Langvarig sagsbehandling, smerter og sundhedssystem

[zuza]

Ja, det bekræfter, hvad vi ved om langvarige sagsbehandlinger og "kosten" rundt med pga. kommunal "doktorshopping", som belaster lægemanglen i sundhedssystemet unødigt.

Det bedste for alle parter - patienten, socialsektoren og sundhedssektoren ville være KORTERE sagsbehandlingstid.

Jeg har kun valgt et lille udsnit fra hjemmesiden, men jeg kan anbefale at læse resten. Det er nyttig læsning... og befriende læsning, skrevet af specialister i smerter.

Langvarige/kroniske smertetilstande vil ofte være ledsaget af sociale problemer. Patienten vil evt. ikke længere kunne passe sit job, bliver sygemeldt, søges revalideret og ender måske med en pension. Forud er dog oftest gået lang tid med talrige undersøgelser og behandlinger.

Social uafklarethed vil ikke blot kunne fastholde patienten i den kroniske smertetilstand, men har også en særdeles negativ indflydelse på patientens livskvalitet og er ofte hindrende for opnåelse af et godt behandlingsresultat (19).

Ud over de menneskelige lidelser er de samfundsøkonomiske omkostninger uoverskuelige (20, 21).

Et andet aspekt, som er vigtigt for samfundsøkonomien, er samspillet mellem de sociale forhold og forbrug af sundhedsydelser. En uafklaret pensionsansøgning medfører et betydeligt højere forbrug af sundhedssystemet (22) og har negativ prædiktionsværdi ved behandlingen af langvarige/ kroniske smertetilstande (19).

http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag..._2002_43_35920

[zuza]

Lad dem være i fred
»Der er en mindre gruppe af personer med kroniske smerter, som det ikke er muligt at hjælpe, og som ikke er i stand til at leve op til kravene i dagens samfund. Det må vi acceptere«, mener overlæge, dr.med. Jørgen Eriksen, Tværfagligt Smertecenter, H:S Rigshospitalet.

Op mod 50% af kroniske smertepatienter på smerteklinkkerne har psykiatriske vanskeligheder af middelsvær til svær karakter i form af angst, depression og personlighedsforstyrrelser. Det er uafklaret, om smertetilstanden eller de psykiatriske lidelser kom først.

Samfundsmæssigt må det derfor være mere hensigtsmæssigt, hvis det ikke var nødvendigt med en diagnose for at få hjælp eller pension. De var måske bedre tjent med en form for borgerløn, som ikke forinden kræver en vurdering af sundheds- eller socialsystemet.

Selvom den politiske holdning i dag er, at alle har krav på et arbejde, så er det ikke alle, der magter et arbejde. For nogle kroniske smertepatienters vedkommende bør vi stoppe aktiveringsjagten og lade dem være i fred for sundheds- og socialvæsenet, så også de kan få et acceptabelt liv«, siger Jørgen Eriksen.

http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag..._2005_02_46541

[Ingrid]

Ja...man kunne passende starte med at få ventelisterne på smerteklinikkerne bragt betydeligt ned, en ventetid på smertebehandling er ca. 2 år, alt imens folk går rundt og lider, og ikke kan krybe eller gå for smerter....så løber tiden, sådan at de fleste ender på en kontanthjælp, fordi de ikke kan afklares.

Det er også helt ufatteligt, at de fleste sagsbehandlere tror, at når endelig man kommer i smertebehandling så er man rask med det samme....nu smertetackler man jo bare, eller æder et par morfinpiller eller tre....forøvrigt kender de jo selv til at have smerter, tager et par kodimagnyler...så hvad fanden er problemet.

Ufatteligt, at i et land som DK...hvor man rent faktisk HAR ekspertisen i smertebehandling, alligevel i behandlingssystemet (læs kommunerne) er SÅ uvidende om det at have kroniske smerter.

Tak for linket Zuza...gid kommunerne og deres sagsbehandlere også gad læse det.

Ingrid.