Fællesskabet.....

[annette]

Har lige læst FOA ´s fagblad igennem, og faldt over dette anonyme indlæg i bladet - det er sikkert noget vi alle sammen kommer ud for i større eller mindre omfang..


" Og så kommer de her med en kondicykel, og 3 røde æbler, når jeg står og mangler hjælp til at bære borde ned i kælderen. Jeg har slet ikke overskud til at tage imod alle deres fine tilbud om massage, blodtryksmåling og frugt ordninger. Jeg har bare brug for en mand mere.
Det går jo ud over nattesøvnen, når tingene ikke bliver gjort ? "

Ja det lyder jo immervæk som om at mange har nok i sig selv, og det er en trist udvikling syntes jeg. Jeg er selv vokset op i 60 ´erne, med en enlig mor og en lille bror, dengang var der ikke så mange kvinder som var på arbejdsmarkedet - ihvertfald ikke hvis de var gift. Manden stod som forsørgeren helt og holdent.

Men det jeg vil påpege her er, dengang holdt naboerne øje med hinanden på en rar måde. Min mor skulle én gang op på loftet, med et gammelt spisebord ( min bror og jeg var 7 - 8 år ) straks tilbød overboen manden i denne familie som selv havde 4 - 5 børn ) og selv var fattige, at hjælpe min mor, og min mor var selvfølgelig dybt taknemlig over det. Det jeg mener er : Hjælpen kom helt af sig selv, fordi at folk talte sammen om stort og småt når de mødtes både i opgangene, eller i de små nær butikker, så på den måde vidste man hvor dårligere andre familier havde det. Man hjalp hinanden uden at føle sig større af den grund, og man modtog også hjælp uden at føle sig som
en taber..... Ja minder har jeg nok af.B)
annette

[Trylledyr]

Ak ja, det var dengang - man bliver helt nostalgisk at dit indlæg Det beviser jo, at al udvikling ikke altid er af det gode. Vi har så travlt, at vi ikke har tid eller kræfter til de nære ting. Sjovt nok er det netop de nære ting, der efter min mening er de vigtigste. Jeg er så af en lidt yngre årgang, men der var ikke den store forskel på min opvækst og det, du beskriver.

Bare dengang min far ville bygge en carport. Han spurgte ikke nogen om hjælp, naboerne kom bare og spurgt hvad de skulle hjælpe med. Ikke om de skulle hjælpe, men med hvad. Omvendt var han der også som et bøjet søm, hvis der var noget naboerne var i gang med. Det er omsorg for hinanden som jeg ser det.

Men ja, det er blevet sådan, at enhver har nok i sig selv. Man kan måske lige svinge sig op til at sige hej, når man møder naboen, men det er vist også det.

Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at hilse på alle ”naboerne” på k10 og ønske jer en rigtig go’ dag Jeg kan ikke skrive en hel masse genialt og løse en masse problemer, og det irriterer min r… aldeles grusomt, men det er der ikke noget at gøre ved.

Knus til alle

[annette]

Hej trylledyr.
Mange tak for dit bidrag om " gamle dage = nostalgi "
Jeg er heller ikke så skarp til alle de lov paragraffer - ihvertfald ikke mere.

Da jeg for mange år siden som ung var tillidskvinde, havde jeg meget tjek på mange ting, rendte til mange møder , var på flere kurser ,og forberedte mig også meget på det, så det næsten gik ud over mit privatliv var gift og havde 2 børn. Jeg brændte for min opgave, men måtte stoppe da det begyndte at gå ud over mit helbred, og min familie. Min lille familie kom altid i første række, frem for mit arbejde også på det faglige område, så jeg lagde det bag mig og følte en stor fred bagefter.
Sidenhen har jeg stået ude i kulissen, og fuldt mange spændende tiltag og forandringer, i mange år - og til trods for at det stadigvæk kan Gibbe i mig:@ få mig til til at diskuterer / debattere / få mit blod til at rulle i mine gamle årer - må jeg ´sgu se i øjnene ,at jeg ikke mere har den samme koncentrations evne overhovedet mere.Det er blevet svært at
følge 100 % med i selv de daglige nyheder, som fylder så meget i vores liv, og så mange ting vi hele tiden skal tage stilling til...B):@ HJÆLP.......

Det er desværre nogle af de bivirkninger, man kan få, efter mange år med Panik & Angst anfald, fremkaldt af et langt liv fyldt med ekstrem meget stress.Ja sådan har jeg haft det i flere år, og det er stadigvæk svært at vænne sig til tilstanden

Men heldigvis - behøver man ikke her på K10 at have studenter huen, for at få luft for sine meninger, og ej heller have en intelligenskvotient
som ligger over gennemsnittet, før man bliver hørt - nej heldigvis - her er der plads til os alle sammen.
Mange knus fra
annette