26-09-2008, 08:55
|
#1
|
Hjemmevant på K10
Tilmeldingsdato: 09-12 2006
Indlæg: 267
Styrke: 18
|
NYT - Handicappede skal have dækket merudgifter
Citat:
Indland | 25.09.2008 19:45
Handicappede skal have dækket merudgifter
Af Ritzau
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) vil rette op på en dom fra sidste år, så handicappede igen kan få dækket ekstraudgifter forbundet med deres lidelse.
Borgere med nedsat funktionsevne skal igen have ret til penge, der kan dække merudgifter, de har i forbindelse med deres handicap. Det siger velfærdsminister Karen Jespersen (V), der er klar med et nyt lovforslag.
Forslaget skal rette op på en afgørelse fra ankestyrelsen fra 2007, der betød, at nogle handicappede ikke længere kunne få dækket ekstraudgifter.
- Formuleringen i reglerne har haft den uheldige virkning, at en række borgere med funktionsnedsættelse har fået frakendt eller fået afslag på at få merudgiftydelsen. Derfor håber jeg, at vi kan få lovændringen på plads hurtigst muligt, så disse mennesker igen kan få den hjælp, de har brug for, siger Karen Jespersen.
Merudgiftydelsen kan blandt andet være ekstra benzinomkostninger ved at have en stor handicapbil.
|
Kilde: http://www.jv.dk/artikel/513438?rss+ k10
|
|
|