Om genoptagelse af sager

[zuza]

Glemt til evig tid
I dag er 44 procent af de nye førtidspensionister udstyret med en psykisk
diagnose. Morten Birket-Smith, psykiatrisk overlæge på Bispebjerg Hospital og
Poul Videbech, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, slår et slag for, at
kommunerne systematisk tager disse sager op med f.eks. to års mellemrum.
Socialdirektør i Rødovre, Ole Pass tvivler stærkt på, at denne vurdering passer
med de sindslidende pensionisters virkelighed: "Og det er væsentligt, at der
ikke er usikkerhed og uro om folks økonomiske situation", siger han. Stig
Langvad, formand for DSI, efterlyser mere kommunalt engagement i at hjælpe
førtidspensionisterne helt eller delvis tilbage på arbejdsmarkedet, men det skal
ikke ske under truslen om at tage pensionen fra dem. Stigningen i antallet af
sindslidende førtidspensionister skal ikke tages som et udtryk for, at der er
kommet flere psykisk syge, fortæller Poul Videbech: "Alle psykiatrikere oplever,
at der nu er blevet mindre plads til vore patienter ude på arbejdsmarkedet end
der var for 15-20 år siden." [Weekendavisen s. 5]

www.handicap.dk/handiklip

[zuza]

Nu har Videbech, som sidder i Arbejdsmarkedskommissionen, skrevet i avisen, at belastninger FORVÆRRER helbredet.

Det kan endda give VARIGE ÆNDRINGER I HJERNEN.

Det viser jo bare, at kommunerne påfører borgerne yderligere sygdomme pga. langsommelig og forkert sagsbehandling. Og det gælder allerede fra barndommen, når der ikke gribes ind på den rigtige måde. (Men det er jo logik.)

Kriseterapien kan også forebygge depressioner mv., men det er jo langt fra alle, der har råd til det.

Så vi har altså et system, der påfører folk sygdomme, fattigdom, udstødelse mv. og efterfølgende stigmatisering i form af hypokondri-diagnoser.

Og så mener man ovenikøbet, at elektrochok MÅSKE er det nyeste middel, hvor man med et snuptag kan "kurere" depressioner.

Mange her på siden går ned med flaget pga. sagsbehandlingen, og det er hermed DOKUMENTERET af Videbech.

Og med al denne fokus, der er på depression i samfundet, så er vi danskere måske bare et kæmpe forsøgsprojekt, hvor man har undersøgt/vil undersøge, hvad der sker, hvis man INGEN behandling får, får "lykkepiller" eller får kognitiv terapi eller måske en kombination.

Hvordan man vil forebygge, at problemerne genopstår, hvis livsbetingelserne er de samme, er mig en gåde. Målet er måske, at man skal gå fløjtende glad rundt med en masse fysiske smerter, sult, osv.? Man skal åbenbart lære, at det IKKE er belastende at være syg, fattig og sulten?!

Moderne forskning tyder nemlig på, at en depression kan sætte sig spor i hjernen, så den bliver mere følsom og reagerer lettere med depression igen.

Man har også i mange år vidst, at andre former for stress, fx belastning i arbejdsmiljøet hos nogle mennesker, kan udløse en depression, hvis belastningen varer tilstrækkeligt længe.

Samtidig med depressionen sker der en anden påvirkning af deres hjerne, idet der kommer skrumpning af hjernevævet, særligt i et område der hedder hippocampus.

mange patienter, der tidligere har haft en depression, klager over følelsen af stressoverfølsomhed. Desuden kan det forklare, hvorfor nogle deprimerede patienter husker dårligere efter en langvarig depression.

http://jp.dk/meninger/kronik/article1407391.ece