Hvad gør man, når kommune og lægekonsulent lyver?

[B871008]

Glostrup kommune v/lægekonsulent Anders Ottar Jensen har skrevet usande ting i en borgers journal. Borgeren er syg, iflg. egen læge og speciallæge, men lægekonsulenten erklærer, at borgeren er rask. Derfor afviser kommunen borgeren uden begrundelse. Og deres svar på vores klage afvises også uden begrundelse. De ignorerer det, som de ikke kan lide, og retter sig udelukkende efter den lægekonsulent, som de selv betaler. Hvad gør man? HJÆLP!

[einstein]

Oprindeligt indsendt af B871008

Glostrup kommune v/lægekonsulent Anders Ottar Jensen har skrevet usande ting i en borgers journal. Borgeren er syg, iflg. egen læge og speciallæge, men lægekonsulenten erklærer, at borgeren er rask. Derfor afviser kommunen borgeren uden begrundelse. Og deres svar på vores klage afvises også uden begrundelse. De ignorerer det, som de ikke kan lide, og retter sig udelukkende efter den lægekonsulent, som de selv betaler. Hvad gør man? HJÆLP!

Det kommer an på hvordan lægekonsulenten lyver hvis han kun skriver løgne så er det efter min mening bedrageri og det skal du melde til politiet hvis det er groft nok vel at mærke.,hvis konsulenten fortæller BÅDE sandheden og sine egne meninger ved siden af så er konsulenten bare dum og ikke andet og så er det kommunen der er synderen ved at lytte til den forkerte og så skal du i princippet stadig melde kommunen til politiet hvis de ikke vil rette ind ,under alle omstændigheder så er det ULOVLIGT hvis kommunen bruger deres egen lægekonsulent til at diagnosticere dig ,specielt hvis undersøgende læger allerede har gjort det
der er ikke andet at gøre end at klage hele vejen gennem systemet og gøre opmærksom på at kommunen har forfalsket dine lægeoplysninger og hvis det ikke hjælper så må du anlægge sag ved domstolene
de paragraffer det omhandler er bla.

aftale om socialt-lægeligt samarbejde er brudt
straffeloven §163,§175,§§ 279,§146 stk2,,§ 156,§ 157
retsikkerhedsloven §10,
retsplejeloven § 60
forvaltningsloven,§ 19,§ 21,§22,§ 24+Stk. 2. ,§3
Autorisationslonen ,§1 ,§17,§20,§26,§30,§81
pensionsloven § 14,§ 24,§ 24stk3
Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen § 25
retssikkerhedsbekendtgørelsen § 34(§ 36)
Lov om behandling af personoplysninger § 5 stk2 og 3
oplysningspligten i persondataloven var blevet tilsidesat

ankestyrelsen principafgørelse a-5-08
+67-12+68-12(nyere)
SM P-3-00 og SM P-5-01+SM P-19-01

sundhedsloven §215

held og lykke for du får brug for det

[B871008]

1000 tak. Denne lægekonsulent lyver ved at raskmelde borgeren, når egne læger skriver, at borgeren er syg. Derved har PFA taget pensionen fra borgeren, og kommunen ignorerer, at det er usandt, hvad lægekonsulenten skriver. Vi HAR meldt lægekonsulenten til politiet - men det kan man ikke - det skal gå gennem patientombuddet, og så er vi jo lige vidt.
Det samme vil nok ske, hvis vi melder kommunen til politiet, vil jeg tro.

[einstein]

Oprindeligt indsendt af B871008

1000 tak. Denne lægekonsulent lyver ved at raskmelde borgeren, når egne læger skriver, at borgeren er syg. Derved har PFA taget pensionen fra borgeren, og kommunen ignorerer, at det er usandt, hvad lægekonsulenten skriver. Vi HAR meldt lægekonsulenten til politiet - men det kan man ikke - det skal gå gennem patientombuddet, og så er vi jo lige vidt.
Det samme vil nok ske, hvis vi melder kommunen til politiet, vil jeg tro.

SVAR patientombuddet har udtrukkeligt udtalt at de IKKE behandler sager vedr.lægekonsulenter fordi at lægekonsulenter ikke er fungerende læger dvs. at du er IKKE lægekonsulentens patient!! derfor SKAL politiet tage imod din anmeldelse! det er total ligegyldigt om lægekonsulenten har en lægeuddannelse eller ej hvis han ikke har undersøgt dig så må han IKKE er klære noget lægefageligt på dig i din sag og kommunen må IKKE bruge det i din sag ,problemet er at politiet og patientombuddet modsiger hinanden hvilket under alle omstændigheder er ulovligt!,,,efter min mening og domstolenes så er det politiet der tager fejl!! da det er retspraksis at bruge lægeerklæringer som lægedokumentation og ikke konsulenterklæringer.
hvis patientombuddet afviser sagen hvad de højest sandsynligt gør så bekræfter de derved at lægekonsulenten IKKE er din læge og derved at han IKKE må/kan diagnosticere dig og derefter går du til politiet igen og gør opmærksom på at en kommunal person som ikke er din læge har omskrevet dine lægeoplysninger hvilket er det samme som bedrageri hvis det kommer dig til ulempe uden din viden eller magtmisbrug hvis du er klar over det men kommunen nægter at rette fejlen
gør politiet opmærksom på dette!
lægekonsulentens udtalelse kan betragtes på 2 måder!
1 en simpel direkte forfalskning
2 en lægekonsulenterklæring der bliver brugt som lægeerklæring
begge dele er ulovligt og strafbart og derfor skal politiet tage imod en anmeldelse
hvis politiet stadig ikke vil tage en anmeldelse så kan det betragtes som korruption i politiet!

[Rasputin]

Einstein - du er min nye helt!

B87 og jeg kæmper samme sag mod kommunen. Og det er en noget ulige kamp da de insisterer på at ignorere borgernes retssikkerhed.

Det ligner at kommunen, inkl. borgmesteren bryder persondataloven §5 stk 4. Da de siden juni 2012 har nægtet at slette forkerte og irrelevante oplysninger fra journalen. Vi venter lige nu på datatilsynet.

Jeg tror sgu med denne ene paragraf at vi har dem Men nu må vi se.

Denne information er derefter blevet benyttet ordret af PFA til at stoppe udbetalingen. De var inden dette blevet oplyst, at denne information var et falsum. Derfor tror jeg PFA gør sig skyldig i §279 i straffeloven.

Efter at have læst lovteksterne, er det for mig tydeligt, at kommunen bryder stort set alle nævnte § i forvaltningslov og straffelov.

Jeg kan ikke se at autorisationsloven er relevant, da lk'er ikke må optræde som læge?!

Har endvidere fundet ud af, at lk ikke må udtale sig om arbejdsevne, hvilket er endnu en grund til at få informationen fjernet da den ikke har noget at gøre med sagen.

Som service vil jeg lige paste lovteksten fra dine paragraffer ind her(hvis det er muligt):

Straffeloven: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=142912

§ 163. Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 175. Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der i retsforhold gør brug af et sådant dokument eller en sådan bog som indeholdende sandhed.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dokumentet eller bogen er udfærdiget eller føres på andet læsbart medie.
§ 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.
§ 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
§ 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

Retsikkerhedsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=142832

§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Retsplejeloven: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=143192

§ 60. Ingen må handle som dommer i en sag, når han
1) selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald eller, hvis det er en straffesag, er forurettet ved forbrydelsen;
2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i en borgerlig sag eller med sigtede i en straffesag i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller er en af parternes eller sigtedes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader, adoptiv- eller plejesøn;
3) er gift med eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller beslægtet i sidelinjen så nær som søskende med nogen i en borgerlig sag optrædende advokat eller anden rettergangsfuldmægtig for en af parterne eller med den forurettede i en straffesag eller dennes rettergangsfuldmægtig eller med nogen i en sådan sag optrædende offentlig anklager eller politiembedsmand eller forsvarer for sigtede;
4) har aflagt vidnesbyrd eller været syns- eller skønsmand i sagen eller har handlet i den, hvis det er en borgerlig sag, som advokat eller i øvrigt som rettergangsfuldmægtig for nogen af parterne og, hvis det er en straffesag, som politiembedsmand, offentlig anklager, forsvarer eller rettergangsfuldmægtig for den forurettede;
5) har handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er en straffesag, som nævning eller domsmand eller
6) har deltaget som dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den tidligere hovedforhandling i en straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter § 929 eller genoptaget efter §§ 976 eller 977.
Stk. 2. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende, vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at varetægtsfængsle den tiltalte efter § 762, stk. 2, eller om brevåbning og brevstandsning i medfør af § 781, stk. 4. Dette gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 831 eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet indgreb som nævnt i 1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Stk. 3. Afgørelse under hovedforhandlingen i en straffesag om varetægtsfængsling i medfør af § 762, stk. 2, om ophævelse af varetægtsfængsling i medfør af § 762, stk. 2, jf. § 766eller § 768, eller om brevåbning og brevstandsning i medfør af § 781, stk. 4, skal træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen. Det gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 831 eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der begrunder indgreb som nævnt i 1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Stk. 4. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår i medfør af § 746, stk. 2, har truffet afgørelse om, at materiale, som politiet efter anmodning har fremlagt over for retten, ikke er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt.
Stk. 5. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at undtage materiale fra forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt i medfør af § 745 c eller har truffet anden afgørelse, hvor der har været fremlagt oplysninger, der efter § 745 c er undtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt.
Stk. 6. Under hovedforhandlingen i en straffesag skal de afgørelser, som er nævnt i stk. 4 og 5, træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen.


Forvaltningsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=142955

§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller
6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

§ 21. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller
3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Kapitel 6
Begrundelse m.v.
§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.
Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.
§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3. § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15.


§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

Autorisationsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=138178

§ 1. Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med fare eller særlig fare for patienter.
Stk. 2. En autorisation efter denne lov giver indehaveren ret til at anvende en bestemt titel, jf. afsnit II.
Stk. 3. For læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere og optometrister samt tandplejere forbeholdes den autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed, jf. afsnit II.

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

§ 20. En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.
Stk. 2. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for afgivelse af erklæringer. Kræves en i lovgivningen foreskreven eller forudsat erklæring afgivet på en særlig blanket, eller ønsker en offentlig myndighed i øvrigt at benytte en særlig blanket, skal Sundhedsstyrelsen forinden have lejlighed til at udtale sig om blankettens indhold. Dette gælder dog ikke simple syge- og raskmeldingserklæringer.

§ 26. Autoriserede sundhedspersoner er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen efter § 215 i sundhedsloven.
Stk. 2. Autoriserede sundhedspersoner og eventuelle arbejdsgivere for sådanne er forpligtede til på begæring af tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af tilsynet, herunder oplysninger til brug for vurdering af fratagelse af autorisation efter §§ 6-8.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan til brug for tilsynet med sundhedspersoner fastsætte regler om udveksling med andre landes sundhedsmyndigheder af oplysninger vedrørende disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af sundhedspersoners virksomhed.

§ 30. En læge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som speciallæge. Ministeren for sundhed og forebyggelse afgør efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen baseret på rådgivning fra det i § 33 nævnte nationale råd for lægers videreuddannelse, inden for hvilke grene af lægevidenskaben læger kan opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Tilladelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen.
§ 81. En person, der uden tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde.

Pensionsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=142132

§ 14. Personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.
Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Social- og integrationsministeren fastsætter regler herom, herunder om egenbetaling. Social- og integrationsministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.
Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelsen af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.
Stk. 4. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor folkepensionen er tilkendt, jf. § 12.

§§ 22-26. (Ophævet).

Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=143098

§ 25. For Ankestyrelsens ansatte, herunder lægekonsulenterne, og for de beskikkede medlemmer gælder reglerne i forvaltningslovens §§ 3-6 om inhabilitet. For lægekonsulenterne gælder endvidere reglerne om lægekonsulenters inhabilitet i kapitel 6 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Den enkelte har selv pligt til at gøre formanden for ankemødet opmærksom på forhold, som kan bevirke inhabilitet. Dette skal ske hurtigst muligt inden mødet således, at et andet medlem kan inddrages i behandlingen af sagen.



Stk. 3. Hvis der på mødet rejses tvivl om et medlems habilitet, afgøres spørgsmålet på mødet. Medlemmet deltager selv i afgørelsen heraf, jf. reglerne om inhabilitet i kapitel 6 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.
retssikkerhedsbekendtgørelsen: § 34. Konsulenter med særlig sagkundskab om de forhold, som sagerne vedrører, kan deltage i møderne uden stemmeret.
Stk. 2. I sager afgjort af børn og unge-udvalget, hvor Ankestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, skal der på møderne deltage en børnesagkyndig konsulent uden stemmeret. Den børnesagkyndige konsulent skal være kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri, psykologi eller pædagogik eller have en lignende, relevant uddannelse.

Lov om behandling af personoplysninger: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=828

§ 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.
Stk. 3. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.
Stk. 4. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.
Stk. 5. Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=130455

§ 215. 4) Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. Dette gælder dog ikke virksomhed, der udføres af autoriserede psykologer. Endvidere fører Sundhedsstyrelsen tilsyn med ledere af plejehjem og lign., hvortil der ikke er knyttet en fast læge.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan iværksætte skærpet tilsyn med den i stk. 1 nævnte personkreds, såfremt styrelsen har begrundet formodning om, at den pågældende sundhedspersons virksomhedsudøvelse vil udgøre en forringet sikkerhed for patienter. Sundhedsstyrelsens beslutning om skærpet tilsyn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Sundhedsstyrelsen offentliggør beslutninger om skærpet tilsyn.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan som led i tilsynet efter stk. 1 og 2 afkræve personer inden for sundhedsvæsenet de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre tilsynet.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen eller personer, der af Sundhedsstyrelsen er bemyndiget til at udøve tilsynet, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til sygehuse, plejehjem og lign.
Stk. 5. Sundhedsstyrelsen kan efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse pålægge personer inden for sundhedsvæsenet at foretage anmeldelser og indberetninger vedrørende deres faglige virksomhed.