K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 03-07-2014, 22:58   #1
SnowBear
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 04-01 2012
Indlæg: 13
Styrke: 13
SnowBear er ny på vejen
Syltet Fleksjob

Hej derude

Jeg syntes selv, at det jeg nu skal til at skrive lyder som en klagesang. Jeg er ikke glad for, at skulle nævne mine sygdomme på denne måde. På den anden side må jeg også erkende, at min sag er blevet så grotesk, at jeg ikke kan klare det selv og må have hjælp.

Jeg har store problemer med min kommune. Jeg har læst mig lidt frem herinde, men har ikke rigtig kunnet finde nogle råd som passer til mit problem. Jeg håber der sidder bare én som kan give mig lidt råd. Jeg vil prøve i kort form, at fortælle om mit problem.

Indledende:

Jeg har to kroniske sygdomme. Den ene er jeg født med, og den anden er kommet til senere Den sidste kræver at jeg går til forbyggende scanninger for kræft. Begge sygdomme har jeg levet med uden at mærke det store til dem. Men de senere år og med stigende alder gør, at kan jeg mærke dem nu. Der er gennem de sidste årtier blevet forsket meget i disse sygdomme, og det er også årtier siden det blev afgjort, at min medfødte sygdom er kronisk, som jo hedder stationær i kommunens sprog.

Problemet:

I 2011 måtte jeg samtidig med manglende arbejde også erkende, at jeg ikke havde helbredet til en fuld arbejdsdag. Der gik ged i den mht. min A-kasse/fagforening og der var ikke noget at gøre. Så jeg måtte den sure vej til kommunen og søge kontanthjælp. Jeg er ikke velkommen får jeg straks at mærke, og jeg skulle sendes ud i byggebranchen. Der har jeg ikke noget at gøre uddannelsesmæssigt, og heller ikke mht. mit helbred. Jeg gør kommunen opmærksom på mine kroniske sygdomme. Sommeren 2011 får de den første lægeerklæring fra de eksperter som ved mest om sygdommene. Men kommunens lægekonsulent skal først finde ud af om de er stationære.

Jeg tog nogle arbejdstimer inden for mit fag, som jeg mente at kunne holde til. Men det kunne ikke hænge sammen økonomisk, da jeg fik stigende udgifter efterhånden som problemerne med sygdommene tog til. Derfor søger jeg fleksjob i september 2012.

Der er nogle indledende møder, men efter årsskiftet i januar 2013, går alt i stå. Samtidig skifter jeg til en ny sagsbehandler, som intet gør i min sag. I april 2013 må jeg en tur på sygehuset, og derfra er der en masse ekstra udgifter til min medfødte sygdom. Jeg fortæller sagsbehandleren, at jeg er i vanskeligheder, men der gøres intet for at afhjælpe eller lette min situation. Jeg spørger til min ansøgning om fleks, men der sker intet. Sidst på året 2013 får jeg medhold i at min sygdom er kronisk, men der gøres intet.

Via gratis retshjælp får jeg en advokat med på. Det ser også ud til at virke, og det kan nu lade sig gøre, at blive sendt videre til arbejdsprøvning. Men det falder så alligevel til jorden pga. problemerne med den medfødte sygdom. Jeg skal have lidt økonomisk hjælp, omkring sygdommen, for at kunne klare en arbejdsprøvning, men det nægter man mig. Derfor kan jeg ikke deltage i en arbejdsprøvning. Da jeg ikke kan deltage i arbejdsprøvning bliver de direkte ubehagelige overfor mig også selv om det er pga. mine sygdomme.

Jeg skifter sagsbehandler fordi der kan påvises alvorlige mangler ved tidligeres sagsbehandlers arbejde mht. min sag. Det er fra asken over i ilden. Den nye sagsbehandler gennemgår alle mine papirer. Derved finder sagsbehandleren nogle få linjer mht. at jeg er svingende i mit humør omkring de scanninger jeg får foretaget mod kræft. Den nye sagsbehandler vil derfor have mig vurderet psykiatrisk. Jeg fortæller, at det er normalt at være nervøs omkring disse scanninger, da der er risiko for at der findes kræft. Det er sagsbehandleren ligeglad med og fastholder, at jeg skal vurderes.

Det vil jeg dog ikke være med til. Jeg har jo set hvordan kommunens læge trak beslutningen i langdrag omkring hvorvidt min medfødte sygdom er stationær, selv om det er fastslået for årtier siden, at den er stationær. Det samme kan den kommunale psykiater også gøre, og f. eks. erklære mig for værende i en depression selv om det ikke er tilfældet. På denne måde vil jeg så kunne parkeres i uendelig lang tid på kontanthjælp. Det har jeg læst mange beskrivelser om, at sådan sagsbehandles der mange steder.

Jeg er selv uddannet inden for psykologi og kender udmærket symptomerne mht. depression. Jeg ville, hvis jeg havde symptomer på depression, ikke have noget problem omkring at søge hjælp. Jo hurtigere jo bedre. Jeg ved jeg IKKE er i en depression. Nu syntes lægekonsulenten pludselig også, at det er en god ide, at vurdere mig psykisk. Den samme lægekonsulent som lige har erklæret mig klar til arbejdsprøvning.

For nogle et par måneder siden fandt jeg ud af, at selve ombudsmanden tager sig af lignende sager, hvor ansøgning om fleks og førtidspension fra 2012 er blevet syltet. Det vil sige, at man har ignoreret folk der har søgt under de gamle regler før 1. januar 2013.

Jeg bad derfor straks den nye sagsbehandler om at se på sagen. Jeg gjorde opmærksom på at der er søgt i 2012 og derfor under de gamle regler. Sagsbehandleren svarer undvigende på dette, men jeg insisterer på at der kommer gang i den snart 2 år gamle ansøgning.

Svaret fra sagsbehandler er rystende. Der gøres blandt andet opmærksom på, at jeg ikke er arbejdsprøvet og ikke udredt lægeligt(dvs. psykiatrisk vurderet). Derfor kan det ikke bringes for rehabiliteringsteamet. Derpå påstår sagsbehandler at fleksjob på foreliggende grundlag er afslået.

Jeg søgte fleksjob pga. mit helbred. Mit helbred er forværret gennem de sidste 3 år. Det er forværringer som giver mig flere udgifter, så jeg næsten ikke kan klare hverdagen. Jeg har næsten ikke råd til, at rejse til scanning som er nødvendige. Kommunen kender til hele min situation, men sagsbehandleren ordner tingene, så der INTET bliver gjort. Som kronen på værket, så erklærer sagsbehandleren ansøgningen om fleksjob for afslået. Den ting som kunne have hjulpet mig.

Jeg nægter at tro, at 2 års ventetid på fleksjob afgørelse kan afslås bare sådan?

Dette er tre år kort beskrevet. Håber nogen kan hjælpe med et svar på dette.

Hilsen Snowbear

Sidst redigeret af SnowBear; 03-07-2014 kl. 23:00.
SnowBear er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-07-2014, 00:26   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.792
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det kan vi godt hjælpe dig med...

Kære SnowBear.

Du taler for meget med sagsbehandlere! Det skal stoppe omgående.

Man skriver sammen med kommunen.

Læs og følg disse råd:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Hvis ikke du har, søger du aktindsigt omgående hos alle 100%.

Læger/hospitaler.
http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_ved_laege.pdf

Kommunen.
http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf

Her findes en lovbunden frist som skal overholdes inden 10 kalenderdage skal du have modtaget din aktindsigt under normale omstændigheder.

Når du har modtaget og gennemgået alle dokumenterne, stater du hvad der mangler i din kommunale journal og så vender du tilbage med endnu flere spørgsmål.

Reformer fleksjob og førtidspension.

http://www.k10.dk/media/reform_af_fo...sjob_pjece.pdf

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraa...0fleksjob.aspx

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraa...for%20dig.aspx

Hvad folk og sagsbehandlere siger til dig har ingen betydning.

Hvad der skrives i din kommunale journal, skal du sikre dig er 100% korrekt ellers gør du indsigelser omgående.

Kodeordet for dig bliver DOKUMENTATION og kommunen er ikke interesseret i hvordan du har det eller dine diagnoser, men udelukkende din arbejdsevne. Er du blet nægtet en sådan? S.U.

Du skal nu lære spillets regler fra bunden, som er ganske let, bare man tager et skridt ad gangen.
http://www.handicap.dk/dokumenter/pu...eglerne-2.-udg

Ankestyrelsens Principafgørelse 25-14

Ankestyrelsens principafgørelse 25-14 om fleksjob - førtidspension - arbejdsevne - meget begrænset arbejdsevne

"Kommunen kan give tilbud om fleksjob, hvis borgerens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde borgeren i ordinær beskæftigelse, medmindre det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger.

Kommunen skal fortage en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob. Kommunen skal inden afgørelsen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og inddrage teamets indstilling i sagen
."

Du nævner:

"Derfor søger jeg fleksjob i september 2012."

På skrift eller mundtligt?


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 04-07-2014 kl. 01:35.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-07-2014, 02:09   #3
SnowBear
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 04-01 2012
Indlæg: 13
Styrke: 13
SnowBear er ny på vejen
Thx!

Hej Peter

Ja, jeg tror også jeg snakker for meget med sagsbehandlere

Tak for det hurtige og omfattende svar Jeg læser det igennem så hurtig jeg kan, så jeg er rustet mod min sagsbehandler.

Et spørgsmål jeg kan besvare lige nu er; Jeg søgte i 2012 fleksjob skriftligt. Men da jeg søgte aktindsigt i slutningen af sidste år var det ikke blandt papirene. Alle sagsakter er digitaliseret, så den er gået tabt måske. Jeg har dog en bestillingsseddel hvor der står at der skal vurderes om jeg er berettiget til fleksjob.

Hilsen Snowbear
SnowBear er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-07-2014, 06:42   #4
gisne
Har ikke tid til andet end K10
 
gisnes avatar
 
Tilmeldingsdato: 25-10 2012
Lokation: Horsens Komune
Indlæg: 2.113
Styrke: 15
gisne er ved at flytte ind på K10gisne er ved at flytte ind på K10
Idag afsluttes ens sag ikke uden en vurdering af ens psykiske status, uanset hvad man selv mener eller hvordan man kender sig selv.

Jeg er selv uddannet og har arbejder i mange år indenfor det psykiatriske og kender advarselstegnene på depression m.v, men da jeg fik en arbejdsskade i ryggen, kunne min sag heller ikke afsluttes før der fra egen læge, smertecenterets psykolog + speciallægeerklæring fra Klinisk Funktion var papirer på at jeg ikke havde traume fra da jeg kom til skade, ikke var depressive tegn eller lign.

Først da det lå på bordet, faldt min sag på plads og den blev afsluttet, og sådan er det for rigtig mange - så tror desværre at du selv medvirker til at trække din sag i langdrag ved ikke at deltage i det.

Så kan man diskutere rimeligheden i at skulle deltage, men det er en helt anden snak
__________________
Er på K10 pga fysisk arbejdsskade i ryg/skulder. Indstillet af rehabiliteringsteam til førtidspension uden ressourceforløb. Tilkendt førtidspension med virkning pr. 1. april 2014.

Sidst redigeret af gisne; 04-07-2014 kl. 06:45.
gisne er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-07-2014, 08:20   #5
jjsonn
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-09 2010
Lokation: herning
Indlæg: 3.868
Styrke: 17
jjsonn er ny på vejen
tror desværre du sidder fast så længe du ikke har været til psykologen og arbejdes prøvning, vi havde samme problem , min mand skulle igennem en fys udredning, vores rådigheds beløb til mad og tøj samt div lå på 1700 mdr. derfor kunne vi ikke finde penge til det, det var de ligeglade med, han sad bare fast.

nu har han været igennem det og kommet lidt vider, men meget lidt
jjsonn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-07-2014, 08:28   #6
Tazoom
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-04 2013
Indlæg: 285
Styrke: 12
Tazoom er ny på vejen
Jeg har ikke så meget forstand på det, men har du forsøgt st søge tilskud til dine merudgifter pga dine sygdomme :http://www.netdoktor.dk/epilepsi/merudgifter.htm

Det løser selvfølgelig ikke problemet med sagsbehandling, men det kan være det letter hverdagen
Tazoom er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-07-2014, 09:00   #7
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Afklaring af restarbejdsevnen, har jo været forsøgt afklaret.

hvis der er yderligere muligheder for afprøvning, med rette HJÆLPEMIDLER, SKAL kommunen stille dette til rådighed! (Spørg skriftlig til dette og forlang skriftlig svar).

Alternativt kan og skal kommunen afklare dig på anden vis;
Enten via reva-center med prof. personale, hvor der bla kan laves funktions beskrivelse. Du kan også få den nødvendig psykiaske udredning;

Det er helt normalt, at kommunen gerne vil bruge penge og tid, på denne psykiask speciallægeerklæring, for at trække tiden.

8 uger er nok til en afklaring af din restarbejdsevne. Så dette forlanger du skriftlig, og uden at det forværre din tilstand.
Dertil ansøger du om hjælp til medicin eller andet, særskildt! SKRIFTLIG!

VH POpiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-07-2014, 00:53   #8
SnowBear
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 04-01 2012
Indlæg: 13
Styrke: 13
SnowBear er ny på vejen
Jeg vil prøve at skrive et svar på jeres indlæg. Sagen er mere kompliceret end der lige var plads til fordi jeg skulle beskrive 3 års sagsbehandling.

Gisne og jjsonn svar: Jeg har fortalt min sagsbehandler hvorfor jeg er nervøs ved scanningerne, at det er en helt naturlig ting. Men sagsbehandler har fuldstændig ignoreret mit svar og indvendinger. Derfor er jeg sikker på, at det skal misbruges, hvis jeg skal udredes psykisk. Sagen er at lægekonsulenten har sagt god for at jeg kan sendes i arbejdsprøvning i to år, men har nu pludselig skiftet mening. Så deres egne vurderinger er ikke bare forsinkede, men rodede, for hvad er det egentlig mener. Så jeg vil ikke bare give efter. der er så meget rod og modsigelser i sagsbehandlingen, at jeg mener der er noget at tage fat i. Jeg ved godt, at det lyder stædigt, at jeg ikke vil deltage

Tazoom svar: Jeg jeg har søgt om hjælp til disse udgifter. Først blev jeg tilbudt §82 hvor jeg blev bedt om at søge banklån først og siden hen udfyldte ansøgningen. Både §82 og kravet om at jeg skulle søge banklån først forsvandt som dug for solen da advokaten komind i billedet Det har ikke været nævnt siden. Mine medfødte sygdom er ikke bare kronisk men står på social styrelsens liste over sygdommer der betegnes som handicap.

Den nye sagsbehandler ville så give mig §34 hjælp. Det er beregnet til øgede boligudgifter. Det hed sig, at så kunne jeg jo få råd til mine ekstra udgifter. Det virkede helt vildt flinkt, men også lidt underligt, at de selv prøvede at bøje reglerne. Jeg undersøger det, og finder ud af, at de bruger §34 hjælpen til at finde ud af hvilke udgifter man har til mindste detalje. Derefter siger de f.eks. at man bor for dyrt, og så stopper sagen der. Det ligner hjælp men de oplysninger man giver dem kan desværre misbruges.

De har mulighed for at kigge i vores bank konti, plus en masse andre muligheder. Dvs. at de ikke behøver at bruge meget fantasi, når de kender de basale udgifter og ved at man er på kontanthjælp. Så er der ikke meget tilbage. Det ved de godt, men de kan gøre det mere besværligt for os. Så nej desværre, så løser det ikke sagsbehandlings problemerne. Så det er prøvet

popiae svar: Det problem jeg have og jeg søgte om hjælp til er et lille beløb, og som kunne gøre, at jeg kunne deltage i en arbejdsprøvning. Men det ville de ikke, og så gik det i vasken.

Dette starter med at min daværende sagbehandler over for mig og min advokat påstod, at jeg skulle søge hjælp til mit problem via min egen læge. De syntes jeg og advokaten lød underligt, men jeg blev jo nødt til at følge det op. Dette blev sagt op til opstarten af arbejdsprøvning. Jeg bestilte tid ved lægen og var i mellemtiden til en del samtaler på stedet hvor jeg skulle arbejdsafprøves.

Det viser sig selvfølgelig, at lægen ikke har noget med den slags at gøre. Men det betyder også, at jeg så ikke kan få hjælp til mine problemer og det betyder at jeg ikke kan starte i arbejdsprøvning, altså pga. min sygdom. så det er min daværende sagsbehandlers usande oplysninger der er med til at skabe problemet.

Nu hedder det sig pludselig, at jeg har saboteret forløbet, at jeg havde stoppet arbejdsprøvningen dvs. løbet fra en aftale. Nu hedder det sig at det er §82 som er blevet foreslået, og at sagsbehandler aldrig havde foreslået det med, at jeg skulle søge hjælp hos min egen læge. Det er bl.a. derfor sagsbehandler bliver fjernet fra min sag. Fordi der gives usande oplysninger. Godt at have en advokat som bisidder.

Nu genbruger min nye sagsbehandler bl.a dette, at jeg ikke har gennemført arbejdsprøvningen til, at give afslag på min 2 år gamle ansøgning (under de gamle regler). Det er en afprøvning som jo er stoppet pga. mit helbred. Jeg syntes ikke jeg vil straffes for at tage vare på mit helbred. det er gove løjer de leverer, men jeg giver ikke efter, giver ikke op.

nu har jeg igen skrevet en kæmpe tekst. Jeg har virkelig forsøgt at holde det så kort som muligt. Jeg er glad for jeres svar, for det hjælper mig med at stille skarpt ind på problemerne. Så tak for svarene

Hilsen Snowbear
SnowBear er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:11.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension