Jeg er vist besværlig.

[Maj-Britt]

Hej.

Jeg har ikke været så aktiv herinde, har dog haft stor glæde af bare at læse, godt at vide at jeg ikke er den eneste, der render panden mod en mur i systemet.

Nå, hvor skal jeg starte? Min sag er nemlig ret grotesk, et tydeligt bevis på at jeg er parkeret og landet i en gråzone, og der sidder jeg jo ingen i vejen.

Fik Martin , barn nr.3, i 1995, barsel og forældreorlov, havde et rengøringsjob på den lokale skole, var samboende. Jeg vendte ikke retur, idet jeg ikke kunne få pasning til knægten, mødte jo fra 6-9, og manden mødte 7.30.

Så jeg røg på kontanthjælp et stykke tid, hvor min sagsbehandler gik MEGET op i, hvad min samlever tjente, hvilket hun da var velkommen til at spørge ham om, idet jeg ikke, iflg. socialministeriet, var forpligtet til at svare hende. Hun droppede det så, og en ny sagsbehandler kom på banen.

I 1997 kommer Kasper så til verden, jeg er stadig på kontanthjælp, og har haft 3 forskellige sagsbehandlere i mellemtiden, ikke en af dem har jeg mødt, jeg får bare mine penge.

Helbreddet:

Det vakler lidt, en slidt hofte i venstre side ( en overlæge knurrede lidt over sidste barn, den graviditet havde ikke gjort sagen bedre), dårligt blodomløb, der giver uro/ smerter i benene, et rigtig dårligt knæ, der kan smerte så meget at jeg slet ikke kan gå.

En skæv rygrad, en dårlig lænd, der trækker smerter op i begge sider af ryggen, så jeg kan ikke stå op i mere en ½ time ad gangen.

Klassisk Raynaud i begge hænder, de hæver ved belastning, jeg må skrælle kartofler over en 2-3 gange, og den er helt gal om vinteren, hvor mine hænder er iskolde og blå. Herlev hospital har udtalt: Du kan slet ikke arbejde med de dårlige hænder.

Fritidsinteresser er langsomt, men sikkert blevet umulige; dressur, ringtræning og agility med mine hunde er stoppet for 10 år siden, jeg kan ikke løbe og gå i en time.

Jeg kan ikke strikke mere, jeg kan dårligt bruge mine symaskiner mere, jeg er færdig med at ride, jeg kan lige på en meget god dag klare at tage på landsarkivet og slægtsforske, men er så pumpet for energi, når jeg kommer hjem ( der er en lang transport derind, har ikke bil), så der kommer jeg kun, hvis en veninde kører med.

Alle skavanker er dok. af div. speciallæger og forelagt kommunen, der så tilbyder mig aktivering: Havearbejde for de ældre i kommunen.........2 måneder efter: Hovedrengøring for de ældre i kommunen.

Behøver jeg skrive at min læge så lidt træt ud, da han ringede til kommunen? Nej vel.

Jeg skifter stadig sagsbehandlere, ser ingen, før midt dec. 05, da jeg kaldes til samtale.....hun ser mine hænder og udbryder promte: Du skal på FP.

Jamen, det er da ok og så sendes jeg hjem igen.

Jan. 06 får jeg et brev, jeg skal i aktivering, jeg skal samle høretelefoner!!!!!!!!!!!!!!!!

Øhhhhh, det er så lige det, jeg ikke skal, nej, det kunne min NYE sagsbehandler da godt se, det gik nok ikke. Men så skulle jeg hvertfald til en specialist, der kunne fortælle kommunen, hvad jeg kunne eller ikke kunne. Jaja, det er da ok.

Han kiggede på mig i 15 min. trykkede lidt hist og pist og sagde: Du fejler ikke noget, du kan godt arbejde 37 timer om ugen.

Hold da op, han havde jo røngtenblik. Sjovt nok kunne kommunen ikke finde hans papirer, da jeg udbad mig dem, de skulle da lige vende egen læge og Herlev.

Og tiden går, indtil her forleden, hvor jeg atter var kaldt til kontaktforløbssamtale. 14- 8.

Jeg ankom, med min smarte rollator ( den ER altså god, når knæet knækker og jeg lige skal sidde ned i 10 min.) jeg har selv købt den i Harald Nyborg.........og jeg lover Jer, der blev åbnet døre for mig og en kom straks med en stol, jojo, respekt for de gamle ( 50 år. d. 2-11), det har de da på kommunen.

Nå, det viste sig så at damen, jeg skulle tale med, hun var lige ansat for at samtale med ALLE på kontanthjælp, regeringen vil jo have alle i job, hun var sød og venlig, spurgte om en masse, hvorpå jeg svarede: Jamen, det står da i min sag?????

Den havde hun IKKE adgang til.............??

Hun skulle bare vurdere, hvor man skulle placere mig?????????

Nu venter jeg så ( vente, det er jeg blevet helt god til) på, hvad de nu finder ud af.

Heldigvis har jeg en stærk psyke, kan læse love og § uden problemer, kan brokke mig uden at rødme og bliver stående på min ret til IKKE at blive mere nedslidt end jeg allerede er, jeg vil IKKE lande i en kørestol om få år.

Beklager at det blev lidt langt, vær bare glad for at jeg givet har glemt noget :-)

[Antoniette]

Det er en ordentlig omgang du har været igennem, men det er vist desværre ikke unormalt. Men bare HOLD UD....

Et kram her fra mig.

[Ida]

Godt at du skriver:
"Heldigvis har jeg en stærk psyke, kan læse love og § uden problemer, kan brokke mig uden at rødme og bliver stående på min ret til IKKE at blive mere nedslidt end jeg allerede er, jeg vil IKKE lande i en kørestol om få år."
Hvis du ikke allerede har gjort det, var det måske en ide at søge aktindsigt? Så kunne du i højere grad prøve at sætte dagsordenen selv. Det er surt at vente på håbløse "tilbud" fra kommunen. Held og lykke - eller god kamp hedder det måske...

[gaxeergud]

Du bor vel ikke tilfældigvis i Odense??

[majs]

Ja, din tålmodighed har så sandelig stået sin prøve og jeg glædes når nogle virkelig står fast på netop: At nægte at blive endnu ringere stillet i sit fysiske forfald.
Mit råd til dig er, at du, gennem agtindsigt, gennemgår dit oplølgningsskema/handleplan minutiøst og sammenholder den med gældende lov. Kræv det der mangler og send alle afslag/dårlige vurderinger/skadelige arbejdsprøvninger og aktiveringer til ankenævnet og bed din læge om at blive vurderet af en ny specialist, så du får modvægt mod den dårlige.

Mvh
majs

[Maj-Britt]

Nej, jeg bor ikke i Odense, jeg er fra Tåstrup.

opfølgningsskema/handleplan.........har jeg aldrig set noget til, jeg får bare penge sat ind, får de tossede tilbud, afviser dem og så ikke mere.

Jeg er godt klar over at kommunen sylter mig, og som jeg siger til de ældste knægte ( manden er flyttet for længst): Lad bare kommunen sylte mig, det vil være til min fordel i den sidste ende.

Jeg har til dato IKKE været i aktivering, arbejdsprøvning eller noget andet, jeg tror faktisk , de har opgivet mig helt og aldeles.

Så dagene går stille og roligt.