kørt rundt i systemet.

[Stella]

kilde :
Landsorganisationen af arbejdslediges debatforum.


Hej alle
jeg fandt et debat oplæg på landsorganisationen af arbejdslediges debatforum der er så sigende og dækker godt de forskellige problemer folk har ( alt for tit) på kommunerne, at jeg må dele det med jer herinde.
Stella.


Hej,

Ny i debatforummet og aldrig prøvet det før (-:
Nu tager jeg springet for jeg har bare fået nok. Nok af systemet, nok af alle ydmygelserne og bortforklaringerne, nok af ikke at blive lyttet til og af, at stå uden en krone på lommen og tænke hvad så nu....
Kan det virkelig være rigtig, at det er det velfærdssamfund alle taler så højt om? Det samme samfund som jeg selv har betalt en hulens masse skatte kroner til igennem mit arbejdsliv, - aldrig dengang skænkede jeg det en tanke, at skulle igennem hele systemet og blive umyndiggjort i tanke og handling.

Jeg kører snart på 3 år, er p.t. på kontanthjælp, har mistet min bolig grundet kommunen og mit drømmejob efter at have været ude for en påkørsel med whiplash til følge. Jeg har stort set ingen rest erhvervsevne tilbage, diagnosticeret med kroniske og uoprettelige skader, de ikke kan behandle. Jeg har været igennem 3 arbejdsprøvninger, alle påvist at jeg ikke kan grundet smerterne (max 1 time om dagen) – Ikke nok til flexjob og ikke syg nok til pension, iflg. sagsbehandleren. De indrømmede blankt, at nu havnede jeg i et sort hul efter at sygedagpengene blev stoppet, stod som husvild med 2 børn, da jeg ikke kunne betale min husleje på 7000.- grundet min kraftige nedgang i månedlig indtægt og kommunens uvillighed til at hjælpe..

Jeg har i disse år gennemlevet at blive udgjort som uvederhæftig, utilpasset, usamarbejdsvillig, psykisk ustabil herunder en mulig personlighedsforstyrrelse, testet negativ for alkohol/stof/medicin misbrug efter påstået overforbrug af dette, ikke værende i stand til at forstå sagsbehandlingen i kommunen, anklaget for at have lidt af depression og psykiske og sociale vanskeligheder og jeg kunne blive ved og ved..

Alt sammen fordi jeg har sagt min mening på kommunen og stillet spørgsmålstegn ved, at de hele vejen igennem mit sagsforløb har forhalet processen med unødige mange speciallæge rapporter, psykologer og diverse hjernevridere. Alle sammen i kommunens lomme, alle læger forudindtaget af kommunens henvisninger, for at finde en udvej til, at få mig smidt ud af systemet eller ud af kommunen.. Dette lykkedes dem, idet jeg efter 6 måneder på et værelse, til sidst måtte flytte fra kommunen for, at få mere plads og derved ro omkring mig selv og børnene.
Nu sidder jeg så i en anden kommune, prøver at samle trådene og holder hovedet over vandet. Har endnu ikke mødt min ”nye” sagsbehandler og tænker .....- hvor lang tid og hvor stor en pris skal vi så betale i denne kommune? Skal vi hele møllen om igen eller er der måske en reel chance for at en ”ny” sagsbehandler ser helt anderledes på sagen... Jeg er desværre ikke særlig fortrøstningsfuld, idet jeg på dette forum kan med skræk læse at vi er ALT FOR MANGE i samme båd, der bliver kørt rundt i systemet...
Hvor er det en katastrofe, at man skal rive gulvtæppet væk under mennesker og smadre al værdighed i de mennesker, der udviser de gerne vil, men ikke kan grundet deres gener/skader/mén.. I stedet indsætter kommunen så en gevaldigt klapjagt på, at overbevise en om, at man ..1) ikke fejler noget ..2) at man bare skal tage sig sammen og komme i arbejde..3) ..kun er syg i hovedet.. – Men en vigtig detalje er, at det bliver man først efter, at havne i deres ukyndige hænder.

Hvor i ligger forståelsen fra kommunens side for den menneskelige konsekvens, det har når man havner i systemet og er et menneske der har behov for, at komme igennem en i forvejen svær tid og ikke kun er et person nummer? Var der nogen der sagde menneske rettigheder?

Er der overhovedet nogen grænser for hvor meget kommunen kan tillade sig uden at få en reprimande for dårlig sagsbehandling, er det ok at smadre mennesker, der har behov for hjælp, endnu mere, ved at tvinge dem i arbejde, når de rent faktisk har behov for kyndig smerte vejledning/lindring, - burde disse mennesker ikke langt hellere tilgodese og efterstræbe sig på, at disse menneskers uophørlige smerter, kommer til ende og efterfølgende hjælper dem ud i arbejdslivet?
For ved mine 3 arbejdsprøvninger har jeg mærket markant smerte forøgelse fra gang til gang. Smerter som nu er påvist værende kroniske, ikke just hvad jeg havde forventet, da jeg kom til skade tilbage i feb. 2004. Men nok mere, at denne smerte hurtigst muligt ville blive afhjulpet.
- At andre mennesker er så ivrige efter, at opretholde statistik, at de ikke viser forståelse og medfølelse, - men blot forholder sig til status og uvidenhed kan undre en, idet man kan forestille sig, at også disse mennesker har familie som ville kunne havne i samme situation hos en sagsbehandler/kollega som alle andre og selvom man siger; At det sker kun for naboen og ikke en selv, så har naboen også en nabo..

Det må også fastslås, at kommunen har formået at vende en sund økonomi til en forudsigelig belastning for samfundet , idet det må anses for at være dem, der i sidste ende skal brødføde mig, nu da jeg ikke længere har mulighed for, at forsørge mig og mine børn og synker dybere og dybere i gæld, som allerede har medført nye store problemer.

Hip Hurra for det danske system
KM/27.10.06

P.s. dette indlæg har taget et par dage, da jeg desværre ikke kan i så lang tid ad gangen grundet smerterne. Men jeg håber på, at få del i Jeres erfaringer (-:

Bemærkning af Stella..
...Jeg vil lige sige at jeg ikke udelukker der har været folk der ikke har haft en så grel oplevelse af deres sager, men det er jo godt....men der er altså mange forfærdelige sager og det er dem der skal fokuseres på fordi de mennesker er nede i et sort hul og det kan ikke være rigtigt at samfundet svigter netop disse mennesker der har fået deres liv smadret på grund af trafik ulykker eller sygdom.
Denne person er nok blevet så træt af det hele og så er det kommet ud med en sådan styrke at jeg bliver helt rørt af det.
jeg tror mange ikke tør sige deres mening af angst for så ikke at kunne få hjælp....og det jo helt vanvittigt at vi i det danske samfund er kommet helt derud ... og hvis vi gør det så bliver vi anklaget for diverse person forstyrelser

Jeg tror egentligt at mange sagsbehandlere ikke realiserer/fatter hvor forfærdeligt det er at være ude af stand til at klare sig selv og stå i så forfærdelig situation som denne person gør med to børn...
...Vi følger bare loven....bliver der svaret...ja det er også en del af forklaringen MEN....der må være en grænse i den lov... (gummi paragraffen)