerer Autismeforeningens formand, Karina Bundgaard. At det trækker i langdrag, er et problem i hele landet, siger hun. »Det er ikke sjældent, at der går flere år, før de kommer i det rette tilbud. Ofte vil kommunen først forsøge det billigste alternativ, som ligger et niveau eller to under det, der egentlig er brug for«. »Barnet oplever på den måde flere nederlag ved igen at føle sig forkert placeret, og forældrene risikerer at miste jobbet og efterhånden også tilknytningen til arbejdsmarkedet, fordi tiden går og går. En tidlig, effektiv indsats baseret på en faglig vurdering ville være langt billigere i længden«, siger hun. Karina Bundgaard understreger, at kommunerne kunne spare penge ved at investere i en relevant specialskoleplads i stedet for at betale op til 34.055 kroner om måneden i tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der ikke kan arbejde, fordi de er nødt til at være hjemme med deres barn, der har det for skidt til at komme i skole. Hilsen Peter :evil: |
Viden gør stærk om autisme og ADHD
https://www.facebook.com/photo?fbid=...07010412643324
Følg denne prægtige vidende kvinder her, Anne Skov Jensen : https://www.facebook.com/groups/8454...ser/1124055813 https://www.facebook.com/groups/over...densvidensbank Hilsen Peter (y):kram: |
Autismeforeningens ti råd til julegaverne
https://www.autismeforeningen.dk/new...pSVjOZM-54CRhM
Udpakning af julegaver kan blive alt andet end en fornøjelig affære. Her er Autismeforeningens ti råd til, hvordan julegaverne kan gribes an, så det bliver hyggeligt for alle. Køb kun gaver på ønskesedlen Lav en regel om kun at købe, hvad der står på ønskesedlen. På den måde skal modtageren af gaven ikke være bange for at skulle lade som om, gaven falder i god jord. Få gavernes indhold at vide på forhånd Aftal hvad I giver hinanden på forhånd, så I er forberedt på, hvad I åbner. Pak gaver ud over flere dage Specielt børn kan få mange gaver, og det kan være meget overvældende. Overvej at pakke nogle få ud juleaften og gemme de andre til juledagene efter. Lad alle pakke gaver op samtidig Det kan være svært at skulle sidde og pakke gaver op, mens alle kigger på én. Derfor kan det være rart, at flere pakker gaver op samtidig, så der er fokus på flere. Brug god tid på at åbne gaver Tag jer god tid til at åbne gaverne, så det ikke går for hurtigt. Som autist kan det være svært at skifte i aktivitetsniveau, og selvom man er spændt på at åbne sine gaver, kan det være en god ide at tage sig god tid, så man ikke bliver overvældet, når der ikke er flere gaver at åbne. Åbn gaver flere gange i løbet af dagen Spred gaverne ud over hele dagen - åbn fx en om morgenen, en efter frokost og en efter aftensmaden. Det kan virke mindre overvældende end et bjerg af gaver, der skal åbnes juleaften. Tæl antallet af gaver, og skriv det ned Skriv ned, hvor mange gaver der er, og sæt det eventuelt ind i piktogrammer. På den måde kan nemt følge med i, hvor mange gaver der er tilbage, og hvor langt man er med at åbne dem. Giv penge i stedet for gaver Det behøver ikke at være fantasiløst at give penge eller et gavekort i julegave. Det kan nogle gange være lettere at modtage frem for en gave, og så kan modtageren selv vælge, hvad han eller hun vil købe. Brug cellofan i stedet for gavepapir Hvis man gerne vil pakke gaver ud, men spændingen ved det ukendte er for meget, kan man bruge cellofan i stedet. På den måde kan alle være med. Overvej at droppe gaverne Er der glæde forbundet med at give eller modtage julegaver, eller ender gaverne med kun at fylde negativt i julen? Så prøv at overveje, om I i stedet skal droppe gaverne og blot nyde de andre ting, der følger med juleaften. Hilsen Peter (y) |
VISO tilbyder temaforløb om massivt skolefravær og autisme
https://sbst.dk/nyheder/2023/viso-ti...aer-og-autisme
07-12-2023 Nogle børn og unge med autisme trives ikke i skolen og kan få et stort fravær. Er det tilfældet i jeres kommune, skole eller tilbud, så få rådgivning hos VISO. Vores nye temaforløb giver viden og redskaber til, hvordan I kan håndtere problemerne og hjælpe den enkelte elev tilbage til skole og fællesskab. Vi har flere og flere børn i vores kommune, som ikke trives i skolen og får mere og mere fravær. Ofte er det børn med autisme. Vi har forsøgt meget uden den store effekt. Er der noget, vi bør vide, og hvad kan vi gøre helt konkret? Er det en situation, I kan genkende, så er VISOs temaforløb om autisme og massivt skolefravær måske værd for jer at overveje. Et temaforløb er en ny ydelse fra VISO, hvor en VISO-specialist formidler viden om en aktuel problemstilling. Temaforløbet om autisme forløber over tre mødegange á ca. tre timer og foregår lokalt hos jer. Formålet med forløbet er at klæde fagprofessionelle på med den nødvendige viden om autisme og belastningsreaktioner, skolefravær og rammesætning af det fagprofessionelle samarbejde. Sådan er forløbet Det overordnede afsæt for forløbet er, at skolefravær må ses som et fællesskabsanliggende. Skolefravær er en kompleks størrelse, og løsninger skal findes i samarbejdet og med inddragelse af barnets/den unges eget perspektiv. Til den første mødegang bliver I præsenteret for grundlæggende viden om skolefravær og autisme. Undervejs kommer vi bl.a. rundt om emner som mistrivsel, sårbarheder og beskyttelsesfaktorer, og vi tager også hul på spørgsmålet om den afgørende koordinering. Til det andet møde dykker vi ned i, hvordan man kan blive undersøgende sammen, når et barn eller en ung med autisme har store udfordringer med skolefravær. Her introduceres I bl.a. til konkrete værktøjer til at sikre fælles problemforståelse i netværket og koordinering af indsatsen. Ved det afsluttende møde sætter vi fokus på vejen tilbage til skole og fællesskaber. Vi ser her på, hvordan mål og samarbejdsaftaler kan understøtte processen. Vi kommer også med bud på, hvordan man konkret kan gribe det an, hvis barnet eller den unge isolerer sig på værelset, og viser, hvordan overgangen til skolen kan stilladseres. Det praktiske Du kan henvende dig til VISO om at få et temaforløb, hvis du er leder og ansat i en kommunal myndighed eller hos PPR, eller hvis du er leder af en skole eller et tilbud. Ligesom VISOs andre ydelser er forløbet gratis for jer. Forløbet gennemføres med minimum ti deltagere. Indholdet er overordnet planlagt, men kan i nogen grad tilpasses jeres praksis i dialog med den VISO-specialist, der varetager forløbet. https://sbst.dk/viso/viden-fra-viso/...aer-og-autisme Temaforløb: Massivt skolefravær og autisme Skolefravær er en kompleks størrelse og løsninger skal findes i samarbejdet og med inddragelse af barnets/den unges eget perspektiv. VISO tilbyder nu temaforløb til fagpersoner, der er i berøring med børn og unge med autisme og massivt skolefravær. Formålet med VISOs temaforløb er at klæde fagprofessionelle på med den nødvendige viden om autisme og belastningsreaktioner, skolefravær og rammesætning af det fagprofessionelle samarbejde. Alle er nødvendige elementer for at sikre, at barnet kan støttes ud af isolationen og tilbage til læring og deltagelse i fællesskaber. Skolefravær er et fælleskabsanliggende. Dette forløb indeholder tre gange vidensformidling á ca. 3 timer og foregår lokalt hos jer med minimum 10 deltagere. Indholdet er planlagt på forhånd og kan i nogen grad tilpasses jeres praksis i dialog med den VISO-specialist, der varetager forløbet. Undervejs eller sidst i forløbet får I tilsendt de slides og materialer, der har været anvendt. Beskrivelse af sessionerne Session 1: Hvordan kan vi forstå massivt skolefravær og autisme? Session 2: Hvordan bliver vi undersøgende sammen? Session 3: Hvordan kommer vi videre – tilbage til læring og fællesskaber Ønsker I et temaforløb? Du kan henvende dig til VISO om at få et temaforløb, hvis du er leder alle ansat i en kommunal myndighed eller hos PPR, eller hvis du er leder af en skole eller et tilbud. Send en henvendelse Når du henvender dig, bedes du have følgende oplysninger parat: Hvilket temaforløb du ønsker Kort beskrivelse af din organisation Navn og CVR-nummer på kommune samt dit navn, mail, telefonnr. og stilling (skoler/tilbud skal bekræfte, at PPR/myndighed er er orienteret) Antal deltagere i forløbet Hvilke faggrupper der deltager i forløbet Kontakt Else Starbæk Olsen Socialfaglig konsulent T:+45 41 74 00 24 Kristina Sandal Poder Kristensen Socialfaglig konsulent T:+45 41 74 00 27 Hilsen Peter(y) |
Magnus lider af svær separationsangst: Kommunen vurderer, at han bør fjernes
https://www.tv2fyn.dk/kommunalt-svig...TgsQbYa9X9CcoA
17-årige Magnus er infantil autist og lider af svær separationsangst. Han er ifølge eksperter dybt afhængig af sin mor. Alligevel vurderer Odense Kommune - stik imod eksperternes anbefalinger - at han vil have det bedst på et bosted. Panikanfald, rysteture og mavesmerter. Det er virkeligheden for 17-årige Magnus, hver gang hans mor forlader ham. - Når filmen knækker, græder han voldsomt og i flere dage. Og når det er allerværst, siger han til mig: hvis det her er livet mor, så har jeg simpelthen ikke lyst til at leve mere, siger Karen Elmquist, der er mor til Magnus. Magnus er autist og lider blandt flere angstformer af svær social angst og separationsangst. Det betyder, at bare den mindste adskillelse fra sin mor, er en stor belastning for ham. Alligevel vurderer Odense Kommune i en børnefaglig undersøgelse i september 2018, at det vil være bedst for Magnus at blive anbragt udenfor hjemmet - på et bosted. Psykolog: Adskillelse vil være livstruende Kommunens vurdering står i skærende kontrast til anerkendte fagfolks vurderinger. Psykolog med særlig viden om autisme, Christian Stewart-Ferrer, har gennem flere år haft kontakt med Magnus. Blandt andet i kraft af en tidligere stilling i Odense Kommune. Han har flere gange på det kraftigste frarådet, at man fjerner Magnus fra sin mor. Christian Stewart-Ferrer forklarer, at særligt autister har brug for tryghed og forudsigelighed. Ligesom autister er i øget risiko for at ende med selvmodstanker. - Jo længere, der bliver ved med ikke at være ro på, jo større bliver det spørgsmålstegn, Magnus risikerer at stille ved livet, fortæller Christian Stewart-Ferrer. Permanent angsttilstand Magnus’ hverdag er da heller ikke som de flestes. - Alting skal være fuldstændig detaljeret beskrevet. Han skal have struktur, ro og forudsigelighed. Han vågner op hver eneste dag med følelsen af, at en ny dag truer. Og det er min opgave, at gøre den så god som mulig, fortæller Karen Elmquist. Magnus lider af: Socialangst Skolefobi Agorafobi Panikangst Generaliseret angst Abnorm seperationsangst Angsten har jævnligt psykosenær og paranoid karakter. Kilder: Christian Stewart-Ferrer og patienthåndbogen Magnus er løbende blevet mere og mere isoleret i hjemmet. Hans angst er de senere år blevet gradvist forværret. - For Magnus er verden hård. Han er en ganske kvik dreng, der kan se de dårlige ting. For ham føles det som en gyserfortælling, hvor man er inde i et rum og væggene kommer tættere og tættere på, jo flere dårlige ting, han oplever, forklarer Christian Stewart-Ferrer om Magnus. - Det er trusler Selvom kommunens vurdering endnu ikke har ført til, at der er truffet afgørelse om at anbringe Magnus, har den vakt både frustration og vrede hos Karen Elmquist. Hun føler, at kommunen med sin vurdering forsøger at presse hende til ikke fortsat at bede om den hjælp, som hun selv mener, at familien er berettiget til. - Det er trusler. Men det er stadigvæk grove trusler. De fjerner fokus fra det, de burde arbejde på, fortæller Karen. Kan du forstå, hvis nogen tænker, at han skal ud af den her isolation? - Det kan jeg sagtens forstå. Men for mig er det mangel på forståelse og indsigt, der gør, at man kan tænke sådan, forklarer Karen Elmquist. Karen Elmquist har blandt andet efterspurgt at få bevilliget en fast støtteperson til Magnus, som han over tid kan opnå tillid til, og som forstår hans handicap. Odense Kommune: Vi vil ikke stille op til interview Odense Kommunes sagsbehandler har ikke i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse talt med Magnus, da hans tilstand har været for skrøbelig. TV 2/Fyn har tilbudt Odense Kommune at stille op til interview om sagen. Det har kommunen afvist. Hverken chefen for Familie- og Velfærdsafdelingen i Odense Kommune, Morten Madsen - eller den radikale rådmand, Susanne Crawley Larsen har ønsket at medvirke. Odense Kommune har dog sendt os dette skriftlige svar. - Vi kan på grund af vores tavshedspligt ikke stille op til interview. - Vi ønsker, at dialogen foregår med familien og ikke i pressen. - Generelt kan jeg dog sige, at det ikke er usædvanligt, at der kan være forskellige faglige opfattelser af, hvad der er det rigtige i komplicerede personsager, men der skal ikke herske tvivl om, at Odense Kommune altid forsøger at sætte barnets tarv i centrum, skriver Morten Madsen, chef for Familie og Velfærd i Odense Kommune. Hilsen Peter :evil: |
National klinisk retningslinje for autismespektrumforstyrrelser
https://www.fysio.dk/fafo/faglige-an...e-born-og-unge
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje fra 2021 indeholder handlingsanvisninger for 9 udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger for behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Denne retningslinje skal tjene som støtte for sundhedsprofessionelle, der er involveret i behandling af børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Derudover bidrager den med information til andre involverede parter og beslutningstagere. Retningslinjen indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger. Den faglige arbejdsgruppe har udvalgt og prioriteret de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen i forhold til behandling af børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Anbefalingerne er opdelt i farmakologiske og ikke-farmakologiske anbefalinger hvoraf anbefaling 3.5 Sanseintegrationsbehandling til børn og unge i alderen 18 måneder -17 år med autisme, har særlig relevans for fysioterapeuter beskæftiget med patientgruppen. Fysioterapeutisk bidrag Fysioterapeut Mariann K. Wowern, Master i Specialpædagogik og Specialist i Pædiatrisk fysioterapi har repræsenteret Dansk Selskab for Fysioterapi i arbejdsgruppen, udpeget af Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. I september 2020 er der indgivet høringssvar på høringsudkast til retningslinjen på vegne af Danske Fysioterapeuter, Dansk Selskab for Fysioterapi og Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. https://www.fysio.dk/globalassets/do...-unge-2021.pdf National klinisk retningslinje for behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Svag anbefaling Overvej at tilbyde indsatser til træning i sociale færdigheder til børn og unge i alderen 18 måneder -17 år med autisme. Remark: Indsatsen skal være manualiseret og skal være målrettet tilegnelse og træning af de sociale færdigheder, der er relevante for barnets udvikling på det aktuelle alderstrin. Indsatser til træning af sociale færdigheder til børn i aldersgruppen 18 måneder til 5 år bør have et særligt fokus på de sociale færdigheder, som børn med typisk udvikling tilegner sig i denne førskoleperiode, og som børn med autisme har brug for særlig støtte til at tilegne sig. Arbejdsgruppen vurderer, at der minimum bør være tale om en behandling af en varighed på 10 sessioner til børn i denne aldersgruppe for at kunne vurdere om der er en effekt på øgede sociale færdigheder. Indsatser til træning af sociale færdigheder til børn i alderen 6 til 17 år bør have et andet fokus end hos førskolebørn, og bør have fokus på de sociale færdigheder, som børn med typisk udvikling tilegner sig i denne periode, og som børn med autisme har brug for særlig støtte til at tilegne sig. Arbejdsgruppen vurderer, at der minimum bør være tale om en behandling af en varighed på 5 sessioner til børn i alderen 6 til 17 år for at kunne vurdere, om der er en effekt på øgede sociale færdigheder. Hvorvidt barnet kan profitere af behandlingen, afhænger af barnets forudsætninger som sproglige kompetencer og kognitive profil, sammen med motivation og overskud til at deltage samt belastningsgraden i øvrigt. Behandlingen kan være krævende for barnet, hvilket bør være en opmærksomhed for klinikerne, der bør monitorere belastningen på barnet løbende under forløbet. Børn med minimalt sprog og mental retardering kan være særligt vanskelige at inkludere i denne intervention, og indsatsen skal således tilpasses særligt til denne gruppe, hvis den skal tilbydes. Indsatsen kan tilbydes individuelt eller i gruppeformat, og kan tilbydes hjemme eller i skolesammenhæng. LÆS VIDERE Hilsen Peter:confused: |
Minister: Kommuner må under ingen omstændigheder true forældre til børn med autisme
https://www.folkeskolen.dk/arbejdsli...autisme/845244
Minister skal svare på trusler om anbringelse af børn med autisme Børne- og socialminister Mai Mercado (K) skal forholde sig til, at et stigende antal forældre til autistiske børn siger, at kommunen sår tvivl om deres forældrekompetence og truer med anbringelser af deres børn udenfor hjemmet, hvis forældrene beder kommunen om hjælp. Landsforeningen Autisme får tre til fem henvendelser om den slags sager om ugen, og nu har Dansk Folkepartis Karina Adsbøl og Pernille Bendixen kaldt ministeren i samråd. De vil vide, om ministeren genkender billedet, og de spørger også Mai Mercado om årsagen, og hvad hun agter at gøre ved det. ”Vi deler autismeforeningens bekymring om, at flere og flere forældre føler sig truet af kommunerne”, siger Pernille Bendixen til tv2fyn.dk. KL afviser, at kommunerne truer forældre med anbringelse af deres barn. https://www.folkeskolen.dk/autisme-s...KLQGTHefqKlbho Når forældre til børn med svær autisme beder om en ydelse som aflastning eller behandling af angst, så taler kommunerne om deres forældrekompetencer og om anbringelse af barnet for at få dem til at tie stille. Det fortalte Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, til TV2/Fyn for en måned siden. Indslaget fik Karina Adsbøl og Pernille Bendixen, henholdsvis handicapordfører og børne- og familieordfører i Dansk Folkeparti, til at indkalde børne- og socialminister Mai Mercado (K) i samråd. Minister skal svare på trusler om anbringelse af autistiske børn "Det handler om at hjælpe familierne frem for at true dem med en anbringelse, men de oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Imens risikerer børnene at blive så dårlige, at det ender med en tvangsanbringelse. Derfor vil vi gerne vide, hvad ministeren mener om stigningen, hvad ministeren mener, er årsagen til den, og hvad ministeren vil gøre ved det", indledte Karina Adsbøl samrådet tidligere i dag. Andelen i specialundervisning er den højeste i 12 år Ordførere: Ministeren må gribe ind over for trusler om anbringelse af børn med autisme Pernille Bendixen supplerede: "Om forældrenes oplevelse er rigtig eller ej er ligegyldigt, men når et stigende antal føler sig truet, må der være noget om snakken". En anbringelse skal altid være sidste udvej Mai Mercado såede ikke tvivl om stigningen. Hun er derimod bekymret over de historier, der har været fremme om forældre, som føler sig presset og truet af deres kommune. "Vi kan på ingen måde acceptere, at forældre bliver mødt med trusler om anbringelse, når de efterlyser ekstra støtte. Det er fuldstændig uacceptabelt, det kan jeg ikke understrege nok", sagde ministeren. En anbringelse skal altid være den sidste udvej, tilføjede hun. "Kommunerne er forpligtede til at støtte og hjælpe forældrene og til at sikre en god dialog med dem. Det kan give god mening at lave en børnefaglig undersøgelse og vurdere forældreevnen, fordi det giver bedre mulighed for at støtte familien. Men det er helt afgørende, at kommunen fortæller, hvorfor den foretager disse undersøgelser. Det behøver ikke være en optakt til en anbringelse", siger Mai Mercado og tilføjede, at en anbringelse i nogle tilfælde er den bedste løsning. Mange har stort behov for socialfaglige kompetencer Om antallet af anbringelser er steget kunne Mai Mercoda ikke dokumentere. "Vores seneste tal er fra 2016 og viser, at cirka 1.000 børn og unge med autisme var anbragt Hilsen Peter(y):evil::confused: Bilag Borgerne er vrede og trætte at trusler fra kommunen. https://www.folkeskolen.dk/autisme-s...autisme/868590 Minister: Kommuner må under ingen omstændigheder true forældre til børn med autisme Stadig flere forældre oplever, at kommunen truer med at anbringe deres svært autistiske barn uden for hjemmet. Det har fået børne- og socialminister Mai Mercado til at tage fat i KL med en opfordring om at diskutere problemet med autismeforeningen. https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307 Trusler om fjernelse af børn vs Arbejdsmarkedområdet Denne tråd er en af de alvorlige, som jeg har oprettet i forsøget på, at få skjulte trusler om fjernelse af børn, frem i åbenhed. Trusler om fjernelse af børn, nogle gange som slet skjulte trusler, rettet imod især kvinder, som har en social sag kørende. Bemærkninger til kvinden om, at hvis ikke man kan komme op i timer, under en arbejdsprøvning eller andre situationer. |
Bemærk foto fra en specialskole.......
... hvor man kan se eleverne arbejde i deres skærmet arbejdsplads, på deres Specialskole.
https://politiken.dk/danmark/sundhed...box=1702366040 Her er ingen "Mellemformer" foreslået af KL hvor man ønsker elever med Autisme, ADHD i normalklasser, til glæde for kommunernes økonomi. Hilsen Peter (y) |
Monica Lylloff #enmillionstemmer 39.000 medlemmer
Jeg var i dag inviteret til at holde oplæg i CEPOS foran et større netværk.
Min overskrift var: Når kortsigtet kommunal kassetænkning ødelægger familier og samfundsøkonomien. Jeg var der, fordi kommunerne ganske enkelt ikke overholder gældende lov på handicapområdet. I 2022 omgjorde Ankestyrelsen 48,8% af de påklagede sager på børnehandicapområdet og 38,9% på voksenhandicapområdet. Rigsrevisionen satte fokus på dette og udkom 21. marts 2022 med en dyster men ikke overraskende konklusionen i deres beretning om forvaltning af handicapområdet, at kommunerne ikke overholdende gældende lov, og at det betyder, at mennesker med handicap ikke få den hjælp, de er berettigede til Rigsrevisionen udtog 50 tilfældige sager fra 10 tilfældige kommuner og fandt fejl i 58% af dem Dette handler om mange års skiftende regeringer, der har ladet stå til. Rigsrevisionen pegede på, at der måtte være tale om strukturelle problemer som årsag. Vi har gjort opmærksom på det i mange år, at den nuværende struktur er ødelæggende på så mange måder. At kommunerne visiterer, driver og betaler for hjælpen. Og samtidig er det låst fast af 1-årige budgetter. Vi har gjort opmærksom på de skæbner, det handler om, om de menneskelige konsekvenser: Følgediagnoser i hele familier, manglende uddannelser og arbejde og manglende livskvalitet. Men det virker som om, det preller af. Derfor må vi tale til hjernens øko-center. Jeg fortalte om en familie med to børn med indgribende handicap, og hvor moren er senhjerneskadet. Faren havde kun bedt om 7 timers tabt arbejdsfortjeneste. Men kommunen ville tage alt fra ham. Kampen for den nødvendige hjælp tog 1,5 år og krævede 7 gange i Ankestyrelsen. Det kostede faren hans arbejde, og moderen flere ture på hospitalet pga stress. Hertil kommer hvad det har kostet i sagsbehandling, både i kommunen og Ankestyrelsen. Vi lavede en hurtig medlemsundersøgelse i enmillionstemmer, hvor vi spurgte: “har du måttet forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist, fordi dit familiemedlem ikke fik den rettet hjælp”. 2383 svarede. 59% havde forladt arbejdsmarkedet helt, heraf 38% mere end 3 år. 45% af børn med autisme går helt eller delvist ikke i skole 25% af unge med ADHD mellem 15-24 år står uden for job og uddannelse 70% af voksne med ADHD står uden for den danske arbejdsstyrke Så manglende hjælp eller for sen hjælp redder måske det enkelte kommunale budget et enkelt år, men det er den dummeste tissetår, for mennesker kan ikke sættes ind i et-årige budgetter. Den negative spiral er startet, og prisen betaler borgerne i samfundet med manglende arbejdskraft, færre med en uddannelse, flere på overførselsindkomster, flere indlæggelser i psykiatrien og på sygehusene, kriminalitet og misbrug. Hertil kommer, at der bliver behov for mere omfattende hjælp til den enkelte. Jeg ville så gerne kunne fremlægge yderligere tal, men kommunerne har ingen data. Ses alle fejlene i den kommunale sagsbehandling i det perspektiv, så skal man ikke være et matematisk geni for at kunne se, at det er verdens dårligste forretning. Kommunerne tror, de sparer penge. Men i virkeligheden bliver regningen i fremtiden uoverskuelig stor for hele landet. Det kan vi som land ikke være stolt af eller bekendt. Det er dumt og dyrt. #enmillionstemmer phhmw Monica må betragtes, som højtrangerende ekspert i Danmark Med 3 skønne børn med autisme etc hvor en sidder i kørestol, de trives i dag udelukkende grundet familiens løbende indsats med trusler, nederlag med også vigtige sejre, som nu deles ud til alle i Danmark. Værdsæt det! Hilsen Peter :confused::evil: |
Gener er afgørende for, om du får ADHD eller autisme
phhmw.:
Så refleks-reaktioner med påstande om, at det nok er forældrene, som er dem der ikke kan opdrage deres børn,.... så lidt trusler og § 50 forældrekompetance undersøgelse, så truer man til forståelse af kommunernes budget. Har du meninger, så tæl til 3 før du udtaler dig om dette vigtige emne. https://health.au.dk/display/artikel...qcQbRMujYpmOeY Gener er afgørende for, om du får ADHD eller autisme Der er et stort overlap mellem de genetiske årsager til autisme og ADHD. Forskere fra Aarhus Universitet har som de første fundet gen-varianter, der kun øger risikoen for at udvikle én af diagnoserne. 4. oktober 2022 af Line Rønn I gruppen med mentale udviklingsforstyrrelser har ADHD og autisme flere ting til fælles. Det er to af de mest almindelige børnepsykiatriske diagnoser, begge diagnoser er arvelige, og selvom de adskiller sig fra hinanden med hensyn til kernesymptomer, har autisme og ADHD et betydeligt overlap i de bagvedliggende genetiske årsager. Nu har forskere identificeret syv genetiske varianter, der er fælles for autisme og ADHD - samt fem genvarianter, der er specifikke for kun én af de to diagnoser. ”Det er lykkedes for os at påvise både fælles genetiske risikovarianter og genetiske varianter, som differentierer de to udviklingsforstyrrelser”, fortæller professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og iPSYCH, Danmarks største forskningsprojekt inden for psykiatri, der står bag studiet. ”Det betyder, at vi begynder at forstå dels de biologiske processer, der ligger bag udviklingen af begge diagnoser, og - som noget helt nyt - også de processer, der skubber udviklingsforstyrrelsen specifikt i retning af enten autisme eller ADHD.” Hvad sker der i hjernen? Genvarianterne påvirker nervecellerne i hjernen og måden, hjernen udvikler sig og kommunikerer på. Desuden er det opsigtsvækkende, at nogle af de identificerede genvarianter også har betydning for den kognitive funktion generelt i befolkningen. Helt konkret kan forskerne fx se, at nogle af de genvarianter, der kun øger risikoen for autisme, også øger menneskers kognitive funktioner generelt, mens de komplementære varianter, der kun øger risikoen for ADHD, generelt reducerer personers kognitive funktioner. Ligeledes har forskerne identificeret en genvariant, der øger risikoen for autisme og samtidig reducerer volumen af et bestemt hjerneområde hos personer i den generelle befolkning, mens den komplementære variant øger risikoen for ADHD og øger volumen af dette hjerneområde. Ændrede diagnostiske retningslinjer Det kan virke oplagt, men studiet er det første i verden, der påviser, at personer med både ADHD og autisme er ”double-burdened” med genetisk risiko for begge diagnoser. Mens personer, der kun har én af diagnoserne langt overvejende kun bærer genetiske risikovarianter for denne ene sygdom. ”Det betyder fx, at personer med begge diagnoser både har en lige så stor load af ADHD-genetik, som personer, der kun har ADHD, og samtidig en lige så stor load af autisme-genetik, som personer, der kun har autisme. Så det giver rigtig god biologisk mening, at nogle har begge diagnoser,” siger Anders Børglum. Forskerne analyserer store datasæt med gen-profiler for at blive klogere på sygdomme og udviklingsforstyrrelser. Det kan gøre det muligt at skabe mere præcis diagnosticering, gribe tidligere ind og sikre den rigtige behandling til den enkelte patient. ”Typisk bliver autisme-diagnosen stillet før en ADHD-diagnose. Hvis man som autist fx også er hyperaktiv og har svært ved at koncentrere sig, kan det godt drukne lidt i autisme-symptombilledet, og så får man måske ikke øje på ADHD-udfordringerne,” forklarer Anders Børglum. ”Men hvis vi har en genetisk undersøgelse af en person med en autisme-diagnose, og vi ser en stor genetisk load af ADHD-genetik, så kan det være, vi skal følge personen lidt tættere. På den måde kan vi i fremtiden måske blive hurtigere til at få øje på udviklingen og give familien gode redskaber til også at håndtere den diagnose.” For nogle år siden var det – på grund af et officielt diagnosehierarki – principielt slet ikke muligt at diagnosticere ADHD hos en person, der har autisme, fortæller han. ”Vi viser, at personer med begge diagnoser faktisk er dobbeltbebyrdet med genetisk risiko for begge udviklingsforstyrrelser. Der er altså en tydelig biologisk forskel på, om du har begge diagnoser eller kun den ene. Derfor er studiet et stærkt biologisk argument for de ændrede diagnostiske retningslinjer i fx det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem for mentale forstyrrelser (DSM-5), hvor det nu er muligt at stille begge diagnoser hos den samme person,” siger Anders Børglum. ”Dette er første spadestik. Her og nu er studiet relevant, fordi det hjælper til en bedre forståelse af årsagerne til de to udviklingsforstyrrelser. På sigt kan det danne grundlag for bedre diagnostik og behandling.” Bag om forskningsresultatet Studiet undersøger den genetiske variation i arvemassen hos 34.462 personer med autisme spektrum forstyrrelse og/eller ADHD og 41.201 kontrol-personer uden disse diagnoser (såkaldt GWAS, genome-wide association study). Hos hver person undersøges 8,9 millioner hyppigt forekommende genetiske varianter fordelt over hele arvemassen. Ved at sammenkoble de genetiske resultater med data fra genernes udtryk i forskellige hjerneregioner og hjerneceller, fx i et såkaldt brain transcriptome-wide association study (TWAS), undersøger forskerne konsekvenserne af forskellige genetiske risikovarianter. Forskerne opnår mere information om betydningen af de genetiske risikovarianter ved at sammenstille resultaterne fra autisme/ADHD-analyserne med resultater fra genetiske studier af andre psykiske forstyrrelser og generelle træk såsom kognitive funktioner og volumen af hjerneregioner Studiet er ledet af de danske iPSYCH-forskere med mange internationale samarbejdspartnere fra bl.a. the Psychiatric Genomics Consortium (PGC) og the Broad Institute of MIT and Harvard. iPSYCH er primært finansieret af Lundbeckfonden Læs mere her: https://www.nature.com/articles/s41588-022-01171-3 Kontakt Professor Anders Børglum Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin [email protected] Mobil: +4560202720 Hilsen Peter :evil: |
Det gode råd med klage til Ombudsmanden
Vores problem i kommunen er mere sagsbehandlingen-vi venter flere mdr på svar, afgørelser, handling.
Der er en udredning, diagnose og et skoletilbud men kommunen samarbejder ikke med fagpersoner og nægter at give den nødvendige støtte i skole og udenfor skole. Jeg har klaget til borgmester og tilsynet men tilsynet vil ikke gå ind i sagen på trods kommunen ikke handler. Jeg er bare ved at være godt slidt af at klage og kan ikke overskue det store arbejde der ligger i at lave en sag til ombudsmanden-men må finde kræfterne her efter nytår. Kære du og ALLE andre. I 26 års har vi på k10.dk kæmpet for at få kommunalbestyrelserne til at vedtage sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk 2 https://www.k10.dk/showthread.php?p=375221#post375221 Vundet mange afgørelser over kommunerne, men som laver deres bevidste trick for at borgernes ikke skal kende til deres afgørelsesedato FØR man afsender en given ansøgning om hjælp. Men Ankestyrelsen har overtaget det gamle Statsforvaltningens arbejde og så går det galt. Holbæk kommunalbestyrelse har vi netop rost, fordi de af egen vilje har forsøgt at følge loven: https://holbaek.dk/om-kommunen/sagsbehandlingstider/ Så hvis der findes ansatte der tager deres private holdninger med på job og ikke overholder de politisk vedtagne frister……. …. skal man klage omgående til Borgmesteren og Ankestyrelsens Tilsyn når fristen er overskredet med 1 time. Hvis ikke vi klager, fortsætter ulovlighederne. Når vi er til tvungne møder, SKAL man altid tage en Bisidder med, for at undgå slet skjulte trusler om fjernelse af vores børn, hvis vi som borgere kræver vores ret. Al kommunikation med kommunen foregår altid skriftligt. Så budskabet er, at vi alle skal klage omgående, når vores sagsbehandlingstid er overskredet. Sagsbehandleren har pligt til at indhente alle relevante oplysninger til sagtens vurdering og afgørelse, samt varsel om udsættelse, alt skal foregå inden for den politisk vedtagne frist. OG,…… når så Tilsynet i Ankestyrelsen afviser sagen, lukker sagen SKAL vi ALLE klage til Ombudsmanden. Ellers vil disse bevidste ulovligheder fortsætte til næste Jul anno 2034 Med venlig hilsen SÅ KOM DET GODE RÅD Du har formentlig skrevet alt allerede, til borgmesteren og Tilsynet . Derfor skal du nu først bestille fuld aktindsigt i sagen hos Tilsynet: Tilsynet j.nr. 23-xxxxx Jeg søger hermed fuld aktindsigt med journalliste i ovennævnte j.nr. om mit barn (Navn, cpr.nr.). Aktindsigt bedes tilsendt min digitale postkasse. Med venlig hilsen *** Når du modtager aktindsigten, sender du den videre til Ombudsmanden. Til Ombudsmandens Børnekontor Mit barn får ikke den hjælp, der er behov for, hverken i skolen eller hjemme. Tilsynet har afvist min klage, hvorfor jeg beder om hjælp til mit barn, vil Ombudsmanden vurdere afgørelsen fra Tilsynet og meget gerne vejlede mig i, hvordan jeg opnår, at få Holbæk kommune til at samarbejde med fagpersoner omkring mit barn og til at træffe afgørelser om den ansøgte hjælp. Med venlig hilsen Hilsen Peter (y) |
Lidt kloge ord........ om diagnoser
Af Vibeke Sidsel Becker https://www.facebook.com/photo/?fbid...50447095268194
Kære barn/ung❤ 🍀Når vi giver dig en diagnose/ADHD, autisme, tourette m.v.), er det egentlig ikke fordi du har brug for den. Den siger ikke så meget om dig – du er jo stadig dig, helt unik og særligt dejlig❤ 🍀Diagnoser er vigtigt af hensyn til de voksne og samfundet .De har nemlig brug for en diagnose, for at de kan finde ud af at være rummelige og hjælpe dig bedst muligt 🍀Har du ikke en diagnose, stiller de voksne urimelige krav om, at du skal opføre dig på bestemte måder og skal passe ind i samfundets kasser og normer for, hvad ”man” gør og ikke gør. Hvad man skal og ikke skal. 🍀Har du en diagnose, er det hele lidt lettere. For så kan de voksne lidt bedre rumme, hvis du ikke opfylder hvert enkelt lille krav i den kilometer lange liste med ”man”-normer. 🍀Har du en diagnose, er de voksne lidt bedre til at forstå og ”se”, at du har brug for ro, struktur og skal skærmes mod stress. 🍀Har du en diagnose kigger omgivelserne nogle gange på dine forældre og synes, det er flot, at de håndterer det hele så godt. Hvis du ikke havde en diagnose, ville andre voksne kigge på din mor og far, og tænke, at du trængte til opdragelse. 🍀 Har du ingen diagnose, er der desværre nogle skoler, som ikke kan finde ud af at hjælpe dig. De tror, at du vokser af at blive skældt ud. De ved ikke, at du faktisk gør dit bedste til enhver tid, men at rammerne i samfundets standardiserede stress-kasse er usunde for dig. 🍀så kære barn/ung du er som du skal være , det er bare rammerne og kasserne der skal arbejdes på , og mon ikke vi når derhen på et tidspunkt Men samfundet har besluttet, at diagnoser ikke er nødvendige, for at modtage hjælp. Et tosset samfund ikke? https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-funktionsevne Praksisnyt 14 - Diagnose og varigt nedsat funktionsevne DL 25-11-2022 Læs mere om diagnosen betydning for vurderingen af om funktionsevnen er varigt nedsat. Skal der foreligge en diagnose, før kommunen kan vurdere, om funktionsevnen er varigt nedsat? For at blive omfattet af målgruppen af en række af servicelovens bestemmelser er det et krav, at ansøgerens fysiske eller psykiske funktionsevne er varigt nedsat i et givent omfang. Der kan også være tale om, at borgeren skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse for at blive omfattet af målgruppen. I DUKH får vi jævnligt henvendelser fra borgere, der så at sige jagter en diagnose enten for dem selv eller for deres børn. Ellers vil kommunen ikke bevilge den ansøgte hjælp. Det kan være meget problematisk for borgere, der oplever et stort behov for hjælp fra kommunen, og som f.eks. oplever, at der er lang ventetid på udredning og diagnosticering af f.eks. autisme og ADHD. Serviceloven taler om nedsat funktionsevne og ikke om diagnoser Serviceloven tager udgangspunkt i begrebet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår således af serviceloven § 1, at formålet med loven bl.a. er at tilgodese behov, der følger af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal lægges vægt på at kompensere borgeren for den nedsatte funktionsevne, uanset årsagen hertil. Der er således ikke noget diagnosekrav indbygget i loven. I Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser er det formuleret sådan her i pkt. 9: ”Behovet for støtte kan eksempelvis være at få kompenseret et nedsat syn, nedsat hørelse eller nedsat mobilitet, støtte til at udføre de basale livsfunktioner eller støtte til at få dagligdagen til at hænge sammen. Det er ikke en konkret diagnose, der udløser ydelser efter serviceloven, men det er de behov for støtte, som den enkeltes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller særlige sociale problemer afføder, der er udgangspunktet for vurderingen.” Diagnose er ikke et krav Det er DUKH’s vurdering, at kommunen ikke kan kræve, at der foreligger en diagnose, før der kan bevilges hjælp efter f.eks. serviceloven § 41 og serviceloven § 100 (merudgiftsydelse til børn og voksne) og serviceloven § 42 (tabt arbejdsfortjeneste). Dette ud fra, at der i lovgivningen arbejdes med et funktionsevnekriterium og ikke et diagnosekriterium. Det fremgår også af Ankestyrelsens principafgørelser, hvor der bl.a. lægges vægt på, at selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, er det en konkret vurdering af funktionsnedsættelsen, der er afgørende. I den vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v. Det er ikke diagnosen/diagnoserne i sig selv, som er afgørende for vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. Det er derimod følgerne af den nedsatte funktionsevne og en samlet vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse. Der kan her henvises til principafgørelserne 43-15 og 18-17. Men den nedsatte funktionsevne skal være tilstrækkelig godtgjort Det kan i praksis være svært at få bevilget en ydelse, før der foreligger en samlet udredning og beskrivelse af den nedsatte funktionsevne - f.eks. en samlet børnepsykiatrisk vurdering (med en eventuel diagnose). Det fremgår af den nu kasserede principafgørelse 54-11. Her vurderede Ankestyrelsen, at en dreng på 5 år med betydelige adfærds- og udviklingsforstyrrelser var omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter (serviceloven § 41) og tabt arbejdsfortjeneste (serviceloven § 42). Dette med begrundelse i, at drengen først blev fundet berettiget til merudgifter fra det tidspunkt, hvor der forelå en samlet børnepsykiatrisk vurdering, som dokumenterede, at lidelsen var varig og af et sådant omfang, at den ikke kunne forventes bedret ved behandling. Med udsendelse af principafgørelse 43-22 blev principafgørelse 54-11 ophævet. I stedet for at tale om, at den nedsatte funktionsevne skulle være dokumenteret, bruges udtrykket ”tilstrækkelig godtgjort”. Ankestyrelsen lægger nu vægt på, at forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose. Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse. Hvis det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet har en betydelig funktionsnedsættelse, som der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af, er det ikke afgørende, om barnet eller den unge har fået en egentlig diagnose. Diagnose kan være nødvendig ved magtanvendelse Reglerne om magtanvendelse over for voksne i serviceloven gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter serviceloven §§ 83-87, behandling efter serviceloven §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter serviceloven §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter serviceloven §§ 125-129. Det fremgår af serviceloven § 124 a, at det er en forudsætning, at der foreligger den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. I magtanvendelsesvejledningen er nødvendigheden af en lægefaglig diagnose nærmere uddybet i pkt. 28: ”Afhængig af funktionsnedsættelsens art og omfang og af intensiteten af det indgreb, der tænkes iværksat, kan en lægefaglig diagnose være nødvendig for at dokumentere nødvendigheden og forsvarligheden af indgrebet. Et led i den konkrete vurdering kan således være, at en lægefaglig diagnose bør indgå i den faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne. … . En tidligere stillet diagnose medfører derimod ikke automatisk, at iværksættelse af indgreb i selvbestemmelsesretten efter servicelovens kapitel 24 er berettiget, fordi det ikke er diagnosen, der er afgørende for, om en person er omfattet af personkredsen. Det afgørende er de følger af lidelsen eller funktionsnedsættelsen, som giver sig udslag i handlinger og adfærd, der konkret medfører fare for personskade, eller at den personlige hygiejne hos den pågældende er særdeles ringe. Udviklingshæmmede og personer med en sindslidelse vil ofte have været inden for systemet i en årrække og vil bl.a. derfor ofte have en diagnose, hvorimod nogle personer med demens ikke har en egentlig diagnose. Det er derfor vigtigt at få lavet en faglig beskrivelse af den psykiske tilstand, der kan benyttes som dokumentation.” Oplysningsgrundlaget skal være i orden Ankestyrelsen gennemførte i 2008 en praksisundersøgelse om ”Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår af undersøgelsen, at kommunerne skal sikre sig, at oplysningsgrundlaget i disse typer sager er i orden. Fra undersøgelsen (s. 5): ”Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne skal være opmærksomme på, at sagerne er tilstrækkeligt belyste til, at der kan træffes en afgørelse. Det gælder især manglende eller utilstrækkelige lægelige oplysninger om barnets lidelse.” Så selv om der ikke er noget diagnosekrav, skal oplysningsgrundlaget som i alle sager være i orden. Diagnose i sig selv giver ikke ret til ydelse Ligesom der ikke kan stilles krav om en diagnose, er en diagnose i sig selv heller ikke tilstrækkelig til at udløse hjælp efter servicelovens bestemmelser, hvor betingelsen om nedsat funktionsevne nævnes. Det fremgår f.eks. af principafgørelse O-121-95, som drejer sig om en ansøgning om bilstøtte efter serviceloven § 114. I afgørelsen slår Ankestyrelsen således fast, at der kan ikke tilkendes støtte til køb af bil alene på grundlag af en diagnose. Afrunding Nej, der skal ikke foreligge en lægelig diagnose, før kommunen kan vurdere, om funktionsevnen er varigt nedsat. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt borgeren er omfattet af målgruppen for den pågældende lovbestemmelse ud fra oplysningsgrundlaget. Foreligger der af forskellige grunde ikke en lægelig diagnose, kan det ikke i sig selv begrunde et afslag på den ansøgte hjælp efter bestemmelser, hvor der gælder et funktionsevnekriterium. Det afgørende er således, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at funktionsevnen er varigt nedsat. Samtidigt gælder det, at en borger ikke kan forvente at være berettiget til en given ydelse, alene fordi pågældende har fået en lægelig diagnose. Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk I dette Praksisnyt er henvist til: Lov om social service (serviceloven) (nyt vindue) Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser (nyt vindue) Magtanvendelsesvejledningen (nyt vindue) Ankestyrelsens principafgørelser: Principafgørelse 43-15 (link åbner i nyt vindue) Principafgørelse 18-17 (link åbner i nyt vindue) Principafgørelse 54-11 (link åbner i nyt vindue) Principmeddelelse 43-22 (link åbner i nyt vindue) Principafgørelse O-121-95 (link åbner i nyt vindue) Hilsen Peter (y) |
Autismeforeningen
Fra Autismeforeningen ønsker vi jer alle et godt og lykkebringende nytår🎉💥
Formand Karina Bundgaard sender her en hilsen til jer medlemmer, alle jer med interesse for autismesagen der følger vores arbejde og ikke mindst alle jer politikerne, der har ansvar for at også autister og pårørende til autister kan leve gode og meningsfulde liv i trivsel. Lyt og tænk videre......... https://fb.watch/pjOGSUYWRL/ Hilsen Peter (y) |
I princippet kan alle elever i en kommune få specialundervisning
https://www.folkeskolen.dk/enhedslis...isning/4750020
Ministeren: I princippet kan alle elever i en kommune få specialundervisning Kan man forestille sig, at alle elever i en kommune får specialundervisning? Ja, det kan man, svarer undervisningsministeren Enhedslistens Anne Hegelund, som har spurgt til sagen med afsæt i dårlige resultater fra skolevæsenet i Lolland Kommune. Henrik Stanek FREELANCEJOURNALIST Er Lolland Kommune forpligtet til at tilbyde specialundervisning til hovedparten - eller samtlige af kommunens elever - hvis børnenes behov tilsiger det? Og kan kommunens økonomi indgå som et sagligt kriterie i vurderingen? Det har undervisningsordfører Anne Hegelund fra Enhedslisten bedt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vurdere. Og han er ikke i tvivl: ”Ja, alle elever skal tilbydes specialundervisning, hvis de efter en pædagogisk-psykologisk vurdering har behov for det. Afgørelserne i forhold til de enkelte elever skal være fagligt og sagligt begrundede og kan ikke være begrundet i hensyn til kommunens økonomi, men økonomi kan indgå i valget mellem to tilbud, der begge vurderes at kunne opfylde elevens behov”, svarer Mattias Tesfaye. PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal give en vurdering Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, skal tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller som støtte i den almindelige klasse i mindst ni ugentlige undervisningstimer, skitserer ministeren og tilføjer, at henvisning til specialundervisning altid skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning. ”Det skal ske i form af en pædagogisk-psykologisk vurdering af elevens undervisningsmæssige behov og udviklingsmuligheder, der skal ses i en kontekst, og herunder i skolens pædagogiske miljø. Ved vurderingen af om eleven skal tilbydes specialundervisning som støtte i den almindelige klasse, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse”, lyder det fra Mattias Tesfaye. Styrelse, STUK Styrelsen For Undervisning og Kvalitet, er gået ind i sagen Vedvarende dårlige resultater fra skolevæsenet i Lolland Kommune har fået Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at gå ind i sagen. Lige før sommerferien pålagde styrelsen kommunen at udarbejde en handlingsplan for kommunens skolevæsen. Kommunen skal aflevere planen senest 1. februar 2024, hvorefter styrelsen vil vurdere om den kan godkendes. Det fremgår af ministerens svar på et andet spørgsmål fra Enhedslistens Anne Hegelund. https://www.ft.dk/samling/20231/almd...04/2800099.pdf Svar på alm. del – spørgsmål 61 I brev af 4. december 2023 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund (EL) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 61: Vil ministeren redegøre for Børne- og Undervisningsministeriets opfølg- ning på de vedvarende dårlige resultater fra skolevæsenet i Lolland Kom- mune, herunder give en status på resultaterne af STUK’s pålæg om at ud- arbejde en handleplan for det samlede skolevæsen i kommunen? Svar: Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisnings- ministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. Denne kompetence er delegeret til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som varetager tilsynet. Jeg har derfor indhentet svarbidrag for styrelsen, som oplyser følgende: ”Styrelsen for Undervisning og Kvalitet pålagde den 27. juni 2023 Lolland Kommune at udarbejde en handlingsplan for kommunens skolevæsen. Styrelsen vurderer, at Lolland Kommunes skolevæsen har vedvarende dår- lig kvalitet, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3-4. Styrelsen lægger herved vægt på den tværgående og vedvarende karakter af kommunens udfordringer. Det kommer blandt andet til udtryk i resul- tater ved nationale test og resultater ved de bundne prøver på 9. klassetrin. Det gør sig gældende både for de enkelte folkeskoler og for skolevæsenet som helhed. Lolland Kommune har anmodet om fristforlængelse, hvilket styrelsen har imødekommet. Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: +45 33 92 50 00 E-mail: [email protected] www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 15. december 2023 Sagsnr.: 23/25973 Fristen for indsendelse af den af kommunalbestyrelsen godkendte handlingsplan er 1. februar 2024, hvorefter styrelsen vil vurdere om kommunens handlingsplan kan godkendes.” Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Hilsen Peter (y) |
Nedsat elevtakst på specialskole koster 14 medarbejdere jobbet
https://www.folkeskolen.dk/laererfyr...1umdUSLkmSq354
Nedsat elevtakst på specialskole koster 14 medarbejdere jobbet Med et snuptag har et byrådsflertal i Vordingborg nedsat elevtaksten på kommunens specialskole med 67.400 kroner. Det skyldes et merforbrug på specialundervisning på 13 millioner kroner. Lærere og pædagoger udtrykker dyb bekymring for elevernes fremtid. Hidtil har specialskolen Kalvehave Skole og Børnehus på det sydlige Sjælland fået finansieret sin drift af takster på i gennemsnit 413.400 kroner. Nu har et flertal i byrådet i Vordingborg Kommune besluttet at sætte taksten ned til et snit på 346.000 kroner. Det svarer til en reduktion på cirka 16 procent . Manøvren skyldes et samlet merforbrug på specialundervisningsområdet på 13 millioner kroner, og den nedsatte elevtakst skal sikre en besparelse på Kalvehave Skole på 6,7 millioner kroner. Det kommer til at koste cirka 12 fuldtidsstillinger beregnet i lærerlønninger. Reduceringen bliver dog fordelt på flere faggrupper, så skolen skal sige farvel til 14 medarbejdere i alt. Her vil der formentlig være fire lærere i blandt. Reduceringen får konsekvenser for eleverne Selv om taktsen sænkes kraftigt, vil tilbuddet fortsat være forsvarligt og leve op til loven krav, mener kommunen, som har haft rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO til at analysere tallene på området. BDO har oplyst, at en række andre kommuner har takster i et spænd fra cirka 300.000 til 350.000 kroner pr. elev. Alligevel er personalet i Kalvehave bekymret. Det giver lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere udtryk for i et fælles bekymringsbrev til kommunalbestyrelsen. Her problematiserer de, at de 14 medarbejdere, der skal afskediges, svarer til en reduktion på 17 procent af den samlede medarbejder gruppe. ”De 14 medarbejdere, som pr. 1. august kommer til at mangle, vil indiskutabelt have konsekvenser for eleverne, både i forhold til deres faglige, sociale og personlige udvikling”, skriver medarbejderne. De anfægter også, at kommunen gennemfører fyringsrunden og ændringer i taksterne, inden man har oprettet specialklasserækker på tre skoler, som der henvises til i byrådets beslutning. ”De kolleger, som bliver afskediget, kan derfor ikke tilbydes omplacering. Det er problematisk og bekymrende, at vi her på Kalvehave Skole og Børnehus har mange af de fornødne kompetencer, som man kan bruge på skolerne i kommunen, og vi samtidig ved, hvor svært det generelt er at rekruttere nye kolleger.” Besparelsen kommer som et chok Lige nu findes der mellemformer på distriktsskolerne, men kommunen vil oprette egentlige specialklasserækker, som der kan visiteres målrettet til, fortæller Louise Andersen, som er tillidsrepræsentant for lærerne på Kalvehave Skole og Børnehus. ”Vi kan ikke forstå, at kommunen ikke venter med besparelserne hos os, til specialklasserne er oppe at køre. Efter planen skal vi være 108 elever mod 119 i dag, så vi må gå ud fra, at nogle af vores elever vil skulle visiteres til en specialklasse. Det ville være godt for dem, hvis der var lærere fra os til at tage imod dem, fordi de var blevet ansat i der”, siger hun. Louise Andersen og hendes kolleger forudser, at de afskedigede kolleger hurtigt vil finde sig andet arbejde, da de har kompetencer, som er attraktive for alle skoler. Der er med andre ord risiko for, at de vil forlade specialskolen i løbet af foråret og ikke først når skoleåret er slut. ”Kommunens beslutning virker hverken gennemtænkt eller gennembearbejdet. Vi ved godt, at vi arbejder i en kommune, som ikke har så mange penge, så en besparelse er ikke overraskende, men det kom som et chok for os, at det politiske flertal vil spare så massivt. I stedet for at skære dybt nu, burde kommunen have reduceret taksterne lidt efter lidt”, siger Louise Andersen. Skolen vil stå med de mest udfordrede elever Medarbejderne på Kalvehave Skole går et hårdt forår i møde, forudser tillidsrepræsentanten. ”Vi står foran et stort arbejde med at ændre vores organisering, samtidig med, at vi skal være i drift. Vi er vant til at forandre og være omstillingsparate, men det her er lige voldsomt nok. Det er svært at se sig ud af.” Ikke nok med at personalet på Kalvehave Skole kommer til at mangle kolleger. De forudser også, at skolens elevgruppe samlet set vil være mere udfordret end i dag, fordi de mest velfungerende vil skulle gå i en specialklasserække. ”Lige nu har vi elever, som er skærmet i en til en-tilbud, men vi har også nogle, som kan indgå i et mindre klassefællesskab og går til afgangsprøve. Hvis vi udelukkende får meget udfordrede elever, bliver det svært at få resurserne til at slå til. Spørgsmålet er, om vi fortsat kan lave sprogtræning med elever en til en, og om vi kan gå fra til fysisk træning med elever i kørestol. Det bekymrer os,” siger Louise Andersen. Udvalgsformand har ramt den faglige stolthed I bekymringsbrevet hæfter medarbejderne sig også ved, at formanden for børne- og familieudvalget, Else-Marie Langballe Sørensen (SF), har sagt til avisen Sjællandske, at specialundervisningstilbuddet i Kalvehave fortsat vil være godt nok. En formulering som ’godt nok’ er uambitiøst, mener de. ”Vi har altid sagt, at vi vil være de bedste for børnenes skyld, så når udvalgsformanden siger ’godt nok’, føler vi os ramt på vores faglighed. Det er ikke noget med, at vi tager os af børnene. Alt, hvad vi gør, gør vi for at stille dem bedre”, siger hun tydeligvis ked af det. I brevet skitserer medarbejderne, at de arbejder med trivsel og læring, lærer eleverne at læse, arbejder med mentalisering, udfører sprogtræning, udarbejder strategier og redskaber til totalkommunikation, har udvidet forældresamarbejde, hjemmeunderviser, yder omsorg, varetager fysisk træning, fører elever til afgangseksamen og forbereder dem på voksenlivet, så de i videst muligt omfang kan mestre eget liv. ”Listen er uendelig. Det kræver kompetencer, faglighed og mulighed for at have resurser til at udføre alle de opgaver der er. Det kræver ikke ’kun nok’ personale til at tage sig af eleverne,” hedder det i brevet. Prikkerunde mødes med galgenhumor Kollegerne oplever det som en forløsning at få sat ord på deres bekymring i brevet til politikerne, fortæller Louise Andersen. ”Vi håber selvfølgelig også, at nogle i kommunalbestyrelsen læser brevet og siger hov. For det er et trist forår, vi ser ind i.” Medarbejderne har frist i dag til at sige, om de vil forlade deres job frivilligt og for eksempel gå på pension, men Louise Andersen kender ikke til lærere, som vil benytte sig af den mulighed. I stedet afventer de prikkerunden på mandag. ”Stemningen på skolen er trygget. Folk er bekymrede. Vi har lige fået nyt personalerum i vores afdeling i Mern, hvor der er seks borde med hver seks pladser. Så nå ja, vi kan tage to borde væk – så er besparelsen opnået. Det er den slags galgenhumor vi griber til i ren afmagt”, skitserer Louise Andersen. Hun har været lærer på Kalvehave Skole og Børnehus, siden skolen blev oprettet i 2012. Dengang havde skolen 40 elever. Siden er det vokset til i dag 119, og i 2022 blev skolen udvidet med en afdeling i nabobyen Mern, hvor den først boede sammen med almenskolen, men den blev nedlagt op til dette skoleår, hvorefter specialskolen overtog hele matriklen. Hilsen Peter :evil: |
Inklusion uden sikkerhedsnet
https://www.sn.dk/greve-kommune/inkl...ibextid=xfxF2i
Rune Gamby Formand for DH Greve 1. januar 2024 træder et nyt budget for Greve Kommune i kraft, der bevirker, at flere handicappede børn skal blive i folkeskolen i stedet for at modtage et specialiseret tilbud, der kan rumme deres handicap. Autismeforeningen i Greve er bekymret for, at nogle handicappede børn kommer i klemme. Greve Kommune har forberedt og drøftet denne inklusion med skolesystemet i over et år, og vi kan allerede nu se de første tegn. Der er tegn på træghed med at sende børnene til udredning og give dem det tilbud, de reelt har behov for. Det har allerede nu skadet nogle af børnene og givet dem tillægsdiagnoser. Vi oplever det som et socialt eksperiment, og vi frygter, at Greves inklusion version 2,0 vil få samme konsekvenser som inklusionsreformen fra 2012. Nogle af de børn som Greve Kommune ikke greb i tide dengang, er i dag førtidspensionister. Det er derfor vigtigt, at man i de nye inklusionsbestræbelser har et sikkerhedsnet for de handicappede børn, der kommer i klemme. Ikke alle handicappede børn kan rummes i folkeskolen, og en forfejlet inklusion kan skade dem for livet, hvis kommunen ikke hurtigt kan rette fejlen. Derfor har DH-Greve i deres høringssvar foreslået, at Greve Kommune opretter et fasttrack spor til de børn, der kommer i klemme og reserverer midler, der kan finansiere et alternativt specialtilbud. Dette har kommunen afvist. Vi frygter, at handicappede børn og deres familie vil blive dobbelt belastet. De skal både kæmpe med handicappet og kommunen, der ikke vil give det nødvendige specialiserede tilbud. Hilsen Peter :evil: |
Skolefravær ordnes med straf.
Debat
Uddannelsesforskere: Dansk skolelovs straftænkning vækker mindelser om 1800-tallets sorte skole Fraværsloven bruger penge som pressionsmiddel mod familier, hvis barn har ulovligt højt fravær. Det er en pædagogisk falliterklæring, der bør skrottes, når loven snart skal revideres, skriver en række uafhængige forskere fra netværket No!se. https://www.altinget.dk/boern/artike...v3VspDwVU6MY08 Ifølge fraværsloven skal en kommunalbestyrelse, som modtager underretning om, at et barn har mere end 15 procent skolefravær i et kvartal, træffe afgørelse om at standse børne- og ungeydelsen for kvartalet. Vi har her at gøre med en lovgivning, som forsøger at disciplinere forældre ved hårde regulativer, der minder om den regulerende skole i det 19. århundrede. Siden da har vi ellers haft bølger af fokus på afskaffelse af lærernes revselsesret, flere elevrettigheder og mere pædagogisk undervisning. De tiltag bliver med blandt andet fraværsloven efterhånden erstattet af straftænkning. At loven af en tidligere Undervisningsminister blev begrundet med, at indvandrerfamilier skal styres, forstærker blot det rettighedsskred, der er sket her. Fraværsloven indskriver sig i en lang række af reformer, som har ramt uddannelsesområdet de sidste 10-15 år, hvor ansvarliggørelsesmekanismer er en integreret del af styringen. Virker ikke efter hensigten Forventningen er, at ansvarliggørelse og sanktion kan bevirke positive forandringer for elever med ulovligt fravær. Men ifølge Vive's undersøgelse 2023 https://www.vive.dk/da/udgivelser/ev...svar-0xgg93xk/ har effekten været begrænset. Der er ikke kommet flere elever i skole, loven er administrativ tung, den rammer de fattigste familier hårdest og vanskeliggør skolehjemsamarbejdet. Dette er fra en pædagogisk vinkel alt sammen stærkt problematisk. Ser vi på sprogbrugen i fraværsloven med ord som 'lovligt' og 'ulovligt' fravær, er det tydeligt, at der lånes retorik fra strafferetten i den form, som filosoffen Michel Foucault kalder for mikrostrafferet. Hånd i hånd med denne strafferetsretorik får vi så ordene 'frivilligt' og 'ufrivilligt'. Disse indkredser den særlige påtænkte målgruppe for loven, nemlig de børn og unge, der har frivilligt og ulovligt skolefravær. Ensomhed og frustrerede forældre Som uddannelses- og fraværsforskere vil vi pege på, at der mangler en dybdegående forståelse og interesse for hvorfor, der er børn og unge, som ikke kommer i skole. Ser vi på tværs af vores forskning i No!se, så fremgår det, at skolefraværet er børnenes løsning på et problem, der handler om ikke at ville eller kunne skolen. Fraværet er et fravalg af en skole, de ikke trives eller fungerer i. I interviews begrunder fraværende børn og unge deres fravær med årsager som at føle sig fremmed, ensom eller utryg i skolen, at opleve meningsløshed, at stå på kanten af fællesskabet eller at blive trukket over i andre læringsarenaer end dem, som skolen kan tilbyde. Når børn og unge ikke kan eller vil gå i skole i længere tid, står der oftest nogle meget fortvivlede og pressede forældre på sidelinjen, som gør alt, hvad de kan for at få barnet i skole. Med tiden får de sværere og sværere ved at passe deres arbejde, fordi barnet har det for dårligt til at gå i skole. Vi ser eksempler på forældre, som bliver fyret fra deres job i den proces, og familier som falder fra hinanden i afmagt. Vi har endnu til gode at møde forældre, som synes, det er hyggeligt at have deres barn hjemme i månedsvis eller årevis. Tværtimod møder vi engagerede og frustrerede forældre, som gør alt, hvad de overhovedet kan for at hjælpe og støtte deres barn til at få et meningsfuldt skoleliv – og liv i det hele taget. Professionelle sættes under krydspres Ifølge loven skal skolen underrette, "når et barn eller ung […] kan have behov for særlig støtte på grund af […] skolefravær […]". Dette sætter de professionelle i et krydspres mellem sanktion, relation og motivation. For hvordan er det muligt at opbygge de nødvendige relationer til familien, når man samtidigt er den, der iværksætter den indgribende sanktion? Vi har talt med flere lærere, der dertil sætter spørgsmålstegn ved, hvordan det at miste penge reelt motiverer en i forvejen presset familie. Det kan næppe betragtes som en særlig støtte at standse børne- og ungeydelsen til disse familier. En pædagogisk falliterklæring Det er en pædagogisk falliterklæring, at man med pres og økonomisk sanktion forsøger at løse en skoleudfordring, som for længst har overskredet, hvad der kan kaldes for sjælden eller undtagelsesvis. Det er dertil en måde at individualisere årsagerne til problemet. Skolefravær er et socialt fænomen og motivations- og tryghedsudfordringer løses ikke med regulativer, men med pædagogik. Der er brug for understøttelse af en pædagogik, der kan styrke skolens kerneopgaver i en tid, hvor børn og unge har nye vilkår for at opbygge, skabe og vedligeholde tilhør. Det kræver, at lærere og skolepædagoger får bedre muligheder for at gøre undervisningen mere meningsfuld, mere inddragende, varierende, demokratisk og nærværende. En sådan skole kræver engagement fra hele samfundet. Inklusive der politisk niveau. Man kunne også sige 'it takes a village to make a School'. Hilsen Peter :evil: |
Nye anbefalinger til ADHD eller autisme
Nye anbefalinger til ADHD eller autisme rækker ind i skolen
Flere med diagnoser og et nyt system fra WHO til at klassificere helbredstilstande fører nu til syv konkrete anbefalinger til blandt andre lærere og psykologer, som arbejder med børn og unge med ADHD eller autisme. Skoler kan bruge anbefalingerne til at vurdere deres indsats. https://www.folkeskolen.dk/adhd-auti...5F7R43h1llaKoM De seneste år er der sket en stigning i antallet af børn og unge med ADHD eller autisme. Det har medført et øget behov for viden og kompetence, da begge diagnoser spænder over et bredt spektrum og kommer individuelt til udtryk. Det stiller samtidig krav om tilpasning af indsatsen, og derfor præsenterer Social- og Boligstyrelsen syv konkrete anbefalinger til blandt andre lærere, pædagoger og psykologer. ”Vi har både en stor stigning i antallet af børn og unge, som bliver diagnosticeret med ADHD eller autisme, og vi har lige fået et nyt diagnosesystem fra WHO med takter, som rækker ind i praksis. Systemet ser blandt andet mere individuelt på børn og unge og deres behov, på betydningen af de rammer, vi sætter op, og på at børnene og de unge skal inddrages”, siger fuldmægtig Katrine Briks Ottesen fra Social- og Boligstyrelsen, der har været med til at udarbejde anbefalingerne. Lærere skal se bag om elevens adfærd Det gennemsyrer anbefalingerne, at man skal have viden om autisme og ADHD, at man skal inddrage børn og unges perspektiv, og at man skal se på den enkeltes behov ”Der har været en forståelse af, at alle børn med ADHD eller autisme er en ens gruppe med samme behov. For eksempel at elever med autisme har brug for visuel struktur, mens elever med ADHD skal have lov til at løbe rundt om skolen et par gange om dagen", siger Katrine Briks Ottesen, som fortæller, at der er brug for en anden tilgang. "Vi anbefaler, at man i stedet ser bag om barnets adfærd, og at man tør udfordre sin egen forestilling om barnet”, siger hun. Samtidig er der sket en udvikling i forståelsen af, at den enkelte elev kan have flere samtidige diagnoser, ligesom man nu i højere grad ser både ADHD og autisme som spektre med mange nuancer. ”Man skal være opmærksom på, at børn og unge kan have både autisme og ADHD. Derfor har vi i anbefalingernes indledning et afsnit om ADHD, et om autisme og et om ligheder mellem de to diagnoser”, uddyber Katrine Briks Ottesen. "Vi har ikke tidligere været så anbefalende overfor praksis" Under hver anbefaling er der praksisbeskrivelser til henholdsvis ledelse og medarbejdere. For eksempel hedder det i anbefalingen om individuelt tilpassede indsatser, at ledelsen skal tænke over, at der bør være forskellige niveauer af indsatser til stede i tilbudsviften for målgruppen, mens medarbejderne bør lave en grundig afdækning af barnet eller den unge, inden de tilbyder en konkret indsats. Det er ikke umiddelbart nyt, at ledere skal sørge for rammerne, mens medarbejderne skal udfylde dem, medgiver Katrine Briks Ottesen. ”Det nye er, at vi som styrelse siger, at vi ved, at de rammer, vi lægger op til i anbefalingerne, virker. Vi har ikke tidligere været så anbefalende overfor praksis, som vi er nu. Det er en ny genre, vi bevæger os ud i med disse anbefalinger. Men vi anbefaler ikke én metode. Anbefalingerne giver en overordnet ramme for, hvordan man arbejder med målgruppen, så ledere og medarbejdere kan gøre det kvalitativt bedre”. Almenlærere skal kunne trække på ekspertviden Den første anbefaling handler om, at medarbejderne skal have viden om ADHD og autisme for at kunne arbejde med målgruppen. Det gælder også for lærere i almenskolen. ”Lærere har pædagogiske og didaktiske værktøjer og måske også et basalt kendskab til autisme og ADHD, men i og med at mange børn med autisme og ADHD begynder i almenskolen, anbefaler vi, at lærerne har adgang til ekspertviden, så de bliver opmærksomme på, hvor komplekst det er at arbejde med disse børn”, siger Katrine Briks Ottesen. Lærere kan skabe en indsats i klassen, men de skal også have det tværgående system for øje. For det kan være, at hele familien har brug for en indsats efter serviceloven, betoner hun. ”Lærere skal være opmærksomme på elevens trivsel, så barnet ikke udvikler en belastningsreaktion. Derudover skal de inddrage eleven i det flerstemmige klasserum, men et barn med ADHD eller autisme kan have vanskeligt ved at udtrykke sine holdninger. Derfor skal lærerne hjælpe det på vej. Man skal også være opmærksom på, at børn med ADHD og autisme ser verden på en anden måde end neurotypiske børn”, siger fuldmægtigen. Anbefalingerne giver et fælles tredje I dag har elever i specialtilbud ikke ’bare’ autisme eller ADHD. De har også sociale, psykiatriske og fysiske udfordringer. Derfor anbefaler Social- og Boligstyrelsen, at man har fokus på ’det hele’ omkring barnet, og at man er opmærksom på, hvordan man arbejder på tværs. Det kan være med socialrådgivere eller med familien, så den får den nødvendige støtte. ”For mange lærere i specialtilbud vil problematikkerne i anbefalingerne være genkendelige, men de kan give et fælles tredje at tale ud fra. Det kan være, når man skal se på, om man som skole arbejder på tværs, om man har inddraget elevens perspektiv, om man har set på sine rammer, om man har vurderet, om familien og el og elevens søskende har brug for en indsats, og om man har opdateret medarbejdernes viden på området. Når man ser på sig selv, kan man tale ud fra anbefalingerne”, siger Katrine Briks Ottesen. Det er for tidligt at sige, hvilken effekt anbefalingerne vil få, mener hun. ”Vi håber, at de kan skabe en refleksion i praksis. Vi kommer til at følge op med artikler og oplæg på konferencer, så kendskabet til anbefalingerne kan sprede sig som ringe i vandet. Målet er, at børn og unge med autisme og ADHD får bedre mulighed for at trives”, siger fuldmægtigen. Du kan læse ’Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme her. https://sbst.dk/Media/63836887348981...Autisme_HT.pdf Eksempel på anbefalinger Under anbefalingen om individuelt tilpassede indsatser skriver Social- og Boligstyrelsen til medarbejderne: Den fagprofessionelle – når denne planlægger aktiviteter for børnene og de unge – afdækker, hvorvidt rammerne og strukturerne omkring aktiviteter, tiltag eller møder understøtter mulighed for deltagelse. Ligeledes bør der ske en vurdering af, om barnet eller den unge har mulighed for at indfri de krav, der er til deltagelse. De fagprofessionelle omkring barnet, for eksempel sagsbehandlere, lærere og pædagoger, overvejer, hvordan rammer og struktur i de aktiviteter, de har sammen med det enkelte barn eller den enkelte unge, bedst tilpasses til den enkelte. Tilpasningen kan være i forhold til sanser (for eksempel om der skal skærmes af for bestemte sanseindtryk eller omvendt, om der er behov for sansestimuli), fysiske omgivelser (for eksempel mødested, indretning), forudsigelighed og skift (for eksempel brug af tydelig dagsorden, visuelle hjælpemidler), samt bearbejdnings- og forberedelsestid (for eksempel forberede på skift, give barnet ekstra tid). De fagprofessionelle har særlig opmærksomhed på, at der i takt med barnet eller den unges udvikling kan ske en ændring i støttebehov, ligesom både funktionsniveau og støttebehov hos målgruppen kan svinge fra kontekst til kontekst. Der er mulighed for at tilbyde indsatser med høj grad af fleksibilitet. Dette handler både om at tilpasse indhold af/i indsatsen til den enkelte, for eksempel øge fokus på særlige områder, men også om at kunne tilpasse rammerne for indsatsen til den enkelte, for eksempel tilbyde individuelle indsatser frem for gruppeindsatser. Hilsen Peter (y) |
BØR LÆSES. Autisme-diagnosen er ændret - sådan arbejder du med ASF
https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv...AzrHVcISi4VNg8
Diagnosekriterierne for autisme er blevet ændret. Væk er underdiagnoser som infantil autist og Aspergers – i stedet skal individet placeres på et spektrum. Og idéen om en særlig ’autismepædagogik’ erstattes af individuelt tilrettelagt socialpædagogik. Et humanistisk paradigmeskifte, lyder det fra eksperter AF MARIE DISSING SANDAHL / ILLUSTRATION: SOLVEIG AGERBAK 07-2022 / 5. JULI 2022 Det har været længe undervejs. Og i nogle pædagogiske miljøer er det slet ikke nogen nyhed, men noget, man har arbejdet ud fra i årevis. Nu er det officielt. Autisme-*diagnosen er ændret i WHO’s nyeste diagnosemanual, ICD-11, som er den internationale katalogisering af sygdomme. Og selvom ændringerne på papiret kan se små ud, er det udtryk for et kæmpe skifte i forståelsen af udviklingsforstyrrelsen autisme, mener flere eksperter. En af dem er Nadjia Tamechmecht, som er uddannet socialpædagog, arbejder som konsulent hos Center for Mentalisering og forsker i kognitiv adfærdsterapi ved Oxford Universitet. Hun betegner de ændrede formuleringer som et humanistisk paradigmeskifte, for nu vil den nye viden om ASF slå igennem i psykiatrien, i de socialfaglige miljøer og på kommunekontoret: – Nu står der i diagnosemanualen, at autisme skal forstås som et spektrum og ikke forskellige slags typer. Det har den konsekvens, at vi kan se på mennesket med autisme meget mere individuelt og nuanceret. Tidligere havde man groft sagt forståelsen af, at alle med autisme skulle mødes med piktogrammer, siger hun. Ikke to er ens I den nye diagnosemanual beskrives autismen som et spektrum. Ikke to er ens, men de har alligevel en hel del til fælles. Og til forskel fra tidligere har man autisme i enten let, moderat eller svær grad – afhængigt af hvordan den enkeltes udfordringer kommer til udtryk. Væk er altså underdiagnoser som fx atypisk autisme, Aspergers syndrom og infantil autisme. Nu har man en autismespektrumforstyrrelse. Eller bare ASF i daglig tale. – Tag de gamle underkategorier infantil autisme og atypisk autisme. Hvad er forskellen på de to diagnoser? Tidspunktet de blev stillet. Altså hvornår systemet og fx pædagoger eller lærere blev opmærksomme på en afvigende adfærd, som så førte til en diagnose. Med de nye diagnosekriterier beskriver man i højere grad det enkelte menneske med de ressourcer og vanskeligheder, som optræder, forklarer Nadjia Tamechmecht. Den vurdering er professor og forskningsleder i børne- og ungdomspsykiatri på SDU Niels Bilenberg enig i: – Den nye diagnose er udtryk for, at vi har en helt anden viden i dag og ikke ser det som separate diagnoser, men et spektrum, hvor der kan være grader af autisme. Desuden er der flere ’specifiers’ som fx verbalt sprog eller mental retardering, som også er med til at give et helt billede af den enkelte, siger han og fortsætter: – Samtidig bliver der gjort meget mere ud af komorbiditetet (at man har flere psykiatriske diagnoser, red.). Der har været en tendens til tidligere at tænke, at autismediagnosen forklarede alt. Men der er mange mennesker med autisme, der lider af fx angst eller OCD. Og med diagnosekriterierne lægges der op til, at man skal gøre sig umage med at beskrive kernediagnosen, men også de diagnoser ved siden af. SAGEN KORT Efter snart 30 år er autismediagnosen blevet ændret i WHO’s diagnosemanual, så den afspejler den nyeste viden om udviklingsforstyrrelsen. Og selvom ændringerne på papiret kan se små ud, er det et udtryk for et markant skift i forståelsen af autisme. I dag har man således kun én autismeforstyrrelse – ASF – og den nye diagnose betyder, at man skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske med de ressourcer og vanskeligheder, der optræder. Den autistiske ensomhed Længe inden der var noget, der hed diagnosemanualer, nemlig i 1940’erne på et børnehjem i Østrig, havde psykiateren Hans Asperger observeret nogle særtræk ved en gruppe børn. Det samme gjorde den amerikanske psykiater Leo Kanner på den anden side af Atlanten. Begge beskrev første gang autisme som en diagnose efter at have undersøgt børn, der havde så særlige kommunikative og sociale vanskeligheder med stereotyp eller rituel væremåde, at de var svært handicappede. Børnenes særinteresser og usædvanlige viden og talenter blev beskrevet som noget gådefuldt og forvirrende – og både de to psykiatere og mange før dem var i tvivl om, hvorvidt det var en psykotisk tilstand. Børnene led af ’autistisk ensomhed’ og levede ofte tilbagetrukket fra omverdenen, og det kunne opfattes, som om de ikke havde brug for eller lyst til kontakt med andre. En opfattelse, der senere er blevet manet i jorden. På samme måde var det en længe udbredt myte, at autismen skulle være forældrenes skyld – de såkaldte ’køleskabsforældre’ – der skulle have været så kølige i kontakten med barnet, at det sociale ikke var blevet udviklet. Den myte er der også blevet rammet en tyk pæl igennem i de senere års forskning. I dag ved vi stadig ikke helt, hvad autisme skyldes. Men vi ved, at der ikke er en entydig forklaring. Nyere forskning tyder ifølge Socialstyrelsen på, at der er tale om en forstyrrelse i hjernen, der optræder i samspil med faktorer i personens miljø. Den neurologiske forstyrrelse kan være forårsaget af flere forhold: genetiske dispositioner, forstyrrelser under graviditeten eller fødslen eller en tidlig hjerneinfektion. En verden uden gråzoner Men hvad ved vi så om mennesker med ASF? Og hvad kan man bruge et så bredt spektrum til, når det spænder lige fra mennesker med både karrierer, kærester og børn til mennesker med meget lidt eller intet verbalt sprog, mental retardering og fysiske handicap? Hvad har disse mennesker til fælles? Her er nøglen til at forstå ASF i samspil med både komorbiditet og mental retardering – altså at et menneske kan have flere psykiske og udviklingsmæssige vanskeligheder, der ofte påvirker hinanden – forklarer Nadjia Tamechmecht. – Ud over eller samtidig med at en person har autisme og derved udviser afvigende adfærd inden for bestemte udviklingsområder, kan personen være mentalt retarderet og altså have en generelt langsommere udvikling. En person, der både har autisme og mental retardering, oplever derfor en afvigende udvikling, samtidig med at personen har en langsommere udvikling, forklarer hun. Men det fælles er altså det afvigende inden for både kognition og meget tydeligt: det sociale. Og det kan Nadjia Tamechmecht komme med en rammende beskrivelse af. For hun er selv diagnosticeret med ASF. – Jeg oplever min autisme ved, at jeg mangler den kontekst eller de gråzoner, I andre har. Jeg plejer at sige det sådan her: Jeg går tit glip af det, I andre ser. I andre går glip af det, jeg ser, siger hun. Med de nye diagnosekriterier beskriver man i højere grad det enkelte menneske med de ressourcer og vanskeligheder, som optræder. Nadjia Tamechmecht, socialpædagog og konsulent hos Center for Mentalisering HVAD ER ASF? Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse, som påvirker opfattelsen af omgivelserne og måden, man interagerer med andre på. Autisme er en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på, som har stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikation med andre mennesker. Autisme betegnes som ’gennemgribende’, det betyder, at alt, hvad man siger, tænker og gør, er berørt af autismen. 3 pct. af drenge og 1 pct. af piger bliver diagnosticeret med autisme. Vi er anderledes tænkende Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er ’det normale’ at se? lyder spørgsmålet også fra Nadjia Tamechmecht og mange flere mennesker med ASF, der er fortalere for det, der kaldes ’neurodiversitet’. Det betyder, at fx ASF ikke skal betragtes som et handicap, men som en anden måde at være i og opfatte verden på end de såkaldte ’neurotypiske’. Altså en ressource-tankegang, hvor ASF er en anden måde at have en hjerne på. For de perspektiver kan der komme meget godt fra, lyder argumenterne. – Vi er anderledes tænkende inden for tænkning, som Nadjia Tamechmecht udtrykker det. Men begrebet ’neurodiversitet’ er omdiskuteret, mener professor Niels Bilenberg. – Argumenterne kommer ofte fra en lille eksklusiv gruppe, der er velformuleret, har gennemført uddannelse og har job. Og de repræsenterer ikke den gruppe, som har det allersværest. Det er dejligt for dem, at de har fundet vejen med deres autisme. Men der er et stort flertal, der i den grad vil blive smidt ud med badevandet, hvis deres behov bliver defineret af de bedre fungerende. Man får jo kun en diagnose, hvis man lider under sine symptomer, siger han og medgiver, at det er en svær diskussion med mange nuancer: – Vi skal ikke sidde i psykiatrien og være paternalistiske og sige, vi har facit, og afgøre, hvad normalitet er. For så er psykiatrien på vej et sted hen, hvor vi ikke skal være igen. Fra skrig til svømning Rikke Stibolt er en af de mange socialpædagoger, som arbejder med mennesker med autisme. Hun er ansat på Lindegården, der ud over at være bofællesskaber, bostøtte og STU også har et beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Her modtager hun og hendes kolleger hver dag en lille gruppe borgere med bevægelseshandicap, mental retardering og autisme. Det er bl.a. i kontakten, at Rikke Stibolt mærker, hvordan autismen træder frem hos de borgere, der ellers har mange udfordringer til fælles med resten af borgergruppen. – De har behov for kontakt, præcis som de andre borgere. Det er en gammel tese, at de ikke bryder sig om kontakt, som muligvis er opstået, fordi de kan have svært ved at tage kontakten, og fordi kontakten kan være for voldsom for dem. Der er ofte nogle sensoriske udfordringer, og så går behovet for meget stor forudsigelighed også igen. Men en struktureret hverdag, det er der jo mange, der har behov for. Så helt grundlæggende handler det stadig om at se det enkelte menneske, siger hun. Der har været en tendens til tidligere at tænke, at autismediagnosen forklarede alt. Men der er mange mennesker med autisme, der lider af fx angst eller OCD. Niels Bilenberg, professor og forskningsleder i børne- og ungdomspsykiatri på SDU Ord på adfærd og behov Tidligere i sit arbejdsliv er Rikke Stibolt stødt på tanken om en ’autismepædagogik’, som groft sagt handlede om at bruge pikto*grammer til at skabe struktur. Men det er out-datet, mener hun. Det handler om at skabe relationelle rammer på lige fod med de fysiske rammer. Hun fortæller om et forløb, hvor hun og kollegerne for nogle år siden fik en borger med lavt kognitivt funktionsniveau, et mindre verbalt sprog og ASF. Borgeren var dybt frustreret. Og det blev de ansatte også snart. – Hver gang hun mødte modstand, og hver gang vi ikke forstod hende, så skreg hun. Det betød, at hun skreg store dele af dagen. Vi måtte anskaffe høreværn. Vi anede ikke, hvad vi skulle gøre, fortæller hun. En kollega foreslog, at de prøvede et Marte Meo-forløb (en videobaseret metode, der fokuserer konkret på, hvordan man opnår et positivt støttende samspil mellem mennesker, red.). De aftalte, at socialpædagogerne altid skulle vente, se og så følge borgeren – og sætte få, men relevante ord på hendes adfærd og behov. Efter et par måneder begyndte borgerens skrig at stilne af. Og de fandt også ud af, at det gjorde borgeren roligere, hvis hun fik en gulerod at tygge på, når hun var frustreret – at stimulere kæben beroliger nervesystemet. – Det virker stadig. Hun kan bruge sine signalord, hun har lært flere ord, og vigtigst så har hun nu overskud til at vente og gentage ordet eller prøve et andet, hvis vi ikke forstår hende. Hun kender os og stoler på, at vi nok skal finde ud af, hvad hun vil kommunikere. Smilet er kommet frem. Og hun går til svømning hver torsdag, siger Rikke Stibolt. Væk fra autismepædagogik Tanken om et autismespektrum er altså udtryk for, at hvert enkelt menneske med ASF har en unik placering på spektret. Og det aflyser idéen om en særlig ’autismepædagogik’, der passer til alle. Især fordi eventuelle psykiske lidelser og andre udviklingsforstyrrelser er væsentlige, når man som socialpædagog skal prøve at forstå og støtte det hele menneske. Når det er sagt, er der jo mange mennesker, der profiterer af fx genkendelige strukturer – men det er ikke one size fits all, forklarer Nadjia Tamechmecht. Hun anbefaler i stedet socialpædagoger at gribe til relationsarbejdet, hvor det ofte vil være en god strategi at støtte jeget hos den enkelte med metoder som fx kontaktarbejde, spejling og mentalisering. – Et stærkt ’jeg’ eller en følelse af egen identitet betyder, at en person kan mærke, forstå og være med sine egne følelser, mentale tilstande og behov. Mennesker med ASF, der bor på fx et botilbud, er omgivet af og i kontakt med mange forskellige fagprofessionelle dagligt, forklarer hun og fortsætter: – Det kan give et fragmenteret ’jeg’ eller en fragmenteret identitetsfølelse, hvis borgeren kun spejler sig i personalet og ikke får opbygget sit eget jeg. Derfor bør fagprofessionelle støtte jeget hos borgeren ved bevidst og systematisk at hjælpe med at skille beboerens følelser, mentale tilstande og behov fra deres egne følelser, mentale tilstande og behov. Tid til relationsarbejde Netop bevægelsen fra piktogrammer til en mere individualiseret tilgang med fokus på relationen har socialpædagog Iben Seier Hass selv oplevet. Siden hun i 2010 blev færdig med sin uddannelse, har hun arbejdet med mennesker med ASF på forskellige typer af sociale tilbud. I dag ser hun mere komplicerede sygdomsbilleder, hvor fx OCD eller angst også spiller ind på de børn og unge, hun møder på Basen – en behandlingsskole for normaltbegavede børn og unge med ASF, angst, OCD osv., der ofte fører til selvskadende adfærd og skolevægring. Jeg oplever min autisme ved, at jeg mangler den kontekst eller de gråzoner, I andre har. Nadjia Tamechmecht, socialpædagog og konsulent hos Center for Mentalisering TO – IKKE TRE DIAGNOSEKRITERIER Diagnosekriterierne er næsten ens – med en lille ændring, så der nu kun er to kriterier mod tidligere tre. ’Vanskeligheder med social interaktion’ og ’vanskeligheder med social kommunikation’ er slået sammen til ét kriterium: ’vanskeligheder med interaktion og social kommunikation’. Det andet kriterium er ’begrænsede interesser og repetitiv adfærd’. Den amerikanske psykiater Lorna Wings klassiske ’autisme-triade’ fra 1981, der beskriver de tre områder, hvor vanskelighederne viser sig, har altså fået to ben i stedet for tre. I temaet her kan du læse mere om, hvad den nye diagnose betyder i praksis for fagfolk, der arbejder med mennesker med autisme. Wings autisme-triade Den amerikanske psykiater Lorna Wing beskrev i 1981 de områder, hvor mennesker med autisme har vanske*ligheder. Den forståelse har WHO’s diagnose*manual indtil nu afspejlet. Forestillingsevne og fleksibilitet i tankegang og adfærd Gensidigt socialt samspil med andre mennesker Forståelse af både verbal og nonverbal kommunikation Autismespektrum De nye diagnosekriterier er opdateret i tråd med den viden om autisme, vi har fået i de sidste knap 30 år. Nu ved vi, at der ikke findes typer af autisme, men at autismen skal ses som et spektrum. Begrænsede interesser og repetitiv adfærd Vanskeligheder med interaktion og social kommunikation Hun fortæller, hvordan det i hendes arbejde er vigtigt at skelne mellem de unges forskellige problematikker, og hvornår hun arbejder med hvad. Men også, hvordan det vigtigste af alt er relationen: – Jeg leder efter sprækkerne til at komme ind med min relationskompetence, om det så er gennem skolearbejde, Uno eller en hundehvalp. De børn har svært ved at lukke op og stole på andre, fordi de har oplevet så mange nederlag, siger Iben Seier Hass. Hun oplever, at eleverne har overkompenseret for deres lidelser igennem så lang tid, at de ofte er enormt stressede, når hun møder dem. – Så første opgave er at give dem ro. Endelig ikke presse dem, men turde være i den ro i lang tid faktisk. Når de bliver nysgerrige og sultne på mere, så kan vi udvikle relationen og udvide grundlaget. Og det er mere komplekst end at lave et struktureret skema, forklarer hun. Fremstår dovne og uopdragne Iben Seier Hass mødte for noget tid siden en dreng med angst, socialangst og ASF. Han havde gået på mange skoler og special*skoler, hvor der var forsøgt med, hvad hun beskriver som en ’skarp struktur, som han havde slået sig på’ – og som nu havde ført til lang tids skolevægring. På det tidspunkt kunne han klare at komme på Basen i 15 minutter to gange om ugen. Iben Seier Hass forsøgte at komme ind på livet af drengen ved at gå med på hans interesser, og hun observerede flere tegn på ADHD hos ham. Drengen blev udredt for netop ADHD, og medicinen blev skiftet. Langsomt begyndte en forandring at ske, fortæller Iben Seier Hass. Fra kun at kunne klare at være i solorum i korte tidsrum begyndte drengen at kunne deltage i en klasse med flere elever og forskellige lærere i fire dage om ugen. – Det er jo en kæmpe positiv forandring i hans liv – og for familien ikke mindst. De her børn og unge fremstår nogle gange som dovne og uopdragne, der snyder forældrene til at blive hjemme. Men man skal forstå, hvor pressede de er, siger hun. Ifølge Iben Seier Hass er de nye diagnosekriterier med individet i fokus helt i tråd med hendes oplevelser i praksis. – Vi skal tage os tiden. Mange neurotypiske hjerner har tendens til at ville frem hele tiden; hvornår sker der noget nyt? Men vi skal turde sige ja og blive hos dem. Fx spille Mario Kart et kvarter hver dag i et halvt år. Mange tror, at mennesker med ASF bare gerne vil være alene. Men min oplevelse er, at de rigtig gerne vil være sociale, og at de kan få lige så meget ud af at være en del af et fællesskab som alle andre. De har bare brug for støtte, siger hun. Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at de nye diagnose*koder findes og anvendes i de faglige miljøer, men at den tekniske implementering i alle datasystemer, statistik osv. tager længere tid og forventes fuldt indfaset i 2026. Hilsen Peter (y) |
Tre fortællinger fra akademikere med autisme
https://dm.dk/akademikerbladet/magas...DuqV_uXCpsipck
Stikkende fløjl, originale løsninger og ualmindeligt godt arbejde. Tre akademikere med autisme fortæller om deres hverdag på kontoret. Nogle mennesker med autisme har særinteresser. Interesser, der i særlig høj grad optager dem. Andre har ikke. Nogle mennesker med autisme har brug for struktur og orden. Andre har ikke. Personer med autisme kan være lige så forskellige som alle andre. Det, der karakteriserer de fleste, er, at det sociale samspil med andre kan være særligt krævende. Vi har talt med tre vidt forskellige personer med autisme, der fortæller, hvordan diagnosen påvirker deres arbejdsliv. Og vi har talt med en psykolog, som giver gode råd til, hvordan du kan være en god kollega for en kollega med autisme. Anne-Charlotte Parking: Jeg lægger mine M&M’s i farvebunker. En evne, jeg også bruger til hurtigt at danne et overblik Anne-Charlotte Parking. 31 år. Cand.pæd.soc. Arbejder som administrativ medarbejder i SOSU H. Diagnosticeret med Aspergers syndrom, som er en form for autisme. © Illustration: Stinne Varming "Hold da op, er det virkelig noget, der er så fascinerende? tænkte jeg, da en studiekammerat overrasket pointerede, at jeg var god til at stille tingene op i orden og kategorisere dem. Jeg troede, det var noget, alle kunne finde ud af. Og jeg er god til at systematisere. Mange vil nok se personen, der lægger sine M&M’s i farvebunker. Det gør jeg faktisk også. Men vigtigere end det er det en evne, jeg bruger i opgaver, som andre kan finde kedelige i længden. Jeg finder ro i at systematisere og lægge ting i kasser. Hvis det er inden for sagsbehandling for eksempel, er der en lovgivning, som klart siger, hvad der skal ske. Og så kan jeg hurtigt danne et overblik og sortere: Det passer der, og så skal det videre i den her mappe. Det her passer ikke, men det her passer herned og så videre. Det skaber en orden i hovedet. Jeg er også god til at se fejl og mangler i mønstre – for eksempel i lister, beviser eller oversigtsdokumenter. De sociale normer kan være uklare for mig. Er det mon okay, at jeg sender en mail? Skal jeg hellere ringe? Jeg vil helst ikke stresse eller irritere nogen. På et fælleskontor har jeg svært ved at vide, hvornår jeg må forstyrre og sige: ’Kan jeg lige spørge dig om noget?’ Efter to år på min arbejdsplads har jeg dog lært mine kolleger at kende, så jeg ved, hvad de foretrækker." Alexander Milne: Hvis arbejdspladsen har forståelse for din autisme, kan du udrette ualmindeligt godt arbejde Alexander Milne. 26 år. Cand.mag. med speciale i autismens historie. Arbejder som researcher og vidensindsamler i Autismeforeningen. © Illustration: Stinne Varming "En dag skulle jeg spørge min chef om noget, før han var mødt ind. Da jeg stod ved kaffemaskinen, kunne jeg pludselig lugte hans parfume helt inde fra hans kontor. Så vidste jeg, at han var kommet. Jeg er meget sansesensitiv. Og det er på godt og ondt. Det er en styrke på min arbejdsplads, fordi jeg er ekstra opmærksom på forandringer. Men mit konstante kropslige alarmberedskab gør mig også enormt udmattet. Jeg er eksemplet på, at hvis din arbejdsplads har forståelse for din autisme, så kan du udrette ualmindeligt godt arbejde. ’Ualmindeligt’ lægger jeg tryk på: Fordi jeg er præcis, begår jeg nærmest ingen fejl. Og så er jeg hurtig, fordi jeg har en masse akkumuleret viden om autisme – en slags katalog i hovedet. Jeg kan koble viden sammen og hurtigt finde de rigtige registre. Jeg har svært ved at se mig selv udefra. Nogle gange havner jeg i en osteklokke og glemmer, at jeg er en del af en virksomhed. At jeg har kolleger, som også har styr på tingene, og en chef, hvis opgave det er at have det fulde overblik. Mine sanseforstyrrelser spiller ind i mit arbejde. I fælleslokalet er der en sofa med velourpuder på. En kollega må flytte dem for mig, hvis jeg skal sidde der. Hvis jeg rører ved velour eller fløjl, er det, som om min hud brænder. De mange bittesmå hår i materialet føles ikke bløde, men nærmest stikkende. Du skal forestille dig, at nerverne bliver totalt overvældet. Som at få for meget sukker på én gang. Mit hoved summer, og min krop gør ondt resten af dagen. Og dagen efter. Af samme årsag spiser jeg frokost med lydisolerende headset på. Jeg har misofoni, et fysisk ubehag over bestemte lyde. Hvis jeg hører smaskelyde, føles det som en issyl i øret. Det er en betingelse, at jeg skal have en form for beskyttelse mod de her sanseindtryk, som overvælder mig, for at gennemføre en arbejdsdag." Lise Lotz: Jeg har aldrig haft en stærk pleasertrang Lise Lotz. 59 år. Uddannet teolog. Arbejder som netværksmedarbejder i Kulturhuset Pulsen, et kommunalt tilbud for voksne autister, og som personlig assistent for en kvinde med ADHD. © Illustration: Stinne Varming "Diagnosen fik jeg sent. Først da jeg var 54 år gammel. Det var først efter diagnosen, at det gav mening, hvorfor jeg altid har arbejdet deltid. Mange af de kvinder, jeg kender, som blev sendiagnosticeret som mig, er brændt fuldstændig ud. De har gjort alt det, der blev forventet af dem. Det har jeg ikke. Det er formentlig min store redning fra en førtidspension. Jeg har ofte fornemmet, at andre finder mig irriterende. Men det er jeg begyndt at reclaime. Det, at jeg er irriterende og insisterende, gør også, at jeg bider mig fast i tingene og kan kæmpe for noget. Jeg er ihærdig med det, der betyder noget. Min autismediagnose giver mig styrker. Jeg har for eksempel aldrig haft en stærk pleasertrang. Og så kan jeg gå i særinteresse-mode. Hvis jeg skal finde en løsning på et problem, dykker jeg ned i det og bruger alle mine talenter. Jeg er verdensmester i Google og i at finde information. Og jeg kommer med originale løsninger. Hvis nogen spørger mig, om jeg har haft en god weekend, føles det dog nogle dage, som om jeg bliver kvalt. Spørgsmålet medfører altid bestemte forventninger. Jeg føler sådan en tvangsnormalitetsparanoia. Nogle gange kan jeg se, at det højeste mål i andre folks tilværelse er normalitet. Det er sindssygt vigtigt for dem, at de er normale. At de gør det, som andre gør. Det bliver jeg helt dårlig af. Det er egentlig fint nok, please do. Det bliver bare ikke med mig." Netværk for neurodivergente akademikere DM har et netværk for neurodivergente akademikere. Netværket tilbyder støtte og opbakning til både de gode og de svære aspekter af at være neurodivergent akademiker på arbejdsmarkedet. Find netværket her Læs mere om autisme på arbejdspladsen 5 råd: Sådan er du en god makker for din kollega med autisme https://dm.dk/akademikerbladet/magas...a-med-autisme/ 5 råd: Sådan er du en god makker for din kollega med autisme Anerkend, at I er to hjerner, der arbejder på hver sin måde. Psykolog Elisabeth Christensen giver fem råd til, hvordan du kan have et godt samarbejde med din kollega med autisme. Hvis du har en kollega med autisme, kan det være, du oplever, at I nogle gange misforstår hinanden på arbejdspladsen. Måske fordi du ikke ved nok om vedkommendes diagnose. Og hvis man spørger Lise Lotz, der er en af tre autistiske akademikere, som har fortalt om sine oplevelser til Akademikerbladet, er det en af de hyppige årsager til misforståelser. "Jeg ville ønske, at mine arbejdspladser havde mere viden om autisme. Vi er absurd forskellige som autister," fortæller Lise Lotz, hvis oplevelser med autisme på kontoret, du kan læse her. Et første skridt til at blive en god kollega kan derfor være, at du sætter dig ind i, hvad din kollega med autisme kan have brug for. Akademikerbladet har bedt psykolog Elisabeth Christensen, der er specialiseret inden for autisme, om at komme med fem konkrete råd til, hvordan du kan gøre det nemmere for din kollega med autisme at gå på arbejde. 1. Vær klar over, at en kollega med autisme går efter bolden Hvordan kan du bedst lide at få feedback? Pakket ind i høfligheder eller råt for usødet? "Jeg har en enkelt kommentar til dit superfine oplæg’ eller ’det giver ingen mening, det, du siger ved punkt 3’? Hvis din kollega har autisme, får du sandsynligvis oftere den sidste version. Elisabeth Christensen appellerer til, at du ikke tager det for personligt. "Kollegaen med autisme går 99,99 procent efter bolden og ikke spilleren," siger hun. 2. Stil spørgsmål, og vær åben Hvis din kollega siger noget til dig, som du ikke forstår, eller som måske rammer dig, kan du prøve at have en åbenhed over for kollegaen, siger Elisabeth Christensen. ’Hvad mener du med det? Vil du uddybe?’ kan du åbent spørge i stedet for at blive såret og måske tie stille. Hvis du bliver såret, kan det skyldes, at personer med autisme nogle gange kan virke mere direkte i deres kommunikation. Men en person med autisme ønsker højst sandsynligt ikke at være uhøflig. Vedkommende har muligvis bare andre sociale koder end dig. 3. Vær rummelig Det er ikke en afvisning af dig, hvis din kollega for eksempel ikke vil smalltalke i kaffepausen. "Det kan være, fordi personen er nødt til at gemme sin sociale kapacitet og bruge den til møderne eller der, hvor det ellers er vigtigt," forklarer Elisabeth Christensen. Neurotypiske – personer uden en diagnose som autisme - kan tænke, at pausen er lig med afslapning. For den neurodivergente kollega kan det være det modsatte. Derfor kan man også hjælpe sin kollega ud af situationen. "Hvis gruppen om kaffemaskinen pludselig bliver for stor, kan det være rigtig hjælpsomt at spørge, om kollegaen vil med lidt væk og snakke på tomandshånd," siger Elisabeth Christensen. Rummelighed kan også indebære at have forståelse for, hvorfor det er lige præcis din kollega med autisme, som altid får lov til at sidde i kontorets eneste sololokale, mens resten af jer sidder i et åbent kontorlandskab. "Neurodivergente personer er oftere hypersensitive over for sanseindtryk," siger Elisabeth Christensen. 4. Brug klare deadlines og visuelle arbejds*processer Klare rammer, før I påbegynder en opgave sammen, kan være en stor hjælp for din kollega. Sørg for at lave tydelige, visuelle processer, uanset om det handler om en forskningsartikel, en analyse eller en konference, der skal planlægges. Det kan for eksempel være en hjælp med et processtyrings-excelark eller en stor whiteboardtavle på kontoret. "Så kollegaen med autisme konkret ved, hvad der skal afleveres," siger Elisabeth Christensen. Derudover kan du med fordel løbende forventningsafstemme med din kollega. Så kan I bedre undgå konflikter om, hvor lang tid I for eksempel skal bruge på et bestemt projekt. "Anerkend, at I er to hjerner, der arbejder på hver sin måde." 5. Få øjnene op for, at din kollegas manglende pleaser*trang er en styrke Personer med autisme kan i nogle tilfælde virke mere ærlige og please mindre, fordi de ofte er styret af en stærk indre stemme frem for ydre faktorer, forklarer Elisabeth Christensen. "Det kan jo være en kæmpe kvalitet at have en kollega med autisme, som tør sige noget af det, som andre tier med, fordi de ikke vil skille sig ud." Ifølge Elisabeth Christensen er et af kendetegnene ved autisme en enorm ærlighed og ordentlighed. Det kan hjælpe din kollega med autisme – og dig – hvis du anerkender, at din kollegas ærlighed kan være en styrke for arbejdspladsen. Hilsen Peter (y) |
Nu oprettes der flere gymnasieklasser for elever med autisme
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/u...LO2mT03iDF6jfc
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har godkendt oprettelsen af seks nye særlige gymnasieklasser for elever med en diagnose inden for Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Flere elever med en autismediagnose får nu mulighed for at tage en gymnasial uddannelse, som passer til deres behov. Med de nye klasser øges det samlede antal fra 13 til 19 ASF-klasser på landsplan. Ud fra en samlet vurdering er der truffet afgørelse om etablering af nye ASF-udbud. I vurderingen indgår en række overordnede kriterier, blandt andet geografisk spredning, fordeling på uddannelsesretning, udbudsbehov og viden om elevgruppen. Følgende nye ASF-udbud er blevet godkendt: HF & VUC Nord (hf) Rybners (htx) Høje-Taastrup Gymnasium (stx) Københavns VUC (hf) HF & VUC Nordsjælland (hf) VUC Storstrøm (hf) Elever i ASF-klasser gennemfører en ordinær gymnasial uddannelse, men undervises i en særlig klasse, der er målrettet elevgruppen. Der er maksimalt 12 elever i en enkelt ASF-klasse. ”Jeg er glad for, at der nu bliver oprettet gymnasieklasser for elever med autisme endnu flere steder i landet. Især fordi vi ved, hvor stor betydning det kan have, at den her gruppe af unge får den rette støtte. Mange elever med autisme er rigtig godt begavet og har derfor også virkelig gode forudsætninger for at klare sig godt i gymnasiet, hvis der tages højde for deres særlige behov,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. De nye ASF-klasser er oprettet for midler fra finansloven 2023. Om ASF-klasser Klasserne er for elever med en ASF-diagnose (Autisme Spektrum Forstyrrelse). For at holde et større fokus på den enkelte elevs behov kan der maksimalt optages 12 elever i hver klasse. Der gives et ekstra økonomisk tilskud svarende til beløbet for op til 16 elever. Muligheden for at udbyde en ASF-klasse tildeles i udgangspunktet til gymnasiale institutioner på baggrund af ansøgning i forbindelse med særlige udbudsrunder. Der findes fra skoleåret 2024/25 19 ASF-klasser på landsplan. Klasserne findes både som stx, hf, hhx og htx. Find samlet oversigt over ASF-klasser https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddann...er/asf-klasser Der er rundt om i landet oprettet 19 klasser på de gymnasiale uddannelser til unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF-klasser). For at kunne etablere særlige støttefunktioner for eleverne er der tale om små klasser på op til 12 elever. ASF-klasserne er placeret på følgende institutioner fordelt på de fem regioner: Region Institution Uddannelsesretning Hovedstaden Høje-Taastrup Gymnasium stx København VUC hf HF & VUC Nordsjælland, Hillerød hf Sjælland Næstved Gymnasium og HF stx ZBC (Zealand Business College) Slagelse htx VUC Storstrøm, Nykøbing F. hf Syddanmark Midtfyns Gymnasium stx Aabenraa Statsskole hf Campus Vejle hhx Rybners htx Midtjylland Paderup Gymnasium stx Herning HF & VUC hf Aarhus HF og VUC hf Skive College htx Nordjylland Aalborg Katedralskole hf HF & VUC, Hjørring hf Muligheden for at udbyde en ASF-klasse tildeles til gymnasiale institutioner på baggrund af ansøgning i forbindelse med særlige udbudsrunder. I vurderingen af ansøgningerne lægges blandt andet vægt på at sikre spredning på tværs af geografi og uddannelsestyper. Uddannelsesforløb i ASF-klasser er tilrettelagt, så der tages højde for de vanskeligheder, eleverne oplever på baggrund af deres ASF. Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at have ASF-klasser, modtager et øget tilskud til dette formål. Uddannelsesinstitutionerne kan derfor ikke også modtage tilskud til SPS til elever med ASF, da der så bliver givet tilskud til samme formål to gange. Elever i ASF-klasser, der har andre funktionsnedsættelser ud over ASF (fx ordblindhed), kan få bevilget støtte, hvis der er behov for det. Hilsen Peter :hjerte: |
Hetzen mod børn med funktionsnedsættelse fortsætter
Københavns Kommune bruger stort millionbeløb på at køre skoleelever rundt i taxa
Københavns Kommune er nødt til at betale 70 millioner om året for taxaer til elever, der har særlige behov. På landsdækkende plan udgør udgifterne til specialområdet over en fjerdedel af de samlede folkeskoleudgifter. phhmw Ingen spørger HVORFOR skal disse børn køre i taxa? Når man kender svaret, begynder man at forstå disse børn med autisme, ADHD. https://www.berlingske.dk/samfund/ko...re-skoleelever Selvom København langtfra er en af de arealmæssigt største kommuner i Danmark, så bruger de alligevel mange millioner på at fragte børn fra Amager over broerne. I taxa. Det skriver KøbenhavnLIV. Nærmere bestemt bruges der 70 millioner kroner årligt på taxakørsel til børn, som skal modtage specialundervisning. Årsagen er, at Amager ikke rummer nok af sådanne tilbud, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) til KøbenhavnLIV. En regning, der gør ekstra ondt, når de samlede udgifter til specialundervisning stiger med 146 millioner fra 2023 til 2024. »Udfordringen bliver ikke mindre de kommende år. På landsplan er der et stigende antal børn, der skal have specialundervisning. Det er derfor, at det er vigtigt at få bygget specialskoler på Amager for at minimere transportbehovet,« siger Jakob Næsager. Et landsdækkende problem Det er ikke kun i København, at man skal håndtere flere børn, der har et behov for en særlig hensyntagen eller støtte i skolen. Rekordmange folkeskoleelever går nemlig i et specialtilbud. I sidste skoleår, 2022/2023, var der omkring 34.400 børn i de danske folkeskoler, der gik i et specialtilbud, mens der tilbage i skoleåret 2015/2016 kun var omkring 27.300 børn, viser en analyse fra Kommunernes Landsforening (KL). Det er en stigning på 26 procent. Samtidig er det også en meget lav andel af de elever, der har været i specialtilbud, som ender med at få taget en ungdomsuddannelse. Kun 15 procent ifølge KL – baseret på afgangsårene 2012 til 2017. Af elever i almenklasserne lykkedes det for 78,8 procent af dem. »Vi ekskluderer flere og flere børn fra folkeskolen og får ikke sendt dem godt videre i uddannelsessystemet. Samtidig tømmer vi folkeskolen for ressourcer og fællesskab, hvilket gør det sværere og sværere at give tilbud, som flere kan trives i. Den udvikling skal vi have stoppet for at undgå, at problemet bare vokser sig større og større,« sagde Thomas Gyldal Petersen, formand for KLs Børne- og Undervisningsudvalg, i november i forbindelse med analysens udgivelse. Flere børn skal være med i det brede klassefællesskab Lige nu udgør udgifterne til specialområdet 26,6 procent af de samlede folkeskoleudgifter, og hvis udviklingen fortsætter, så vil andelen stige til 32,2 procent, påpeger KL. Før efterårsferien kom regeringen med et nyt udspil, der blandt andet skulle hjælpe med til, at flere børn kan være med i det brede klassefællesskab. Eksempelvis vil man sammen med kommunerne give lærerne et kompetenceløft, så de bedre kan håndtere børn med adhd og autisme. »Vi kommer til at forholde os til det specialiserede område. En meget lille del af eleverne forbruger en stadig større del af det samlede budget, og det er uholdbart, fordi de fleste børn går i en normal folkeskole, og der skal de fleste penge bruges,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) tilbage i oktober. Den 100% private interesseforening Kommunernes Landsforening analyse: https://www.kl.dk/momentum/arkiv/202...2026%20procent. Stigningen fortsætter: Flere og flere elever ender i specialtilbud Rekordmange folkeskoleelever går i et specialtilbud. Det viser en ny Momentum-analyse, som også belyser, at et stigende antal børn starter skolegangen direkte i specialtilbud, og at kun et fåtal vender tilbage til en almenklasse. Og det har konsekvenser både for børnene, folkeskolen og samfund, mener KL. Flere aktører er enige og kalder på mere samarbejde, viden og ressourcer. 26. jan. 2023 Hilsen Peter :confused: |
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge
Flere kommuner er i gang med at "hjemtage" deres elever, som modtager specialundervisning, flere pga autisme og ADHD og operette nye specialskoler og/eller Behandlingsskoler, så de kan "Hjemtage" deres børn, som kræver specialundervisning
Mantraer at KL, kommunerne ønsker at gøre det billigs mulig og forsøger at overbevise omgivelserne, at disse børn med funktionsnedsættelser har bedst af at gå i skole i Folketskolen i deres nærområde. Mange af disse børn bliver ofte kørt til skole i taxa, hvilket de færreste forstår, men........ Ingen spørger HVORFOR bliver disse børn kørt i taxa? Når man har svaret, begynder man at forstå lidt af disse børns handicaps. KL Kommunernes Landsforening privat interesseforening har arbejdet for denne inklusion af disse børn i Folkeskolen, som bliver kaldet "Mellemformer" https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer Børn og unge Eksempler på mellemformer KL har samlet en række kommunale eksempler, som viser den mangfoldighed, der er i arbejdet med mellemformer. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1532 GÆLDENDE LOV nr 1532 af 12/12/2023 Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde og definitioner § 1. Denne lov gælder for behandlings- og specialundervisningstilbud, der yder både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, til børn og unge, der har behov for begge indsatser. § 2. I denne lov forstås ved: 1) Barn og ung: Børn og unge fra starten af den undervisningspligtige alder til og med 17 år. 2) Beliggenhedskommune: Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende. 3) Kvalitetsaftale: Den aftale mellem behandlings- og specialundervisningstilbuddet og beliggenhedskommunen, der indeholder de krav, som behandlings- og specialundervisningstilbuddet skal opfylde for at kunne drive behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder om økonomiske forhold, målgrupper og organisation. 4) Koncernlignende konstruktion: Konstruktion som defineret i § 2 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om socialtilsyn. Kapitel 2 Henvisning til behandlings- og specialundervisningstilbud § 3. Det er en betingelse for, at et behandlings- og specialundervisningstilbud kan modtage børn og unge, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet er godkendt af beliggenhedskommunen efter bestemmelserne i kapitel 3, og at barnet eller den unge er henvist til behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter bestemmelserne i §§ 4 og 5. § 4. Vedkommende kommune kan henvise børn og unge, der har behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, til et behandlings- og specialundervisningstilbud, hvis det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud vurderes at kunne imødekomme barnets eller den unges behov. Stk. 2. Det er en betingelse for henvisning efter stk. 1, at kommunen har truffet afgørelse om både 1) barnets eller den unges behov for dagbehandling efter § 32, stk. 1, nr. 5 eller 8, i barnets lov og 2) henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på baggrund af pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskolelovens § 12, stk. 2. Stk. 3. Fylder en ung, der er henvist efter stk. 1, 18 år i løbet af skoleåret, kan den unge fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet resten af skoleåret, såfremt der er enighed herom mellem vedkommende kommuner og behandlings- og specialundervisningstilbuddet. § 5. Henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud i en anden kommune end den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, må kun ske efter forudgående aftale med beliggenhedskommunen. § 6. Beliggenhedskommunen skal sikre, at elevens behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling imødekommes der, hvor undervisningen gennemføres, hvis eleven er omfattet af folkeskolelovens § 23, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom el.lign., der må skønnes at blive af længere varighed, skal beliggenhedskommunen give meddelelse til den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, med henblik på at den ansvarlige kommune kan vurdere, om barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortsat kan opfyldes i behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Kapitel 3 Oprettelse og godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud § 7. Behandlings- og specialundervisningstilbud kan oprettes af regionsrådet, kommunalbestyrelsen eller private leverandører. Private behandlings- og specialundervisningstilbud skal være oprettet som selvejende institution, forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. § 8. Beliggenhedskommunen godkender efter ansøgning behandlings- og specialundervisningstilbuddet, jf. §§ 9 og 10. § 9. Godkendelse sker ved indgåelse af en kvalitetsaftale med det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud, der skal indeholde oplysning om de elementer, som fremgår af stk. 2, § 10 og § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og regler udstedt i medfør af stk. 3. Stk. 2. Kvalitetsaftalen skal som minimum indeholde følgende oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddet: 1) Navn, cvr-nummer og eventuelt institutionsnummer. 2) Adresse og fysiske rammer. 3) Antal pladser. 4) Ejerforhold, og om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er en afdeling af et tilbud eller behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i en koncern eller en koncernlignende konstruktion. 5) Målgruppe. 6) Ydelser. Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kvalitetsaftalen, herunder krav til indgivelse af ansøgning og om kvalitetsaftalens form og indhold. § 10. Det er en betingelse for beliggenhedskommunens indgåelse af en kvalitetsaftale, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet, jf. stk. 2. Stk. 2. Kvaliteten af et behandlings- og specialundervisningstilbud vurderes inden for følgende temaer: 1) Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold m.v., jf. folkeskolelovens § 22 b. 2) Organisation og ledelse. 3) Elevernes selvstændighed og relationer. 4) Målgrupper, metoder og resultater. 5) Kompetencer hos medarbejdere, der varetager støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov. 6) Økonomiske forhold, jf. § 11. 7) Fysiske rammer. 8) Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante kommunale myndigheder. § 11. Beliggenhedskommunen påser, at behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet. I vurderingen af, om et behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, indgår, 1) at der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkostninger, 2) at årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder og behandlings- og specialundervisningstilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer, 3) om økonomien giver mulighed for den fornødne kvalitet, herunder i forhold til pris og målgruppe, og 4) at der er udarbejdet årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og specialundervisningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen. Stk. 2. I vurderingen af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, indgår ud over de i stk. 1 opregnede forhold, 1) at behandlings- og specialundervisningstilbuddets soliditetsgrad er rimelig set i forhold til behandlings- og specialundervisningstilbuddets alder og specialiseringsgrad, 2) om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk bæredygtigt, 3) om der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi, 4) i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år, og 5) behandlings- og specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til ledelsen. Stk. 3. Beliggenhedskommunen skal i sin vurdering af, om et behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. stk. 1 og 2, tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af årsbudgettet og regnskabet. Kapitel 4 Tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud § 12. Beliggenhedskommunen har ansvaret for tilsynet med behandlings- og specialundervisningstilbuddet og fører tilsyn med, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet overholder kvalitetsaftalen og betingelserne for godkendelse, jf. §§ 8-10, og har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 11, samt om behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget kan godkendes, jf. § 13. Stk. 2. Beliggenhedskommunen indgår aftale med socialtilsynet, jf. § 2, stk. 2, 3 og 6, i lov om socialtilsyn, om, at socialtilsynet fører fagligt tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter barnets lov og den indgåede kvalitetsaftale. Beliggenhedskommunen kan indgå aftale med socialtilsynet om, at socialtilsynet varetager tilsynsopgaver efter stk. 1 i videre omfang end efter 1. pkt. Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beliggenhedskommunens tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder krav til tilsynets indhold, karakter og omfang. Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med social- og boligministeren nærmere regler om beliggenhedskommunernes indgåelse af aftale med socialtilsynet om socialtilsynets tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud. § 13. Beliggenhedskommunen godkender årligt behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget, hvis årsbudgettet 1) sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer, 2) ikke indeholder udgifter, der er uvedkommende for behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed, 3) giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler og 4) adskiller poster til undervisning fra det samlede årsbudget. Stk. 2. Behandlings- og specialundervisningstilbud skal udarbejde en årlig rapport om tilbuddets virksomhed, som bl.a. skal indeholde økonomiske nøgletal fra behandlings- og specialundervisningstilbuddets seneste regnskab. Stk. 3. Beliggenhedskommunen kan stille yderligere krav til det enkelte behandlings- og specialundervisningstilbuds budget- og regnskabsaflæggelse og om revision heraf, hvis det i særlige tilfælde vurderes nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi. Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlings- og specialundervisningstilbuds årlige rapport om tilbuddets virksomhed, jf. stk. 2. § 14. Behandlings- og specialundervisningstilbud skal efter anmodning give beliggenhedskommunen de faglige, organisatoriske og økonomiske oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddet, som beliggenhedskommunen vurderer er nødvendige for beliggenhedskommunens tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbuddet, jf. §§ 12 og 13. Stk. 2. Behandlings- og specialundervisningstilbud skal af egen drift og uden unødigt ophold give oplysning til beliggenhedskommunen om 1) væsentlige ændringer i forhold til godkendelsen, jf. §§ 8-11 og 13, og 2) bekymrende forhold og hændelser i behandlings- og specialundervisningstilbuddet og om, hvorvidt andre tilsynsyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Stk. 3. Behandlings- og specialundervisningstilbud skal af egen drift og uden unødigt ophold give oplysning til den kommune, der har ansvaret for barnet eller den unge efter barnets lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, om bekymrende forhold og hændelser i behandlings- og specialundervisningstilbuddet og om, hvorvidt andre tilsynsmyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Stk. 4. Vedkommende kommune skal give socialtilsynet, jf. § 12, stk. 2, de oplysninger efter stk. 1-3, som er nødvendige for, at socialtilsynet kan føre tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter kvalitetsaftalen og barnets lov i behandlings- og specialundervisningstilbud. Kapitel 5 Tilbagekaldelse af godkendelse § 15. Godkendelse efter § 9 kan tilbagekaldes, hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet ikke opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 8-10, ikke har den fornødne økonomisk kvalitet, jf. § 11, eller beliggenhedskommunen ikke kan godkende årsbudgettet, jf. § 13. Fremgangsmåden i folkeskolelovens § 22 c finder anvendelse på tilbagekaldelse efter 1. pkt., medmindre tilbagekaldelsen sker efter påbud fra børne- og undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 57 f, stk. 3, og § 57 g, stk. 3. Stk. 2. I tilfælde af at godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk. 1, skal den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, finde et andet behandlings- og specialundervisningstilbud til barnet eller den unge. Stk. 3. I tilfælde af at godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk. 1, skal beliggenhedskommunen give besked til den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, om, at godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbuddet er tilbagekaldt. Kapitel 6 Forskellige bestemmelser § 16. Det er alene beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og specialundervisningstilbud. Stk. 2. Beliggenhedskommunen og den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, aftaler mellemkommunal refusion for betalinger efter stk. 1. § 17. Vedkommende minister kan til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. forlange enhver oplysning om behandlings- og specialundervisningstilbud, som ministeren skønner nødvendig, meddelt af kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug for opfølgning på behandlings- og specialundervisningstilbuds resultater eller forhold i øvrigt. Stk. 2. Vedkommende minister kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med levering af oplysninger efter stk. 1 og 2. § 18. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren. Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved. § 19. Sager om evaluering er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når sagsbehandlingen er afsluttet. Stk. 2. Når vedkommende minister til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter. Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 20. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 12, stk. 2, træder i kraft den 1. juli 2024. § 21. § 3 finder til og med den 30. juni 2024 ikke anvendelse for dagbehandlingstilbud omfattet af § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023, som har indgået overenskomst med beliggenhedskommunen efter samme lovs § 22, stk. 5, 1. pkt., og regler herom udstedt i medfør af samme lovs § 20, stk. 7. For sådanne dagbehandlingstilbud finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil de er godkendt som behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. kapitel 3. Ansøgning om godkendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud skal indgives inden den 1. april 2024. Stk. 2. § 7, 2. pkt., finder til og med den 31. december 2028 ikke anvendelse for private behandlings- og specialundervisningstilbud, som er oprettet før den 1. januar 2024, og som på det tidspunkt ikke er selvejende institutioner, foreninger, aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber eller virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Er kravet i § 7, 2. pkt., ikke opfyldt den 1. januar 2029, bortfalder godkendelsen. Stk. 3. Til brug for behandlingen af ansøgning om godkendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. § 8, kan behandlings- og specialundervisningstilbud, der tidligere har drevet virksomhed som dagbehandlingstilbud efter § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023, indsende eksisterende årsrapport eller regnskab for dagbehandlingstilbuddet til brug for kommunalbestyrelsens vurdering efter § 10, stk. 2, nr. 6, jf. § 11, stk. 1, nr. 4. Kapitel 8 Ændringer i anden lovgivning § 22. I barnets lov, lov nr. 721 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer: 1. I § 99 indsættes efter »jf. dog«: »2. pkt. og«. 2. I § 99 indsættes som 2. pkt.: »Støttende indsatser for unge efter § 32, stk. 1, kan dog fortsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. § 4, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.« § 23. I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 4 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring: 1. I § 3 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Socialtilsynet udfører på vegne af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et behandlings- og specialundervisningstilbud er beliggende, og på grundlag af en aftale med den pågældende kommunalbestyrelse fagligt tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter barnets lov og den indgåede kvalitetsaftale, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.« Kapitel 9 Territorialbestemmelser § 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Christiansborg Slot, den 12. december 2023 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Mattias Tesfaye Hilsen Peter :confused::eek: |
Under radaren: De oversete med autismespektrum-forstyrrelse (ASF)
https://dagensmedicin.dk/under-radar...IdkrcCJiCF4d8w
Samlet set anbefaler vi, at der skal gøres en indsats for at øge viden og fjerne fordomme om autisme og med et specielt fokus hos kvinder. Det er vigtigt, at man både som alment praktiserende læge, praktiserende psykiater og i hospitalspsykiatrien lytter til patienten og tænker autisme ind i de diagnostiske screeninger. Mange unge og voksne forsøger gennem lang tid at skjule deres autisme for omverdenen. De maskerer den for at imødekomme de forventninger, der er i samfundet, og mange føler sig inderst inde forkerte eller anderledes. Det koster energi og kræfter at forsøge at passe ind ved at imitere, spejle eller kopiere andres adfærd og sætte regler op for sig selv for at virke mest mulig ‘normal’. Derfor er det vigtigt at skabe større åbenhed og udbrede viden om autisme både i samfundet og for den enkelte, der har autisme. Viden er med til at nedbryde tabuer. Viden afstigmatiserer. Og viden kan være med til at vise mennesker med autisme en ny vej gennem livet. En vej, der ikke koster dem så meget mental energi og kræfter, og som forhåbentlig kan være med til at støtte i processen med at acceptere, hvem man er som menneske. Vi mener, at der er et stort behov for mere viden og forståelse af autisme alle steder i samfundet, ikke mindst i sundhedsvæsenet. ‘Wrong planet syndrome’ Der er mange fordomme om autisme, og fordommene findes også blandt de mennesker, der selv har autisme. Netop fordomme og forældet viden om autisme hos sundhedsprofessionelle kan være en af grundene til, at en del mennesker med autisme først bliver diagnosticeret sent i voksenalderen. Mange tænker på et menneske med autisme som en nørdet mand, en enspænder uden mange sociale kompetencer eller interesser. Også i sundhedsvæsenet, i psykiatrien, i kommunerne, i skoler og på uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet findes der stadig fordomme på samme måde. Vi har mødt mange mennesker, der først i deres voksenalder bliver udredt for autisme. De mennesker bruger en masse energi på at tilpasse sig samfundets normer og de sociale kontekster. Det er mennesker med følelser og drømme som alle andre. Men de slår sig gennem livet og kompenserer og ender med at ‘brænde sammen’. De får stress, depression eller angst. De har skullet kæmpe ekstra for at få en uddannelse. For at passe et arbejde. For at lykkes med familie og børn. Mange har en livslang grundfølelse af at være forkerte og en følelse af ikke at passe ind. Vi har hørt det beskrevet som ‘wrong planet syndrome’ – man er ganske enkelt født på den forkerte planet. Medfører unødig psykisk belastning Specielt kvinder er gode til at maskere deres autisme. Og når maskeringen er indlært fra barnsben og rettet til i voksenalderen, kan autismen overses. Men det koster på den psykiske trivsel. Vi oplever, at voksne, sent diagnosticerede mennesker med autisme ofte kæmper i mange år, og det ofte indebærer en ulige kamp på arbejdsmarkedet. Mange havner i langvarige kommunale afklaringsforløb som følge af hyppige sygemeldinger. Mange havner på vedvarende offentlig forsørgelse (førtidspension) eller bliver forsørget af ægtefællen. Mange oplever, at de traumatiseres og bliver mere syge inde i selve det velfærdssystem, der burde hjælpe og støtte dem. De pårørende ser meget ofte det samme billede. Dette medfører unødig psykisk lidelse hos den enkelte. Det er et spild af menneskelige og offentlige ressourcer og i sidste ende et unødigt spild af skatteborgernes penge. Vi ved også, at særligt kvinder med autisme diagnosticeres sent eller fejldiagnosticeres, så den medfødte autisme overses. Kvinder med autisme udgør en særlig undergruppe af de sent diagnosticerede. Uvidenheden er desværre udbredt. Også blandt sundhedsprofessionelle. Der er læger, der konkluderer: ‘Jamen, du har øjenkontakt, ergo har du ikke autisme’. Eller ‘du er en kvinde, og det er jo kun mænd, som har autisme’. Men selv med en autismediagnose kan man sagtens fremstå problemløsende, udadvendt og social. Det koster bare mange kræfter for den enkelte og kræver opladning og alenetid. Bag den tillærte adfærd findes ofte følelser af fremmedgørelse, ensomhed og frustration. Ofte ledsaget af stor sansesensitivitet og tankemylder. Det hedder autistisk maskering, og det er et redskab, som mennesker med autisme anvender for at imødekomme forventninger. Men maskering er en energikrævende og psykisk skadelig kompensationsstrategi, der på sigt forværrer den enkeltes psykiske mistrivsel. Særligt kvinder med autisme er gode til at maskere, kompensere og skjule symptomerne. Udefra virker de ‘normale’. De diagnosticeres ofte først langt op i voksenalderen, også selvom der anamnestisk foreligger tydelige symptomer på autisme fra tidlig barnealder. Symptomerne kan være vanskeligheder ved det sociale samspil, symptomer på psykisk mistrivsel, aparte og stærke interesser, tvangspræget adfærd, angstsymptomer. Mange af de sent diagnosticerede kvinder har brødre, fædre eller børn, der er diagnosticeret med autisme i barne- og ungdomsårene, og det er en kendt sag, at autisme er arveligt. Alligevel oplever mange kvinder med autisme, at deres symptomer og oplevelse af sig selv og verden tolkes sociokulturelt og kønsstereotypt af de sundhedsprofessionelle. Og de tilskrives alt muligt andet end en autisme, når de så bliver udredt i voksenalderen. Symptomerne tolkes som emotionel ustabilitet, hysteri, introvert personlighed, impulsivitet, besværligt temperament eller diverse personlighedsforstyrrelser. Bekymrende regionale og kønsmæssige forskelle For både gruppen af voksne, sent diagnosticerede mænd og for kvinderne med autisme er der tale om en heterogen gruppe. De er alt fra uuddannede til lærere, pædagoger, læger og civilingeniører. Relativt mange er højtbegavede, veluddannede og har arbejdet på ordinære vilkår indtil en langvarig sygemelding, typisk som følge af depression eller udbrændthed. De sent diagnosticerede mænd og kvinder har taget bekostelige uddannelser og har arbejdet. De har stor arbejdsidentitet, er ofte fagligt højt kompetente og udgør en efterspurgt arbejdskraft i samfundet. Alligevel ender de alt for ofte uden for arbejdsmarkedet. Man har grundet den oversete autisme ikke kunnet tage de nødvendige skånehensyn. De udredes først, når skaden er sket. Og vi ser i udredningen og behandlingen af psykiatriske lidelser og autismespektrumtilstande bekymrende store regionale forskelle og store kønsmæssige forskelle. Der er tendenser til, at den udredning (og dermed behandling), patienterne får, afhænger af geografi og patienternes biologiske køn. På den led kan sundhedssystemet komme til at øge den sociale ulighed i psykisk sundhed. Et forsigtigt skøn ud fra de patienter, vi har mødt, er, at de sent diagnosticerede patienter med autisme på nationalt plan skal tælles i tusinder. Behov for indsats og øget fokus Den manglende diagnose indebærer en unødvendig forværring af det psykiske helbred, for eksempel i form af øget livsrisiko for belastningsudløste depressioner og øget livsrisiko for selvskade, selvmordsforsøg og selvmord. Hvis autismen opdages i tide, kan man forebygge svær psykisk lidelse. Patienten med autisme kan få rettidig psykoedukation. Lære om sig selv og forstå sine symptomer ud fra en autismetilstand. Og man vil med relativt simple midler kunne tage de nødvendige hensyn på for eksempel arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i de sociale relationer generelt. Løsningen er relativt simpel: opkvalificering af sundhedsfagligt personale, bedre tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og tværfaglig udredning. Samlet set anbefaler vi, at der skal gøres en indsats for at øge viden og fjerne fordomme om autisme og med et specielt fokus hos kvinder. Det er vigtigt, at man både som alment praktiserende læge, praktiserende psykiater og i hospitalspsykiatrien lytter til patienten og tænker autisme ind i de diagnostiske screeninger. Det kræver en opkvalificering hele vejen rundt. Det er også behov for en mere tværsektoriel (og tværfaglig) indsats med større fokus på samarbejde mellem hospitalspsykiatrien, alment praktiserende læger og kommunale forvaltninger (for eksempel sagsbehandlere i kommunale jobcentre, IPS (Individuelt Planlagt Job med Støtte) eller UU-vejledere). Vi drømmer også om et markant større fokus på ikke at sygeliggøre, men i stedet have et vedvarende fokus på kompetencer, evner, støttemuligheder og skånehensyn. Det konstruktive fokus vil kunne flytte bjerge og gøre en kæmpe forskel både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Det er en spændende patientgruppe med et kæmpe uforløst potentiale. Mennesker med autisme behøver ikke være patienter. De behøver ikke ligge samfundet til last, men kan være en kæmpe potentiel ressource. En åben, nysgerrig og fordomsfri tilgang til autisme i sundhedsvæsenet vil gavne, ikke bare patienterne, men også samfundet som helhed. Hilsen Peter (y) |
Børn gør det godt, hvis de kan
https://www.berlingske.dk/synspunkte...JQVmb0gvw1xuL4
Børn gør det godt, hvis de kan Der synes at være manglende faglig viden eller en økonomisk forståelseskløft, når Thomas Skovbo peger på at forældre til »almindelige børn«, som ikke kan få deres barn i skole, skal løse problemet med »et fast forældreblik«. Elizabeth Christensen, specialist hos tilskudsordningen, Rigshospitalet Det er beskæmmende, at viceskoleleder Thomas Skovbo i et debatindlæg her i avisen 2. november peger på forældre, hvis børn ikke længere er i stand til at gå i skole. En skoleleder skal sikre børns trivsel og udvikling i folkeskolen og har magten over, om kommunens PPR-psykologer skal involveres, når et barn har det svært. Det er dokumenteret, at skolelederne – med økonomisk ansvar for visitation til specialundervisning – i nogle tilfælde i op til fem-syv år ignorerer eller udsætter at inddrage PPR. Det er meget forkert at opdele børn i kasser: De »almindelige børn« og dem, der »læner sig op ad psykiatriske problemstillinger«. Hvis man har bare en lille smule viden om de bagvedliggende årsager til skolevægring, (ufrivilligt skolefravær), ville man vide, at begrebet for år tilbage blev italesat af en tidligere formand fra Autismeforeningen, i mangel af en bedre forklaring/ord. Forældre og PPR mener, at skolen skal tilpasse rammerne til barnet. Lærerne mener, at det er forældrenes ansvar. Folkeskoleloven kræver, at en skole skal indrettes lige præcis sådan, at barnet kan trives og udvikle sig. Derfor er det skolelederens ansvar at sikre dette i rette tid, før barnet får det så skidt, at der skal en psykiatrisk udredning til at vurdere og beskrive, hvordan barnet bedst muligt hjælpes. Skolevægring og stress er toppen af isbjerget, og viser det yderst ulykkelige misforhold mellem barnets særlige sårbarhed og nogle rammer for det liv i dagligdagen, som ikke passer til barnet, og derfor over længere tid har stresset barnet – tit mere end omgivelserne forud havde været opmærksom på. Har skolevægring hos et barn med autisme stået på i længere tid, over tre måneder, er det desværre meget svært for omgivelserne senere at komme igennem med det, de kan se, at barnet har brug for. Der synes derfor at være manglende faglig viden eller en økonomisk forståelseskløft, når Thomas Skovbo peger på at forældre til »almindelige børn«, som ikke kan få deres barn i skole, skal løse problemet med »et fast forældreblik«. Intet kunne være mere forkert og skadeligt https://psyk-ressource.dk/raadgivnin...aumetilstande/ for de børn, der helt eller delvist ikke længere er i stand til at møde op i deres skole, sammen med kammeraterne. Børn gør det godt, hvis de kan. »At stille positive og passende forventninger til vores børn – og at holde fast – er at anerkende dem.« Udsagnet er lige præcis sådan, det skal være for ALLE børn. Elizabeth Christensen, fhv. bestyrelsesmedlem i Autismeforeningen, Kreds Nordsjælland, samt fhb. næstformand i skolebestyrelsen på Harløse Skole, specialskole for børn med autisme Hilsen Peter (y) |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:24. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension