Hvad gør jeg nu?

[Bella76]

Først min historie kort:
Jeg har siden september 2008 været sygemeldt med stress, depression og medfølgende hovedpine og maveproblemer. Jeg har siden haft flere angstanfald. Jeg får antidepressiv medicin.

Jeg har i perioden været i 3 virksomhedspraktikker (ifbm revalidering). Den første sluttede med 25 timer, den næste sluttede med 12 timer og den sidste blev jeg sygemeldt fra da mine skånehensyn ikke kunne imødekommes og jeg fik det psykisk meget værre.

Der er en speciallægeerklæring fra december 2009 på 8 sider baseret på 2 timers samtale med en psykiater samt en MCMI test, der primært opsummerer mit liv indtil nu og som konkluderer, at der er tale om en depression af moderat til lettere grad og det anbefales en intensivering af behandlingen. Den slutter af med at konkludere, at "..har behov for en længerevarende periode, hvor hun kan etablere sig på arbejdsmarkedet, specielt kan det anbefales, at den nuværende virksomhedspraktik forlænges."

I marts 2010 bliver der lavet en revalideringspsykologisk undersøgelse baseret på 2X1,5 timers samtale med en psykolog. Der bliver desuden lavet div. tests. Konklusionen bunder ud i en række skånehensyn samt at jeg har en udviklingsforstyrrelse. Psykologen skriver:
"Der vil således være følgende varige skånehensyn:
Nedsat tid, tydelig kommunikation, støtteperson, tilpasning af arbejdstiderne, mulighed for at hun kan trække sig tilbage, information om forandringer i god tid, ekstra tid til ny indlæring, ingen tidspres, klare overskuelig mål, støtte til tolkning af sociale relationer, opmærksomhed på støjoverfølsomhed."

Lægekonsulenten vurderer herefter, at jeg ved hjælp af en mentor, skal i praktik med henblik på at jeg kommer tilbage til ufaglært ordinær beskæftigelse.

Efter den revalideringspsykologiske undersøgelse er jeg i den sidste virksomhedspraktik hvor jeg så ender med at blive sygemeldt i juni og har siden ikke været aktiveret andet end muligheden for at træne 2x ugl i motionscenter.

Det sidste jeg har været i kontakt med min SB var i juli hvor vi havde et fælles møde med min SB, min læge, min psykolog samt min jobkonsulent. I referatet fra mødet står der, at både min psykolog og læge "ikke finder, at XX XX vil blive i stand til at opnå fuld selvforsørgelse på det ordinære arbejdsmarked" "...samt at hun kun vil kunne klare få timers arbejde pr uge - selv med støttende samtaler og hensyntagen til skånebehovene."

Sagen er blevet forelagt lægekonsulenten igen og denne gang var resultatet at jeg skulle 8 uger i intern praktik på et revacenter og derefter 8 uger i praktik på en større produktionsvirksomhed.

Jeg vil selvfølgelig medvirke alt det jeg kan, men jeg kan mærke at det påvirker mig meget at skulle starte i praktik igen, så derfor vil jeg høre, om der er nogen der har nogen vise ord til mig som de vil dele ud af?

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der er noget jeg selv kan gøre for at undgå at blive kørt helt ned, som det endte med efter sidste praktik? Jeg får konstant at vide, at jeg skal lære selv at sige fra og selv at blive bedre til at passe på mig selv, men det er jo netop mit helt store problem! Jeg ved godt at jeg skal passe på mig selv osv, men jeg er typen der knokler og gør alt hvad jeg kan på mit arbejde med det resultat at jeg intet er værd ifht min familie fordi jeg er kørt helt ned når jeg kommer hjem....

Er speciallægeerklæringen fra psykiateren en tilstrækkelig grundig undersøgelse til at lægekonsulenten kan ligge så meget vægt på den som jeg føler han gør?

Jeg er klar over, at jeg skal have søgt om aktindsigt, så det gør jeg nu, men hvad ellers?

Slutteligt skal jeg lige sige, at jeg ikke er så god til at stave, så derfor har jeg fået hjælp til at skrive dette...

[Florken]

Kære Bella76

Velkommen til k10.

Godt at du har fået søgt om aktindsigt, det er altid det første vi råder de nye til her på k10.

Og så vil det være en god idé at læse Arbejdsevnemetodebogen:
http://www.k10.dk/media/laerebog.pdf

I den kan du se hvordan en sagsbehandling bør finde sted,

og på den måde være på forkant med udviklingen i DIN sag.

Du vil også kunne se, at der skal være et formål med de aktiviteter,

der foreslås af "systemet".

Andre kommer sikkert til med gode råd og svar senere.

[annagw]

Hej

Velkommen til!!!
Hvis du får behov for at skrive uden du lige har en hjælper ved hånden er du altså meget velkommen til at skrive det så godt du kan. Hvis du altså kan. Du kan bare skrive øverst, at du meget gerne vil have, at der er en der retter det så også de der ikke læser så godt kan læse det :-)

Har du undersøgt hvad forløbet på revacenteret mere specifikt vil indeholde? Er der mulighed for, at du kun skal komme der et par timer 2-3 om uge?

Det er ekstremt relevant for din situation lige nu om forløbet i revacenteret og praktikken forventes at være noget du deltager i fem dage om ugen.
Det hverken kan eller skal du.

Vil du lige beskrive lidt nærmere hvad du forventes at skulle deltage i?

[Bella76]

Tak skal I have begge to

Jeg prøver om jeg kan få læst arbejdsevnemetoden, men jeg har det ikke så godt med at læse heller..

Mht praktikken har jeg ikke noget på skrift endnu, men jeg har talt med en erhvervskonsulent fra revacentret og han sagde jeg skulle starte på 20-25 timer og derefter op på fuld tid indenfor de 8 uger og at jeg skal starte snarest muligt.

Det vil betyde, at jeg skal være der hen over december der i forvejen er en meget stressende periode for mig og som selv uden belastning giver mig meget hovedpine, maveproblemer og angst, så jeg er selvfølgelig bange for, at det vil gøre det endnu værre

Jeg er ved at gå helt i spåner over det da jeg allerede sidste gang fik det meget dårligt psykisk af den sidste praktik og jeg er meget frustreret over at lægekonsulenten fastholder at målet er fuld beskæftigelse på ordnære vilkår når hverken min læge, psykolog eller jeg kan se at det kommer til at ske...

Er der noget jeg selv kan gøre i forhold til at skaffe papirer eller lign eller er der kun en vej frem og det er som lægekonsulenten siger indtil jeg knækker nakken?

[annagw]

Okay. Så skal der klages. Hvor er det bare p*sse irriterende, at det skal være nødvendigt.

Du skriver en klage som du sender til din sagsbehandler, til teamchefen samt til centerchefen. Og hvorfor ikke også til lægekonsulenten hvis man kan det... Det må der være andre herinde der kan svare på.

Jeg får besøg af min kontaktperson om fem minutter, men skriver gerne senere et forslag til hvilke elementer der skal indgå i klagen.

Hvilke skånehensyn var der fastsat i forbindelse med den praktik du blev sygemeldt fra? Hvilke af dem blev ikke overholdt? Hvor mange timer var praktikken sat til?

Har du nogen form for støtte-/kontaktperson i forbindelse med det træning du har kunne deltage i de seneste måneder?
Formår du at komme afsted til træning?
Har du fået det bedre psykisk i hverdagen? (det håber jeg).
Hvad siger din psykiater nu til dags angående aktivering?

[Bella76]

Tusind tak for dit svar

Oprindeligt indsendt af annagw

Okay. Så skal der klages. Hvor er det bare p*sse irriterende, at det skal være nødvendigt.

Du skriver en klage som du sender til din sagsbehandler, til teamchefen samt til centerchefen. Og hvorfor ikke også til lægekonsulenten hvis man kan det... Det må der være andre herinde der kan svare på.

Jeg får besøg af min kontaktperson om fem minutter, men skriver gerne senere et forslag til hvilke elementer der skal indgå i klagen.

Hvilke skånehensyn var der fastsat i forbindelse med den praktik du blev sygemeldt fra? Hvilke af dem blev ikke overholdt? Hvor mange timer var praktikken sat til?

Har du nogen form for støtte-/kontaktperson i forbindelse med det træning du har kunne deltage i de seneste måneder?
Formår du at komme afsted til træning?
Har du fået det bedre psykisk i hverdagen? (det håber jeg).
Hvad siger din psykiater nu til dags angående aktivering?

Jeg vil meget gerne have forslag til elementer der kan indgå i klagen. Tak for det.

Skånehensyn i den sidste praktik var:
-behov for forudsigelighed og struktur
-behov for tryghed og tillid
-behov for tydelig vejledning med konkrete beskeder og gøremål
-undgå pres og krav f.eks med opgaver med korte deadlines
-behov for fast aftale om mentor støtte i forhold til at skabe tydelige rammer

Der var ingen der blev overholdt. Min mentor vidste ikke jeg kom og var ikke informeret om mine skånebehov. Jeg blev meget ladt alene med den opgave jeg fik og der var meget pres på (fylde op af bestemte varer i supermarked). Jeg skulle selv finde ud af, hvordan tingene skulle foregå og der var ingen der kom og fulgte op på mig i løbet af dagen.

På opfølgningsmødet sagde den mentor (uddannet til formålet) jeg var blevet tildelt i virksomheden, at hun ikke kunne afsætte tid til at imødekomme mine skånebehov. Praktikken sluttede umiddelbart efter.

Praktikken var som udgangspunkt sat til 16 timer og det var formålet at det skulle ende på fuld tid ultimo 2010.

Jeg har indtil nu været tilknyttet en jobkonsulent på revacentret som jeg har hentet meget støtte fra samt en fysioterapeut.

Det er meget svingende om jeg kommer afsted til træningen. Jeg forsøger at komme afsted mindst 1 gang om ugen da træningen hjælper mig.

Om jeg har fået det bedre psykisk i hverdagen? Både ja og nej. Uvisheden er rigtig dårlig for mig og jeg bruger mange ressourcer på at tænke og beskeden om den ventende praktik har givet mig angstanfald igen
Dog er det bedre nu end under især den sidste praktik.

Jeg går til psykolog og hun er meget frustreret over situationen og over at hun ikke synes mine skånehensyn bliver overholdt. Hun synes ikke hun kan sige tingene mere tydeligt end hun har gjort, men hun vil tage kontakt til min SB for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige at jeg skal starte i praktik igen.

[Katharina]

Kære Bella! Velkommen på K10!

Din historie gør meget indtryk på mig!

Først vil jeg svare på dit seneste indlæg og senere på dit første indlæg:

Oprindeligt indsendt af Bella76

Skånehensyn i den sidste praktik var:
-behov for forudsigelighed og struktur
-behov for tryghed og tillid
-behov for tydelig vejledning med konkrete beskeder og gøremål
-undgå pres og krav f.eks med opgaver med korte deadlines
-behov for fast aftale om mentor støtte i forhold til at skabe tydelige rammer

Der var ingen der blev overholdt. Min mentor vidste ikke jeg kom og var ikke informeret om mine skånebehov. Jeg blev meget ladt alene med den opgave jeg fik og der var meget pres på (fylde op af bestemte varer i supermarked). Jeg skulle selv finde ud af, hvordan tingene skulle foregå og der var ingen der kom og fulgte op på mig i løbet af dagen.

På opfølgningsmødet sagde den mentor (uddannet til formålet) jeg var blevet tildelt i virksomheden, at hun ikke kunne afsætte tid til at imødekomme mine skånebehov. Praktikken sluttede umiddelbart efter.

Det lyder ikke godt!

Praktikken var som udgangspunkt sat til 16 timer og det var formålet at det skulle ende på fuld tid ultimo 2010.

Det lyder meget presset! Det passer da dårligt med psykologs beskrivelse af skånebehov!

Jeg har indtil nu været tilknyttet en jobkonsulent på revacentret som jeg har hentet meget støtte fra samt en fysioterapeut.

Godt at høre, der er forstående mennesker i systemet!

Det er meget svingende om jeg kommer afsted til træningen. Jeg forsøger at komme afsted mindst 1 gang om ugen da træningen hjælper mig.

Om jeg har fået det bedre psykisk i hverdagen? Både ja og nej. Uvisheden er rigtig dårlig for mig og jeg bruger mange ressourcer på at tænke og beskeden om den ventende praktik har givet mig angstanfald igen
Dog er det bedre nu end under især den sidste praktik.

Godt det går lidt fremad. Der behøves ro til at læges efter alvorlig stress! Jeg forstår ny stress ved tanke om ny praktik!

Jeg går til psykolog og hun er meget frustreret over situationen og over at hun ikke synes mine skånehensyn bliver overholdt. Hun synes ikke hun kan sige tingene mere tydeligt end hun har gjort, men hun vil tage kontakt til min SB for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige at jeg skal starte i praktik igen.

Enig! God idé!

Oprindeligt indsendt af Bella76

Først min historie kort:
Jeg har siden september 2008 været sygemeldt med stress, depression og medfølgende hovedpine og maveproblemer. Jeg har siden haft flere angstanfald. Jeg får antidepressiv medicin.

Jeg har i perioden været i 3 virksomhedspraktikker (ifbm revalidering). Den første sluttede med 25 timer, den næste sluttede med 12 timer og den sidste blev jeg sygemeldt fra da mine skånehensyn ikke kunne imødekommes og jeg fik det psykisk meget værre.

Dette er en vigtig oplysning. Dine skånebehov er voksende!

Der er en speciallægeerklæring fra december 2009 på 8 sider baseret på 2 timers samtale med en psykiater samt en MCMI test, der primært opsummerer mit liv indtil nu og som konkluderer, at der er tale om en depression af moderat til lettere grad og det anbefales en intensivering af behandlingen. Den slutter af med at konkludere, at "..har behov for en længerevarende periode, hvor hun kan etablere sig på arbejdsmarkedet, specielt kan det anbefales, at den nuværende virksomhedspraktik forlænges."

På dette tidspunkt vurderer psykiater der er tale om lettere til moderat depression - og vurderer behov for en længerevarende periode med virksomhedspraktik m.h.p. etablering på arbejdsmarked igen.

Det lyder i første omgang plausibelt - alligevel synes dine skånebehov ikke at have været fuldt forstået og tilgodeset i det efterfølgende forløb!

Så nu synes der behov for en ny psykiatrisk speciallægeerklæring til belysning af baggrund for større skånebehov end først beskrevet!

I marts 2010 bliver der lavet en revalideringspsykologisk undersøgelse baseret på 2X1,5 timers samtale med en psykolog. Der bliver desuden lavet div. tests. Konklusionen bunder ud i en række skånehensyn samt at jeg har en udviklingsforstyrrelse. Psykologen skriver:
"Der vil således være følgende varige skånehensyn:
Nedsat tid, tydelig kommunikation, støtteperson, tilpasning af arbejdstiderne, mulighed for at hun kan trække sig tilbage, information om forandringer i god tid, ekstra tid til ny indlæring, ingen tidspres, klare overskuelig mål, støtte til tolkning af sociale relationer, opmærksomhed på støjoverfølsomhed."

Her er videre skånebehov belyst meget konkret!

Lægekonsulenten vurderer herefter, at jeg ved hjælp af en mentor, skal i praktik med henblik på at jeg kommer tilbage til ufaglært ordinær beskæftigelse.

Jeg forstår videre skånebehov af revalideringspsykologisk undersøgelse end lægekonsulent her foreslår!

Efter den revalideringspsykologiske undersøgelse er jeg i den sidste virksomhedspraktik hvor jeg så ender med at blive sygemeldt i juni og har siden ikke været aktiveret andet end muligheden for at træne 2x ugl i motionscenter.

Du har gjort alt, hvad de bad dig om, og vist din sygdom er mere kompleks end først antaget!

Det har været hårdt at skulle lægge krop og psyke til - ikke at få forstået og tilgodeset velbeskrevne skånebejov!

Det sidste jeg har været i kontakt med min SB var i juli hvor vi havde et fælles møde med min SB, min læge, min psykolog samt min jobkonsulent. I referatet fra mødet står der, at både min psykolog og læge "ikke finder, at XX XX vil blive i stand til at opnå fuld selvforsørgelse på det ordinære arbejdsmarked" "...samt at hun kun vil kunne klare få timers arbejde pr uge - selv med støttende samtaler og hensyntagen til skånebehovene."

Godt du fik det møde - med både lægefaglig, psykologfaglig og socialfaglig støtte til anerkendelse af dine skånebehov!

Sagen er blevet forelagt lægekonsulenten igen og denne gang var resultatet at jeg skulle 8 uger i intern praktik på et revacenter og derefter 8 uger i praktik på en større produktionsvirksomhed.

Men er denne lægekonsulentvurdering forsvarlig - psykiatrisk speciallægefagligt set - ved alvorlig stresstilstand?

Jeg tænker, at psykiatrisk vurdering af hensyntagen til alvorlig stress bør belyses ved en ny psykiatrisk speciallægeerklæring ud fra udvikling af mere og mere alvorlig stress det seneste år.

Jeg vil selvfølgelig medvirke alt det jeg kan, men jeg kan mærke at det påvirker mig meget at skulle starte i praktik igen, så derfor vil jeg høre, om der er nogen der har nogen vise ord til mig som de vil dele ud af?

Du skal ikke spille helt. Vis og fortæl om dine behov for hensyntagen i forløb. Tag det som en chance for at vise, hvor svært det er at leve op til lægekonsulentens teori om din sygdom. Skriv dagbog om forløb. Håber dog ikke, du skal gennem dette!

Jeg kunne ønske, du fik en ny psykiatrisk speciallægeerklæring, som vurderede arbejdsprøvning for presset for dig i forhold til aktuel sygdoms kompleksitet, altså vurderede arbejdsprøvning kontraindiceret, så må du ikke arbejdsprøves.

Jeg tror psykolog og sagsbehandler og egen læge forstår, hvor svært dette forløb er. Jeg forstår det ihvertfald. De, der kender kompleksitet i alvorlig stress forstår dig!

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der er noget jeg selv kan gøre for at undgå at blive kørt helt ned, som det endte med efter sidste praktik? Jeg får konstant at vide, at jeg skal lære selv at sige fra og selv at blive bedre til at passe på mig selv, men det er jo netop mit helt store problem! Jeg ved godt at jeg skal passe på mig selv osv, men jeg er typen der knokler og gør alt hvad jeg kan på mit arbejde med det resultat at jeg intet er værd ifht min familie fordi jeg er kørt helt ned når jeg kommer hjem....

[COLOR="teal"]At det er svært at sige fra er vel en del af din grundlidelse - som psykolog kalder en udviklingsforstyrrelse - men også betegnes i almindelig tale som "særligt følsomme mennesker" og på engelsk "Highly sensible people" - og som psykiatere lidt skræmmende kalder personlighedsforstyrrelse.

Dette har gjort dig (og mig og mange andre) særlig udsat for alvorlig stress senere i liv.

Og måske er det sundt (omend ikke rart) at reagere med stress på unormale situationer, som et råb om hjælp til ændring af situation, hvor ord ikke synes at slå til! /COLOR]

Er speciallægeerklæringen fra psykiateren en tilstrækkelig grundig undersøgelse til at lægekonsulenten kan ligge så meget vægt på den som jeg føler han gør?

Konklusion fra den psykiatriske speciallægeundersøgelse fra december 2009 synes ikke at kunne forklare nedsat arbejdsevne det seneste år.

Der bør udarbejdes en ny psykiatrisk speciallægeerklæring med speciallægefaglig udredning af baggrund for forværring af sygdom med intensiverede skånebehov i det forløbne år.

Tal med egen læge herom! Og tal med sagsbehandler herom! Og tal med psykolog herom. Måske de tilsammen vil støtte ny psykiatrisk speciallægeerklæring omkring dine intensiverede skånebehov.

Jeg betalte selv for psykiatrisk udredning for at kunne fastholde skånebehov ved alvorlig kompleks stress i fremadrettet dialog med sagsbehandler om skånebehov.

Jeg er klar over, at jeg skal have søgt om aktindsigt, så det gør jeg nu, men hvad ellers?

Ja!

Dette var mine overvejelser omkring, hvad du fortæller.

Held og lykke videre i din proces! :-)

[annagw]

Hej Bella.

Jeg kunne ikke finde ud af bare at skrive hvilke elementer der skal indgå, så jeg har skrevet et udkast til en klage. Jeg forventer overhovedet ikke at du skal bruge den, men det er nemmere for mig at formulere mig på den måde.

Hvis du kopierer den over i et skriveprogram på din computer så du har den der, så redigerer jeg dette indlæg så teksten ikke ligger fremme her på internettet til tid og evighed.
Sig lige når du har fået den hentet :-)

- udkast til klage er hermed slettet .

[Bella76]

Oprindeligt indsendt af annagw

Hej Bella.

Jeg kunne ikke finde ud af bare at skrive hvilke elementer der skal indgå, så jeg har skrevet et udkast til en klage. Jeg forventer overhovedet ikke at du skal bruge den, men det er nemmere for mig at formulere mig på den måde.

Hvis du kopierer den over i et skriveprogram på din computer så du har den der, så redigerer jeg dette indlæg så teksten ikke ligger fremme her på internettet til tid og evighed.
Sig lige når du har fået den hentet :-)

1000 tak for de gode ord. Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal skrive så nu prøve jeg her. Jeg har kopiert dit udkast til en klage. Det var bare rigtig godt tak. Jeg er gået hel kold nu så jeg sige tak for idag

[annagw]

Jeg sletter det hermed i tråden