K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 31-03-2007, 10:24   #1
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde!

Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde!

Vi var selv med til at skabe styringstænkningen i det offentlige. I dag ved vi, at det er gået over gevind.


En overskrift på en afslørende kronik i Politiken d. 29. marts 2007 http://politiken.dk/debat/kroniker/article274053.ece

forfattet af Jes Gjørup, Henrik Hjortdal, Tommy Jensen, Leon Lerborg, Claus Nielsen, Niels Refslund, Jakob Suppli og Jasper Steen Winkel.

På Danmarks Radios hjemmeside (Indland) kan man læse følgende anmeldelse af kronikken:

Citat:
DR/Indland skrev d. 29. marts 2007:

"Trang til kontrol kvæler det offentlige"


Trangen til at kontrollere og evaluere de offentlige institutioners arbejde er gået alt for vidt, skriver otte topledere i en kronik i Politiken.

Kronikken er skrevet af : Henrik Hjortdal der er direktør, Claus Nielsen der er universitetsdirektør, Jes Gjørup som er adm.chef, Tommy Jensen som er adm.chef, Leon Lerborg der er seinor manager, Niels Refslund som er chefkonsulent, Jakob Suppli der er adm.chef og Jasper Steen Winkel som er kommunikationschef.

Da de var ansat i Finansministeriet i begyndelsen af 1990'erne, var de selv med til at finde redskaber til bedre styring af de offentlige institutioner - samtidig med at ministeriet kunne styre fra toppen.

Uoverskueligt petitesserytteri
Resultatkontrakterne er efterhånden blevet til et uoverskueligt petitesserytteri, der har skabt et fuldmægtigvælde i den offentlige sektor, skriver de.

Resultatet er, at borgerne får ringere service fra det offentlige, end de kunne få.

De otte kronikører havde til opgave at finde redskaber, der kunne gøre deres institutioner mere selvstændige, samtidig med, at det respektive ministerium bevarede muligheden for at topstyre, skriver Politiken.

Et vældigt system der ikke øger kvalitet
- Vi har sat et vældigt system i gang, der udarbejder omfangsrige kontrakter, evalueringer, årsrapporter, akkrediteringer osv., uden det har ført til øget tilfredshed med kvaliteten, skriver de otte i Politiken.

De fastholder dog, at kontrakt- og målstyring kan være et godt værktøj, hvis man stiller få meningsfyldte krav.

Link til kilden:
http://www.kortelinks.dk/?kontrolovergevind
  Besvar med citat
Gammel 31-03-2007, 10:58   #2
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde!

Citat:
Metro skrev:
Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde!

Vi var selv med til at skabe styringstænkningen i det offentlige. I dag ved vi, at det er gået over gevind.


En overskrift på en afslørende kronik i Politiken d. 29. marts 2007 http://politiken.dk/debat/kroniker/article274053.ece
Kronikkens "life-case" forfattere havde valgt til et anskueliggørende udgangspunkt for deres analyse af udviklingen tiderne igennem, fra de engang i halvfemserne var ophavsmændene for det, der sidenhen havde udviklet sig til et kontrolhysteri m.m. - er Thyra Franks plejehjemmet på Frederiksberg....

Citat:
På Frederiksberg ligger et af Danmarks måske bedste plejehjem. Når hjemmets leder, Thyra Frank, skal forklare, hvorfor hun har rigtig mange glade beboere, fremhæver hun bl.a.: Hun har ansat en medarbejder, der alene skal holde kommunen stangen. Medarbejderen skal udarbejde de lovpligtige rapporter og kommunale dokumentationsblanketter, der ellers kunne beslaglægge en stor del af hendes dag. På den måde kan hun som leder bruge al sin tid på at være synlig for beboere og medarbejdere og vise, at ældreomsorgen og plejen er den afgørende opgave både for medarbejdere og for leder.

Eksemplet fra Frederiksberg er illustrativt. I de velmente bestræbelser på at synliggøre, klargøre og motivere til øget kvalitet gennem dokumentation er vi nået til et stade, hvor styringen er kammet over og blevet sin egen værste fjende. Vi har sat et vældigt system i gang, som udarbejder omfangsrige kontrakter, evalueringer, årsrapporter, akkrediteringer og så videre, uden at det har ført til øget tilfredshed med kvaliteten.
Kronikken "Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde!" er utvivlsom et skridt på vejen mod en erkendelse af forholdene som de er i dag, og hvis fortsatte aktualitet vil kun forværre de allerede ødelagte menneskeskæbner og dem, der endnu ikke er kommet i uføre, hvilket dog er der ingen af os, der kan sikre os imod 100%. Derfor er denne kronik relevant for ethvert medlem af dette samfund - med undtagelse af dem, der allerede havde opnået at henlægge midler nok til det resterende liv for dem selv....

Men ellers er kronikken skrevet for tørt og u-nemt til at blive 100% tilgængelig for alle læsere uanset deres "kvalifikationer" og derfor kan denne kronik ikke indgå som et naturligt udgangspunkt for græsrødderne, enhver effektiv politisk korrektion burde udspringe af - hvis man overhovedet er interesseret i, at de nedfaldede ord skal kunne have en større virkning end blot en erkendelse af at "sådan er det"....

Jeg savner en klar og entydig "adresse" på dem denne kronik er tiltænkt - medmindre hensigten er, ad bagvejen (igen-igen) at skaffe Fogh en opbakning til hans hjertebarn: Kvalitetsreformen.

Den samme "reform" jeg (og flere?) mistænker for at udgøre endnu et tiltag imod at vriste mere "gods" af færre ressourcer. Altså - en yderligere besparelsesrunde forklædt som "oprydning indenfor det offentlige".
  Besvar med citat
Gammel 31-03-2007, 13:46   #3
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
RE: Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde!

der er også denne i dag om det samme ...det ser ud til at det er en bølge af fortrydelser...



Lagt på nettet den 31. marts 2007 Kristeligt dagblad.

Tillid og kontrol

Kvalitetskontrollen i det offentlige er løbet løbsk

DET GØR INDTRYK, når personer med stort ansvar i det offentlige liv træder frem og erkender, at de har taget fejl. Aktuelt har otte tidligere medarbejdere i Finansministeriet erkendt, at den såkaldte styringstænkning i den offentlige sektor har udviklet sig ganske anderledes end tilsigtet. De otte tog ansvaret tidligere på ugen i en kronik i Politiken med den dramatiske overskrift "Tilgiv os – vi vidste ikke, hvad vi gjorde". Deres synd er efter eget udsagn, at de ikke havde blik for, hvordan kvalitetskontrollen af den offentlige sektor kunne udvikle sig.

Udviklingen begyndte for 10-15 år siden. Udgangspunktet var, at kvalitet og produktivitet skulle fremmes, og til det formål udvikledes et nyt system af evalueringer, kontrakter og indberetningskrav. Et system, der nu er gået grassat, og som på det personlige plan truer mange offentligt ansattes arbejdsglæde og på et principielt plan truer med at afspore den offentlige sektors planlagte retning.

HOVEDANKEN ER, at systemet er blevet for tungt, og at man forfølger mål for målenes egen skyld. Uden at kvaliteten, som i udgangspunktet var i højsædet, forbedres. Absurde eksempler er der mange af. Politibetjente, der tvinges på gaden op imod juletid, ikke af professionelle grunde, men for at opfylde det årlige mål for udetid. Gymnasielærere, der efter hver time skal indberette, hvordan de har udviklet elevernes kompetencer. Plejehjemspersonale, hvis eneste arbejdsopgave er at "holde kommunen stangen", som det formuleres i kronikken.

Her troede man, at lærerens arbejde var at undervise, politibetjentens opgave var at forhindre kriminalitet, og plejepersonalets opgave var at passe og pleje ældre medborgere, men nej, uhyrlige mængder tid går med at indberette og stille staten tilfreds.

Om det virkelig er så slemt, som rektor på Aurehøj Gymnasium, Marianne Zibrandtsen, har sagt, nemlig, at der er tale om statsstyring, som kun kendes fra Sovjettiden, er nok tvivlsomt. Men det gør stort indtryk, når mennesker, der til daglig mærker, hvor skoen trykker, så utvetydigt siger fra.

UDVIKLINGEN ER GÅET fra tillid til kontrol. I mange af de aktuelle sager om den amokløbne ministerielle kvalitetskontrol på eksempelvis skoleområdet burde staten stole på de lokale bestyrelser og revisorer. Men tilliden er tilsyneladende forsvundet til stor gene for ansatte i den offentlige sektor og til forståelig undren fra alle skatteydere: Hvorfor ikke bruge pengene på undervisning, pleje med videre – alle kerneydelserne i den offentlige sektor – i stedet for til bureaukrati og meningsløs statskontrol?

Der er ingen patentløsninger på miseren. Men det er bydende nødvendigt, at den store utilfredshed, der udtrykkes fra ansatte i den offentlige sektor og nu fra de otte tidligere ansatte i Finansministeriet, bemærkes og benyttes i reformen af den offentlige sektor, som statsministeren har varslet. Udviklingen fra tillid til kontrol skal vendes.

mbh
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-04-2007, 12:07   #4
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
RE: Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde!


jerg fortsætter lige din tråd med lidt mere om alt det kaos regeringen kalder kvalitetsløft....



Offentliggjort 2. april 2007 Jyllandsposten Meninger.

Drop de mange kontrolskemaer

Af Ole Sohn, arbejdsmarkeds- ordfører for SF

BESKÆFTIGELSESMINISTER Claus Hjort Frederiksen skriver i et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten (28/3), at han skam ikke er ude på at begrave landets socialrådgivere i kontrolskemaer.

Men alligevel holder han i selv samme debat stædigt fast i, at socialrådgiverne skal udfylde bunkevis af kontrolskemaer.

De kontrolskemaer, som Claus Hjort Frederiksen absolut vil have udfyldt, handler om de kontrolsamtaler, som beskæftigelsesministeren har pålagt kommunerne og socialrådgiverne at føre en gang hver tredje måned med de arbejdsløse.

Hvis ikke kontrolskemaerne udfyldes og indberettes til staten, falder Claus Hjort Frederiksens tunge hammer: Ingen økonomisk refusion til kommunerne.

Claus Hjort Frederiksen begrunder sit krav til socialrådgiverne om de mange kontrolskemaer med, at det er med til at sikre de lediges rettigheder.

Gid, det var så vel. Men det er det stik modsatte, der sker.

For hvad gør kommunerne, når Claus Hjort Frederiksen truer kommunerne med økonomiske tab, hvis ikke socialrådgiverne får udfyldt alle kontrolskemaerne til tiden?

De siger til socialrådgiverne, at de for alt i verden skal sørge for at få kontrolskemaerne udfyldt og indberettet.

Imens må de ledige og syge vente på at få deres sag behandlet, fordi der f.eks. ikke er tid til at lave de såkaldte ressourceprofiler, som skal laves, inden en borger med nedsat arbejdsevne kan få en afgørelse på, om han/hun kan få et fleksjob eller en førtidspension.

Det udskyder så det tidspunkt, hvor borgere kan få f.eks. den førtidspension, de er berettiget til.

I værste fald kan det gøre ventetiden så lang, at den syge borgers ret til sygedagpenge bortfalder.

Virkeligheden er, at Claus Hjort Frederiksen svigter de lediges rettigheder og virksomhedernes behov, når han drukner socialrådgiverne i kontrolskemaer.

Claus Hjort Frederiksen erkender selv i sit debatindlæg, at hans kontrolbureaukrati er gået for vidt, og at tingene skal laves om.

Hvorfor så ikke droppe kontrolskemaerne over de lediges kontrolsamtaler, indtil vi får lavet det hele om?
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-09-2007, 13:00   #5
Vogter
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 09-09 2007
Indlæg: 2
Styrke: 0
Vogter er ny på vejen
Jeg vil godt henvise til et af mine tidligere blogindlæg:

http://blog.tv2.dk/v_for_vogter/entry100067.html
Vogter er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-09-2007, 13:14   #6
Admin Saturn
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citat:
Oprindeligt indsendt af Vogter Se meddelelser
Jeg vil godt henvise til et af mine tidligere blogindlæg:

http://blog.tv2.dk/v_for_vogter/entry100067.html
Meget interessant, men du må gerne slette kommentar med det døde link til "kommentatørens" flere blogindlæg i samme emne.

Velkommen på k10 - Vogter
  Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Så gjorde han det igen! buster Politik og Samfund 2 15-01-2011 13:14
vidste at de ikke ville overholde loven empowerment Alt det andet 16 04-11-2010 22:29
Det vidste jeg så ikke........ Odenseaneren Hjælpemidler til handicappede 27 04-09-2010 08:03
Som om vi ikke vidste... Mella Politik og Samfund 2 26-10-2009 12:04
Jeg blev vækket, men det gjorde hvis ikke noget ... om en uge er jeg førtidspensionis pjeus Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 18 30-07-2009 08:23




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:49.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension