K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-11-2009, 19:51   #1
brøkpensionist
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-02 2009
Indlæg: 471
Blog Indlæg: 3
Styrke: 16
brøkpensionist er ny på vejen
Mere om ret til fuld pension og EF-forordning 1408/71

Af artiklen ”Ret og rimeligt for borgeren”, Socialrådgiveren nr. 4/2001, side 4-6 fremgår følgende:
” Hun nævner et eksempel med en franskmand, der har fast bopæl i Danmark og fik udmålt sin folkepension til 32/40 af det fulde pensionsbeløb, hvilket svarede til hans opholdstid her i landet. Han klagede, men kommunen henvist til pensionslovens regler om optjeningstid og afviste, at borgeren havde rettigheder i forhold til en EU-forordning.

- Her er et tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til en retskilde, der har alt afgørende betydning for EU-borgeres sociale rettigheder. Denne borger havde ret til fuld pension med baggrund i den nævnte EU-forordning, som har været i kraft her i landet siden 1. januar 1973. Eksemplet viser at det retslige fokus stadigvæk er præget af en snæver national forståelsesramme, der tager sit udgangspunkt i, hvad der kommer fra Folketinget, siger Kirsten Ketscher.”

Herpå svarer daværende socialminister Henrik Dam Kristensen, som det fremgår af bilag 615, Socialudvalget, alm. del, folketingssamling 2000-2001 på spørgsmål nr. 70, Socialudvalget, alm. del, bilag 363, hvormed socialministeren blev bedt om at kommentere ovenstående artikel ”Ret og rimeligt for borgeren”:

” Umiddelbart anvendelige regler – EF-forordninger

I artiklen antages det, at Kirsten Ketscher antager i artiklen, at kommunerne ikke har det fornødne kendskab til især fællesskabsretten, hvilket medfører, at borgernes retssikkerhed ikke tilgodeses i fornødent omfang. Det foreslås i den forbindelse, at Socialministeriet "i love og vejledninger skal lade det komme til udtryk, at der skal tages hensyn til konventioner og EU-regler". I den forbindelse kan jeg oplyse, at i det omfang internationale retskilder er umiddelbart anvendelige i Danmark har Socialministeriet omtalt dem dels i bekendtgørelser og i vejledningerne til de enkelte love. Endvidere har Den Sociale Sikringsstyrelse i april 1997 udsendt en serie af vejledninger til kommunerne m.fl. om EF-reglerne om social sikring. I vejledningerne redegøres for forordningens anvendelse i forhold til dansk lovgivning og for fortolkningen af relevante afgørelser og betydelige domme fra EF-domstolen. Herudover kan det n&ael ig;vnes, at Den Sociale Sikringsstyrelse udsender pjecer m.v. om EF-reglerne om social sikring og dagligt rådgiver kommunerne i tilfælde af tvivlsspørgsmål. Hertil kommer nyhedsbreve udgivet i samarbejde med Sundhedsministeriet, som primært indeholder oplysninger om EU-regler og kurser på Den Kommunale Højskole og i kommuneforeningerne landet over. Styrelsens hjemmeside indeholder også relevant informationsmateriale.
På det sociale område findes der umiddelbart anvendelige regler i Rådets forordning nr. 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere og i artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Forordning nr. 1612/68 fastsætter regler for arbejdskraftens frie bevægelighed og bestemmer i den forbindelse i artikel 7, stk. 2, at "arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere". Denne bestemmelse indebærer, at arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som er statsborgere i andre medlemsstater (eller EØS-lande) har ret til samme sociale fordele som danske arbejdstagere. Begrebet sociale fordele omfatt er ydelser efter lov om social service og ydelser og tilbud efter lov om aktiv socialpolitik. Da lov om social service ikke betinger ret til ydelser efter loven af dansk indfødsret, har forordningens bestemmelser ingen betydning i forhold til retten til ydelser efter denne lov.

EF-forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed

Retten til ydelser og tilbud efter lov om aktiv socialpolitik har sammenhæng med retten til ophold efter de fællesskabsretlige regler. Det vil således sige, at personer, som har ret til ophold i Danmark bl.a. i medfør af bestemmelserne i forordning nr. 1612/68 har ret til ydelser og tilbud efter loven. Denne sammenhæng mellem de fællesskabsretlige regler og retten til ydelser og tilbud efter lov om aktiv socialpolitik er beskrevet i Socialministeriets vejledning om lov om aktiv socialpolitik af 5. marts 1998. Kommunerne skal ved administrationen af lov om aktiv socialpolitik ikke tage stilling til ansøgerens ret til ophold i Danmark, men skal lægge udlændingemyndighedernes afgørelser herom til grund.

EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere

Forordning nr. 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere har betydning for kommunernes administration af den sociale lovgivning. Forordningens bestemmelser omfatter følgende danske sociale sikringsydelser indenfor Socialministeriets område:
1. syge- og barselsdagpenge,
2. social pension,
3. arbejdsskadeforsikring,
4. børnefamilieydelse og børnetilskud.

Forordningens regler indebærer, at arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, studerende og disses familiemedlemmer fra andre medlemsstater (eller EØS-lande) har ret til danske sociale sikringsydelser efter samme bestemmelser som danske statsborgere. Endvidere indebærer forordningens bestemmelser, at sociale sikringsydelser kan udbetales til personer med bopæl i en anden medlemsstat (eller et EØS-land), såfremt forordningens bestemmelser herom er opfyldt.

Forordningens bestemmelser og deres betydning for anvendelsen af dansk lovgivning er beskrevet i Den Sociale Sikringsstyrelse og Arbejdsskadestyrelsens vejledninger af april 1997 om EF-regler om social sikring. Den Sociale Sikringsstyrelse har endvidere offentliggjort en række pjecer og nyhedsbreve om forordningens bestemmelser.



I forhold til retten til social pension er forvaltningen af forordningens bestemmelser henlagt til Den Sociale Sikringsstyrelse. Kommunerne skal således ikke anvende andre af forordningens bestemmelser end bestemmelsen om ligebehandling. Hvis en kommune modtager en ansøgning om pension fra en person, som har været beskæftiget i en anden medlemsstat, skal kommunen sende en kopi af ansøgningen til Den Sociale Sikringsstyrelse, hvilket er fastsat i § 52, stk. 3, i bekendtgørelsen om social pension. Styrelsen ansøger herefter om pension fra de(n) andre medlemsstater, hvor ansøgeren har været forsikret. Denne procedure er ligeledes beskrevet i Socialministeriets vejledning om social pension og i Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning om EF- regler om social sikring – hæfte 4, pensioner.



Generelle bemærkninger

Som jeg nævnte indledningsvist, er jeg af den opfattelse, at de to professorer peger på noget væsentligt i vores anvendelse af de internationale regler. Eksemplet med en EU-borger, der ikke får sin fulde pension i Danmark på grund af sagsbehandlerens manglende viden om EU-forordningen er godt, fordi det viser omfanget af den viden, som myndigheden skal besidde for at kunne behandle en sag korrekt. Men det siger ikke noget om, hvor meget den enkelte sagsbehandler er forpligtet til at vide.”

Efter min mening beviser daværende socialminister Henrik Dam Kristensens svar på spørgsmål nr. 70, Socialudvalget, alm. del, bilag 363, folketingsåret 2000-20001 og på artiklen ”Ret og rimeligt for borgeren”, Socialrådgiveren nr. 4/2001, side 4-6, at jeg som dansk statsborger, unionsborger og vandrende arbejdstager efter EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, som på tidspunktet for min pensionering har haft (og stadig har) fast bopæl i Danmark, har ret til ligebehandling efter art. 12, art. 13, art. 17, art. 18, art. 39, art. 42 og art. 43 i EF-traktaten, og efter art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68, samt efter art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71 hvorefter jeg har ret til at nyde de samme sociale og skattemæssige fordele, som landets egne borgere, der ikke har gjort brug af retten til at færdes og tage ophold indenfor EU/EØS og af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, og som derfor har ret til fulde sociale fordele, herunder ret til fuld pension efter lov om social pension, hvilket betyder, at jeg skal nyde de samme rettigheder, og jeg derfor har ret til fuld pension, fordi Herning Kommune kun skulle have anvendt ligebehandlingsprincippet i art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71 og have tilkendt mig en fuld eksportabel førtidspension med virkning fra den 1.9.2008, fordi det er Danmark, der skal samordne mine pensionsrettigheder efter EF-forordning 1408/71.

Og det var jo også satsen for fuld førtidspension, jeg fik oplyst i starten af september 2008 af min sagsbehandler i Herning Kommunes pensionsafdeling, da jeg ringede ind for at høre, hvor meget der ville gå ind på min konto i slutningen af måneden, og hvortil jeg bare glædeligt udbrød, at det var da dejligt, jeg ikke var blevet brøkpensionist, hvilket så resulterede i, at Herning Kommune traf afgørelser om brøkpension på 12/40 den 10.9.2008, på 20/40 den 22.9.2009 med henvisning til, at jeg skulle søge om supplement til brøkpensionen efter § 27a i aktivloven, og på 27/40 den 19.3.2009, som betød, at jeg skulle tilbage det supplement efter § 27a i aktivloven, jeg siden 1.9.2008 havde modtaget.

Efter min mening beviser daværende socialminister Henrik Dam Kristensens svar på spørgsmål nr. 70, Socialudvalget, alm. del, bilag 363, folketingsåret 2000-20001 og på artiklen ”Ret og rimeligt for borgeren”, Socialrådgiveren nr. 4/2001, side 4-6, at de danske sociale pensionslovgivingers regler om dansk indfødsret, bopæl og optjening er fraveget for vandrende arbejdstagere efter EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 i sin helhed, når det er Danmark, der skal samordne pensionsrettigheder efter EF-forordning 1408/71, der på tidspunktet for tilkendelsen af sin danske pension har fast bopæl i Danmark.

Efter min mening beviser daværende socialminister Henrik Dam Kristensens svar på spørgsmål nr. 70, Socialudvalget, alm. del, bilag 363, folketingsåret 2000-20001 og på artiklen ”Ret og rimeligt for borgeren”, Socialrådgiveren nr. 4/2001, side 4-6, hvorfor Danmark efter art. 46, stk. 1, litra b) i EF-forordning 1408/71 netop er fritaget for at skulle anvende denne forordnings pro-rata-temporis-princip, nemlig fordi kun art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71 skal finde anvendelse, fordi de danske sociale pensionslovgivningers regler om dansk indfødsret, bopæl og optjening er fraveget i sin helhed, når det er Danmark, der skal samordne pensionsretigheder efter EF-forordning 1408/71 for en vandrende arbejdstager, der på tidspunktet for tilkendelsen af sin danske pension har fast bopæl i Danmark.

Efter min mening beviser daværende socialminister Henrik Dam Kristensens svar på spørgsmål nr. 70, Socialudvalget, alm. del, bilag 363, folketingsåret 2000-20001 og på artiklen ”Ret og rimeligt for borgeren”, Socialrådgiveren nr. 4/2001, side 4-6, hvorfor Pensionsstyrelsen i sin skrivelse til mig fra den 15.9.2008 oplyste, at en samordning af mine pensionsrettigheder fra andre medlemsstater ikke må medføre en nedsættelse af min danske sociale pension.

Det er mig ubegribeligt, hvorfor Pensionsstyrelsen over for Herning Kommune kunne oplyse, at optjeningsprincippet skulle finde anvendelse i min sag, når jeg har fast bopæl i Danmark, jf. Herning Kommunes interne notater fra den 17.9.2008 og 4.12.2008.

Men jeg er jo ikke noget enestående eksempel på, at Danmark systematisk tilsidesætter ligebehandlingsprincipper.

Desværre ønsker EU-Kommissionen ikke at rejse en sag mod Danmark pga. af min klage til EU-Kommissionen, men jeg kan henvende mig til dem igen, hvis mine klagesager ved Ankestyrelsen, Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet ikke giver det ønskede resultat.

Sidst redigeret af brøkpensionist; 17-11-2009 kl. 22:33.
brøkpensionist er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2009, 20:28   #2
Ragdoll
Har ikke tid til andet end K10
 
Ragdolls avatar
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Lokation: Aabenraa
Alder: 64
Indlæg: 2.005
Blog Indlæg: 4
Styrke: 19
Ragdoll er ved at flytte ind på K10Ragdoll er ved at flytte ind på K10
Citat:
Eksemplet med en EU-borger, der ikke får sin fulde pension i Danmark på grund af sagsbehandlerens manglende viden om EU-forordningen er godt, fordi det viser omfanget af den viden, som myndigheden skal besidde for at kunne behandle en sag korrekt.
Jeg går ud fra at det her er Henrik Dam Kristensen du citere, og vil dertil føje at det jo er uforståeligt at det kan være godt at en EU-borger får en mindre pension på grund af socialrådgiverens uvidenhed????

Og til at der kommer rigeligt med oplysninger til de offentligt ansatte, så er det kun en måned siden jeg talte med en socialrådgiver fra herning der aldrig nogensinde havde hørt om EF-forordning 1408/71 eller nogle af de andre forordninger. Hun anede simpelthen intet om det.



Ragdoll
__________________
THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules!
Ragdolls Blog
Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak!
Ragdoll er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2009, 22:30   #3
brøkpensionist
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-02 2009
Indlæg: 471
Blog Indlæg: 3
Styrke: 16
brøkpensionist er ny på vejen
Ret og rimeligt for borgeren

Daværende socialminister Henrik Dam Kristensen svarer på artiklen "Ret og rimeligt for borgeren", at unionsborgere som har status som vandrende arbejdstagere efter EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 har ret til fuld pension og bopæl i Danmark på tidspunktet for tilkendelsen af en dansk pension, har ret til fuld pension.

Kommunerne skal ikke andet end at overholde ligebehandlingsprincippet i art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71 og betragte vandrende arbejdstagere med bopæl i Danmark, som om de hele deres liv har boet i Danmark, og derfor ikke skal foretage nogen bopælsberegning eller en brøkpensionsberegning.
brøkpensionist er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2009, 23:30   #4
Ragdoll
Har ikke tid til andet end K10
 
Ragdolls avatar
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Lokation: Aabenraa
Alder: 64
Indlæg: 2.005
Blog Indlæg: 4
Styrke: 19
Ragdoll er ved at flytte ind på K10Ragdoll er ved at flytte ind på K10
Ja....

....det burde være så enkelt. Men som med alt i det offentlige, og ved hjælp af bureaukrati, kan selv det simpleste gøres kompliceret.



Ragdoll
__________________
THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules!
Ragdolls Blog
Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak!
Ragdoll er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-11-2009, 09:27   #5
brøkpensionist
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-02 2009
Indlæg: 471
Blog Indlæg: 3
Styrke: 16
brøkpensionist er ny på vejen
Ankestyrelsen

Jeg har i gjort Ankestyrelsen, Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet ved Statsforvaltningen Midtjylland opmærksom på denne udtalelse fra Henrik Dam Kristensen og til artiklen, så jeg er da meget spændt på, hvilke afgørelser Ankestyrelsen eller Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet nu komme til at træffe i mine verserende klagesager.

Men en ting er at have ret og en anden er at få ret.
brøkpensionist er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-02-2010, 19:57   #6
hanneklofter
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 09-03 2009
Indlæg: 2
Styrke: 0
hanneklofter er ny på vejen
Question

hej
jeg vil høre om du kan hjælpe mig,da det lyder som om du har helt styr på brøk pension,hvilket jeg ikke har.
jeg har i dag fået at vide at jeg får førtidspension fra marts,det er jeg rigtig glad for,men jeg får brøk pension.
jeg boet i spanien fra 1992 til 2006 alså 14år.
jeg er 52år gammel så jeg har boet i danmark i 23år fra mit 15år.
jeg ved ikke hvor meget jeg får helt korrekt men har fået at vide det er ca 11000 bruto
er der noget jeg kan gøre ved det
tusind tak
hanne
hanneklofter er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-02-2010, 20:05   #7
Ragdoll
Har ikke tid til andet end K10
 
Ragdolls avatar
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Lokation: Aabenraa
Alder: 64
Indlæg: 2.005
Blog Indlæg: 4
Styrke: 19
Ragdoll er ved at flytte ind på K10Ragdoll er ved at flytte ind på K10
Hej Hanne Kloster

Velkommen til, vi er en gruppe af brøkpensionister der sammen kæmper for retfærdighed, du kan læse en masse om det her www.eu-borger-rettigheder.dk,

Vi har en tråd længere ned hvor du også kan læse en masse om hvad vi gør i øjeblikket.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=11229 Jeg vil forslå at du går ind og introducere dig selv der, så vi kan holde tingene samlet.

Om du kan gøre noget ved nedsættelsen af din pension? Ja, du kan klage til din kommune over afgørelsen, på hjemmesiden ovenover finder du en standard klage.
Men det er vigtigt at du sætter dig godt ind i tingene først, og så kan du selvfølgelig slutte dig til os i gruppen der aktivt kæmper for at Danmark skal følge EUs regler.
Hvad de ikke gør i øjeblikket.



Ragdoll
__________________
THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules!
Ragdolls Blog
Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak!
Ragdoll er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
EF-forordning 1408/71 og ret til fuld pension brøkpensionist Nyttigt at vide for Førtidspensionister 34 10-04-2012 18:42
Klagesag mod brøkpension - EF-forordning 1408/71 brøkpensionist Fremtiden for fleksjob og førtidspension 5 21-01-2010 14:33
Brøkpensionister og EF-forordning 1408/71 brøkpensionist Nyttigt at vide for Førtidspensionister 3 11-12-2009 11:42
Brøkpension, EF-traktaten, EF-forordning 1612/68 og EF-forordning 1408/71 brøkpensionist Nyttigt at vide for Førtidspensionister 5 11-09-2009 12:45
Brøkpensionister, EF-traktaten, EF-forordning 1612/68, EF-forordning 1408/71 brøkpensionist Nyttigt at vide for Førtidspensionister 0 24-07-2009 17:27




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:39.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension