Tvangsarbejderens genkomst - K10

Stella · 31-03-2007, 12:09

hejsa med jer alle...jeg læste denne klumme i Politiken 31 marts 07 under Tendens skrevet Rune Engelbreth Larsen.

det ser ud til at borgerne begynder at skrive noget om os der er ledige syge nedslidte....TAK FOR DET

....det er på tide.:@

TVANGSARBEJDERENS GENKOMST

[Politiken, 31.3.2007]

Af Rune Engelbreth Larsen, forfatter og idéhistoriker

I Danmark er anstændighed, medmenneskelig respekt og lige rettigheder en
by i Utopia for trængte arbejdsløse, hvorimod retoriske møgfald,
formynderisk mistænkeliggørelse og trusler på eksistensgrundlaget i
stadig stigende omfang er reglen.

Fra den 1. april risikerer tusinder sågar at blive hjemløse eller måtte
ty til kriminalitet, når et ægtepar på kontanthjælp får halveret
ydelsen, hvis ikke de begge har haft 150 timers arbejde det seneste år.

Tro endelig ikke, at de aktiverede får overenskomstmæssig løn eller
samme rettigheder som på arbejdsmarkedet i øvrigt – det er slet ikke
tilfældet! Tværtimod kan de opleve at komme på en af de 250 kommunale
aktiveringsfabrikker og pakke tyggegummi, fuglefrø og skruer – ikke til
løn, nej, til kontanthjælp, hvilket både underminerer lønsystemet med
prisdumpning og løntrykkeri til følge og skaber en kaste af
tvangsarbejdere.

Oven i hatten skal de også finde sig i tiltagende verbal stigmatisering.

I november 2006 protesterede HK således mod det mistænkeliggørende
menneskesyn og den hånlige retorik, som kommer til udtryk over for
arbejdsløse. De »snyder«, »gider ikke« og »nasser på samfundet«, er det
billede, som tegnes af trængte medmennesker, fordi disse forsørges af
det offentlige.

Et lille udpluk: »se, hvor mange ledige, der pludselig lider af søsyge,
når vi skal formidle job til færgerne« (Per Bech Grønning,
arbejdsmarkedschef AF-storstrøm), »de er ikke til at drive derud (som
jordbærplukkere)« (artikel i Weekendavisen), »måske kan truslen få dem
ud af røret« (forfatter Niels Groes), »det er slut med at ligge på
sofaen for mine skattekroner« (Karen Jespersen), »kræftbyld« (Frithjof
Danielsen, liberator.dk), »slapperrøve« (debatindlæg på HK.dk),
»åbenlyse parasitter« (leder i Jyllands-Posten) …

De arbejdsløse er bedragere, kræftbylde og parasitter – de skal med
djævlens vold og magt finde sig i hvad som helst og stå til rådighed for
hvem som helst.

Hvilket depraveret menneskesyn, bygger alt dette ikke på? Som om den
arbejdsløse ikke bidrager til samfundet, blot fordi vedkommende er uden
lønindtægt? Som om offentlig forsørgelse skulle forpligte den enkelte
til at afskrive sig al integritet og værdighed for at affinde sig med
det første, det værste lortejob?

For det første glemmer man her, at mange andres indtægter er afhængige
af, at også de arbejdsløse kan købe mad i butikkerne, og for det andet
glemmer man det faktum, at denne eklatante tilsidesættelse af
indviduelle ønsker og behov gør arbejdet og arbejdsgiveren til
henholdsvis bud og gud for lønmodtagerne i almindelighed. Dermed vender
tankegangen om betingelsesløs underkastelse i sidste ende tilbage som en
boomerang i hovedet på mange andre end dagens arbejdsløse.

Det er vel arbejdsmarkedet, der skal stå til rådighed for mennesket,
ikke omvendt? Men i stedet rammer slavepisken de trængte, og når
kontanthjælpen beskæres, forstærkes selvfølgelig den sociale deroute mod
tiggeri og kriminalitet også for de mange, som ikke KAN arbejde.

Formand og næstformand i Dansk Sociarådgiverforening, Henning Breinholt
og Bettina Post har f.eks. kritiseret tvangskravet om at dele
gratisaviser ud: »Det er rigtigt, at de kvalifikationer, der kræves for
at være avisbud, ikke er formuleret i læseplanerne på landets
uddannelsesinstitutioner. Men ser vi nærmere på, hvilke kompetencer der
kræves, er der dog samlet set tale om kvalifikationer, som de færreste
langvarige modtagere af kontanthjælp kan mønstre: Man skal møde på
arbejde om natten og sove om dagen (der røg de enlige forsørgere), man
skal løfte mange kilo (der røg alle dem med kroniske rygproblemer,
piskesmæld, hypermobile led o.l.), man skal løbe op og ned ad trapper i
timevis (der røg dem med gigt og andre problemer i knæ og hofter), man
skal være i rimelig god fysisk form (der røg misbrugerne), og så skal
man være mødestabil (der røg dem med svære psykiske problemer og de
hjemløse). Hvis vi taler fuldtidsbeskæftigelse, skal man desuden kunne
levere omkring 900 aviser på en arbejdsdag, fordi der er tale om
akkordarbejde (der røg resten, for det svarer angiveligt til, at man
skal kunne løbe en maraton – dagligt).« (Information, 3.10.2006).

Dette er også virkeligheden i verdens rigeste overflodssamfund.

Alligevel skaber man en industri af tvangsfabrikker, der vænner os til
det »selvfølgelige« i, at samfundets trængte servilt skal finde sig i ALT.

At stå til rådighed for staten, det forbrugsepidemiske stress og den
hysteriske arbejdsmoral, så vi effektivt sikrer, at alle privilegerede
arbejdsnarkomaner til gengæld er lykkeligt fri for nogen sinde at skulle
stå til rådighed for deres egne familier eller trængte medmennesker. Det
har de ikke tid til – de skal jo stå til rådighed for job og karriere.

Men at få ondt i røven over arbejdsløse, der ikke NÅR SOM HELST står til
rådighed til HVAD SOM HELST for HVEM SOM HELST – dét er der åbenbart
altid tid til.

:|

:@

31-03-2007, 13:13

Citat:

Stella skrev:
hejsa med jer alle...jeg læste denne klumme i Politiken 31 marts 07 under Tendens skrevet Rune Engelbreth Larsen.

det ser ud til at borgerne begynder at skrive noget om os der er ledige syge nedslidte....TAK FOR DET

....det er på tide.:@

TVANGSARBEJDERENS GENKOMST

[Politiken, 31.3.2007]

Hmm.... hvilken "genkomst"? Dèt (tvangsarbejdet) har været uafbrudt tilstede i samfundsøkonomien siden halvfemserne hvor begrebet "aktivering" så dagens lys første gang....

Jeg vil gå så vidt som til at påstå, at en stor del af arbejdsløsheden i den værste sidste periode her i landet - skyldtes denne mulighed, staten havde skabt for virksomhederne - at kunne benytte de uforsikrede arbejdsløse, bistandsklienter for enten latterligt små timesatser eller - ganske gratis... mens køen af raske arbejdsløse voksede på samme tid, hvor staten forsynede arbejdsgivere med gratis arbejdskraft.... Præcist som i dag, hvor adskillige fleksere kun er interessante sålænge de kan "arbejdsprøves" gratis i op til fllere måneder ad gangen.... Det er ikke noget nyt....

Ja, dette er en alternativ opsummering af, hvad der er foregået i samfundet siden halvfemserne... hvor ordet "aktivering" havde fået en ganske alternativ betydning for tusinder af ubemidlede og hvor grundvolden til dagens ringeagt er blevet lagt, for første gang ganske ustraffet og uden efterspil for Riddere Af Den Offentlige Mening.

For hvem mon gør sig mere skyldig i en samfundsskadelige eksistens... den syge eller arbejdsløse, der kun har sin understøttelse at vegetere for eller.... virksomheder, der lystigt benytter de eksisterende "ordninger" til at skaffe sig en gratis eller næsten gratis arbejdskraft, og dette med myndighedernes fulde opbakning....

Som dengang i halvfemserne.....

Citat:

»Aktivering er kommet for at blive«

I en kronik i Information den 19.4. fastslår arbejdsminister Ove Hygum, at »aktivering er kommet for at blive«. Det begrundes nærmere ved, at »der bør stilles krav til folk. Kun ved at stille krav viser vi, at vi ikke er ligeglade med de arbejdsløses ressourcer.« Disse ressourcer skal aktiveringen ifølge arbejdsministeren »fastholde, fremme og forbedre«.

Baggrunden for denne rørende omsorg for de arbejdsløse er en artikelserie i Information, der har sat fokus på den tvungne aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Serien har bl.a. omfattet et interview med en 29-årig arbejdsløs, Kenneth Mejlstrup, der har afskåret sig selv fra at modtage kontanthjælp, fordi han har sagt nej til aktivering. Efter en periode i en teatergruppe og på en radiostation blev han sat til at samle pillebeholdere, et arbejde, han forlod efter en uge: »Jeg har en menneskelig værdighed - og det er rent til grin og nedværdigende at blive sat til den slags ting. Der er ikke andet i sådan et projekt, end at de så ved, hvor du er. Der er ikke noget meningsfyldt i det - andet end at du står op og går på arbejde og går hjem i seng igen.« (Information, 7.4.).

Ove Hygum indrømmer i sin kronik, at »der er forskel på kvaliteten af aktiveringen,« men minder om, at »hvad der kan synes nytteløst for én, faktisk godt kan virke befordrende for en anden«. Det forklarer dog ikke, hvorfor den, for hvem et arbejde kan »synes nytteløst«, alligevel skal tvinges til at udføre det.

Hvad enten arbejdet er »befordrende« for den aktiverede eller ej, er det under alle omstændigheder en fin forretning for arbejdsgiveren. Virksomheden Coloplast betaler ifølge Information den 8.4. kontanthjælpsmodtagere 10,74 kr. i timen for at pakke plastre i æsker. Der er ingen løn under sygdom, og der optjenes ingen ret til dagpenge - forhold, som socialdemokraten Ove Hygum forbigår i tavshed i sin kronik.

Aktiveringen på Coloplast er et led i et EU-støttet projekt, der hævdes at være »opkvalificerende for projektdeltagerne«. At de aktiverede selv havde et noget andet syn på sagen, kunne køberne af virksomhedens Compeed-plastre konstatere gennem april måned; i pakkerne var der nemlig, ud over plastre, en lille seddel med følgende tekst: »This product is packed by Danish slave labourers in April 1999. Help us. Please don’t buy this product anymore. We can’t go on holiday. Our salary is fixed (very low) and we can’t quit. This product should be made by people in ordinary jobs, and they should have normal wages. Please express your discontent to Compeed! We don’t want to live in a world with slave labourers.«** (Information, 29.4.).

Erling Frederiksen, sekretær i Landsorganisationen af Arbejdsledige, der har organiseret aktionen, udtaler til samme avis: »Vi vil gøre opmærksom på denne form for produktion med tvangsarbejdere, som vi ikke mener hører hjemme i dagens Danmark. Det er fuldstændig horribelt, at ellers veldrevne firmaer overhovedet bruger arbejdskraft under de her betingelser og til så lav en løn.«

Finansloven for 1999 har afsat 7,3 mia. kr. til aktivering, hvoraf ca. 80% går til »ret og pligt aktivering«, som begynder efter 21 måneders ledighed. Det gennemsnitlige antal aktiverede var i oktober 1998 ca. 63.000, hvilket er 6.000 flere end i samme måned i 1997 (Kilde: Jyllands-Posten, 17.3.).

http://www.faklen.dk/faklen/12/samfund12.php

**Skrevet af en af "slaverne" på Coloplast og vedlagt i æsker med Compeed-plaster, der gik til eksport ud af Danmark: »Dette produkt er pakket af danske arbejdsslaver i april 1999. Hjælp os. Køb venligst ikke dette produkt mere. Vi kan ikke holde ferie. Vores løn ligger fast (ekstremt lavt) og vi må ikke sige op.. Dette produkt burde produceres og pakkes af mennesker i almindelige jobs og til en normal løn. I bedes venligst om at udtrykke jeres misbilligelse til Compeed. Vi ønsker ikke leve i en verden med arbejdslaveri.«

Compeed = varmærket for plaster-produkter fra Coloplast.

Stella · 31-03-2007, 13:51

ja ordet genkomst er måske ikke på sin plads ...artiklen hedder : slavepiskens genkomst ..men jeg giver dig ret ...det er ikke noget nyt..

31-03-2007, 12:09	#1
Stella Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 14-10 2005 Indlæg: 3.069 Styrke: 28	Tvangsarbejderens genkomst hejsa med jer alle...jeg læste denne klumme i Politiken 31 marts 07 under Tendens skrevet Rune Engelbreth Larsen. det ser ud til at borgerne begynder at skrive noget om os der er ledige syge nedslidte....TAK FOR DET ....det er på tide.:@ TVANGSARBEJDERENS GENKOMST [Politiken, 31.3.2007] Af Rune Engelbreth Larsen, forfatter og idéhistoriker I Danmark er anstændighed, medmenneskelig respekt og lige rettigheder en by i Utopia for trængte arbejdsløse, hvorimod retoriske møgfald, formynderisk mistænkeliggørelse og trusler på eksistensgrundlaget i stadig stigende omfang er reglen. Fra den 1. april risikerer tusinder sågar at blive hjemløse eller måtte ty til kriminalitet, når et ægtepar på kontanthjælp får halveret ydelsen, hvis ikke de begge har haft 150 timers arbejde det seneste år. Tro endelig ikke, at de aktiverede får overenskomstmæssig løn eller samme rettigheder som på arbejdsmarkedet i øvrigt – det er slet ikke tilfældet! Tværtimod kan de opleve at komme på en af de 250 kommunale aktiveringsfabrikker og pakke tyggegummi, fuglefrø og skruer – ikke til løn, nej, til kontanthjælp, hvilket både underminerer lønsystemet med prisdumpning og løntrykkeri til følge og skaber en kaste af tvangsarbejdere. Oven i hatten skal de også finde sig i tiltagende verbal stigmatisering. I november 2006 protesterede HK således mod det mistænkeliggørende menneskesyn og den hånlige retorik, som kommer til udtryk over for arbejdsløse. De »snyder«, »gider ikke« og »nasser på samfundet«, er det billede, som tegnes af trængte medmennesker, fordi disse forsørges af det offentlige. Et lille udpluk: »se, hvor mange ledige, der pludselig lider af søsyge, når vi skal formidle job til færgerne« (Per Bech Grønning, arbejdsmarkedschef AF-storstrøm), »de er ikke til at drive derud (som jordbærplukkere)« (artikel i Weekendavisen), »måske kan truslen få dem ud af røret« (forfatter Niels Groes), »det er slut med at ligge på sofaen for mine skattekroner« (Karen Jespersen), »kræftbyld« (Frithjof Danielsen, liberator.dk), »slapperrøve« (debatindlæg på HK.dk), »åbenlyse parasitter« (leder i Jyllands-Posten) … De arbejdsløse er bedragere, kræftbylde og parasitter – de skal med djævlens vold og magt finde sig i hvad som helst og stå til rådighed for hvem som helst. Hvilket depraveret menneskesyn, bygger alt dette ikke på? Som om den arbejdsløse ikke bidrager til samfundet, blot fordi vedkommende er uden lønindtægt? Som om offentlig forsørgelse skulle forpligte den enkelte til at afskrive sig al integritet og værdighed for at affinde sig med det første, det værste lortejob? For det første glemmer man her, at mange andres indtægter er afhængige af, at også de arbejdsløse kan købe mad i butikkerne, og for det andet glemmer man det faktum, at denne eklatante tilsidesættelse af indviduelle ønsker og behov gør arbejdet og arbejdsgiveren til henholdsvis bud og gud for lønmodtagerne i almindelighed. Dermed vender tankegangen om betingelsesløs underkastelse i sidste ende tilbage som en boomerang i hovedet på mange andre end dagens arbejdsløse. Det er vel arbejdsmarkedet, der skal stå til rådighed for mennesket, ikke omvendt? Men i stedet rammer slavepisken de trængte, og når kontanthjælpen beskæres, forstærkes selvfølgelig den sociale deroute mod tiggeri og kriminalitet også for de mange, som ikke KAN arbejde. Formand og næstformand i Dansk Sociarådgiverforening, Henning Breinholt og Bettina Post har f.eks. kritiseret tvangskravet om at dele gratisaviser ud: »Det er rigtigt, at de kvalifikationer, der kræves for at være avisbud, ikke er formuleret i læseplanerne på landets uddannelsesinstitutioner. Men ser vi nærmere på, hvilke kompetencer der kræves, er der dog samlet set tale om kvalifikationer, som de færreste langvarige modtagere af kontanthjælp kan mønstre: Man skal møde på arbejde om natten og sove om dagen (der røg de enlige forsørgere), man skal løfte mange kilo (der røg alle dem med kroniske rygproblemer, piskesmæld, hypermobile led o.l.), man skal løbe op og ned ad trapper i timevis (der røg dem med gigt og andre problemer i knæ og hofter), man skal være i rimelig god fysisk form (der røg misbrugerne), og så skal man være mødestabil (der røg dem med svære psykiske problemer og de hjemløse). Hvis vi taler fuldtidsbeskæftigelse, skal man desuden kunne levere omkring 900 aviser på en arbejdsdag, fordi der er tale om akkordarbejde (der røg resten, for det svarer angiveligt til, at man skal kunne løbe en maraton – dagligt).« (Information, 3.10.2006). Dette er også virkeligheden i verdens rigeste overflodssamfund. Alligevel skaber man en industri af tvangsfabrikker, der vænner os til det »selvfølgelige« i, at samfundets trængte servilt skal finde sig i ALT. At stå til rådighed for staten, det forbrugsepidemiske stress og den hysteriske arbejdsmoral, så vi effektivt sikrer, at alle privilegerede arbejdsnarkomaner til gengæld er lykkeligt fri for nogen sinde at skulle stå til rådighed for deres egne familier eller trængte medmennesker. Det har de ikke tid til – de skal jo stå til rådighed for job og karriere. Men at få ondt i røven over arbejdsløse, der ikke NÅR SOM HELST står til rådighed til HVAD SOM HELST for HVEM SOM HELST – dét er der åbenbart altid tid til. :\|:@

31-03-2007, 13:51	#3
Stella Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 14-10 2005 Indlæg: 3.069 Styrke: 28	RE: TVANGSARBEJDERENS GENKOMST ja ordet genkomst er måske ikke på sin plads ...artiklen hedder : slavepiskens genkomst ..men jeg giver dig ret ...det er ikke noget nyt..