K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Vigtige Meddelelser

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Lukket emne
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-09-2011, 13:43   #1
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 9
Andersine85 er ny på vejen
Nyttige Principafgørelser

Nå, fandt lige en ny principafgørelse om fleksjob, som jeg synes I skulle se, på baggrund af en diskussion i en anden tråd, som jeg nu så ikke kan finde.

Så besluttede at lave en ny tråd, hvor jeg så løbende kan lægge nye afgørelser ind, når jeg falder over noget godt

Her er den første (evt. fremhævninger er som sædvanligt mine egne):

(149-11)

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...aspx?sw=149-11

Principafgørelse om: fleksjob - arbejdsevne - nedsættelse af arbejdsevnen - vurdering i forhold til fuldtidsarbejde

Lov: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 - § 69 og § 70


Resumé:
Ved ansøgning om visitation til fleksjob skulle kommunen vurdere nedsættelsen af ansøgerens arbejdsevne i forhold til normalt fuldtidsarbejde (37 timer), uanset at ansøgeren arbejdede mindre end fuldtid forud for ansøgningen om fleksjob.


Afgørelse:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, på hvilket grundlag nedsættelsen af arbejdsevnen skal vurderes, når ansøgeren ikke har arbejdet på fuldtid forud for ansøgningen om fleksjob.

Resultatet er:

• nedsættelsen af arbejdsevnen skal vurderes i forhold til normalt fuldtidsarbejde (37 timer)

Det betyder, at A Kommune skal træffe en ny afgørelse om, hvorvidt NN har ret til fleksjob.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

En mødedeltager var ikke enig i afgørelsen. Mødedeltageren mente, at det ikke har været lovgivers intention at kompensere for et tab, som borgeren aldrig har haft, da hun efter mødedeltagerens opfattelse fortsat er i stand til at arbejde i samme omfang, som hun gjorde forud for ansøgningen om fleksjob.



Begrundelsen for afgørelsen
Det er en betingelse for fleksjob, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat.

Beskæftigelsesudvalget finder, at nedsættelsen af arbejdsevnen skal vurderes i forhold til normalt fuldtidsarbejde (37 timer), uanset at ansøgeren arbejdede mindre end fuldtid forud for ansøgningen om fleksjob.

Vi har lagt vægt på, at det ikke fremgår af reglerne om fleksjob eller forarbejderne hertil, at det har betydning for retten til visitation til fleksjob, herunder vurderingen af nedsættelsen af arbejdsevnen, at ansøgeren ikke har arbejdet på fuldtid forud for ansøgningen om fleksjob.

Det fremgår af reglerne, at arbejde på mindre end fuldtid forud for tilkendelse af fleksjob kan betyde, at fleksjob skal gives på deltid og ikke fuldtid. Lovgiver har således været opmærksom på den situation, hvor en ansøger forud for visitationen har arbejdet mindre end fuldtid, men har ikke fastsat regler om, at dette har betydning i forbindelse med visitationen til fleksjob.

Der var ikke enighed om afgørelsen. En mødedeltager mente, at det ikke har været lovgivers intention at kompensere for et tab, som borgeren aldrig har haft, da hun efter mødedeltagerens opfattelse fortsat er i stand til at arbejde i samme omfang, som hun gjorde forud for ansøgningen om fleksjob.



Bemærkninger til klagen

Kommunen har i klagen anført, at NN på afgørelsestidspunktet kunne klare 20 timers arbejde som massør og kranio-sakral terapeut på ordinære vilkår. Kommunen anfører videre, at der således er tale om en meget begrænset reduktion i forhold til hendes tidligere forsørgelsesgrundlag.

Vi skal hertil bemærke, at vurderingen af, i hvilket omfang NNs arbejdsevne er nedsat, som nævnt skal ske i forhold til normalt fuldtidsarbejde (37 timer), og ikke på baggrund af det lavere timetal, hun arbejdede forud for ansøgningen om fleksjob.

Det bemærkes endvidere, at nedsættelsen af arbejdsevnen ikke alene skal vurderes på baggrund af det færre antal arbejdstimer end 37 timer, som ansøgeren kan klare, men også skal vurderes i forhold til effektiviteten i arbejdet, jf. Principafgørelse N-11-06.



Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 29. juli 2010
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 24. august 2010
• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
• E-mail af 1. oktober 2010 fra NN

Ansøgeren er uddannet lagerassistent og massør. Hun har endvidere et kursus som delikatessemedarbejder og et kursus inden for virksomhedsøkonomi.

Hun har tidligere arbejdet 37 timer om ugen, men fra 2006 og frem til sygemelding den 27. februar 2007 arbejdede hun som lagerassistent 25 timer om ugen. Hun blev sygemeldt på baggrund af smerter i hofte og knæ.

Den 2. juni 2008 påbegyndte hun virksomhedspraktik som massør samt kursus i kranio-sakral terapi.

Den 3. juli 2008 blev hun bevilget revalidering med henblik på ordinært arbejde som massør. I den sidste periode af revalideringsforløbet arbejdede hun 25 timer ugentligt med massage og kranio-sakral terapi.

Hun blev den 1. februar 2009 ansat i ordinært job som massør og kranio-sakral terapeut 25 timer ugentligt.

Hun blev på ny sygemeldt den 16. marts 2009.

Den 23. marts 2009 genoptog hun delvist arbejdet som massør med 20 timer om ugen.

Hun oplyser, at hvis hun arbejder mere end 20 timer om ugen, får hun smerter i hofte og hænder og ender med at få seneskedehindebetændelse i hænderne.

Det fremgår af lægelige oplysninger af 13. juli 2009, at hun lider af kronisk inflammatorisk ledsygdom og kronisk nældefeber. Hun har smerter i både hofter, skuldre, fod og fingre. Det fremgår endvidere, at der er tale om en kronisk sygdom, der veksler i intensitet og specielt ved længere tids lettere overbelastning.

Det fremgår af lægeskøn af 5. august 2009, at der er tale om kroniske ledgener, der er stået på igennem mange år, og som efterhånden må betragtes som varige. Der skønnes ikke at være behandlingsmuligheder, der vil kunne ændre væsentligt på hendes tilstand.

Kommunen gav hende den 21. september 2009 afslag på fleksjob.

Kommunen lagde vægt på, at hun formåede at arbejde 20 timer ugentligt.

Kommunen lagde endvidere vægt på, at hun siden 2006 alene havde arbejdet 25 timer ugentligt, og at hendes arbejdsevne kun var begrænset nedsat i forhold til det timeantal, som hun tidligere havde arbejdet.

Beskæftigelsesankenævnet hjemviste den 29. juni 2010 sagen til kommunen.

Nævnet fandt, at kommunen havde anvendt et fejlagtigt vurderingsgrundlag. Vurderingen af, i hvilket omfang ansøgerens arbejdsevne var nedsat, skulle efter nævnets opfattelse ske i forhold til fuld tid, det ville sige 37 timer om ugen.

Kommunen klagede.

Kommunen anførte, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet kunne klare 20 timers arbejde som massør og kranio-sakral terapeut på ordinære vilkår. Der var således tale om en meget begrænset reduktion i forhold til hendes tidligere forsørgelsesgrundlag.

Nævnet fastholdt sin afgørelse.

Nævnet var af den opfattelse, at når en ansøgers berettigelse til revalidering, fleksjob eller førtidspension skal afgøres, skal arbejdsevnen vurderes i forhold til varetagelse af normalt fuldtidsarbejde (37 timer), uanset at pågældende ikke tidligere har været fuldtidsbeskæftiget. Dette henset til, at der ikke i lovgivningen er fastsat særlige regler om vurderingsgrundlaget.
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind  
Gammel 01-09-2011, 13:59   #2
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 9
Andersine85 er ny på vejen
Hvis man er i tvivl om, om man tør søge pension mens man er på ledighedsydelse:

(141-11)

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=153478

Principafgørelse om: ledighedsydelse - rådighed - førtidspension

Lov: Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 74b, stk. 3


Resumé:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en kvinde, der modtog ledighedsydelse og søgte førtidspension, stod til rådighed for et fleksjob. Udbetalingen af ledighedsydelse kunne derfor ikke standses.

Kvinden havde ikke afslået et konkret tilbud om fleksjob. Hun havde deltaget i den løbende opfølgning, afklaring af og drøftelser om søgning af relevante fleksjob.

Det kunne ikke tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af kvindens rådighed, at hun havde søgt om førtidspension efter visitationen til fleksjob.

Det kunne heller ikke tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af kvindens rådighed, at hun var uenig i kommunens vurdering af sin arbejdsevne.

Kommunen skulle afprøve kvindens rådighed, hvis der var tvivl herom.



Afgørelse:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om bortfald af ledighedsydelse efter afslag på førtidspension.

Sagen var antaget til behandling for at belyse praksis for rådighed for en person på ledighedsydelse, herunder hvilken betydning det kan tillægges, at der søges om førtidspension efter visitationen til fleksjob, herunder hvilken indflydelse det kan få på den konkrete vurdering, der skal foretages.

Resultatet er

• Kommunen havde ikke ret til at standse udbetalingen af ledighedsydelse

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.



Begrundelsen for afgørelsen
Ret til ledighedsydelse bortfalder, hvis du ikke er til rådighed for et fleksjob. Opstår der tvivl om din rådighed, skal kommunen afprøve din rådighed.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder det ikke godtgjort, at du ikke stod til rådighed for et fleksjob. Der var derfor ikke hjemmel til at standse udbetalingen af ledighedsydelse.

Vi har lagt vægt på, at du ikke har afslået et konkret tilbud om fleksjob.

Efter et trafikuheld i 2006 fik du knust din venstre fod. Du har følgevirkninger i form af smerter ved belastning og hævelse af foden, når den hænger ned. Kommunen bevilgede dig fleksjob den 3. marts 2008. Du har søgt førtidspension, fordi du er uenig i kommunens vurdering af din arbejdsevne.

Vi har lagt vægt på, at du er blevet arbejdsprøvet i perioden fra den 11. juni 2007 til den 5. oktober 2007, herunder i et praktikforløb som kontormedarbejder i Renoflex-gruppen fra den 11. juli 2007 til den 28. september 2007.

Vi finder, at du efterfølgende har deltaget i den løbende opfølgning, afklaring af og drøftelser om søgning af relevante fleksjob.

Vi har lagt vægt på, at det fremgår af journalnotat af 29. maj 2008, at du har lagt dit CV på jobnet. Den 2. juni 2008 oplyser du, at du står til rådighed med dine begrænsninger, selvom du har søgt pension.

Vi finder, at det ikke kan tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af din rådighed, at du har søgt om førtidspension efter visitationen til fleksjob.

Endvidere finder vi ikke, at det kan tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af din rådighed, at du er uenig i kommunens vurdering af din arbejdsevne.

Vi har lagt vægt på, at kommunen skal afprøve din rådighed, hvis der er tvivl herom.

I den forbindelse har vi lagt vægt på, at der ikke er hjemmel i loven til at lade en ansøgning om førtidspension eller et afslag på førtidspension få betydning for vurderingen af rådighed i forhold til fleksjob.



Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 24. april 2009
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 18. maj 2009
• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
• Dine supplerende oplysninger af 25. juli 2010

Kommunen meddeler ved afgørelse af 16. juni 2008 at din ledighedsydelse ophører, idet du ikke længere står til rådighed for et fleksjob.

Nævnet stadfæster kommunens afgørelse.

Nævnet mener, at kommunen havde ret til med virkning fra 30. maj 2008 at standse udbetaling af ledighedsydelse.

Nævnet finder ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering af afprøvningsforløbet på RevaCenter X. Endvidere finder nævnet ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at grundlaget for din afvisning af at kunne varetage et fleksjob og i stedet ønskede at søge pension var at ligestille med, at du ikke så dig i stand til at stå til rådighed for et fleksjob.

Du klager over afgørelsen.

Du mener ikke, at et ønske om at få behandlet sag om førtidspension kan ligestilles med, at du ikke står til rådighed for et fleksjob.

Du oplyser blandt andet, at du i hele perioden har stået til rådighed for et fleksjob. Du er mødt til alle kontaktforløbssamtaler, været jobsøgende i hele perioden og har som det seneste igen været i praktik i perioden 16. marts 2009 til den 30. april 2009.

Nævnet fastholder afgørelsen ved genvurdering.

Nævnet bemærker, at det var afprøvningsforløbet på RevaCenter X og dermed dit grundlag for at afvise at kunne varetage et fleksjob, som nævnet lagde afgørende vægt på. Det var ikke det forhold i sig selv, at du ønskede pension.

Ved dine supplerende oplysninger af 25. juli 2010 gør du blandt andet gældende, at det ikke er korrekt, at kommunen har oplyst dig om, at du ville miste din ledighedsydelse, hvis du ikke fik bevilget førtidspension. Du oplyser, at hvis du havde haft den oplysning ville du ikke have risikeret at miste dit indtægtsgrundlag.

Du oplyser, at det da også var derfor, at dit kontaktforløb fortsatte på normal vis. Du henviser til, at det fremgår af kommunens journal, at du har været aktiv jobsøgende og overholdt alle statusmøder med din jobkonsulent NN, som imidlertid ikke er blevet kontaktet omkring din rådighed.

Du understreger, at jobcentret aldrig har kunnet tilbyde dig et fleksjob, og at du selv har skaffet de praktikjob, som du har været udsendt i.
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind  
Gammel 01-09-2011, 16:42   #3
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 9
Andersine85 er ny på vejen
Ny principafgørelse om graden af arbejdsevnenedsættelse.


(150-11)

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...aspx?sw=150-11

Principafgørelse om: fleksjob - arbejdsevne - nedsættelse af arbejdsevnen - væsentligt omfang

Lov: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 - § 69 og § 70


Resumé:
En borger havde ikke ret til fleksjob, da hans arbejdsevne ikke kunne anses for nedsat i så væsentligt et omfang, som det forudsatte for at få fleksjob.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at borgeren i forbindelse med virksomhedspraktik og revalideringsforløb havde arbejdet 25-26 timer om ugen, og at han i øvrigt havde betydelige ressourcer i form af blandt andet længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet.


Borgeren var derfor efter en frist på 3 måneder ikke længere berettiget til ledighedsydelse som følge af visitationen til fleksjob.



Afgørelse:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om fleksjob.

Resultatet er:


• NN havde ikke ret til fleksjob

Det betyder, at NN efter en frist på 3 måneder ikke længere er berettiget til ydelser som følge af visitationen til fleksjob. Ledighedsydelse skal derfor ophøre pr. 1. oktober 2011.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale ydelser, som allerede er udbetalt i anledning af nævnets afgørelse om tilkendelse af fleksjob.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Kommunen skal kontakte NN med henblik på ophør af ledighedsydelse og eventuel igangsætning af andre foranstaltninger for at bringe NN tilbage på arbejdsmarkedet.

Der var enighed på mødet.



Begrundelsen for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at NNs arbejdsevne er varigt nedsat.

Vi har lagt vægt på sagens klare lægelige oplysninger om, at hans skulderlidelse er stationær, ligesom behandlingsmulighederne må anses for udtømte.

Vi finder imidlertid ikke, at det på tidspunktet for kommunens og nævnets afgørelse kan anses for godtgjort, at NNs arbejdsevne var væsentligt nedsat i et sådant omfang, at han havde ret til fleksjob.


Vi har lagt vægt på, at NN i forbindelse med virksomhedspraktik og revalideringsforløb arbejdede 25-26 timer om ugen.

Vi har endvidere lagt vægt på kommunens oplysninger om, at NN under en virksomhedspraktik arbejdede 37 timer om ugen i perioden fra den 18. januar 2010 til den 16. februar 2010, hvorefter han raskmeldte sig og overgik til arbejdsløshedsdagpenge.

På den baggrund – sammenholdt med oplysningerne om NNs betydelige ressourcer i form af længerevarende og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet med erfaring fra flere arbejdsområder, stærkt netværk med familie og venner samt mange fritidsinteresser i form af madlavning, edb m.v. – findes det ikke tilstrækkelig godtgjort, at NNs arbejdsevne er nedsat i så væsentligt et omfang, som det forudsættes for at få fleksjob.

Oplysningerne om, at NNs effektive arbejdstid i forbindelse med revalideringen var 12-18 timer om ugen, kan henset til sagens øvrige oplysninger ikke medføre, at hans arbejdsevne anses for væsentligt nedsat.



Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 5. marts 2010
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 27. april 2010
• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
• E-mail af 3. juni 2010 fra NN

NN, som er 51 år, er uddannet bager men har primært arbejdet som maskin- og ventilationsmontør. Senest har han arbejdet som programmør, tegner og IT-medarbejder. Han har endvidere taget forskellige kurser inden for svejsning, pc-bruger og klimateknik.

Han blev den 8. marts 2005 sygemeldt på grund af betændelse i den venstresidige skuldersene.

Han blev den 16. november 2005 opereret i venstre skulderled.

I perioden fra den 27. marts 2006 til den 24. maj 2006 deltog han i et træningsforløb. Forløbet havde ingen effekt på hans smerter.

I perioden fra 8. august 2006 til den 3. november 2006 var han i virksomhedspraktik hos R. Han var beskæftiget i skolens IT-afdeling med udlevering af udstyr og vejledning i brugen af det. Det var ikke muligt for ham at øge arbejdstiden ud over 20 timer om ugen.

Han blev den 13. marts 2007 på ny opereret i skulderen.

Det fremgår af lægelige oplysninger af 2. juli 2007, at han har vedvarende smerter i skulderen, og at han ikke er blevet bedre rent bevægelsesmæssigt. Det vurderes, at han ikke kan tilbydes mere kirurgisk set. Det vurderes endvidere, at han har et varigt skånehensyn for skulderbelastende arbejde og statisk skulderbelastende arbejde.

I perioden fra den 19. november 2007 til den 15. februar 2008 var han i virksomhedspraktik hos T. Han lavede forsendelser, testede modems og udførte mindre pedelopgaver m.v. 25 timer om ugen.

I perioden fra den 16. februar 2008 til den 31. oktober 2008 var han i revalidering hos T.

Til trods for skånehensyn kunne han ikke øge arbejdstiden til mere end ca. 26 timer om ugen på grund af smerter i skulder og nakke. Hans effektive arbejdstid var 12-18 timer om ugen.

Det fremgår af lægelige oplysninger af 21. januar 2009, at han har kroniske smerter i venstre skulder og svært nedsat bevægelighed. Det fremgår endvidere, at der ikke har været nogen effekt af de 2 operationer eller genoptræning. Tilstanden må betragtes som kronisk, og der er ikke yderligere behandlingsmuligheder. Det vurderes, at der er varigt skånehensyn især fra venstre skulder i form af at undgå yderstillinger og ensidigt, gentaget kraftbetonet arbejde med venstre arm. Alle aktiviteter må foregå med albuen ind til kroppen, og han bør undgå yderstillinger med nakken.

Det fremgår af lægelige oplysninger af 25. februar 2009 fra NNs egen læge, at han i 2007 første gang henvendte sig med depressive symptomer, hvilket formentlig var en reaktion i forbindelse med det langvarige forløb med skulderproblemer. Han blev i 2007 og igen i november 2008 sat i behandling med antidepressiv medicin. Han er dog den 25. februar 2009 ikke længere i medicinsk behandling, heller ikke med smertestillende medicin. Det fremgår endvidere af de lægelige oplysninger, at han ikke er depressiv, og at der i forhold til det psykiske ikke er nogen skånehensyn.

Kommunen gav NN afslag på fleksjob den 27. april 2009.

Kommunen vurderede, at hans arbejdsevne ville kunne udvikles således, at han ville kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår.

Kommunen henviste til muligheden for støtte til tackling af smerter, muligheden for virksomhedspraktik inden for et andet område, samt muligheden for at arbejde på nedsat tid og derefter øge arbejdstiden til fuld tid gennem en revalideringsmæssig indsats.

Beskæftigelsesankenævnet traf den 5. marts 2010 afgørelse om, at NN var berettiget til fleksjob.

Nævnet fandt det dokumenteret, at hans arbejdsevne var varigt nedsat i et sådant omfang, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår var udelukket.

Nævnet lagde vægt på oplysningerne om hans helbredsmæssige forhold, samt resultatet af arbejdsprøvningerne og revalideringen, hvor han trods skånehensyn ikke kunne øge sin arbejdstid ud over ca. 26 timer ugentligt.

På den baggrund og under hensyn til det lange forløb fandt nævnet det åbenbart formålsløst at gennemføre yderligere foranstaltninger med henblik på at opnå beskæftigelse på normale vilkår.

Kommunen har klaget over nævnets afgørelse.

Kommunen mener ikke, at NNs arbejdsevne er nedsat i et omfang, der betyder, at han ikke kan opnå beskæftigelse på normale vilkår.

Kommunen oplyser, at han efter kommunens afgørelse den 27. april 2009 var i virksomhedspraktik som pc-installør i perioden fra den 23. september 2009 til den 16. februar 2010. Kommunen oplyser, at han i perioden fra den 18. januar 2010 til den 16. februar 2010 arbejdede 37 timer om ugen, og at han herefter raskmeldte sig og overgik til arbejdsløshedsdagpenge.

Nævnet fastholder sin afgørelse.

NN har ved e-mail af 3. juni 2010 oplyst, at han i februar 2010 alene raskmeldte sig i erkendelse af, at han ellers ville stå uden forsørgelsesgrundlag. Han oplyser endvidere, at de 37 timer ingenlunde svarer til 37 timers effektivt arbejde.
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind  
Gammel 07-10-2012, 15:42   #4
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.490
Blog Indlæg: 3
Styrke: 30
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Stop af sygedagpenge og krav om vægttab

Nr. 154-12

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=153728

Afgørelse truffet af:
Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr.
Ankestyrelsen 30-08-2012 02-10-2012 154-12 5600060-12

Principafgørelse om: sygedagpenge - afslag på forlængelse - overvægt - behandlingsmuligheder - arbejdsevne

Lov:
Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012 - § 27, stk. 1, nr. 1, § 27, stk. 1, nr. 2, § 27, stk. 1, nr. 3, § 27, stk. 1, nr. 4, § 27, stk. 1, nr. 5, § 27, stk. 1, nr. 6 og § 27, stk. 1, nr. 7

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

En kommune kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt stille krav om vægttab, og borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen.

Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.

Det er en betingelse for, at der kan stilles krav om vægttab, at det er dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på arbejdsevnen.

Det er samtidig en betingelse, at der er lægelig indikation for, at vægttab vil medføre forbedring af arbejdsevnen
.


Afgørelse:
1. Baggrund for at behandle sagen

Sagen er antaget til at afklare, hvornår der kan lægges vægt på behandlingsmuligheden i form af vægttab i forbindelse med, at sygedagpengene standses ved varighedsbegrænsningens indtræden.

2. Reglerne

Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, fastslår, at sygedagpengeperioden kun kan forlænges udover den generelle varighedsbegrænsning eller i forlængelse af en af de øvrige forlængelsesmuligheder, når en af de 7 forlængelsesmuligheder i nr. 1-7 er opfyldt. Dette gælder tillige, selvom borgeren fortsat var uarbejdsdygtig, da kommunen traf afgørelsen.

3. Andre Principafgørelser

Gældende
Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

67-12:

Der kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder i form af behandling med antidepressiv medicin.

Det er en betingelse, at der foreligger konkrete oplysninger om lægeordineret forslag til behandling med antidepressiv medicin i overensstemmelse med de professionelle, generelle retningslinjer bland andet fra Sundhedsstyrelsen. Behandling med antidepressiv medicin udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed.

I det konkrete tilfælde var det absolut nødvendigt for en god behandlingseffekt, at alkoholmisbrug blev behandlet sideløbende. Ellers var der ikke mulighed for en tilstrækkelig behandling for depression.

10-11:

Ved afgørelse om førtidspension kunne der ikke lægges vægt på, at der var mulighed for behandling af overvægt, når der ikke forelå konkrete oplysninger om forslag til realistisk vægttab, der kunne medføre forbedring af arbejdsevnen. Det var desuden ikke dokumenteret, at overvægten i sig selv havde indflydelse på arbejdsevnen.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at der som udgangspunkt kan ske behandling af overvægt, og at borgere har pligt til at medvirke ved behandlingen. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.

Der kunne ikke lægges vægt på eventuel mulighed for operativt indgreb med henblik på vægttab, hvis borgeren ikke ville medvirke til operation. Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på oplysning om, at der var en vis risiko for komplikationer af den ene eller anden art i forbindelse med operativt indgreb ved behandling af overvægt.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse om, hvornår der kan lægges vægt på behandlingsmuligheden i form af vægttab i forbindelse med, at sygedagpengene standses ved varighedsbegrænsningens indtræden.

Resultatet er

• Der kan ikke stilles krav om vægttab, når det ikke er dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på arbejdsevnen

• Vi hjemviser sagen for så vidt angår spørgsmålet om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge

Det betyder, at afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY ikke gælder.

Afgørelsen fra A Kommune gælder heller ikke.

Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY skal træffe en ny afgørelse.

Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY vil kontakte dig.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at der ikke kan stilles krav om vægttab, når det ikke er dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på arbejdsevnen.

Vi har lagt vægt på, at din vægt ikke tidligere har hæmmet dig i forhold til udførelse af arbejde.

Vi har videre lagt vægt på, at speciallæge i neurokirurgi X har anført, at vægttab via specialiseret træning kun kan forventes at få en vis betydning for din livskvalitet men ikke for din arbejdsevne. Det fremgår af lægenotatet fra Beskæftigelsesankenævnet i YY, at et markant vægttab alt andet lige antages at kunne forbedre din tilstand, uden forbedringsgrad eller sandsynlighed herfor kan angives.

Vi har således lagt vægt på, at der ikke er sikker lægelig indikation for, at vægttab vil medføre forbedring af din arbejdsevne.

Vi finder således, at der ikke kan stilles krav om vægttab som betingelse for ret til fortsat udbetaling af sygedagpenge.

Vi finder, at der som udgangspunkt kan ske behandling af overvægt, og at borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.

Vi henviser i øvrigt til Principafgørelse 10-11, hvorefter der ved en afgørelse om førtidspension ikke kunne lægges vægt på, at der var mulighed for behandling af overvægt, når der ikke forelå konkrete oplysninger om forslag til realistisk vægttab, der kunne medføre forbedring af arbejdsevnen.

Vi hjemviser spørgsmålet om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge til Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY, som skal tage stilling til, om du var berettiget til sygedagpenge efter modtagelsen af kommunens afgørelse af 4. februar 2011 om ophør af sygedagpengeudbetalingen efter Arbejdsskadestyrelsen havde afsluttet din sag.

Bemærkninger til klagen

Fagforeningen har på dine vegne klaget over nævnets afgørelse.

Fagforeningen har anført, at det ifølge Principafgørelse 10-11 skal være dokumenteret, at vægttab har indflydelse på arbejdsevnen. I henviser til speciallæge i neurokirurgi X, hvor han oplyser, at vægttab kun vil få betydning for livskvaliteten og ikke arbejdsevnen.

Videre anfører I, at din vægt aldrig tidligere har hæmmet dig i forhold til udførelse af arbejde.

Vi bemærker, at oplysninger er indgået i sagen, og vi skal henvise til ovenstående afgørelse og begrundelse.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 3. november 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 24. november 2011

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
__________________
Webmaster er ikke logget ind  
Gammel 01-02-2013, 17:28   #5
Knopf
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 05-11 2011
Indlæg: 77
Styrke: 7
Knopf er ny på vejen
Principafgørelse vedr. træk ledighedsydelse svagelighedspension!

Hej alle,

Der er netop udsendt en principafgørelse fra Ankestyrelsen vedrørende fradrag i ledighedsydelse, når man modtager svagelighedspension. Da dette har været diskuteret jævnligt her på siden, kan det have betydning for mange.

Principafgørelsen nr.17-13, slår fast, at der ikke skal foretages fradrag i ledighedsydelse for en svagelighedspension

Borgeren havde klaget til kommunen over fradraget i ledighedsydelsen. Kommunen fastholdt deres beslutning, og derfor blev klagen videresendt til BAN. BAN ændrede kommunens afgørelse. Kommunen ankede herefter til Ankestyrelsen, som optog sagen til behandling, da den har principiel betydning. Ankestyrelsen tilsluttede sig BAN's afgørelse og gav dermed borgeren fuldt medhold i sagen.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160311

Knopf........

Ankestyrelsens principafgørelse 17-13 om ledighedsydelse - fradrag - svagelighedspension - tjenestemænd

Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Indtægter medfører som udgangspunkt fradrag i ledighedsydelse. Det gælder også løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen.
Dog skal der ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter.
Svagelighedspension for tjenestemænd er en arbejdsfri indtægt, der ikke medfører fradrag i ledighedsydelse.
Det fremgår af reglerne, at der ikke skal ske fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.
Der er i reglerne om arbejdsløshedsforsikring en tilsvarende bestemmelse. Den fortolkes også sådan, at svagelighedspension for tjenestemænd ikke medfører fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, da svagelighedspension for tjenestemænd anses for en arbejdsfri indtægt i form af pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.
Lov:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 - § 74d, stk. 5

Bekendtgørelse:

Beskæftigelsesministeriet bekendtgørelse nr. 1424 af 23. december 2012 om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse § 10

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen for at afklare, om svagelighedspension for tjenestemænd medfører fradrag i ledighedsydelse, jf. lov om aktiv socialpolitik § 74 d, stk. 5, og bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse.

2. Reglerne

Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse nr. 1424 af 23. december 2012 om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse, at løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag i ledighedsydelsen, jf. dog § 11.

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelsen, at der ikke skal ske fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder: pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold, jf. § 11, nr. 14.

§ 11, nr. 14 har samme formulering som reglerne på arbejdsløshedsforsikringsområdet, hvor svagelighedspension for tjenestemænd ikke medfører fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 11, nr. 14 i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. og vejledningen hertil.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 59-11

Principafgørelsen fastslår, at der ikke skal foretages fradrag i ledighedsydelse for forhøjelse af tjenestemandspension som følge af en arbejdsskade (tilskadekomstpension).

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt svagelighedspension for tjenestemænd medfører fradrag i ledighedsydelse, jf. lov om aktiv socialpolitik § 74 d, stk. 5, og bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse.

Resultatet er

• NNs svagelighedspension for tjenestemænd medfører ikke fradrag i hans ledighedsydelse

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NNs svagelighedspension for tjenestemænd må anses for en arbejdsfri indtægt, der ikke medfører fradrag i hans ledighedsydelse.

Vi finder, at svagelighedspension for tjenestemænd må anses for omfattet af bestemmelsen om pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold, jf. § 12, nr. 14 i bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse eller særlig ydelse.

Vi har lagt vægt på, at svagelighedspension for tjenestemænd udbetales på baggrund af helbredsmæssig utjenstdygtighed (svagelighed).

Vi har endvidere lagt vægt på, at svagelighedspension for tjenestemænd efter reglerne om arbejdsløshedsforsikring ikke medfører fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, da svagelighedspension for tjenestemænd anses for en arbejdsfri indtægt i form af pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold. Reglerne er helt identisk formuleret.

Løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører som udgangspunkt fradrag i ledighedsydelsen.

Reglen om fradrag gælder også for løbende udbetaling af tjenestemandspension.

Arbejdsfri indtægter, herunder pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold medfører dog ikke fradrag i ledighedsydelse.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 22. juni 2012

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 28. juni 2012

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Retsregler

Vi har truffet afgørelse efter lov om aktiv social politik (aktivloven).

Det er lov nr. 455 af 10. juni 1997, som senest er bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012.

Vi henviser til:

· § 74 d, stk. 5, om fastsættelse af regler om fradrag i ledighedsydelse

Bestemmelsen er sammenholdt med § 9 og § 12 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 291 af 27. marts 2012 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse eller særlig ydelse.
Knopf er ikke logget ind  
Gammel 04-03-2014, 15:44   #6
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.490
Blog Indlæg: 3
Styrke: 30
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Ankestyrelsens principafgørelse N-14-06 om fleksjob - nedsat arbejdsevne - vurdering

Ankestyrelsens principafgørelse N-14-06 om fleksjob - nedsat arbejdsevne - vurdering - væsentligt omfang

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=155037

Resume:
En kvindes arbejdsevne kunne ikke anses for nedsat i så væsentligt omfang, at det gav ret til fleksjob. Arbejdsprøvning og praktik havde vist, at hun kunne klare en arbejdstid på 32,5 timer, dog med strukturerede opgaver og en vis hensyntagen.
Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 69, § 70 og § 71

Sagsfremstilling:

Sagen vedrørte en 51 årig kvinde, der var uddannet som kontorassistent og fra 1973 til 2003 var ansat som salgsassistent, de seneste 16 år med en ugentlig arbejdstid på 30 timer.

Hun blev sygemeldt i december 2002 på grund af en hjernetumor, der blev behandlet, og hun blev afskediget i juni 2003.

Hun gennemførte arbejdsprøvning fra den 1. marts til den 19. april 2005 og var i virksomhedspraktik fra den 4. juli til den 14. oktober 2005.

Kommunen afslog den 21. december 2005 at bevilge fleksjob under henvisning til, at virksomhedsrevalidering havde vist, at hun kunne klare at arbejde 30-32 timer om ugen med nogle skånehensyn.

Det sociale nævn traf den 4. maj 2005 afgørelse om, at hun var berettiget til fleksjob, idet nævnet fandt, at hun havde varige begrænsninger i arbejdsevnen i et sådant omfang, at hun ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Nævnet lagde herved vægt på, at arbejdsprøvning og praktik havde vist, at hun ikke kunne klare at arbejde mere end 32 timer om ugen, og at hun havde behov for skånehensyn, for at kunne klare denne arbejdstid.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kvinden ikke opfyldte betingelserne for fleksjob, da kommunen vurderede, at hendes arbejdsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for fastlæggelse af personkredsen for fleksjob.

Afgørelse:

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fandt, at kvinden ikke havde ret til fleksjob, da fleksjob forudsatte, at arbejdsevnen var varigt og væsentligt nedsat.

Hendes ledighedsydelse ophørte dog først med udgangen af december måned 2006.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der tidligere havde været mulighed for at yde løntilskud til fleksjob med 1/3, men at der i gældende lov alene var mulighed for at yde løntilskud med halvdelen eller 2/3.

Ved ophævelsen af muligheden for at yde tilskud med 1/3 blev det anført i lovbemærkningerne, at det med forslaget præciseredes, at ordningen var rettet mod personer med væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skulle være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler.

Vurderingen af, i hvilket omfang arbejdsevnen skulle være nedsat, for at der skulle tilbydes fleksjob, skulle efter Ankestyrelsens opfattelse ses i lyset af, at der kunne ydes tilskud med mindst halvdelen.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at dette synspunkt understøttedes af bestemmelsen om, at udbetaling af tilskud ikke måtte være konkurrenceforvridende.

Arbejdsevnen skulle ikke alene vurderes på grundlag af antallet af arbejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også vurderes i forhold til effektiviteten i de præsterede timer.

Ankestyrelsen fandt ud fra en samlet vurdering, at kvindens arbejdsevne var varigt, men ikke væsentligt nedsat i det omfang, der forudsattes for at få fleksjob.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på de lægelige oplysninger, hvoraf fremgik, at kvindens tilstand var blivende.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at såvel arbejdsprøvning som virksomhedspraktik havde vist, at hun kunne klare en egentlig arbejdstid på 32,5 timer. I den forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at hun indgik på lige fod med de øvrige ansatte i virksomhedspraktikken, dog med strukturerede opgaver.

Samtidig lagde Ankestyrelsen vægt på, at det efter den gennemførte arbejdsprøvning blev vurderet, at hun blev utrolig træt ved svære og komplicerede opgaver, og at direktøren på arbejdspladsen, hvor hun var i virksomhedspraktik, vurderede, at hun ikke kunne klare en normal arbejdsbelastning, og når det lykkedes at gennemføre praktikken, skyldtes det, at man valgte at sende hende hjem, når hovedpinen pressede på, at man tilrettelagde arbejdsindholdet under hensyn til hendes helbredsmæssige begrænsninger, og at virksomheden var klar med hjælp, når det kneb, samt at hun selv gav udtryk for, at hun under normale omstændigheder ikke følte sig træt i løbet af arbejdsdagen, men fortsat var træt efter endt arbejdsdag.

Ud fra en samlet vurdering fandt Ankestyrelsen ikke, at arbejdsevnen kunne anses for nedsat i så væsentligt omfang, at det gav ret til fleksjob.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=155037
__________________
Webmaster er ikke logget ind  
Gammel 04-03-2014, 15:53   #7
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.490
Blog Indlæg: 3
Styrke: 30
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Ankestyrelsens principafgørelse 6-14 om - fleksjob - afslag - rehabiliteringsteam

Arbejdsevnen skal være nedsat med mindst halvdelen Fleksjob

Ved ansøgning om fleksjob behøver kommunen IKKE lave en rehabiliteringsplan - eller forlægger det for rehabiliteringsteamet.

De kan give afslag uden dette hvis de mener at man ikke er berettiget til et fleksjob.

Ankestyrelsens principafgørelse 6-14 om - fleksjob - afslag - rehabiliteringsteam - rehabiliteringsplan

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=161750

Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Ansøgning om fleksjob
En borger kan ikke anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om fleksjob, da kommunen skal se en ansøgning om fleksjob i lyset af alle de muligheder, der findes for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal således i det enkelte tilfælde vurdere, om og i givet fald hvilken indsats, der skal iværksættes.

Der er ikke hjemmel i fleksjobreglerne til at se bort fra den helhedsvurdering, der efter reglerne skal foretages i forbindelse med en ansøgning om fleksjob.
Kommunen skal vurdere, om der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om fleksjob eller at iværksætte andre initiativer. Kommunen skal kun påbegynde behandling af sag om fleksjob i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for fleksjob.

Et afslag på at påbegynde behandling af sag om fleksjob vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Vi henviser til principafgørelse 64-11, hvorefter jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.

Forelæggelse for rehabiliteringsteamet
Borgeren har ikke krav på at få sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet. Kommunen har kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Det følger af reglerne, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension træffes af kommunen. Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen, og at der derfor ikke kan klages over, at sagen forelægges eller ikke forelægges for teamet.

Det fremgår også af lovbemærkningerne, at der i komplekse sager skal ske en nødvendig tværfaglig koordinering og en parallel afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer. Tilsvarende fremgår det af den politiske aftale om reformen, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i komplekse sager.

Kommunen kan altid vælge at forelægge en sag for rehabiliteringsteamet.
I sager om førtidspension er der en særlig hjemmel til, at borgeren kan bede kommunen om at tage stilling til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, se § 17, stk. 2, i lov om sociale pension. Det betyder, at kommunen i disse tilfælde ikke skal foretage en helhedsvurdering. Disse sager skal altid forelægges for rehabiliteringsteamet inden afgørelse.
Udarbejdelse af rehabiliteringsplan

Kommunen har kun pligt til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, hvis sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog altid vælge at udarbejde rehabiliteringsplanen.

Det følger af reglerne, at den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam.
Vi bemærker, at kommunen efter officialprincippet altid skal sørge for at oplyse sagen tilstrækkeligt, og at rehabiliteringsplanens forberedende del med fordel kan anvendes som et værktøj til at belyse og dokumentere borgerens forhold i de tilfælde, hvor kommunen f.eks. træffer afgørelse om afslag på fleksjob uden at forelægge sagen for teamet.

Lov:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013 - § 30 a, stk. 1, § 69, § 70 og § 70 a

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 med de ændringer, der følger af ændringslov nr. 1380 af 23. december 2012 - § 25 a, stk. 1

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013 - § 5

Bekendtgørelse nr. 1418 af 23. december 2012 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension - § 2, stk. 1

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen for at afklare, om kommunen i alle tilfælde skal udarbejde rehabiliteringsplan samt forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden kommunen giver afslag på fleksjob.

2. Reglerne

Det følger af § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

Det følger af § 25 a, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam, og at rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes.

Det følger af § 30 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam skal have en rehabiliteringsplan.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din klage over afslag på fleksjob.

Vi har med afgørelsen taget stilling til, om kommunen har pligt til at udarbejde rehabiliteringsplan samt forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden kommunen giver afslag på fleksjob.

Resultatet er:

Du har ikke ret til fleksjob

Vi er således kommet til samme resultat som A Kommune.

Kommunen havde ikke pligt til at udarbejde rehabiliteringsplan samt

forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden kommunen traf

afgørelse om afslag på fleksjob

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Afslag på fleksjob:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at din arbejdsevne ikke er nedsat i et sådan omfang, at du ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Du har derfor ikke ret til fleksjob.

Det, der har været afgørende for resultatet, er, at du har vist, at du kan arbejde mellem 25 og 27 ½ timer om ugen, når der tages højde for dine skånehensyn over for fysisk aktivitet. Her ud over har du på hjemmefronten også haft ressourcer til at lave mad, vaske tøj og handle ind, mens din ægtefælle har klaret de tunge opgaver og den daglige rengøring.

Det følger af reglerne, at jobcenteret kan give tilbud om fleksjob til personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Se note 1 sidst i afgørelsen.

Rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteam:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at kommunen ikke havde pligt til at udarbejde rehabiliteringsplan samt forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden kommunen traf afgørelse om afslag på fleksjob.

Det, der har været afgørende for resultatet, er, at der ikke er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det følger af reglerne, at rehabiliteringsteamet som udgangspunkt forudsættes at give indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der i komplekse sager skal ske en nødvendig tværfaglig koordinering og en parallel afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer. Tilsvarende fremgår det af den politiske aftale om reformen, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i komplekse sager.

Det er vores opfattelse, at en borger ikke kan anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om fleksjob.

Vi finder, at der kun skal påbegyndes behandling af sag om fleksjob i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren kan være i målgruppen for fleksjob.

Vi har lagt vægt på, at kommunen skal se en ansøgning om fleksjob i lyset af alle de muligheder, der findes for hjælp efter den sociale lovgivning, og dermed i det enkelte tilfælde skal vurdere, om og i givet fald hvilken indsats/initiativer der skal iværksættes.

Der er i reglerne om førtidspension indsat direkte hjemmel til, at borgeren kan anmode om, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension. Det betyder, at kommunen ikke i dette tilfælde skal vurdere sagen i lyset af de øvrige muligheder for hjælp, der findes efter den sociale lovgivning.

Vi har lagt vægt på, at der er tale om en samlet reform om fleksjob og førtidspension, og at der ikke i forbindelse med reformen er indsat en tilsvarende lovhjemmel i reglerne om fleksjob.

Vi har ved afgørelsen videre lagt vægt på ordlyden af § 25 a, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats sammenholdt med lovbemærkningerne til bestemmelsen.

Det følger af § 25 a, stk. 1, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling, inden beslutning om og tilkendelse af fx fleksjob træffes af kommunen. Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen, og at der derfor ikke kan klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke forelægges for teamet.

Det er vores opfattelse, at kommunen kun har pligt til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, hvis sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog altid vælge at anvende rehabiliteringsplanen.

Vi har lagt vægt på, at det følger af reglerne, at den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam.

Bemærkninger til klagen

Du har i klagen oplyst, at kommunen begrunder afslaget med, at din arbejdsevne ikke er nedsat med halvdelen af din arbejdsevne, og at du ikke kan se i loven, at dette skulle være en betingelse.

Du anser din arbejdsevne for at være nedsat varigt og væsentligt, og du oplyser, at du i virkeligheden nok arbejder flere timer, end du reelt er i stand til.

Se note 1 sidst i afgørelsen.

Vi kan i den forbindelse henvise til Ankestyrelsens principafgørelser N-14-06 og 150-11. Vi vedlægger disse principafgørelser.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

de oplysninger, som forelå, da kommunen traf afgørelse i sagen

kommunens afgørelse af 29. maj 2013

klagen til Ankestyrelsen, modtaget i kommunen den 18. juni 2013

kommunens genvurdering af 8. juli 2013

--------------------------

Note 1

Ved en fejl stod følgende sætning under afsnittet "Begrundelsen for afgørelsen" ved offentliggørelsen af principafgørelsen:

"Det følger af Ankestyrelsens praksis, at arbejdsevnen skal være nedsat med mindst halvdelen, for at man kan være berettiget til fleksjob."

Tilsvarende stod ved en fejl følgende sætning under afsnittet ”Bemærkninger til klagen” ved offentliggørelsen af principafgørelsen:

”Som kommunen også henviser til i brev til dig af 8. juli 2013, kan vi oplyse, at betingelsen om, at arbejdsevnen skal være nedsat med mindst halvdelen, fremgår af praksis. ”

Sætningerne er fjernet fra principafgørelsen, da afgørelsen ikke er udtryk for en skærpelse af praksis for tilkendelse af fleksjob. Ankestyrelsens praksis for tilkendelse af fleksjob fremgår af tidligere principafgørelser, blandt andet N-11-06, og denne praksis gælder stadig.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=161750
__________________
Webmaster er ikke logget ind  
Gammel 04-03-2014, 16:13   #8
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.490
Blog Indlæg: 3
Styrke: 30
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Ankestyrelsens principafgørelse 15-14 om arbejdsskade - erhvervsevnetab - fleksjob

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=162015

Ankestyrelsens principafgørelse 15-14 om arbejdsskade - erhvervsevnetab - fleksjob

Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Når en person efter en arbejdsskade er tilkendt fleksjob, skal erhvervsevnetabet fastsættes efter § 17a. Erstatningen kan fastsættes for et blivende erhvervsevnetab på 15 %, selv om lønnedgangen er lidt mindre end 15 %.
Princippet i U-19-04 gælder derfor også ved fastsættelse af erhvervsevnetab efter § 17a.
I den konkrete sag var skadelidte tilkendt fleksjob, og havde en dokumenteret lønnedgang på 13,4 % efter overgangen til fleksjob.

Lov:

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 § 17a

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, om principafgørelse U-19-04 også gælder i tilfælde, hvor skadelidte er tilkendt fleksjob, og hvor erstatningen skal fastsættes efter § 17a. Der tages i afgørelsen stilling til, hvorledes fortolkningen af § 17, stk. 1, er anvendelig i forhold til § 17a.

2. Reglerne

Lov om arbejdsskadesikring, lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013.

§ 17a omhandler erstatning for tab af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob.

§ 17, stk.1, omhandler tab af erhvervsevne.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

U-19-04: I denne afgørelse havde skadelidte en dokumenteret lønnedgang på 13,5 %. Vi fastsatte hendes erstatning for tab af erhvervsevne til 15 %. Af principafgørelsen kan udledes, at den nedre grænse på 15 % ikke er absolut, og at vi har mulighed for fortolkning af § 17, stk. 1, således at erstatningsberettigede personer har mulighed for erstatning, selvom en eventuel lønnedgang er mindre end de 15 %.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden den 22. juli 2009.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af, om principafgørelse U-19-04 gælder i situationer, hvor skadelidte er tilkendt fleksjob, og erstatning for tab af erhvervsevne derfor skal vurderes efter § 17a.

Resultatet er

• Du har ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent. Vi forhøjer derfor erstatningen fra mindre end 15 procent til 15 procent
Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Du vil høre fra Arbejdsskadestyrelsen, som nu beregner den nye erstatning for tab af erhvervsevne. Forsikringsselskabet vil herefter udbetale beløbet.

Der var enighed på mødet.

På de næste sider kan du læse om begrundelse, regler med videre.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi vurderer, at du har et tab af erhvervsevne på 15 procent, som følge af arbejdsskaden den 22. juli 2009. Du har derfor ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent.

Vi har lagt vægt på, at du kom til skade den 22. juli 2009, og at du den 1. marts 2012 er blevet tilkendt fleksjob. Du arbejder 12-15 timer ugentligt ved A Sygehus. Vi vurderer, at du er blevet tilkendt fleksjob på grund af arbejdsskadens følger. Du er derfor omfattet af arbejdsskadelovens § 17a.

Arbejdsskadestyrelsen har på baggrund af dine vedlagte lønsedler beregnet, at du i perioden fra den 1. marts 2012 til den 31. juli 2012, har haft en A-indkomst på 129.996.70 kroner. Dertil kommer ATP-bidrag på 288,00 kroner og pension på 17.792,10 kroner. Dette svarer til en årlig indtjening på 355.384,32 kroner. Vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens beregning.

Vi har også lagt vægt på, at du under din tidligere ansættelse som sygeplejerske på 29,6 timer om ugen, havde en indtjening på 300.438,33 kroner, de seneste 12 måneder inden arbejdsskaden. Du havde ikke inden skaden haft helbredsmæssige gener, der havde været erhvervshindrende. Din indtjening, såfremt arbejdsskaden ikke var sket, har vi derfor vurderet ud fra, at du havde en fuld erhvervsevne på tidspunktet, hvor du kom til skade. Vi har derfor opreguleret din indtjening til 37 timer. Det svarer til, at du kunne have haft en indtjening på 375.458 kroner om året, hvis du havde arbejdet 37 timer om ugen.

Erstatningen efter § 17a skal fastsættes efter, hvad du ville have tjent, hvis arbejdsskaden ikke var sket sammenholdt med din løn i dit fleksjob.

Din lønnedgang som følge af arbejdsskaden, har vi beregnet på følgende måde:

Vi vurderer, at du kunne have haft en indtjening på 375.548 kroner i år 2009, hvor du kom til skade. Dette beløb ganges med brøken 474.000/ 434.000, som er maksimumlønnen for henholdsvis 2012 og 2009. Vi vurderer, at hvis arbejdsskaden ikke var sket, kunne du i 2012 have tjent 410.161 kroner.

Din lønnedgang som følge af arbejdsskaden svarer på baggrund af ovenstående beregning til 54.776,28 kroner, og du har dermed en lønnedgang på 13,4 procent i forhold til hvad du kunne have tjent, hvis arbejdsskaden ikke var sket.

Baggrunden for den principielle behandling af din sag:

Vi har behandlet sagen principielt med henblik på en afklaring af, om principafgørelse U-19-04 er anvendelig på tilfælde, hvor skadelidte har indgået en fleksjob-aftale med kommunen, og dermed er omfattet af arbejdsskadelovens § 17a.

Vi har herefter inddraget principafgørelse U-19-04 i vores vurdering af din sag.

Principafgørelse U-19-04:

Som udgangspunkt har man ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis man ikke kan dokumentere et indtægtstab på mindst 15 procent som følge af en arbejdsskade. Ved principafgørelse U-19-04 slog Ankestyrelsen fast, at i de tilfælde, hvor der er et dokumenteret blivende indtægtstab som følge af arbejdsskaden, og hvor indtægtsnedgangen er af nogen betydning, er man berettiget til en erstatning for tab af erhvervsevne. Ved principafgørelsen havde en skadelidt en dokumenteret lønnedgang på 13,5 procent, og Ankestyrelsen fastsatte erstatningen til 15 procent.

Principafgørelsen betyder således, at den nedre grænse i § 17, stk. 1 ikke er fast, men at man som skadelidt kan få erstatning, såfremt betingelserne i principafgørelsen er opfyldte.

Vi henviser til Ankestyrelsens Principdatabase hvor du kan søge efter vores Principafgørelser, som vi har henvist til i din afgørelse. Principdatabasen finder du på vores hjemmeside www.ast.dk.

Din sag:

Vi vurderer, at du har ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent, selvom din nedlønnedgang er mindre end 15 procent.

Vi vurderer, at principafgørelse U-19-04 også er anvendelig for situationer, hvor en skadelidt har indgået en fleksjobaftale, og dermed er omfattet af arbejdsskadelovens § 17a. Vi mener således, at hvis en skadelidt i fleksjob kan dokumentere et blivende indtægtstab, og hvor indtægtsnedgangen er af nogen betydning, kan dette medføre en erstatning. Vi mener derfor, at § 17a ikke indeholder en nedre grænse på 15 procent, som er indeholdt i § 17, stk. 1, og dermed er den fortolkning, der fremgår af principafgørelsen, også gældende ved fastsættelsen af erstatning efter § 17a.

Vi har i din sag lagt vægt på, at der foreligger en tilstrækkelig sikker afklaring af dine erhvervsmæssige forhold. Vi vurderer, at du har et dokumenteret blivende indtægtstab, og at din lønnedgang på 13,4 procent er af nogen betydning. Vi har derfor anvendt principperne fra principafgørelse U-19-04, og tilkendt dig et tab af erhvervsevne på 15 procent.

Der udbetales erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har medført nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde.

Oplysningerne fremgår særligt af dine indsendte lønsedler, oplysninger indhentet fra SKAT, kommunale akter vedrørende din aftale om fleksjob samt din besvarelse af Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema af 15. august 2012 med vedlagte lønsedler.

Bemærkninger til klagen

Dit fagforbund har på dine vegne klaget over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Fagforbundet anfører i klagen, at med henvisning til principafgørelse U-19-04, er du berettiget til et varigt og endeligt erhvervsevnetab på 15 procent.

Vi bemærker, at vi har inddraget kommentaren fra dit fagforbund i vores vurdering og behandling af din sag. Vi er enige med dit fagforbund i, at du er berettiget til et tab af erhvervsevne på 15 procent, med henvisning til principafgørelsen. Vi henviser til ovenstående begrundelse.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=162015
__________________
Webmaster er ikke logget ind  
Gammel 03-04-2016, 20:08   #9
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.490
Blog Indlæg: 3
Styrke: 30
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Principafgørelse 83-15 om ressourceforløb - ansøgning - helhedsvurdering

https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=175957

Ankestyrelsens principafgørelse 83-15 om ressourceforløb - ansøgning - helhedsvurdering - afgørelse - god forvaltningsskik - begrundelse

Resumé:
Ansøgning om ressourceforløb
Når borgeren søger om en bestemt form for hjælp, f.eks. et ressourceforløb, skal kommunen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede situation, herunder borgerens helbredsmæssige-, sociale og arbejdsmæssige forhold vurdere, om og i givet fald hvilken indsats der skal iværksættes.
Kommunen skal træffe afgørelse om retten til hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.
Kommunen skal se borgerens ansøgning i lyset af alle de muligheder, der findes for hjælp til forsørgelse og udvikling med henblik på, at borgeren fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Kommunen kan ikke afvise at behandle borgerens ansøgning om hjælp med den begrundelse, at borgeren ikke kan ansøge om et ressourceforløb.
Borgeren har ikke krav på, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om ressourceforløb, da der ikke er hjemmel i reglerne om ressourceforløb til at se bort fra den helhedsvurdering, der efter reglerne skal foretages i forbindelse med en ansøgning om hjælp. Kommunen skal kun forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og behandle sagen med henblik på ressourceforløb i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for et ressourceforløb. Der henvises til principafgørelse 6-14 om forelæggelse for rehabiliteringsteamet og udarbejdelse af rehabiliteringsplan.
Det følger af principperne for god forvaltningsskik, at kommunen skal svare på borgerens spørgsmål og relevante bemærkninger i sagen. I den konkrete sag skulle kommunen derfor i begrundelsen for afgørelsen forholde sig til borgerens anmodning om at få et ressourceforløb.
Et afslag på at behandle sagen med henblik på ressourceforløb vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Det fremgår af principafgørelse 64-11, at jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.
Lovgivning:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2015 - § 3, stk. 1, og § 5.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen principielt for at afklare, om kommunen kan afvise at behandle en borgers ansøgning om ressourceforløb med den begrundelse, at borgeren ikke kan ansøge om et ressourceforløb, eller om kommunen har pligt til at tage stilling til borgerens ansøgning.

2. Reglerne

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Det fremgår af lovens § 5, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp ud fra alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

6-14: En borger kan ikke anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om fleksjob, da kommunen skal se en ansøgning om fleksjob i lyset af alle de muligheder, der findes for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal således i det enkelte tilfælde vurdere, om og i givet fald hvilken indsats, der skal iværksættes.

Borgeren har ikke krav på at få sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet. Kommunen har kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. Kommunen kan dog altid vælge at forelægge en sag for rehabiliteringsteamet.

Kommunen har kun pligt til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, hvis sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog altid vælge at udarbejde rehabiliteringsplanen.

64-11: En kommunes afslag på at afklare arbejdsevnen må anses for en afgørelse, der tilsigter at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over XX Kommunes afvisning af 3. oktober 2014 af at behandle din ansøgning om ressourceforløb.

Resultatet er

– Kommunen skal behandle din sag igen
Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen.

Det betyder også, at kommunen, inden den træffer afgørelse, skal tage stilling til, om du har ret til hjælp og i givet fald hvilken.

Kommunen vil kontakte dig.

Ankestyrelsen kritiserer, at kommunen har begået fejl i sagsbehandlingen ved ikke at have truffet en afgørelse i din sag, men blot har afvist at behandle din ansøgning.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen skal træffe afgørelse om, hvorvidt du har ret til hjælp og i givet fald hvilken.

Kommunen skal træffe afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af din samlede situation, herunder dine helbredsmæssige-, sociale og arbejdsmæssige forhold.

Det er vores opfattelse, at en borger ikke kan anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om ressourceforløb, da der ikke i reglerne om ressourceforløb er hjemmel til at se bort fra den helhedsvurdering, der efter reglerne skal foretages i forbindelse med en ansøgning om hjælp.

Vi har således lagt vægt på, at kommunen skal se en ansøgning om ressourceforløb i lyset af alle de muligheder, der findes for hjælp efter den sociale lovgivning og dermed i det enkelte tilfælde vurdere, om og i givet fald hvilken indsats, der skal iværksættes.

Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om der er grundlag for at behandle din sag med henblik på ressourceforløb, eller om der skal iværksættes andre initiativer.

Du har derfor ret til at få en afgørelse om, hvorvidt du har ret til hjælp. Det følger desuden af principperne for god forvaltningsskik, at kommunen skal svare på konkrete spørgsmål fra en borger. Du har derfor også ret til at få et svar på dit spørgsmål om ressourceforløb.

Kommunen skal kun starte behandling af sag om ressourceforløb i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for ressourceforløb.

Kommunen har kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at starte behandling af sag om ressourceforløb. Kommunen har endvidere kun pligt til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, hvis sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 6-14.

Efter reglerne skal kommunalbestyrelsen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Efter reglerne skal kommunen behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

----------------------------------------------Slut på afgørelsen----------------------------------------------


Ovenstående afgørelse fra Ankestyrelsen betyder at når man ansøger om et ressourceforløb ja så skal kommunen se på alle tiltag inden for den sociale lovgivning..

Man kan ikke kræve at sagen kommer for et rehabiliteringsteam..

Men de skal også ud fra god forvaltningsskik svare på konkrete spørgsmål fra borgerne...

Det vil sige at de skal begrunde hvorfor man evt ikke kan få et ressourceforløb..

Dette går ind under en afgørelse...en afgørelse som man kan klage over..

Ovenstående gælder også hvis man søger fleksjob...
__________________
Webmaster er ikke logget ind  
Lukket emne

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
skulle vi ikke overveje at lave en brochure om alt den nyttige viden vi har? Evaave Den nyttige viden vi alle har 13 14-05-2012 13:20
Evt. nyttige links. sweet girl Et godt link! 0 01-10-2011 09:18
Nyttige links - tal Ragdoll Politik og Samfund 0 05-06-2010 09:08
Nyttige links Webmaster Et godt link! 0 14-01-2008 23:52




Alt tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 18:52.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2017, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension