|
Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
15-04-2008, 00:23 | #1 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 28-12 2006
Indlæg: 30
Styrke: 18 |
Hej Jeg vil gerne spørge om nogle af jer har erfaring med ansøgning til kommunen omkring bevilling af hjælpemidler som har til hensigt at træne færdigheder? Jeg ønsker en abs bold så jeg kan træne min ryg, men det er som jeg kan læse ikke et hjælpemiddel men et trænningsredskab og kan derfor ikke normalt bevilliges.
Er der nogle som ved hvordan man ansøger kommunen om dette? Jeg ønsker denne bold samt andre hjælpemidler så jeg kan træne ryggen og ryghynde mv. så jeg kan sidde ordentligt i min kommende arbejdsprøvning. MVH... Hvad kan man egentlig bevilliges som hjælpemiddel iforhold til rygskader. Hvad/hvilke hjælpemidler kan forbedre ens arbejdsevne og hvad kan forbedre ens daglige liv, hvis man har rygproblemer? |
15-04-2008, 08:19 | #2 |
Afhængigheds tegn af K10
Tilmeldingsdato: 23-02 2008
Lokation: Randers
Alder: 43
Indlæg: 366
Styrke: 17 |
Hej cato78
Min mand har dårlig ryg og er gennem kommunen startet med rygtræning 3 gange om ugen (de betaler). det er noget der hedder quick care. Om man kan få bevilliget de hjælemidler til træning ved jeg ikke, men hvis de er med til at holde dig igang, og kan være medvirkende til at du bliver på arbejdsmarkedet så vil jeg da umiddelbart sige at du godt kan få dem. Prøv at kontakte din sagsbehandler ved kommunen og spørg om reglerne. Måske du får et nummer til en fysioterapeut/ergoterapeut som så kan hjælpe dig med at få tingene. Jeg ved det ikke men det er da et forsøg værd Rigtig god dag til dig Mvh Marianne
__________________
Se mod lyset, så falder skyggerne bag dig |
15-04-2008, 09:21 | #3 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 26 |
Hej Cato.
Jeg fik samme svar vedr. træningsbold som dig trods at det var kommunens egen træningssektion der bad om dette. Du kan muligvis prøve at søge det under §81(enkeltudgifter) eller §82(sygebehandling). vh popiae |
15-04-2008, 09:37 | #4 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 17-11 2005
Alder: 52
Indlæg: 160
Styrke: 19 |
Der er vist noget med at man ikke kan få tilskud til noget, der skal bruges til træning og lign. Man kan få til afhjælpning af en varig funktionsnedsættelse. Men, der er nok, som sædvanlig, meget forskel på hvordan reglerne tolkes. Jeg har fået bevilget en skulderstøtte-bandage, men kunne ikke få bevilget skoindlæg (de er også meget dyrere og skal fornyes ca. en gang om året, måske er det derfor). Jeg klagede over sidstnævnte afgørelse da kommunen i afslaget skrev at det kun var noget, jeg skulle bruge i ca.4 mdr. Men, de havde ikke læst lægens udtalelse rigtigt, der stod at jeg ikke kunne regne med fuld effekt før der var gået ca. 4 mdr. Men, så var der pludselig en anden grund til at jeg ikke kunne få støtte til indlæggene.
På min kommunes hjemmeside står der: Hjælpemidler Hvem kan modtage støtte? Efter Lov om Social Service kan der ydes støtte til hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning til personer med en varig lidelse, hvis dette i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv. Som ansøger har man pligt til at medvirke til at fremskaffe de oplysninger, som er nødvendige for, at ansøgningen kan afgøres. Ansøgningen vil blive behandlet ud fra alle muligheder i den sociale lovgivning. Hvad kan der ydes hjælp til? I følge Lov om Social Service ydes der hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Personlige hjælpemidler ifølge servicelovens § 112 f.eks. ortopædiske sko, bryst-, arm- og benproteser, parykker, skinner, høreapparater, synshjælpemidler, stomi- og inkontinenshjælpemidler. Genbrugshjæpemidler ifølge servicelovens § 112 f.eks. kørestole, ganghjælpemidler, badebænk m.v. Forbrugsgoder ifølge servicelovens § 113 f.eks køkkenmaskiner. Boligindretning ifølge servicelovens § 116 f.eks ramper, fjernelse af dørtrin m.v., der er nødvendigt for at gøre boligen bedre egnet som opholdsted. Der ydes hjælp til reparation og udskiftning af bevilligede hjælpemidler efter en konkret vurdering. Hvad kan der ikke ydes hjælp til? Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet. F.eks. drift, rengøring og vedligeholdelse. Der ydes ikke hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Der ydes ikke hjælp til hjælpemidler, forbrugsgoder, reparationer eller boligindretning, der er anskaffet før ansøgning og bevilling. Hvilke udgifter er der forbundet med en bevilling? Brugeren er selv ansvarlig for udgifter til: Drift og vedligeholdelse, herunder lapning af dæk på kørestole. Udskiftning af dæk og slanger på kørestole. Er der behov for mere end en årlig udskiftning, yder kommunen støtte til dette. Dokumentation for første udskiftning skal foreligge. Brugeren har en egenbetaling. I forbindelse med bevilling af ortopædisk fodtøj 699 kr. for voksne og 376 kr. for børn (reguleres årligt). Der ydes kun hjælp til forbrugsgoder, når udgiften er over 500 kr. Hjælpen udgør 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt. Kommunen yder støtte til udskiftning af batterier til el.kørestole og høreapparater samt batterier, der ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af ansøger. Ang. arbejdsprøvning, så skal kommunen stille arbejdsredskaber til rådighed, der kan aflaste dig så meget som muligt. Jeg har selv dårlig ryg og jeg havde en særlig stol (som ergoterapeuten hjalp med at indstille), elektrisk hæve-sænkebord og pga. mine dårlige hænder også en special-mus til computeren. Det var ikke noget problem. Men, hvis man skal have det hjemme, ved jeg ikke om man kan få det bevilget. Held og lykke! Fiemie |
15-04-2008, 13:33 | #5 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 28-12 2006
Indlæg: 30
Styrke: 18 |
Hej...
Jeg tror jeg opgiver at søge den ABS bold før jeg kommer i arbejdsprøvning. Ang. sådan en lendepude eller rygpude samt kilepude så vil jeg forsøge at søge dem som hjælpemidler. Jeg tror det kan lade sig gøre. |
15-04-2008, 13:48 | #6 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23 |
Hej Cato78
Når det drejer sig om hjælpemidler på en arbejdsplads, skal du nævne det for din sagsbehandler/jobkonsulent om dette, så vil de se på det. Hjælpemidler if. med arbejdspladsen søges nemlig via jobcenter. Det kan være, hvis din sagsbehandler/jobkonsulent også synes, det er en god idé, kunne I måske udfylde denne blanket sammen: http://www.jobcenter.dk/files/Blanketter/AF82.pdf Jeg fik selv løbende hjælpemidler på min arbejdsplads. Man fandt ligesom ud af det hen ad vejen, hvilke hjælpemidler, der var brug for. Håber det hjælper lidt på det.... Men nævn dine tanker for din sagsbehandler, de skal hjælpe dig mht. hjælpemidler. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
hjælpemidler | Ole-Oliver | Dit og Dat | 14 | 29-11-2011 16:34 |
Hjælpemidler.. Hvordan ?? | TylerGirl | Hjælpemidler til handicappede | 7 | 17-02-2010 10:15 |
? om hjælpemidler | odiedog | Alt det andet | 14 | 29-09-2009 22:23 |
Hjælpemidler | Stoktoft | Hjælpemidler til handicappede | 11 | 18-03-2008 12:44 |
Hjælpemidler. | Hejdien | Den nyttige viden vi alle har | 2 | 21-08-2006 09:41 |