Mænd, smerter og psykisk diagnose

[zuza]

Får mænd en psykisk diagnose, hvis de har smerter?

Jeg har gået og "simret" med nogle tanker et stykke tid... bær over med mig, hvis jeg roder lidt undervejs i dette indlæg, men jeg tror, nogen måske kan finde trøst i det, jeg skriver.

Mange herinde - især kvinder - med smerter (eller andre udskældte kvindesygdomme) henvises til psykolog eller psykiater, hvis de har smerter - fibromyalgi, slidgigt, Ehlers-Danlos osv. (Se indlæg med lægekonsulenter, Lise Ehlers, osv. Brug søgefunktionen og find en masse om diagnoser.)

Det har slået mig, at jeg slet ikke kan huske, at mænd har været hos psykolog eller psykiater for at få en "vurdering"... og dermed, som mange kvinder herinde, nærmest få en diagnose på, at det er "oppe i hovedet", den er gal - og ikke i kroppen. Men da "hysteri" er en kvindediagnose, er den jo svær at give mænd, ikke?

Inspirationen hertil kom, da jeg så nyheder. En sportsmand udtalte i dag, at han nok måtte stoppe sin karriere pga. smerter!!!!

Jeg vil æde min gamle hat på, at han IKKE kommer til psykolog/psykiater for at få vurderet, om der er noget "psykisk" galt med ham.

Hvis man som mange herinde har været igennem "helvedet på kommunen" og dens lægekonsulenter i årevis, begynder man jo at få det dårligt - og det er IKKE ens egen skyld. Det er helt normalt at reagere med depression, stress og forværrede smerter netop pga. den behandling, man udsættes for i systemet.

Så egentlig beviser alle disse erklæringer jo blot, at man er blevet påvirket af sagsbehandlingen, fordi man kom med en fysisk sygdom... og endte med en psykisk - oveni!!!

Jeg har i dag set på min mors gamle sager... og så fandt jeg min kontaktbog fra skoletiden.

I denne havde min egen læge med stempel og hele molevitten skrevet, så INGEN var i tvivl om, hvad jeg fejlede. Der stod også, hvad jeg måtte og ikke måtte pga. mit helbred.

Og i dag står jeg med en sag, hvor det er udeladt i min sag.

Og det var disse problemer, der startede det hele og årsagen til, at jeg nu sidder og skriver her på k10.

Denne kontaktbog fra skolen er fra 1. til 7. klasse.

Og disse helbredsproblemer har fulgt mig til den dag i dag.

Og disse helbredsproblemer er fysiske, og de er nedarvede. Ikke psykiske.
De er blevet forværret, fordi jeg pga. arbejde har været nødt til at ignorere dem, hvilket naturligvis er endt med en kraftig forværring... alt bare for at arbejde og deltage i samfundet.

Men i dag... er disse diagnoser pist-væk fra min sag i kommunen, men sandelig også videre i klagesystemet.

Hvordan kan det så lade sig gøre?

Ja, kun ved at manipulere med papirerne, ignorere hvad jeg siger, og udelukkende lægge vægt på det psykiske og nedprioritere det fysiske.

Og det gøres ved hjælp af faglige konsulenter, lægekonsulenter, revisorer osv. i det kommunale system.

Til sidst kan man slet ikke kende sin egen sag, og da slet ikke sit eget helbred, som jo bare var det, man kom på kommunen for til at begynde med.

En bøn om hjælp til at forblive på arbejdsmarkedet, fordi man har haft problemer med det i årevis. Kæmpet en kamp for at overleve det helvede, det er at hive sig igennem et helvede hver dag - for arbejdets skyld. Fordi det er sjovt at arbejde, spændende, udviklende osv.

Og denne bøn blev ignoreret totalt. Ingen rådgivning, intet som helst. Ud af vagten - klar dig selv.

Men det lykkes jo ikke... trods ihærdige forsøg.

Og hvad er takken for at forsøge? At blive svinet til med, at der er noget galt i hovedet på dig?

Så spørger jeg... Skulle det hjælpe mig ind på arbejdsmarkedet at blive svinet til, ignorering af helbredsproblemer osv.? Næ, vel?

Hvad vil systemet så?

Ønsker de, man skal sidde og skamme sig, fordi man nu har en psykisk diagnose og har fået fjernet den fysiske?

Skal man bare "glemmes" i systemet, så man ikke er for synlig og dermed til irritation, for de ved jo, at man ikke kommer i arbejde uden hjælp?

En arbejdsgiver vil jo ikke ansætte en syg, vel? Og nu både fysisk og psykisk.

Hvor står man så? I et ingenmandsland... og kan INTET gøre selv, for man har brug for den s... kommunes hjælp, og den får man ikke.

Man er billigst i drift for kommunen, hvis man undlader at klage.
Man er billigst i drift for kommunen, hvis man ikke kommer i fleksjob.
Man er billigst i drift for kommunen, hvis man forbliver i match 5.

Så kan de med revisorens hjælp anbringe os i alle mulige paragraffer uden vores viden, mens de skovler refusion og tilskud ind i kassen.

Mens vi kan sidde og rådne op med endnu en diagnose, mens folk peger endnu mere fingre ad os.... arbejdsløse og psykiske tilfælde.

Så... gudskelov, at jeg fandt den gamle kontaktbog fra skolen. (Tak, mor, fordi du gemte den.)

Det var mit held, for hører man på kommunens og omgivelsernes "diagnoser" ofte nok, så ender man måske med SELV at tro på dem (Læs: webs indlæg med Hitler og løgn andetsteds på siden.)

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om MÆND her på siden med fysiske problemer også er trukket igennem systemet og fået klistret en psykisk diagnose på sig oveni.

Kom frit frem, mænd, og svar på det.

Kunne være yderst interessant at se, om det kun er kvinder.

Måske web kan lokkes til at lave en lille undersøgelse.

Vil du det, web? (Fedte, fedte...)

[Webmaster]

Jeg for min del har kun haft fysiske problemer...
Jeg har haft fysiske problemer i de sidste 25 år....
Alligevel skete der ikke noget i min sag før jeg blev sendt til psykolog...og det blev jeg tiltrods for at det er mine knæ, ryg, søvnapnø, brok der er mine problemer...

Jeg har jo selvfølgelig noget med hukommelsen og koncentrationen pga af træthed....og det er jo ting i hjernen...

I bund og grund tror jeg at grunden til at man sender så mange mennesker til psykolog...det er at man en grundliggende mistro til folk der er syge...

Jeg har kunne fremproducere adskellige læge papirer der alle har sagt at jeg er syg....og alligevel har jeg altid fået at vide på kommunen at jeg ikke er syg...

Hvor mange her på siden kan ikke fortælle om hvordan de på kommunerne bare tilsidesætter folks lægepapirer...

Det er så slemt...at nu efter jeg har fået førtidspension....ja der har jeg siddet og ventet på at jeg skulle få det bedre...og hvorfor har jeg så det....ja det må jo være fordi man i adskellige år har fået plantet i hovedet....at man ikke er så syg som man føler sig...

Med denne måde at være/opfører sig på fra kommunernes side....ja så er det ikke så underligt at folk bliver sendt til psykolog....og at der pludselig findes ord som "systeminvalid"

Jeg kan se hvordan jeg er blevet behandlet....og jeg har ting der kan måles og ses på diverse undersøgelser....

Jeg ville nødigt være den der fejler en af de sygdomme der ikke umiddelbart kan måles eller ses på et røntgen...

For der er enormt mange læger/sagsbehandlere der er af den mening....at når ting ikke kan måles eller vejes....ja så findes tingene ikke...og findes tingene ikke...ja så må det jo være noget psykisk...

Med hensyn til en undersøgelse...ja så må det lige vente lidt...da jeg har meget om ørene for tiden...

[Antoniette]

Godt skrevet Zuza, jeg tror afgjort at der er noget om de ting du skriver.


"Hvis man som mange herinde har været igennem "helvedet på kommunen" og dens lægekonsulenter i årevis, begynder man jo at få det dårligt - og det er IKKE ens egen skyld. Det er helt normalt at reagere med depression, stress og forværrede smerter netop pga. den behandling, man udsættes for i systemet.

Så egentlig beviser alle disse erklæringer jo blot, at man er blevet påvirket af sagsbehandlingen, fordi man kom med en fysisk sygdom... og endte med en psykisk - oveni!!!"


Jeps, lige PRÆCIS... Jeg er ret overbevist om, at hvis kommunen havde hjulpet mig dengang jeg lærte at gå igen, så havde jeg ikke været så syg i dag. Når man kæmper så mange år med kommunen, så bliver man sgu påvirket. Og hvad sker der så? Så bliver man proppet med div. "lykke"piller, men det løser jo ikke årsagen til problemet, nemlig den lange sagsbehandling.

[Stella]

Avisen.dk har denne artikel i dag den 18 Okt.07 som taler for sig selv...

http://avisen.dk/patienter-foerst-fa...id-171007.aspx


Flere patienter får først diagnose efter års ventetid

17. oktober 2007 20:53 Indland| Flere danskere har som Charlotte Sørensens været opgivet af sundhedsvæsenet – men flere år efter har de fået en diagnose

De blev indlagt med uudholdelige smerter og udskrevet uden diagnose. Flere år efter viste det sig, at de hele tiden havde været alvorligt syge.

De uhyggelige historier stammer fra læsere, der har kontaktet Nyhedsavisen, siden de første artikler om Charlotte Sørensens sygdomshistorie blev bragt tirsdag.

En af dem er Aase Rasmussen. Hun fik for cirka 20 år siden voldsomme smerter i venstre side. Munden og øjnene tørrede ud. Men lægerne kunne ikke finde ud af, hvad hun fejlede.

De sagde, at det nok bare var hysteri. Det er ikke rart, når man har så ondt, at man næsten ikke kan stå oprejst, siger Aase Rasmussen.

Held i uheld

Hele otte år efter fandt en specialist ud af, at hun havde såkaldt Sjögrens syndrom – en speciel livslang gigtlidelse. Aase Rasmussen har siden fået behandling, og lever i dag et godt

[larsj]

Jo, mænd for også en psykisk diagnose, hvis de har smerter.
Stress kan ikke rigtigt måles og vejes, de følge sygdomme der kommer når immunforsvaret til sidst giver op, er mange artet og omverden fatter ikke, de smertet der kommer når stressen til sidst har brænder fedtgen ud af nervebanerne. Systemet og omverden begynder at kikke skævt til en. Jo så bliver en mand også sendt hen for at få en psykisk diagnose, og det har været den mest forstående og behjælpelige offentligbehandler som jeg har været i hænderne på.
lars

[zuza]

Hej Larsj

Rart at høre, at du har fået en god behandling.

Mit indtryk her fra siden er, at kvinders fysiske diagnoser "forsvinder", således at de psykiske bliver dominerende. I journalen ender det med at stå, at de har lidt ondt, mens de fysiske problemer er "væk".

Jeg tror ikke, at de fysiske problemer i mænds journaler "forsvinder" som hos kvinder.

Man går på kommunen, fordi man har fysiske problemer. Efter en tid i systemet, står der næsten kun "psykiske" problemer... især hos kvinder.

Håber, du forstår, hvad jeg mener.

[larsj]

zuza
Jeg ved ikke, med måske holder vi mere fast i at vi har fysiske smerte.
lars
ps. den der med, at det kræver et godt helbred at være syg

[zuza]

Ja, det kræver sandelig et godt helbred at være syg. Mon ikke.
Og endnu mere svært at bevise sin fysiske sygdom, hvis papirerne "forsvinder" fra journalen på kommunen.

Selv Benny havde problemer - og han var endda mand.
Lige pludselig kunne han en hel masse, han ikke selv var klar over.
Men det mente sagsbehandleren.
Utroligt, så "fysisk rask" man pludselig kan blive.

[cl8]

Er skam helt enig hér!!

Jeg er netop igang med, at opdatere min ressourceprofil og har forlangt endnu et møde med sagsbehandleren - netop fordi jeg ikke mener, at de afklaringer jeg har været ude beskrives i ressourceprofilen. Jeg har to prøvninger bag mig, som vel at mærke knækkede mig psykisk - måske fordi det netop dér gik op for mig, at jeg HAR fysiske begrænsninger * pling * -

hvordan får man en sagsbehandler til at FORSTÅ den side af det...?

Behandlingsmæssigt har der stort set ikke været nogle tiltag/forslag fra min læge (som forøvrigt netop er skiftet ud!!) udover fysisk træning, som jeg ikke har tid eller overskud til, når min dag besættes med virksomheds-
praktik * pling * -
Ergo - ingen behandling/forebyggende træning = flere smerter!!

Det er da logik for perlehøns..... men tilsyneladende ikke for min sagsbehandler - eller andre ansatte i det system.

Brækker mig snart.................

[rolle]

hej zuza jeg tror du har lidt ret i det du skriver vi mænd er vel i måske bange for at indrømmet at der er noget om snakken jeg for min del har gået til "psykiske behanling hos b.b i københavn da fik af vide hvad jeg fejler i min i min krop så fik jeg en rigtig ned tur med tanke om hvad andre ville sige men i dag har jeg det bedre med at fortælle om hvor svært man har det me evt stess og alt det andet der følger med . i skal alle sammen her inde havde en stor tak for alt det i gør med jeres indsat med at svare så godt i kan kh rolle i lanskrona sweden