K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-08-2007, 15:49   #1
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Brev til Borgmester Jan Boye - mon han svarer denne gang??

Til Borgmester Jan Boye

Idet jeg henviser til tidligere fremsendte henvendelser til Dig, kontakter jeg dig påny i håb om, at du denne gang vil gå ind i min sag. Dette på direkte opfordring af Eva Kjer Hansen, jf. nedenstående. "Borgmesteren er øverste chef for de ansatte i kommunen. Hvis du føler dig dårligt behandlet af din sagsbehandler eller er utilfreds med sagsbehandlingen i din kommune, kan du derfor rette en klage til kommunens borgmester."

Jeg har fået svar fra rådmand Erik Simonsen d. 11. maj 2007. Et svar der;
Desværre ikke svarer på alle mine spørgsmål
Et svar hvori Erik Simonsen ikke finder grundlag for at kritisere sagsbehandlingen
På baggrund af de manglende svar, skriver jeg påny til Erik Simonsen. Denne gang får jeg svar efter 2 måneders venten - men ikke af Erik Simonsen (svar fra Michael Hein Petersen). Dette svar indeholder nogle fortolkninger, som jeg meget gerne vil have uddybet nærmere. Desuden indeholder svaret nu beklagelser, indrømmelser om bemærkninger er særdeles uheldige, indrømmelse af ikke god administrativ fremfærd og holdninger, indrømmelse af dårlig udtryksform mv. Jeg skal derfor forespørge om, hvorledes Erik Simonsen kan udtale der ikke er grundlag for at kritisere sagsbehandlingen?

Som borgmester for Odense Kommune vil jeg endnu engang opfordre dig til at forholde dig til mine formodninger om, at følgende regler/love ikke er overtrådt;
Retssikkerhedslovens §10
Den europæiske kodeks for God Forvaltningsskik ikke er efterlevet, herunder Artikel 5 stk 3, Artikel 8 stk. 2, Artikel 11, Artikel 12 stk. 1 og 3, Artikel 16 ark. 1+2, Artikel 18 stk. 2 samt endelig Artikel 21, stk. 2.
Straffelovens 175, stk. 2.
At Socialministeriets udstukne retningslinier for lægekonsulenters og lægers rolle i sociale sager er tilsidesat

Desuden vil jeg gerne have en forklaring på, hvorfor mine noter/rettelser ikke blev indføjet i min resourceprofil, men alene vedlagt i bilag. Dette har haft konsekvens for Beskæftigelsesnævnets afgørelse, idet det tydeligt fremgår af afgørelsen, at de ikke har kunnet gennemskue så basale ting, som min faktiske arbejdstid indtil arbejdsophør!

I mit afklaringsforløb har jeg flere gange været diskuteret på teammøder mv. Jeg har af men reva-sagsbehandler fået at vide;

Der er ingen garanti for, at de deltagende på disse møder har kendskab til EDS
De deltagende på møderne har ikke - forud for mødeafholdelse - fået oplyst, hvilke diagnose de skal forholde sig til. Derfor ingen mulighed for at sætte sig ind i EDS som er et sjældent handicap og absolut ikke almindelig kendt i detaljer af enhver læge.
Hvordan kan jeg som borger med et sjældent handicap vide, at jeg får en kvalificeret vurdering?
Omkring besvarelse af 13. juli 2007, har jeg derudover følgende spørgsmål/kommentarer;

På baggrund af jeres vurdering "helbredsoplysninger fra speciallægerne samlet set ikke giver et entydigt billede", har jeg kontaktet speciallæge Glenn Gorm Rasmussen, og spurgt ham om følgende omkring neurolog Claus Madsens erklæring;
Er der nævnt fund/faktiske forhold som ikke er normalt/typisk/foreneligt for Ehlers-Danlos patienter?
Er det din vurdering at fremsendte speciallægeerklæring viser tegn på anden sygdom/problematikker, end dem du ved efterfølgende konsultation finder?
Er der nævnt ting i Claus Madsens erklæring, som kan så tvivl om mine diagnoser?
Glen Gorm Rasmussen svarer "nej" til alle 3 spørgsmål. Venligst uddyb hvad der så danner grundlag for denne vurdering omkring ikke entydigt billede.
Begrundelse for fortolkningen at Jannie Beier finder tegn på hypermobilitet (underforstået nedtoning af faktisk indhold af lægepapiret). I journalnotat står "der fandtes hypermobilitet med samtlige kriterier opfyldt."
Omkring sociallægeerklæring står jeg uforstående overfor, hvorfor der ikke er diagnosekoder for samtlige mine lidelser. Dette vil jeg gerne have uddybet, samtidig med en forklaring om, hvordan sociallægen kan udtale "vi vælger at tilsidesætte Glen Gorm Rasmussens vurdering, idet han er farvet af, det er hans speciale". Endelig vil jeg gerne have uddybet, hvordan sociallægen kan skrive "såfremt Lena har Ehlers Danlos" når denne diagnose er stillet af 2 forskellige reumatologer.
Hvordan kan en sagsbehandler omkring §100 sidde en opfordring overhøring, om at medtage akter fra Ældre- & Handicapforvaltningen. Endda uden at gøre opmærksom på de ikke er medtaget! Og hvordan kan samme medarbejder efterfølgende undlade at svare direkte på, hvorvidt de er medtaget?
Omkring ergoterapeuters tildeling af hjælpemidler, skal jeg understrege, at de HAR rekvireret mine lægepapirer forud for bevilling. Bevillingerne er derfor foretaget dels udfra iagtaget funktionsniveau dels ud fra lægepapirer.
Hvordan kan vedhæftede interne mail være udtryk for professionel sagsbehandling?
Jeg skal kraftigt anmode om uddybende svar på ALLE ovenstående spørgsmål, herunder også, om du som borgmester kan stå inde for, at "At Socialministeriets udstukne retningslinier for lægekonsulenters og lægers rolle i sociale sager er tilsidesat" gentagne gange overtrædes - ikke kun i min sag?


Med venlig hilsen


Lena Michelsen






----- Original Message -----
From: Eva Kjer Hansen
To:
Sent: Tuesday, August 07, 2007 4:06 PM
Subject: Lægekonsulentens rolle


Kære Lena Bæk Michelsen


Tak for dine e-mails af 8. maj og 12. juli 2007, som jeg har modtaget fra beskæftigelsesministeren. Jeg besvarer dine henvendelser om lægekonsulentens rolle, da de hører under mit område.



Indledningsvis skal jeg oplyse, at jeg ikke kan træffe afgørelse eller udtale mig i konkrete sager, ligesom jeg ikke kan pålægge andre myndigheder at træffe en bestemt afgørelse i en sag. Jeg kan derfor ikke gå ind i din konkrete sag.



I de af ministeriet udsendte orienteringsskrivelser fremgår det, at lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som bl.a. har til opgave at bistå pensionsmyndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægekonsulenten kan desuden pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler.



Derimod må lægekonsulenten ikke efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv, og af hensyn til at sikre en helhedsorienteret socialfaglig bedømmelse i sager om førtidspension bør lægekonsulenten heller ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser.



Det er pensionsmyndigheden, der har ansvaret for oplysning af sagen, og som træffer afgørelse i sager om førtidspension. Afgørelse om førtidspension træffes ud fra en samlet vurdering af borgerens arbejdsevne, som skal foreligge beskrevet i en ressourceprofil og i en række faglige redegørelser om borgerens manglende muligheder for at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i fleksjob. De helbredsmæssige forhold indgår som et led i ressourceprofilen. Dette betyder, at det ikke alene er en lægelig vurdering, der lægges til grund ved vurderingen af, om en borger opfylder betingelserne for at blive tilkendt førtidspension.



Da lægekonsulenterne er ansat i kommunerne, er de underlagt det kommunale ledelsesansvar. Det er således kommunen, der på baggrund af sit ledelsesansvar leder og fordeler arbejdet i kommunen, herunder beslutter hvilket arbejde, der skal udføres af hvilken medarbejder.



Pensionslovene regulerer ikke lægekonsulenters rolle i førtidspensionssager. Socialministeriet har derfor alene mulighed for at vejlede kommunerne om en hensigtsmæssig brug af lægekonsulenter i disse sager. Denne vejledning er givet i form af orienteringsskrivelser til kommunerne.



Du skriver også, at der er begået fejl i din sag og peger navnlig på, at du ikke er blevet inddraget i sagsbehandlingen.



Hvis en borger, der er part i en sag, ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktisk omstændigheder, må der efter forvaltningsloven ikke træffes afgørelse, før kommunen har gjort borgeren bekendt med oplysningerne og givet borgeren lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.



Du nævner, at du muligvis vil kontakte en advokat for at være sikker på, at din sag bliver korrekt behandlet. Det er ikke meningen, at man skal have en advokat for at få behandlet sin sag korrekt eller for at blive inddraget i sagens behandling. Efter retssikkerhedsloven skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen skal tilrettelægge behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Medindflydelse i form af en god dialog og en åben og gennemskuelig beslutningsproces har betydning for, at borgeren kan føle sig tryg ved resultatet af sin sag.



Det fremgår af Beskæftigelsesankenævnets klagevejledning til dig, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Klager til Ankestyrelsen skal dog ske inden 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen.



Borgmesteren er øverste chef for de ansatte i kommunen. Hvis du føler dig dårligt behandlet af din sagsbehandler eller er utilfreds med sagsbehandlingen i din kommune, kan du derfor rette en klage til kommunens borgmester.



Jeg håber, du finder en god løsning på din situation.





Med venlig hilsen



Eva Kjer Hansen



--------------------------------------------------------------------------------
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Ny arbejdsprøvning ( måske bedre denne gang ) nuvi Alt det andet 45 11-11-2011 10:24
Sygedagpenge svarer ikke på min klage charho Alt det andet 10 22-02-2010 09:01
Sagsbehandlere der ikke svarer !! Enteneller Alt det andet 9 27-01-2010 13:20
Jobcenter svarer ikke på min mail charho Alt det andet 11 15-01-2010 02:08
Læs her før du går i gang med denne sektion. Hejdien Ledige Stillinger + Jobannoncer: Ledige flekser 0 23-11-2005 12:28




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:45.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension