Samråd: lovgivning af lægekonsulenters rolle

[gunvor]

Ikke forbavsende blev resultatet fra samrådet i går, at der iflg. minister Karen Hækkerup var godt at afvente 3. trin af Støjbergs undersøgelse af lægekonsulenternes virkefelt i kommunerne.

Nedslående var det, at ministeren ikke kunne se et behov for en lovgivning nu, ja, ikke engang ville love én sådan, selvom hun i samme åndedrag endnu engang indrømmede, at de retningslinjer man nu i mange år har har sendt ud til kommunerne flere gange, ja, som udtrykket siger: er retningsgivende og ikke har retlig grundlag i lovgivning.

For dem som ikke kan huske Støjbergs 4. forhalingstrin (undskyld, jeg kunne ikke nære mig) er her et link til hjemmesiden:

http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pre...nsulenter.aspx

Og med hvilket argumentationsgrundlag brugte ministeren så til at underbygge denne politiske holdning:

Ja, at der var 90 kommuner, som efter egen oplysning fulgte de udsendte retningslinjer.

Så sad jeg jo igen og undrede mig over den politiske tendens til, at slynge tal uden at oplyse kilde endsige metode og validitet omkr. sådanne undersøgelser.

Så jeg gik på Ankestyrelsens hjemmeside for at finde noget omkr. disse tal ud fra et kvalificeret GÆT om, at talet var hentet via en undersøgelse her. Ganske rigtigt fra trin 2 i Støjbergs iværksatte undersøgelse.

Her fandt jeg flg. interessante:

I dagens DK er der 98 kommuner, af dem har 87 svaret ja til de anvender retningslinjerne udsendt til kommunerne og 11 ved ikke.

Ikke én eneste mener ikke, at de ikke overholder retningslinjerne, alene det bør få enhver forsker/undersøger til at spile øjene op, og måske revurdere undersøgelsesmetoden gevaldigt. Ligesom at 10 % groft regnet enten ikke er bekendt med retningslinjerne el. forstår sprøgsmålet af en eller anden grund. hvilket må siges, at være en ret stor procent i betragtning af den mediedækning der alene har været på området, samt udsendelse af retningslinjer ect.

Men ak. det bliver mere interessant, hvad der gemme sig bag disse tal, da samme undersøgelse viser flg.:

fordi ikke nok med at kommunerne helt frivilligt oplyser, at de da overholder de ikke retsvirkende retningslinjer, men de har sørme også bygget en lille underbygning på, således at de har indført egne retningslinjer, hvilket fremgår af flg. citat:

Udover at næsten alle kommuner anvender de vejledende retningslinjer for lægekonsulentens rolle, har mange kommuner også egne retningslinjer og standarder for, hvilke spørgsmål sagsbehandleren stiller lægekonsulenten.

Egne retningslinjer for sagsbehandlerens anvendelse af lægekonsulenter Undersøgelsen viser, at der er lidt flere kommuner, der anvender egne nedskrevne retningslinjer i sager om fleksjob (54 procent) og førtidspension (55 procent), sammenlignet med sager om sygedagpenge, hvor 50 procent af kommunerne anvender egne retningslinjer for brugen af lægekonsulenter, jf. tabel 4.2.

Siden 2006 har der været en stigning i andelen af kommuner, der anvender egne nedskrevne retningslinjer for brugen af lægekonsulenter. Således var det i undersøgelsen fra 2006 30 procent af kommunerne, der anvendte retningslinjer i sager om sygedagpenge, 27 procent af kommunerne i sager om fleksjob og 35 procent af kommunerne i sager om førtidspension, jf. tabel 4.2.

Egne retningslinjer for lægekonsulentens rolle

Godt 40 procent af kommunerne har egne nedskrevne retningslinjer for
lægekonsulentens rolle i alle tre sagstyper. Siden undersøgelsen fra 2006 er der sket en procentvis fordobling af kommuner, der har egne nedskrevne retningslinjer for lægekonsulentens rolle, jf. tabel 4.3.

I 2006 var det 26 procent af kommunerne, der havde retningslinjer for lægekonsulentens rolle på førtidspensionsområdet, mens det var 19 procent for fleksjob mv. og 18 procent på sygedagpengeområdet, jf. tabel 4.3.

Link til kilde i modsætning til Folketingets politikere:

http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Kommu...2011_13_37.pdf

Jeg kan ikke anbefale nogen, at gå på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside for at læse den korte version af denne undersøgelse, idet der som under Støjbergs residens i dette ministerium åbenabrt stadig gælder, at man ved et resume ser sig foranlediget til at forskønne de faktuelle tal.

Ligesom det jo er beskæmmende, at ingen i dette Samtråd finder det relevant, at netop gribe fat i dette argument hos mininsteren, idet det jo klart fremgår af ovenstående, at 42 % af 98 kommuner har indført egne retningslinjer på området, og dette var (ikke helt sammenlignlige tal fra 2006) 18 %.

Man kan derfor konstaerer en stigning, der svarer overens med de mange menensker, der må opleve på egen syg krop, at kommunerne bruger lægekonsulenterne, som løftestang til at krænke syge menneskers retsikkerhed på forskellig vis.

Må vi derfor bede om lovginving på området, således at alle syge mennesker kan få retsikkerhedstatus i dette land.

[gunvor]

Da jeg nu er i gang med metodiske overvejssler og fortolkninger af Støjbergs 4 trins forhalingsraket, ja, så kommer her mine betragtninger forud for undersøgelses resultat, som mininster gerne ville afvente før endnu et i socialudvalget:

Hvordan vil man så undersøge om lægekonsulentens arbejdsområde overskrider de retningslinjer, som altså ikke er retlige lovgivningsmæssigt, endsige relger, der skal følges, men netop nu endelig indrømmet af nuværende minister Hækkerup, kun retningsgivende. Fordi Ombudsmanden gjorde sin arbejde og stillede spørgsmål til mininsteren.

Jo, det bliver endnu mere interessant end mit tidl. skriv, idet de foreløbige oplysninger omkr. metoden for denne undersøgelse er flg.:

I perioden november 2011 til marts 2012 gennemfører Ankestyrelsen en undersøgelse om lægekonsulenters arbejde. Undersøgelsen er et af de initiativer, som den tidligere beskæftigelsesminister igangsatte i lyset af de sager, der har været fremme i medierne om lægekonsulenternes rolle i sager om blandt andet førtidspension. Undersøgelsen vil udover førtidspension også omfatte sager om fleksjob og sygedagpenge.

Formålet med undersøgelsen er med udgangspunkt i konkrete kommunale sager om førtidspension og fleksjob skal Ankestyrelsen beskrive best practise i brugen af lægekonsulenter i den kommunale beskæftigelsesrettede indsats. Til undersøgelsen er der indhentet 36 sager om førtidspension og fleksjob. Det vedrører både afslagssager samt tilkendelsessager. Undersøgelsen suppleres med interview med tre kommuner.

Undersøgelsen forventes offentliggjort ultimo marts 2012.

Link: http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=153

Jeg udtaler mig altså ud fra ovenstående, da jeg ikke har adgang til beksrivelse af deres metode til denne undersøgelse.

Best practice begrebet har taget om sig, og Frankfurterskolen holdes heldigvis stadig i hævd af nogle forskere, selvom denne skoles tradition med at anvende kritik til at få løst et problem har vist sin berettigelse, og derfor burde anvendes langt mere, som udgangspkt. for undersøgelser.

Best practice kan skabe middelmådighed, nrå man går efter imitation frem for indsigt, forståelse og udvikling. Efter min mening et hurtigt lille fix, som ikke peger fremad, men kun sætter en middelmådig standard her og nu.

Min ansprog er derfor, hvordan man med en metode, som best practice kan forestille sig, at man kommer fejl og overtrædelser af retningslinjerne til livs. Når en sådan metode viser vejen til et reslutat, som er grundet i gennemsnitlighed?

Og så bliver jeg lige lidt forvirret, måske ligesom andre opmærksomme læsere: nemlig at i afsnit 1 står der at undersøgelsen også indbefatter SDP-sager, men i andet afsnit hører disse pludselig ikke med i undersøgelsen, hvor de 36 udvalgte sager omtales.

Ligeledes nævnes der intet om fordelningen af afslagssager og tilkendelsessager ud af de 36 udvalgte sager. Ej heller om, hvilke kommuner de er valgt fra. Og ligeledes hvordan de 3 kommuner er udvalgt til interview.

Hvordan sikres, at denne undersøgelse metodiske fundament er sikret, så denne undersøgelse kommer frem med noget brugbart i forhold til lægekonsulenternes mange overskridelser af de udsendte retningslinier?

Jeg spørger bare!