Jeg voksed, og koksed.

[Pixeline]

Jeg voksed - og koksed
(Den råde tråd)!
Hej til alle de kloge folk her inde. Godt der er nogle der har overskud til at hjælpe dem der har brug for det.
Jeg er ny på sitet, og kunne vældig godt tænke mig nogle kommentarer og andre øjne på min tur igennem mit sygdomsforløb.

Jeg startede på min sidste arbejdsplads i servicebranchen for 10 år siden. De første 6 år gik godt, jeg havde ansvar, og jeg var rigtig glad for at være der. Så skete det at jeg i en periode fik et ansvar som jeg slet ikke var uddannet til. Jeg gav udtryk for det flere gange, men intet skete. En dag blev ansvaret for stort og jeg brød sammen. Det var efter 3 år. Jeg kom til læge, fik konstateret moderat til svær depression. Jeg blev sygemeldt og fik medicin. 3 dage efter ringende de fra arbejde. Efter flere diskussioner startede jeg igen. Det skulle jeg aldrig have gjort.

Jeg kæmpede i halvandet år. Så var der ikke mere at komme efter. Jeg blev nu sygemeldt igen og fik andet og mere medicin. Efter 120 sygedage blev jeg fyret.:0( Har brugt 36 timer psykologtimer med tilskud ( og 12.000,-) så det det er slut. Har været hos psykiater. Han regulerede medicinen, men ellers fik jeg bare en sludder for en sladder. Der var ikke meget terapi idet. Praktiserende læge mener at bedste behandling for mig er medicin kombineret med psykologtimer.

Jeg fik lov at gå et halvt år så skulle jeg starte på reva. Der var jeg i et halvt år. 10 timer om ugen. Hver gang jeg forsøger at sætte tiden op slår kroppen fra på alle måder. Jeg kan simpelthen ikke. 1/2-2011 kom jeg i praktik i en helt anden branche en den jeg kommer fra og det går egentlig fint. Jeg er glad for at være der. Men kroppen gør modstand. Da jeg i et forsøg på at komme op i tid nåede til 18 timervæltede hele læsset.

Jeg sover ca. 16 timer ud af de 24 timer man nu har. Muskler og hovedet gør ondt. Hukommelse og koncentration smutter sig en tur. Jeg bliver rigtig forvirret og mister fuldstændig overblikket.

Nu er det så at jeg har fået forlænget min praktik til 1/6 2011, men kan ikke få at vide af SB hvad der skal ske. Hvor meget de har taget af min praktik og brugt til at vurdere arbejdsevnen ved jeg ikke. Jeg høre ingenting. Har heller ikke fået af vide om jeg må holde sommerferie endnu.

Efter jeres erfaringer, hvad tror i nu der kan ske. Hvad er jeres kommentarer.
Er ved at blive åndssvag af ikke at have kontrol over ,og IKKE at vide hvad fremtiden bringer.

På forhånd tak og god vind til alle.
Pixeline.

[Vibbe]

Jeg sidder i en lidt anden situation end dig - og rent praktisk kan jeg ikke give dig den store hjælp - men der sidder folk herinde der har rigtig godt styr på paragrafferne og de skal nok komme til tasterne ! Det er jeg sikker på !

Men det her med ikke at have kontrol over ens egen situation - det med at man ikke er "herre i eget hus " - at det ikke er ens egen beslutninger der styrer ens liv : DET KENDER JEG !
Mange herinde står og stamper rundt i systemet fordi der umiddelbart overhovedet ikke er nogen som helst logik - og afmagten kan tage pippet totalt fra én - og alle de uafklarede spørgsmål kan hobe sig op så stressniveauet bare bliver endnu højere ! Ved godt det ikke er nogen særlig hjælp - men du er ikke alene !

Jeg fik gennem min SB kontakt til psykiater/ psykolog og blev henvist af min egen læge - og skulle derfor ikke betale selv. Forløbet hos psykologen har hjulpet mig igennem den ulidelige ventetid - og det har været rigtig godt at have det i baghånden når fornemmelsen af at sidde på en togstation og ikke ane hvornår toget kom - kørte eller om det overhovedet kom nogensinde !
Har du fået lavet en ressourceprofil ? En ressourceprofil sammen med en status fra din egen læge + evt. fra en psykiater/psykolog ville måske sætte nogle hjul igang ( det gjorde det her!).
Som du også kan læse talrige eksempler på herinde : så er det ofte at vi oplever at SB overhovedet ikke svare på de spørgsmål der bliver stillet ! Det er en rigtig god idé at sende mail til SB med spørgsmål - så har du dokumentation - og kan altid henvise til at du har forsøgt at få afklaret din situation.
En anden god ting er at skrive dagbog - jeg har i min opdaterede ressourceprofil fået vedlagt min dagbog der beskriver min hverdag - og den danner nu grundlaget for min sag sammen med alle statusattester m.v.
Håber du kan bruge lidt af det her - pøj pøj med kampen !
Vi kan alle have dage hvor det bare sejler - men herinde er der altid nogen der "lytter" og har overskuddet til at bakke op
KH
Vibbe

[annagw]

Min erfaring er, at man skal være umådelig stædig og påtrængende - så får man svar.

Ring, ring og ring til din sagsbehandler. Læg gerne beskeder, men bliv ved til du får fat i vedkommende. Sæt dig ikke tilbage og vent på at der bliver ringet til dig selvom du har lagt besked.
Du kan sige, at du har brug for at få styr på hvordan din sag ser ud, og du vil have en samtale HURTIGST MULIGT.
Og/eller du kan spørge om tingene i telefonen.

Det er rigtig vigtigt, at I får talt om det her; altså om den praktik bruges til vurdering af din arbejdsevne. Hvis ikke må du bede om at komme i et reelt arbejdsprøvningsforløb.

[Pixeline]

Til Vibbe og annagw.

Tak for ordene. Det er altid rart at vide at det ikke kun er en selv der har det sådan med at blive umådelig frustreret. Har godt nok mail'et et par gange, men vil helt klart prøve igen. Har også spurgt til betalte psykologtimer, men hører jo ingenting Også det med at skrive dagbog vil jeg tage til mig.

Jeg udfyldte en RP i starten af min sygemelding, men har godt nok ikke set skyggen af den siden. Vil forsøge at få et dagbogsnotat tilføjet som i har rådet til.

Skal da helt klart have styr på det med arbejdsevnen, altså om min praktik kan bruge til vudering. Og så skal jeg mane mig op til at være mere streng. Kan være svært når man nu slet ikke er sådan af natur.

Tak for jeres svar.
VH Pixeline

[LUM]

Jeg ville så IKKE ringe for at få svar, jeg ville skrive for ellers har du ikke mulighed for at klage over manglende svar.

1. skrive et stille og roligt brev med spørgsmålene.

2. efter 14 dage uden svar ville jeg spørge til hvorfor jeg endnu ikke har modtaget en reaktion.

3 yderlig en uge uden svar, eller kun med nogle af svarene, endnu et brev hvor jeg beklager at man behandler sine borgere på den måde, og at hvis jeg ikke senest en uge fra dags dato har fået svar på samtlige af mine spørgsmål, ser mig nødsaget til at klage til borgmester (borgerrådgiver og/eller kommunalbestyrelsen)

4 stadig ingen svar på dagen afsted med en klage, slut færdig... så har din SB´er haft en hel måned til at svare i (ja endnog mere fordi du har spurgt mundtligt... det kan du roligt fremfør i klagen)

Skriver du dagbog? (se under nyttig links i den grønne fane i toppen af siden, under skemaer til at printe ud)

I forhold til at få svar på hvad din SB´er allerede har brugt, kan du søge aktindsigt (finder du også under nyttige links) dog skal du ikke satse på at finde de store svar der, MEN derfor er aktindsigt alligevel ikke at kimse af, de kan give svar på meget.

Og så lige en løftet pegefinger... hvis 18 timer betyder at du ikke kan have et nogen lunde normalt (så normalt du nu kan med dine skavanker) liv efter arbejdstid, så skal du forlange at blive sat ned i tid, eller simpelthen gå hjem før tid.
Ja det ER svært især hvis man er glad for stedet, man føler man svigter sine kollegaer, men ved du hvad?? den du svigter mest ved at fortsætte selv om at din krop faktisk fortæller at grænsen ER nået, det er dig selv, der kommer INGEN og roser dig for at presse dig selv længere end godt er, i stedet vil du opleve at din krop straffer dig.... du skal tænke ud i fremtiden, hvad så hvis (når) du fleksvisiteres og kommer ud på en arbejdsplads hvor du måske ikke er så glad for at være, og hvor de måske ikke vil tage de hensyn du har brug for??
Det skal jeg sige dig så får du bøvl og ballade, kun fordi du har presset dig selv til det yderste og lidt til, nu.

Pas for søvsen i djævlan på dig selv, der er KUN en til at gøre det, og kun EN til at betale prisen hvis du ikke gør.

[Pixeline]

Hej Lum.

Jeg er blevet sat tilbage på 10 timer om ugen fordelt på 4 dage. Det fik jeg desværre ikke med i brevet. Da holdt jeg da heldigvis fast i mig selv. Jeg har lært lidt efter at være blevet fyret. (det var den tak man fik !!!!!)

Jeg har forfattet en fin og rolig mail til SB, som er sendt idag. Så håber jeg at hun svarer mig. Det jeg jo i bund og grund er bange for, er jo at de stopper mine dagpenge.
Er også bange for at alt den her sygdom er blevet kronisk, når jeg nu ikke er mere frisk efter så lang tid.

God dag til alle.
Pixeline

[LUM]

Godt du passer på dig stærkt, for det er ski SVÆRT!

Jeg er ikke inde i reglerne for forlængelse, men ud fra hvad jeg gennem årene har set her på siden, kan du vist roligt regne med at du før eller siden havner på KHJ (eller ægtefældeforsørgelse)

Så vit jeg kan regne ud, ud fra det du skriver er du ikke afklaret værgen lægeligt eller arbejdsmissigt. Hvis du ikke allerede har ramt de 52 uger, så gør du det meget snart.

Går man så ind og læser sygedagpengeloven §27 stk 1-7 så er der bare ikke noget at komme efter for dit vedkommende, du er ikke berettiget til forlængelse, desværre, og nej det er ikke en god grund at kommunen ikke har sørget for at afklare dig men bare har strukket tiden.

Når stoppet kommer, hvis du anker, vil kommunen fastholde afslaget og sagen ryge i BAN, hvor det kan tage måneder at få en afgørelse (jeg sider selv midt i en ventetid på 8 måneder godt nok ikke sygedagpenge, men det viser lidt om hvilken tålmodighed du skal væbne dig med) og der vil du med 95% sikkerhed tabe sagen.

Jeg forstår udemærket din angst, jeg havnede selv på ægtefælde forsørgelse 1. dec, jeg gik i gennem helve.... og tilbage igen flere gange. MEN jeg lover dig, jeg har ikke haft det så godt som nu i årevis, jeg er ude af deres bæ, jeg bestemmer over mit liv igen.

Det er slet ikke sikkert at KHJ er så stor og grim som du forestiller dig, lige som det med at mangle penge, enlig slet ikke er SÅ slemt som man går og forstiller sig inden man står midt i det, nej det er værgen sjovt eller nemt og man må undvære mangt og meget (så som bla at give gaver til fester... hvis man da overhovedet har til rejsen hen til festen) men man kan faktisk godt få det til at gå rundt for meget få penge.

[MissMurphey]

Hej Pixeline.

Jeg kan godt forstå hvis det hele virker uoverskueligt- jeg har selv bla. en svær depression. (er ledig fleksjobber, som går efter en førtidspension).

Jeg ved fra min egen sag, at når psykologtimerne er opbrugt, så kan man blive henvist til en psykiater, som er gratis at gå ved.
Mærkeligt at psykologen ikke også er det, men sådan er reglerne.

Har du ikke mulighed for at vælge en anden psykiater? Jeg kommer hos en som bor i min nabokommune, så måske har du også mulighed for at bruge en anden.

I min kommune har de et distriktspsykiatrisk hus, hvor man kan konsultere en psykiater, samtaleterapeut og sommetider en psykolig- alle gratis.
Men for mit vedkommende har det ikke givet så meget.

Det er godt at du holder fast i at du ikke kan klare ret mange timer, selvom det kan være svært at holde fast i ret mange ting, når man har det svært.

Er du stadig medlem af en fagforening? Jeg har nemlig ikke meldt mig ud af min fagforening og når jeg skal til møder med kommunen, tager jeg socialrådgiveren fra fagforeningen med til møderne.
Det er en rigtig god ide at have en bisidder med, og hvis du ikke er i en fagforening, så prøv om du kan få en anden med dig til møderne.

Knus MissMurphey

Held og lykke med den proces du er igang med.

[Sunnydob]

Da jeg valgte at gøre brug af en partsrepræsentant i forbindelse med mit sagsforløb, overlod jeg stort set al kontakt til kommunen til hende. (vi snakkede selvfølgelig sammen inden hun kontaktede dem etc.)

Jeg fandt det alt for følelsesmæssigt hårdt selv direkte at skulle kommunikere og kæmpe med det offentlige.

Det var en uvurderlig stor hjælp for mig!

Find en parts rep. der er god til at argumentere og inde i noget af lovstoffet. Screen hele dit og andres netværk for den rette person.

http://www.depweb.dk/social_info/dwd...raesentant.pdf

Held og lykke med din sag!

[Pixeline]

Hej igen.

Nu fik jeg talt med SB. Men det er nu ikke manget svar man fik alligevel. Sagen er ved at blive samlet. RP skal opdateres, og muligvis mangler der nogle lægelige oplysninger.

Har fået henvisning til psykiater. er er 8 mdr ventetid ved alle spec. læger her i området. Men nu er det igang.

Har kontaktet fagforeningen med henblik på en bisidder til de kommende møder. Er lidt i tvivl om de også kan være en parts rep.? Men det skal prøves også fordi jeg også som Sonnydob nævner slår helt fra i hovedet. Kan slet ikke overskue det og kan slet ikke få det igennem som jeg gerne vil.

Jeg vil blive rigtig ked af det hvis jeg kommer KTH. Begynder og danne mig et billed af det jeg skal igennem og det bliver da ikke kønt. SB lagde ud med her til morgen med at fortælle mig at jeg ikke kan få lov at holde ferie med familien i år. Skal fortsætte i praktik.'
Har ikke fortalt men endnu.

Mange tak for jeres svar. Det er rigtig godt at få andre øjne på tingene.
Kan desværre ikke koncentrere mig mere.

God dag til alle :0)