Økonomisk ulighed for syge/handicappede

[zuza]

En kvinde, der var visiteret til et fleksjob, kunne ikke finde et fleksjob.

Efter en tid som arbejdsløs på ledighedsydelse, besluttede kommunen, at hun skulle opkvalificeres, så hun bedre kunne få et fleksjob.

Der blev lavet en jobplan, som pegede hen mod ansættelse i fleksjob som laboratorieassistent. Hun skulle revalideres.

Kvinden klagede over, at hun IKKE fik revalideringsydelse, men ledighedsydelse.

Revalideringsydelse svarer til cirka 15.000,-.

Ledighedsydelse kan være cirka 9.000 eller max. 91% af 15.000,-.

Ankestyrelsen besluttede, at FORDI kvinden IKKE kunne komme ind på det ordinære arbejdsmarked, fordi hun jo allerede var visiteret til fleksjob, så skulle hun FORTSÆTTE på ledighedsydelse.


Revalidering til det ordinære arbejdsmarked = 15.000,- pr. måned
Revalidering, når man har nedsat arbejdsevne = 9.000 - eller max. 91% af 15.000,-

Det må så være en typisk Karen Jespersen-logik:

Vi kan IKKE give flere penge til de syge, end de raske, for så kan det IKKE betale sig at blive rask.

Ankestyrelsens afgørelse kan læses her:

En kvinde blev afskediget i 2004 på grund af sygdom. Efter arbejdsprøvning/arbejds-praktik og afklaringsforløb i et revalideringscenter blev hun visiteret til fleksjob. Hun modtog ledighedsydelse.

Kvinden blev flere gange forsøgt arbejdsprøvet. I august 2005 vurderede kommunen, at der skulle iværksættes et uddannelses- og opkvalificeringsforløb med henblik på at kvalificere hende til et fleksjob. Kommunen godkendt en plan om enkeltfag på VUC og virksomhedspraktik den 1. juli til 31. oktober 2006 med optræning til laboratorieassistent. Under det opkvalificerende forløb ville hun modtage ledighedsydelse.
Kvinden søgte om revalideringsydelse under det planlagte forløb.

Afgørelse:
Der var ikke tale om revalidering til det almindelige arbejdsmarked på ordinære betingelser

http://cms.ast.dk/afgoerelser/princi...=jobplan&valg=


HVIS man bliver revalideret, FØR man bliver visiteret til fleksjob, er ydelsen cirka 15.000,-.

Normalt SKAL kommunen jo undersøge mulighederne for revalidering, FØR visitering til fleksjob, men der spares MEGET på revalideringsindsatsen i hele landet.

[zuza]

Nedenstående udpluk fra en rapport, som CASA har lavet.

Det er DEJLIGT, at så mange er så enige i, at eks. så mange af brugernes problemstillinger her på k10 er kendt af andre.
Andre kæmper også for bedre forhold.


-Lægevidenskaben tilsidesættes af kommuner, så borgerens retssikkerhed svækkes.
-Ventetid og uvished pga. langsommelig sagsbehandling tager hårdt på folk.
-Fattigdommen er steget VOLDSOMT siden 2001.
-De fattige er blevet mere fattige.
-Der er mange flere fattige.
-De fattige bliver oftere syge.
-Dødeligheden blandt fattige er større.
Osv. osv. osv.

• Sagsbehandlingen i forbindelse med førtidspension er langsommelig selv i sager, hvor kriterierne er overholdt. Ventetiden og uvisheden ta-ger hårdt på ansøgerne – ikke mindst børnefamilierne, hvor især børne-ne lider afsavn. Borgere, der ikke opnår førtidspension, bør have en ga-ranti for, at de bliver hjulpet med at komme videre. Der er for mange, der “sander til” i systemet.

• En del førtidspensionister vil gerne prøve at komme tilbage til arbejds-markedet, helt eller delvist. Det bør være lettere for førtidspensionister at komme ind på arbejdsmarkedet og at komme tilbage til førtidspensi-on igen, hvis forsøget ikke lykkes.

• Der er brug for at tydeliggøre de svagestes rettigheder. Det er på nuvæ-rende tidspunkt svært for “rettighedsorganisationerne”, fordi de enkelte kommuner har forskellig praksis. Flere opfordrede i øvrigt til at stram-me op om retssikkerheden på det sociale område, eksempelvis omkring indplaceringer i Match-grupper, som kan have store konsekvenser for den enkelte.

Ud fra en relativ betragtning viser der sig en klar tendens i perioden 1990-2005. De rigeste er blevet rigere og de fattige er blevet relativt fattigere.

Det Økonomiske Råd har opgjort andelen af fattige i Danmark i 2004 til 4,4 % ved en grænse på 50 % af medianindkomsten. Opgjort på denne måde ligger fattigdomsgrænsen for en voksen på godt 75.000 kr. i årsindkomst i 2004. (Målt ved en fattigdomsgrænse på 60 % af medianindkomsten var der 8,9 % fattige).
Opgjort i antal personer er antallet af fattige i 2004 opgjort til 165.000 per-soner. Der har været en stigning i antallet af fattige siden 1998 på næsten 30.000 personer. I perioden 2001 til 2004 er tallet steget med 10.000 perso-ner.
Enlige forsørgere er oftere fattige end enlige uden børn, men enlige forsør-gere med kun et barn synes hurtigt at komme ud af fattigdommen igen. Der-imod har enlige med flere børn sværere ved at komme ud af fattigdom.

personer med de højeste indkomster eller uddannelse er sundere end henholdsvis personer med de laveste indkomster eller ingen uddannelse. De samme forskelle er tydelige, når vi ser på folks dødelighed.
Sammenlignet med andre lande er den sociale ulighed i Danmark større end i lande, vi normalt sammenligner os med. Det gælder fx, når vi sammenlig-ner den gennemsnitlige dødelighed, så er de sociale forskelle større i Dan-mark end andre lande. (Finn Diderichsen, foredrag d. 30. april, 2007).

Også når vi ser på middellevetiden er der store sociale forskelle. Middelle-vetiden er ikke kun afhængig af indkomst og uddannelse, men også afhæn-gig af hvor vi bor. Analyserne viser at:
• Middellevetiden på Nørrebro i København er 71 år (og på niveau med Vietnam).
• Middellevetiden i Nakskov er 74 år (og på niveau med Mexico).
• Middellevetiden i Søllerød er 81 år (og på niveau med Sverige).

en række arbejdstagere “tabes på gulvet” og ender på førtidspension, fordi de ikke får den hjælp, de har behov for.

Arbejdsmarkedet bør i højere grad matche de ledige og ikke omvendt

Beskæftigelse bliver hurtigt omdrejningspunkt for borger-nes legitime eksistens, og for hvem man er i samfundet. De, der ikke kan yde noget til samfundet, føler sig udstødte.
For mange af de udstødte fylder sorg, tab og kriser langt mere end det at have et arbejde. Gruppen af kontanthjælpsmodtagerne, sygedagpengemod-tagere, dem uden uddannelse, dem med nedslidende arbejde, indsatte i fængslerne og misbrugere er blandt de udsatte grupper.Disse personer ram-
mes ofte af de samme processer, der fører dem ud i fattigdom. De er i høj grad “samspilsramte”, hvor økonomien spiller en mindre rolle.

vigtigt at overveje, hvor længe den enkelte borger maksimalt kan befinde sig på den lave ydelse (som fx kontanthjælp). Hvis processen omkring opnåelse af førtidspension kan afkortes, vil det sandsynligvis være muligt at få nogle af borgerne tilba-ge på arbejdsmarkedet.
Der er en fremherskende skepsis i kommunerne over for lægernes udsagn, når sager om førtidspension afgøres. Denne tilsidesættelse af lægevidenska-ben svækker borgernes rettigheder og gør, at kriterierne for opnåelse af før-tidspension bliver uigennemskuelige

.

Børnene i de svageste familier rammes ofte, fordi der mangler støtte til bør-nene i kontanthjælpssystemet. Børnene risikerer bl.a. at ende som tabere, når langtidssygdom af forskellige årsager rammer de voksne forsørgere. Der er langtidssygemeldte, som ender på kontanthjælp, fordi sagsbehandlin-
gen er for langsom, hvilket også tager hårdt på familien. Og i særlig grad børnefamilierne. I værste fald ses begyndelsen til negativ social arv. Sags-behandlingen bør i højere grad inddrage løsninger til gavn for familierne. I det hele taget blev der efterlyst en tidligere indsats i forhold til de svage børnefamilier.

Læs hele rapporten her:
http://www.casa-analyse.dk/files/pdf..._i_sundhed.pdf

[zuza]

Fleksjobbere tjener ikke rigtige penge.

Ja, sådan skriver Søndagsberlingeren om folk med nedsat arbejdsevne.

KUN RIGTIGE JOB GÆLDER.

Handicappede tjener IKKE "menneskepenge".

Hvad f... tjener de så?

Er deres indsats INTET VÆRD?

Og de sætter helbred, familie osv. på spil for at arbejde.

Er det takken for en arbejdsskade?

Er det takken for at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet efter en blodprop, kræft, trafikulykke gennem årelange og utallige arbejdsprøvningsforsøg og så ovenikøbet til mindsteløn?

Ud af systemet. Ud på arbejdsmarkedet. Måske som gratis arbejdskraft »i praktik«, måske med løntilskud, måske på nedsat tid i et flexjob. Eller måske ud i et rigtigt job, der giver rigtige menneskepenge ind på lønkontoen.

http://www.berlingske.dk/article/200...tur/110131248/

[Stella]

ja den ordning bliver der hakket ned på så det vil noget...mon det gavner Claus Hjort og co..DI og DA...ja det gør det....OG hvor er vores landsforening....LAFS henne her ????? ...de skulle være ude og RÅBE SÅ HØJT AT DET KUNNE HØRES PÅ GRØNLAND !!!!!

ok de er selv fleksere og har forskellige sygdomme...men så må de ansætte nogle der har kræfter til at slås...nå men jeg er så træt af at fleksjob-ordningen er blevet så nedgraderet til Bumsestatus ( af dem der kalder sig selv for arbejdsminister socialminister statsminister)...for dem der er ledige...jeg er så skuffet over den måde vi bliver set på...

det var ellers verdens flotteste ordning...det blev det kaldt i andre lande ...

[zuza]

Næ, ikke "menneskepenge".

PEANUTS!!!

Og nogle ord, der klinger hult...

SOCIAL ANSVARLIGHED

RUMMELIGT ARBEJDSMARKED

VELFÆRD


HVOR???

[lone t]

Ud af systemet. Ud på arbejdsmarkedet. Måske som gratis arbejdskraft »i praktik«, måske med løntilskud, måske på nedsat tid i et flexjob. Eller måske ud i et rigtigt job, der giver rigtige menneskepenge ind på lønkontoen.


gud hvad er det så jeg har tjent
Her gik man og troede at vi tjente penge men næhhh nej, måske er det i virkeligheden kun matador penge vi har tjent sååå
Hmmmm.

Lone