Fleksjobbere under pres.

[Stella]

Lidt om fleksjob der kan være nyttig at vide ...sakset fra Bladet førtidspensionisten...det er fra flere år siden men ikke mindre aktuelt...



Antallet af mennesker,der skal i fleksjob,er vokset markant
siden førtidspensionsreformen.Ventelisterne vokser,og det
gør frustrationerne hos dem,som det drejer sig om,også.
• Nogle handicappede vil gerne i job,men får ikke chancen,
fordi de kommunale jobformidlere opfatter dem som for
"skæve" eller for svære at finde job til.
• Andre oplever,at kommunen har urealistiske forestillinger
om deres arbejdsevne.De føler sig presset til at tage job,
de ikke magter,eller til at arbejde flere timer,end de kan
klare.
• I nogle kommuner er mange blevet visiteret til fleksjob
uden en ordentlig vurdering af deres arbejdsevne og
øvrige forhold.
• I andre kommuner tvinges langvarigt arbejdsløse kontant-
hjælpsmodtagere i gentagne aktiveringsforløb og arbejds-
prøvninger,fordi kommunen ikke er parat til at tilbyde
fleksjob eller pension.

Ventelisten vokser

På landsplan steg antallet af etablerede fleksjob fra 1.kvartal
2002 til 1.kvartal 2003 fra 17.280 til 22.881 svarende til 32%.
Men ventelisten voksede endnu hurtigere.Ifølge Danmarks
Statistik var antallet af borgere på ledighedsydelse i marts i år
steget til 3.994 mod 1.729 et år tidligere B en stigning på
131%.Det er dels personer,der venter på deres første fleksjob,
dels personer der er blevet arbejdsløse efter at have været i
fleksjob.

Og det er endda kun en del af sandheden.De mange,
som kun får kontanthjælp,mens de venter på fleksjob,er
nemlig ikke med i statistikken! Arbejdsdirektoratet har
netop iværksat en undersøgelse af hele fleksjobordningen.
Men det er usikkert,om den vil kunne give et kvalificeret bud
på,hvor stor ventelisten til fleksjob reelt er,fordi der mangler
data om kontanthjælpsmodtagerne.
Ventelisten rammer skævt
Videnscentrets egne erfaringer og erfaringerne hos mange af
de offentlige og privatansatte jobkonsulenter,vi har talt med,
viser,at mange borgere med handicap har grund til at føle sig
skidt behandlet.
Det er især dem,som har været uden for arbejdsmarkedet
længe,der bliver ramt af,at der ikke oprettes tilstrækkeligt
mange job på særlige vilkår.
Samtidig med,at ventelisten til fleksjob vokser,bruger
kommunerne en masse tid og kræfter på at sende folk i
udsigtsløs aktivering og gentagne arbejdsprøvninger,konsta-
terer Inge Sørensen,der er jobkonsulent i Handicapidrættens
Videnscenter.
- I stedet for at give medarbejderne plads til at tage hånd
om den enkelte,arbejder kommunerne ud fra politisk beslut-
tede kriterier og målgrupper.Det gør det ikke lettere for dem,
der skal skaffe jobbene,siger hun.
Det er især kontanthjælpsmodtagere og langvarigt syge-
meldte,der fokuseres på.
Jobcenter Østdanmark hjælper kommunerne med at
etablere og formidle job på det rummelige arbejdsmarked.
Her mødes jobkonsulent Dorthe Randahl Nielsen med kom-
munale forventninger om,at ufaglærte kontanthjælpsmodta-
gere med funktionsnedsættelse skal beskæftiges på ordinære
vilkår i 37 timer om ugen.
For mange kommuner har efter hendes mening ikke øje for,
hvad kombinationen af manglende uddannelse,funktions-
nedsættelse og mange år uden for arbejdsmarkedet betyder
for arbejdsevnen.Resultatet er frustrationer og nedture for de
mange,der ikke kan leve op til kravene.
Jobkonsulent Inge Sørensen,Handicapidrættens
Videnscenter,støder ofte på personer,der er i klemme på
grund af kommunens forventninger.Hun bistår fx med en 53-
årige kontanthjælpsmodtager,som har været i aktivering
siden 1984.
- Det er uforståeligt,at kommunen ikke for længe siden har
konkluderet,at hans eneste chance er et job på særlige vilkår,
som tager udgangspunkt i hans egne ressourcer.Jeg kalder
det manglende indlevelse,når man i stedet påstår,at han
"bare kan tage sig sammen".
For syge til fleksjob
I Jobcenter Marselisborg i Århus konstaterer jobkonsulent
Maria Overgaard,at en del af dem,kommunerne nu visiterer
til fleksjob,har dårligere helbred end de førtidspensionister,
hun hjælper i skånejob.
At mange tilmed er mindre motiverede end førtidspensio-
nisterne,øger ikke chancen for succes.De har intet overskud
og føler sig presset ud i noget,de ikke kan klare,forklarer hun.
I Skive Kommune protesterer jobkonsulent Trine Nielsen,
hvis en borger fastholdes i gentagne arbejdsprøvninger.Hun
er ansat i Erhvervsgruppen,der varetager kommunens opga-
ver med at formidle skåne- og fleksjob.
Trine Nielsen synes,at hun får henvist for mange til fleksjob,
som for længst burde være tilkendt pension.En del af disse
sager forsøger hun at afslutte med en forvisitering til førtids-
pension.
- To arbejdsprøvninger er i de fleste tilfælde nok til at drage
en konklusion.Så er der ingen grund til at trække de pågæl-
dende igennem nye afklaringsforløb og påføre dem endnu
flere nederlag,mener hun.
Men i en del tilfælde får hun sagen retur.Konsekvensen vil
ofte være,at personen havner på ventelisten.Den situation
kender jobkonsulenterne i Handicapidrættens Videnscenter.
De ser mange eksempler på,at personer bliver visiteret til
fleksjob,hvorefter der ikke sker mere.
- Det er urimeligt,når kommuner på den måde undlader at
skabe klarhed og i stedet passiviserer folk på en venteliste,
siger jobkonsulent Inge Sørensen.
Fleksjobbere under pres
tekst Ove Kristiansen, Pressebureau 2000, og Kristian Jensen, Handicapidrættens Videnscenter
Antallet af fleksjob vokser. Men det gør ventelisterne og frustrationerne også


førtidspensionisten
1/2004
13
Passivisering
Passiviseringen rammer paradoksalt nok også personer,der
har mange jobmæssige ressourcer - hvis bare der tages de
nødvendige hensyn.Velfungerende,veluddannede handicap-
pede fulde af arbejdslyst oplever at blive visiteret til fleksjob,
hvorefter støvet sænker sig over deres sagsmappe.De får ikke
den hjælp,de har brug for,så de kan finde et job.
Eller der sker det,som bl.a.Scleroseforeningen har eksem-
pler på,at jobkonsulenterne for hurtigt giver op,når det første
fleksjob viser sig ikke at blive en succes.
- Virksomhederne får ikke den nødvendige rådgivning,
ligesom den meget vigtige opfølgning er for dårlig eller
mangler helt,når fleksjobbet er etableret,siger socialrådgiver
Bente Røttig.
I det private jobbureau PlusJob i Hjørring siger Birgitte
Maliki Christensen,at mange kommuner har problemer med
at matche personer og job,fordi de mangler indgående
kendskab til dem,de skal skaffe i job.
- Sagsbehandlerne kommer ikke tæt nok på folk på grund
af den måde,deres arbejde er organiseret,siger hun.
Fortielser skaber problemer
Et andet problem er,hvis der ikke er åbenhed om handicap-
pet.Det er især et problem med de usynlige handicap.På den
måde skabes forventninger hos virksomhederne,som de nye
medarbejdere ikke kan leve op til.
Succesen risikerer at blive kortvarig,hvis et job på særlige
vilkår etableres på falske præmisser.Jobkonsulent Inge
Sørensen bliver vred,når en arbejdsprøvning munder ud i,at
en persons arbejdsevne vurderes til tre timer om dagen med
en tilføjelse om,at den måske kan øges til fem timer,"hvis hun
bider tænderne sammen".
- Som syg skal hun ikke bide tænderne sammen for at klare
sit arbejdsliv.Hun skal have et job,der matcher hendes ar-
bejdsevne,og chancen for succes er langt større,når man fra
starten fortæller,hvilke hensyn,der skal tages.Så lykkes det
også at finde job til dem,der ikke kan arbejde 20 timer om
ugen,fastslår Inge Sørensen.
I Videnscentret er udgangspunktet:
"Jobbet må ikke sluge så meget af ens energi og ressourcer,
at det forringer livskvaliteten i stedet for at forbedre den.
Målet for det rummelige arbejdsmarked må ikke være at suge
de sidste ressourcer ud af mennesker,som har det svært i
forvejen".