K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 22-11-2007, 11:56   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Fra ombudsmanden om klagefrister.

Socialrådgiveren nr. 20, 21. november 2007

Ombudsmanden

Klagefrist skal beregnes rigtigt

En borger skal have fire uger til at klage over afgørelser i eksempelvis sociale sager - også hvis brevet med afgørelsen bliver forsinket undervejs. Derfor skal myndigheden være opmærksom på at datere brevene rigtigt - og aldrig før den dag, de sender dem, fastslår Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen.

Af Birgitte Rørdam
[email protected]

Når en borger ifølge loven har fire uger til at klage over et afslag på for eksempel en social ydelse fra kommunen, skal han eller hun have fire uger, også selvom klagen er forsinket ved afsendelsen fra kommunen. Det fastslår Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i en ny redegørelse, efter han har set nærmere på en række sager, der er blevet afvist af en klagemyndighed, fordi de var kommet for sent.

Klager afvises rutinemæssigt

På mange områder gælder en klagefrist på fire uger. Bliver afgørelsen ikke afsendt samme dag, som sagsbehandleren har dateret den, eller hvis den bliver forsinket hos Post Danmark, risikerer borgeren imidlertid at miste vigtig tid til at klage i. Myndigheder vil nemlig typisk og som ren rutine afvise en klage, hvis der er gået mere end fire uger. Men den går altså ikke, fastslår ombudsmanden.

- Når der gælder en klagefrist på for eksempel fire uger, kan klagemyndigheden ikke uden videre afvise en klage, hvis der er gået længere tid end de fire uger. Afhængig af de nærmere omstændigheder må sagen først undersøges. Sker det ikke, er der risiko for at myndigheden beregner klagefristen forkert, og dermed får borgeren ikke altid den klagemulighed som han eller hun efter loven har krav på, siger Hans Gammeltoft-Hansen, som ikke kender omfanget af problemet med afviste anker.

- Vi ved ikke, hvor ofte en borger får en klage afvist, men vi har inden for kort tid modtaget fire sager fra borgere, der har fået afvist deres sager, og de danner grundlag for min redegørelse, siger han og fortsætter:

- Formålet med at kunne klage er at give borgeren en bedre retssikkerhed. Derfor er det vigtigt, at fristen beregnes korrekt, og at klagemyndigheden undersøger sagerne grundigt. Hvis fremsendelsen af afgørelsen er forsinket, skal det ikke ramme borgeren. Det er først, når en afgørelse er kommet frem til borgeren, at klagefristen begynder at løbe.

Derfor råder ombudsmanden også borgerne til selv at sikre sig dokumentation, evt. fra Post Danmark for, hvornår brevet er modtaget. Men det vigtigste er at dog, at afsenderen daterer brevet rigtigt.

- Den rigtige måde at gøre det på, er at datere ved afsendelsen og ikke sætte andre datoer på. Sagsbehandleren skal aldrig selv skrive dato på – det skal de, der sender brevet af sted, siger ombudsmanden.

Fakta om klagefrister

En klagefrist begynder at løbe fra den dag, hvor afgørelsen når frem til borgeren. Hvis afgørelsen er sendt med posten, går man normalt ud fra, at afgørelsen er kommet frem dagen efter afgørelsens datering.

Eksempel 1: Hvis en afgørelse er dateret den 2. juli 2007, vil man normalt gå ud fra, at den er kommet frem dagen efter, nemlig den 3. juli 2007. En klagefrist på fire uger udløber på den samme ugedag fire uger efter. Det vil sige, at en klage skal være indgivet senest tirsdag den 31. juli 2007 ved kontortids ophør.

Eksempel 2: Hvis afgørelsen - som er dateret den 2. juli 2007 - er blevet to dage forsinket og altså først er kommet frem torsdag den 5. juli 2007, skal klagen blot være indgivet senest torsdag den 2. august 2007 ved kontortids ophør for at være rettidig.

Borgeren bærer derimod risikoen for, at klagen kan blive forsinket hos Post Danmark og skal derfor sørge for at sende klagen i så god tid, at den faktisk når frem, inden fristen udløber.

Forvaltningsmyndigheder har pligt til at undersøge sagerne, og hvis der er oplysninger (typisk i klagen eller i en efterfølgende henvendelse fra borgeren), der tyder på, at der har været uregelmæssigheder, skal sagen undersøges nærmere, inden klagen afvises. Der kan f.eks. være grund til at undersøge, hvornår afgørelsen rent faktisk blev afsendt. Og der kan være grund til at undersøge, om der har været forsinkelser hos Post Danmark på det tidspunkt, hvor afgørelsen blev afsendt.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Ombudsmanden om klagefrister gunvor Den nyttige viden vi alle har 0 02-10-2012 22:02
Ombudsmanden Forsyg Dit og Dat 3 15-04-2009 17:23
Ombudsmanden annasen Alt det andet 10 12-02-2009 11:27
Nye klagefrister pr. 1. januar 2009 Webmaster Nyt fra Ankestyrelsen 0 31-12-2008 01:11
Ombudsmanden annasen Dit og Dat 0 29-10-2008 10:35




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:01.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension