|
Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
03-10-2010, 07:13 | #21 | |
Jeg bor her på K10
|
Citat:
Godt at du ikke giver op Du kan helt klart prøve at foreligge ovenstående for din sagsbehandler. Det er den "nye" stk. 4, som vi og de glemmer at ligge mærke til. Lad være med at tænke på noget omkring arbejds prøvning, du kan jo ikke gøre for at du ikke er færdig udredt, det må kommunen vel se til at du bliver. Alt tæller for at du burde kunne forlænges i forhold til denne. I tråden "Asperger, angst..." er Tassi med møj og besvær lige blevet forlænget og hun har heller ikke være i arbejdsprøvning, det samme for "Minebørnsmor". Så du må komme med i samme båd. Husk endvidere at gøre din sagsbehandler opmærksom på §28 hvis hun i øvrigt viger fra noget : § 28. Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Held og lykke. Kh. EE |
|
03-10-2010, 07:35 | #22 |
Bruger
Tilmeldingsdato: 29-10 2005
Indlæg: 742
Styrke: 19 |
ja, når man bliver helt fyldt op med hø, så kan man tilsidst ikke rumme mere... men godt at du stadig er sej.
Jeg har mange mulige og umulige dokumenter, så det tog mig et rum stykke at finde dette. Måske du kan bruge det til noget. For mig ser det snart ud som om,at kommunerne allerede kører efter en førtidspensionsreform som endnu ikke er vedtaget... Nå, så har jeg kvajet mig igen - jeg må finde den en gang til og forhåbentlig det lykkes at indsætte det til dig
__________________
Ingen slipper levende fra livet - jeg lever, mens jeg er her. |
03-10-2010, 07:39 | #23 |
Bruger
Tilmeldingsdato: 29-10 2005
Indlæg: 742
Styrke: 19 |
Så lykkedes det:
Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen Afgørelsesdato: uds. dato: Nummer: J.nr. 6000428-07 16-04-2008 31-05-2008 P-10-08 Principafgørelse om: førtidspension - revision - psykisk lidelse - personlighedsforstyrrelse - ikke uforudsigeligt forløb - varig Lov: lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 20, stk. 1 Resumé: Der var ikke grundlag for at sætte revision på førtidspensionen til en kvinde, da der ikke var tale om en alvorlig lidelse med et uforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække. Beskæftigelsesudvalget vurderede, at der hovedsageligt var tale om en personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse var varig og uden yderligere behandlingsmuligheder.*) Sagsfremstilling: Kommunen traf den 16. maj 2007 afgørelse om, at sagen kunne overgå til behandling efter reglerne om førtidspension. Afgørelsen blev truffet efter pensionslovens § 18. Kommunen skønnede, at det var dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres ved aktiverings- revaliderings- eller behandlingsmæssige tilbud. Kommunen lagde vægt på, at der var tale om periodisk depression, personligheden var ændret efter psykisk sygdom, der var negative oplevelser i barndommen, og der var følger efter blodprop i hjertet. Kommunen traf den 1. juni 2007 afgørelse om at bevilge førtidspension med genoptagelse efter tre år. Kommunens begrundelse for at tilkende pensionen med genoptagelse var, at ansøger tidligere havde vist personlige ressourcer, som måske igen kunne optrænes, hvis hun fik en rolig og stabil periode uden særlige krav. Ansøgers fagforbund klagede over afgørelsen, idet forbundet ikke mente, at ansøger hørte til personkredsen, hvor førtidspension kunne tages op til vurdering efter tre år. Beskæftigelsesankenævnet traf den 15. november 2007 afgørelse om, at ansøger var berettiget til førtidspension uden genoptagelse efter tre år. Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgers situation ikke var omfattet af de ganske særlige tilfælde, hvor der kunne tilkendes førtidspension med genoptagelse efter § 20, stk. 1, sidste punktum. Kommunen klagede over nævnets afgørelse. I klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg anførte kommunen, at ansøger opfyldte betingelserne i § 20, stk. 1, sidste punktum. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om psykiske lidelser kunne være omfattet af § 20, stk. 1, sidste punktum, som gav kommunen mulighed for at fastsætte en genoptagelsesdato, når den tilkendte førtidspension. Afgørelse: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at ansøger ikke var omfattet af § 20, stk. 1, sidste punktum, der gav mulighed for at bevilge førtidspension med genoptagelse. Der var således ikke grundlag for at sætte revision på ansøgers førtidspension. Beskæftigelsesudvalget vurderede, at der ikke var tale om en alvorlig lidelse med et uforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække. På baggrund af de undersøgelser, der var foretaget af læger og psykologer i sagen, vurderede udvalget, at der hovedsageligt var tale om en personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse var varig og uden yderligere behandlingsmuligheder. Beskæftigelsesudvalget henviste til det anførte i bemærkningerne til § 16 og § 20 i lov om social pension, hvorefter der i ganske særlige tilfælde kunne tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kunne udelukkes, at der på længere sigt kunne opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skulle dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betød, at de på afgørelsestidspunktet vurderedes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt indenfor en længere periode på omkring 5 år. Behovet for en afgørelse om ny vurdering kunne især forekomme, når der var tale om pension til unge, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt havde et uforudsigeligt forløb. Kommunen havde i klagen anført, at ansøger led af periodiske depressioner og ændret personlighed. Hun havde tidligere udvist personlige ressourcer, og kommunen vurderede, at de personlige ressourcer kunne genopbygges, når hun i en periode havde haft en rolig og stabil hverdag. I den anledning henledte Beskæftigelsesudvalget kommunens opmærksomhed på, at der ikke var hjemmel til at tilkende midlertidig pension, idet tilkendelse af pension forudsatte, at arbejdsevnen var varigt nedsat, og at nedsættelsen var af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke ville være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. § 16, stk. 2, i den sociale pensionslov. Det fremgik af ressourceprofilen, at kommunen efter arbejdsprøvning gennem Reva havde vurderet, at ansøger kun havde en ubetydelig arbejdsevne tilbage og hverken ville kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet ved fleksjob eller i ansættelse med løntilskud. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således frem til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.
__________________
Ingen slipper levende fra livet - jeg lever, mens jeg er her. |
03-10-2010, 11:31 | #24 |
This is my happy face
Tilmeldingsdato: 12-07 2010
Indlæg: 131
Styrke: 15 |
Nu fortryder jeg virkelig at jeg lod min psykiater skrive, at jeg kunne behandles, over mange år, og at jeg ville kunne varetage et job, men uvist hvor mange timer.
Ang. §4 så sagde min sagsbehandler at jeg ikke kunne afklares, FORDI jeg ikke er færdigbehandlet. Så en afklaring vil ikke give det rette billede af hvad jeg ville kunne, når jeg ENGANG OM MANGE ÅR er færdigbehandlet.... ' Jeg er på røven, er jeg ikke ???? |
03-10-2010, 11:52 | #25 |
This is my happy face
Tilmeldingsdato: 12-07 2010
Indlæg: 131
Styrke: 15 |
Men jeg ER rent faktisk åben for den mulighed, at jeg om nogle år, kan have et arbejde (har førhen været lærer i 8 år), MEN ikke indenfor arbejde med børn MEN fx kontorarbejde.
Så det jeg virkelig gerne vil, er PENSION MED KONTROL OM FX 3 ELLER 5 ÅR... MEN lige nu har jeg det MRÈGA dårligt pga det rod med kontanthjælp, har MIGRÆNE hele tiden og jeg går altså til lægen og bliver fritaget for NOGEN form for aktivering, for det kan jeg bare ikke når jeg har de bekymringer... jeg kan ikke rumme mine børn når jeg har det sådan her og DET ER IKKE RIMELIGT overfor mine børn.... |
03-10-2010, 12:05 | #26 |
Bruger
Tilmeldingsdato: 29-10 2005
Indlæg: 742
Styrke: 19 |
Jeg kan godt forstå, at du har svært at rumme det hele, når du føler at der falder brænde ned over dig fra flere sider (kontanthjælp og din psykiaters udtalelse).
Det kan da sagtens være, at du har en mild borderlinediagnose og at du med god behandling vil kunne arbejde igen på et tidspunkt. - Men ja. Når din psykiater har skrevet, at du kan behandles over mange år, så er det jo uvist? HVOR mange år skal du være i behandling? Selv var jeg dagpatient på Fjorden i Roskilde i gruppeterapi for ikke psykotiske. Selve forløbet varede ca. 1/2 år, men jeg kom der stadig til samtale ca. 1 gang om måneden - og de slap mig ikke, før min pension gik igennem. Det var jo et langt forløb, men der var da heldigvis en tidshorisont. Jeg ville have syntes, det var grusomt, hvis jeg skulle have været der på ubestemt tid... God ide med at gå til din læge, så du har overskud til dig selv og dine børn.
__________________
Ingen slipper levende fra livet - jeg lever, mens jeg er her. |
03-10-2010, 12:10 | #27 |
This is my happy face
Tilmeldingsdato: 12-07 2010
Indlæg: 131
Styrke: 15 |
Jeg ved ikke hvor mange år. Men mindst 2 eller 3.
Jeg fatter ikke at Odense/Sydjylland ikke har et fast tilbud til folk som jeg, med borderline, men uden selvmordsforsøg og selvskade.... Tænk at have en alvorlig personlighedsforstyrrelse, og så skulle tigge og bede om at blive behandlet.. |
03-10-2010, 12:14 | #28 |
Har ikke tid til andet end K10
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 18 |
Hej K.41.Odense.
Sådan som jeg læser &27, stk. 4: er det jo netop til syge, som mangler afklaring i forhold til enten fleksjob el. FP, og samtidig ikke kan få el. blive på et job. Selvom din sagsbehandler siger, du ikke kan søge efter §27, stk. 4, så er det jo dit valg, så hvis du vil søge efter denne §, skal hun forhold sig til dette, og ikke nægte dig at søge i forhold til denne. Hvis hendes argumentation forsætter, kunne du jo bede om at få det på skrift her og nu! Den sag er tydeligvis ved at gå i hårdknude, hvorfor jeg ville få eksperthjælp meget hurtigt. Måske var det også en ide at få endnu en psykiaterudtalelse, idet der er meget forskellig udmeldning på bjerget omkr. "helbredelse" af personlighedsforstyrrelser, samtidig med at det er et kompleks diagnosefelt, som ikke alle har stor kompetence i. |
03-10-2010, 17:04 | #29 |
This is my happy face
Tilmeldingsdato: 12-07 2010
Indlæg: 131
Styrke: 15 |
Hvordan får jeg eksperthjælp?
|
03-10-2010, 23:16 | #30 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 03-11 2009
Lokation: Århus
Indlæg: 1.634
Styrke: 16 |
Tjek lige dette(bør nærlæses):
Citat: • Når kommunen vurderer, at du ikke længere opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, enten: - fordi din sygdomstilstand anses for at være stationær, eller - fordi du har nået varighedsbegrænsningen, og kommunen vurderer, at du ikke opfylder en af de 6(7) forlængelsesmuligheder, som er nævnt ovenfor så skal kommunen forinden tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet. Du selv, din læge, den faglige organisation, din arbejdsplads med flere inddrages. • Kommunen skal forinden, den stopper for udbetalingen af sygedagpenge gennemføre en vurdering af, om du er berettiget til fleksjob. • I de tilfælde, hvor kommunen standser udbetalingen af sygedagpenge med henvisning til varighedsbegrænsningen, eller fordi din lidelse er stationær, skal der altid være udarbejdet en ressourceprofil. • Ressourceprofilen beskriver din arbejdsevne, og den anvendes som beslutningsgrundlag, når kommunen tager stilling til, om du er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension. ’ • Ressourceprofilen skal udarbejdes efter faste regler. Den beskriver din baggrund, dine erfaringer, dine muligheder og begrænsninger inden for en række områder som for eksempel arbejde, uddannelse, helbred med videre. Særlig vigtigt er det, at kommunen skal udarbejde ressourceprofilen i et samarbejde med dig, og at dine kommentarer skal indgå i den. • Du kan læse mere om ressourceprofilen i DUKH’s guide: ”Værd at vide om arbejdsevnemetoden”. • Det er vigtigt, at du løbende medvirker i behandlingen af din sag, at du kommer til de samtaler, du indkaldes til, deltager i undersøgelser og behandling, eventuelle arbejdsprøvninger med videre. I modsat fald kan kommunen stoppe for udbetaling af sygedagpenge. Hvis sygedagpengene stopper Når kommunen stopper for dine sygedagpenge, og du ikke samtidig overgår til arbejdsløshedsunderstøttelse, vender tilbage til lønarbejde eller selvstændig virksomhed, skal din sagsbehandler give dig råd og vejledning om din mulighed for at opnå andre forsørgelsesydelser – for eksempel kontanthjælp. Vær særlig opmærksom på Rådgivning i DUKH DUKH er en selvejende institution under Velfærdsministeriet, der giver uvildig råd og vejledning om sagsbehandling på handicapområdet til både borgere og myndigheder, ligesom vi mægler i sager, som er gået i hårdknude. Citat slut.
__________________
Hva' man har, det har man... -resten ka' de vise som respekt! |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Kan man "frasige" sig den "økonomiske del" af en FP, for at få psykisk "ro på" ? | EB3 | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 9 | 01-09-2013 11:43 |
Flere pladser ledig for FP fra "hele" Århus på "Bydelsreporter" kursus. | SidselK | Nyttigt at vide for Førtidspensionister | 4 | 31-08-2012 15:16 |
Festival for "udstødte" -"halvstødte" - sagsbehandlere og andet "godtfolk" | klarkurs | Alt det andet | 24 | 18-03-2010 22:25 |
Så "lykkedes" det mig at blive syg igen. | Yasmin | Din historie | 11 | 15-11-2008 14:09 |
Virksomheder "overvejer" at ansætte flere, "hvis"... | zuza | Fremtiden for fleksjob og førtidspension | 0 | 06-03-2008 14:53 |