K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-12-2007, 19:05   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Pinlig skræk for folkestyre

Kunne ikke lade være med at sende Ekstra bladets leder i dag om Dks indgåen i resten af EU landenes mangel på afstemninger om de nye tiltag i EU...jeg er så rasende over at Fjog og Co...og det gælder også socialdemokraterne ikke tillader borgerne at stemme om den nye traktat som igen æder en bid af vores selvbestemmelse her i landet.


Pinlig skræk for folkestyre

HUSK: Du kan kommentere denne artikel.
DEN IDEELLE fremgangsmåde i et folkestyre er naturligvis, at folket træffer væsentlige beslutninger om sin fremtid. Politiker-styre - også kaldet repræsentativt demokrati - er en praktisk nødløsning, fordi folket ikke har tid til selv at stå for lovgivningen hver dag.

NÅR MANGE danskere ønsker en folkeafstemning om EU’s reformtraktat, bør det derfor være en selvfølge, at vi får muligheden. Men sådan ser det ikke ud til at gå. I går afviste Socialdemokraternes folketingsgruppe en afstemning. Der er bare tale om en ’vedtægtsændring’, ikke en forfatningsændring, påstår formand Helle Thorning-Schmidt.

Vi må altså forstå på hende, at det er falsk varebetegnelse, når dokumentet kaldes en reformtraktat! For det rummer ingen reformer - ifølge Helle.

I DAG VENTES regeringen at sige noget lignende. Nemlig at Justitsministeriets jurister ikke kan finde suverænitetsafgivelser i traktaten, så Grundloven kræver ingen afstemning af juridiske grunde. Tilbage er regeringens politiske afvejning, som heller ikke fører til afstemning.

DET ER RET ejendommeligt i betragtning af, at danskerne skulle have været til folkeafstemning 27. september 2005 om en traktat, som ifølge kansler Angela Merkel og fhv. præsident Giscard d’Estaing var praktisk talt identisk med den, der nu foreligger. De to bør vide det. Franskmanden har skrevet den. Tyskeren har rettet den til, så småting som fælles hymne og flag gled ud.

Men det politiske indhold om f.eks. flertalsafgørelser og fælles udenrigspolitik er uændret.

DET SER ALTSÅ ud som om, VKSR-partierne vil rotte sig sammen om at vedtage reformtraktaten i Folketingssalen. De er hundeangste for, at folk skal stemme nej - til trods for, at meningsmålinger viser, at 42 pct. i dag ville stemme ja; 17 nej; mens 41 pct. ikke har bestemt sig.

FREMGANGSMÅDEN vil i vide kredse blive opfatte som luskeri. Ikke mindst må mange socialdemokratiske vælgere ventes at udvandre til SF og Dansk Folkeparti.


Selv om Helle T. kræver ’fuldstændig partidisciplin’, kan hun ikke engang holde sammen på sin egen folketingsgruppe, hvor mindst tre - Klaus Hækkerup, Thomas Adelskov og Julie Skovsby - vil stemme for en folkeafstemning, hvis de får chancen.

VKSR HAR til gengæld tænkt sig at holde folkeafstemning i 2008 om noget andet - nemlig om afskaffelse af de fire forbehold i den nugældende traktat. Men folkets svar på den tonedøve magtdemonstration kan blive, at vælgerne nægter at afskaffe forbeholdene - i ren trods.

I SÅ FALD vil de formynderiske, EU-forhippede politikere endnu en gang have klumret sig ud i en situation, hvor de driver vælgerne til at stemme om noget andet, end de bliver spurgt om. Nøjagtig som det skete, da franskmænd og hollændere ved folkeafstemninger i 2005 gav deres regeringer en på tuden ved at krydse nej til det traktatforslag, som regeringscheferne nu igen kommer trækkende med i let gennemskuelig forklædning.
]
ER DER NOGET, som skæmmer demokratiet, er det politikere, som er skrækslagne for deres vælgeres mening. For dermed holder de op med at repræsentere dem, der har valgt dem.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-12-2007, 19:12   #2
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Jeg hørte debatten i Folketinget i dag på DR2.

Det er altså skummelt, men samtidig et eksempel på, hvad der også sker med fleksjobbere.

Hvis man ikke taler om problemet, så findes det heller ikke.

Ellers bruges en anden metode... problemet "gemmes" væk i nogle "fodnoter", så ingen fatter en hujende f.. af noget som helst.


Borgernes mening og retssikkerhed er en by i Rusland.
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-12-2007, 22:59   #3
socialnørden
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2007
Indlæg: 38
Styrke: 18
socialnørden er ved at flytte ind på K10socialnørden er ved at flytte ind på K10
Hejsa.

Jeg ser anderledes på det.. Jeg mener faktisk, at traktaten er så kompliceret at almindelige gennemsnitsintilligente danskere som bare ikke lige beskæftiger sig med EU-spørgmålet til dagligt ikke vil være i stand til at tage stilling på et tilpas kvalificeret grundlag... Jeg mener i realiteten, at det er en af de opgaver som vi præcis har valgt politikerne til at kunne begribe, overskue og på Danmarks vegne tage stilling til.

Sorry - men der står jeg i den henseende

Hilsner fra Socialnørden.
socialnørden er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-12-2007, 00:01   #4
FlemmingLeer
Afhængigheds tegn af K10
 
FlemmingLeers avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2007
Lokation: Vejle, Sydjylland, Enhedslisten, Sind
Indlæg: 385
Styrke: 17
FlemmingLeer er ny på vejen
Fint nok, Socialnørden.

Men vi ved jo alle at ved "vedtægtsændringer", der er generalforsamlingen den øverste myndighed.

Vedtægtsændringer er det ord, som Helle Thorning-Schimdt har koblet på reformtraktaten/Lissabon-traktaten.

Derfor send reformtraktaten ud til folkeafstemning, som er den højeste og øverste myndighed i det danske demokrati.

Chancen er der stadigvæk for, at 60 MF'ere vil stemme for en folkeafstemning (Det kræves der af Grundloven for at et lovforslag kan sendes til folkeafstemning.). Der vil den 8. januar være endnu en debat i Folketinget, hvor slaget forhåbentligt sker endnu engang til fordel for en folkeafstemning.

Spred Glæde .... trods alt :/

FlemmingLeer

Sidst redigeret af FlemmingLeer; 12-12-2007 kl. 00:02. Årsag: lille bitte tilføjelse
FlemmingLeer er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Er ved at dø af skræk... fillemusen Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 59 14-03-2010 13:13




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:15.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension