Stationær og alligevel ikke, åbenbart.

[*kastebolden*]

Hej til alle på denne site jeg er helt ny (dette er mit første indlæg).

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen. Og er helt overrasket over hvor meget i hjælper hinanden herinde.

Jeg aner bare slet ikke hvor jeg skal starte og slutte for at i kan følge med, og få forståelse for hvad jeg dealer med.

Jeg har ligget i en lang sej kamp med kommunen og Jobcenter. Jeg fik en arbejdsskade i 2009(godkendt med mén erstatning i ASK), og så har det ligesom kørt derfra. Jeg kæmper ikke for pension. "Kun" at blive omskolet.

Min fagforening er med ind over, og har indtil nu kæmpet for at jeg skulle i et ressourceforløb. Da jeg skriver indtil nu, er det fordi jeg har fået en ny "sagsbehandler" på fagforeningen fra 1. Maj. (hun er tidl. ansat i det lokale jobcenter). Og jeg føler ikke rigtig at sjælen er med.


Jeg har været igennem utallige lægeundersøgelser. Speciallægeundersøgelser. Været i fys behandling i knapt 2½ år. Været på antidepri/nerve medicin uden held. Meget af det har også været på måske og forsøgsbasis.

Nu her i feb 2014 blev jeg så erklæret stationær af en speciallæge fra kysthospitalet. Da intet igennem de sidste 5 år har virket.
Så laver Jobcentret et lægeskøn, ud fra hans journal. Hvori der bliver foreslået noget med smerteklinik. Som jeg i øvrigt har bedt om i 2010-2011-2012-2013. Da kunne dette IKKE være på tale.

Nu er jeg ikke stationær alligevel, og skal på smerteklinik. Og frygter virkelig at blive medicineret igen. Mener virkelig når jeg siger at den anden medicin ødelagde mig ret hurtigt. Nu er jeg i mellemtiden blevet mor, og får jeg de samme piller som sidst eller ligende så kan jeg absolut ikke være der for min datter. Eller kæreste.

Aner ikke hvad lægen har sagt (ringer til ham på mandag), men ved at Jobcentret har ringet og snakket med ham i dag.

Nu var vi kommet så langt, og så væltede min verden.

Kan man bare sådan være stationær den ene dag, og ikke den næste?
Jeg er villig til at fortælle alt det i vil høre, men må også fatte mig i "korthed hvis man kan kalde det det".

Håber på bare et eller andet svar.

Mange kærlige hilsner til alle der kæmper deres kamp mod systemet.
Det er alt andet end sjovt.

*Kastebolden*

PS: Undskyld hvis jeg har postet indlæg i forkert tråd. Men er på kontanthjælp.

[gisne]

Jeg har været på smerteklinik og det handlede bestemt ikke om medicinering, tværtimod var læge meget obs. På om der kunne sættes noget andet istedet for "bare" medicin - elektro stimulering, plastering, visualisering, akupunktur, træning, varmt vands bassin m.v

Noget hjalp for mig, andet ikke - men det var rart at afprøve andet en medicin

[*kastebolden*]

Jeg bor ca 100 km fra det nærmeste smertecenter. Mødte du ind hver dag. Det har jeg slet ikke råd til.

Hvor længe sigen er det hvis jeg må spørge.
Og har det hjulpet dig?

[FibroMcs]

Oprindeligt indsendt af *kastebolden*

Hej til alle på denne site jeg er helt ny (dette er mit første indlæg).

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen. Og er helt overrasket over hvor meget i hjælper hinanden herinde.

Jeg aner bare slet ikke hvor jeg skal starte og slutte for at i kan følge med, og få forståelse for hvad jeg dealer med.

Jeg har ligget i en lang sej kamp med kommunen og Jobcenter. Jeg fik en arbejdsskade i 2009(godkendt med mén erstatning i ASK), og så har det ligesom kørt derfra. Jeg kæmper ikke for pension. "Kun" at blive omskolet.

Min fagforening er med ind over, og har indtil nu kæmpet for at jeg skulle i et ressourceforløb. Da jeg skriver indtil nu, er det fordi jeg har fået en ny "sagsbehandler" på fagforeningen fra 1. Maj. (hun er tidl. ansat i det lokale jobcenter). Og jeg føler ikke rigtig at sjælen er med.


Jeg har været igennem utallige lægeundersøgelser. Speciallægeundersøgelser. Været i fys behandling i knapt 2½ år. Været på antidepri/nerve medicin uden held. Meget af det har også været på måske og forsøgsbasis.

Nu her i feb 2014 blev jeg så erklæret stationær af en speciallæge fra kysthospitalet. Da intet igennem de sidste 5 år har virket.
Så laver Jobcentret et lægeskøn, ud fra hans journal. Hvori der bliver foreslået noget med smerteklinik. Som jeg i øvrigt har bedt om i 2010-2011-2012-2013. Da kunne dette IKKE være på tale.

Nu er jeg ikke stationær alligevel, og skal på smerteklinik. Og frygter virkelig at blive medicineret igen. Mener virkelig når jeg siger at den anden medicin ødelagde mig ret hurtigt. Nu er jeg i mellemtiden blevet mor, og får jeg de samme piller som sidst eller ligende så kan jeg absolut ikke være der for min datter. Eller kæreste.

Aner ikke hvad lægen har sagt (ringer til ham på mandag), men ved at Jobcentret har ringet og snakket med ham i dag.

Nu var vi kommet så langt, og så væltede min verden.

Kan man bare sådan være stationær den ene dag, og ikke den næste?
Jeg er villig til at fortælle alt det i vil høre, men må også fatte mig i "korthed hvis man kan kalde det det".

Håber på bare et eller andet svar.

Mange kærlige hilsner til alle der kæmper deres kamp mod systemet.
Det er alt andet end sjovt.

*Kastebolden*

PS: Undskyld hvis jeg har postet indlæg i forkert tråd. Men er på kontanthjælp.

Du skal finde ud af Præcist hvad der står i dine Papirer...
For skriver Lægen stationær så er du stationær og det må de ikke ændre på..

Din læge kan muligvis have skrevet at du ville have gavn af smerteklinik, der har han sikkert bare glemt at præciserer at det er for at forøge din Livskvalitet og IKKE din arbejdsevne.....

Og derfor vil kommunen bruge det som at nu kan du pludselig blive rask og klare en helt masse......

Håber nogen har lidt flere ideer til dig..

[sortepigen]

god aften og velkommen til .

Mht. smerteklinik så er det for mig at se ikke noget du skal frygte. Når jeg siger dette så er det fordi jeg netop selv har afsluttet et forløb, pga. kroniske smerter efter 3 operationer.

Jeg havde de samme bekymringer som dig, mht. om jeg nu bare skulle proppes med mere medicin. Men på Valdemar i Ringsted hvor jeg har været i behandling, var der absolut ikke grund til bekymring.

De har bare været så søde og forstående, endelig var der nogen som lyttede til mig, og forstod hvad det er jeg kæmper med hver eneste dag 24 timer i døgnet. De er til for os smertepatienter , og ikke for at tilgodese jobcentret.

Jeg har afprøvet ny medicin, men de er meget obs . på at følge op på om det hjælper, og vedr. evt. bivirkninger. fokus er ikke at proppe en med medicin for enhver pris.

Der er ligeledes tilbud om smertepsykolog, fysioterapeut, diætist, kursus i mindfuldnes mv.

Om det har hjulpet mig? ikke på smerterne dem ved jeg nu jeg er tvunget til at leve med, men det har givet mig en ny viden omkring at respektere egne smertegrænser iforhold til hvad jeg magter af aktivitet.

jeg havde ca. 100 km til smerteklinikken, nogle uger havde jeg 1 aftale, andre 2, de prøver at tilrettelægge ens tider så de passer iforhold til ens sygdom, hverdag , transporttid mv. sådan var det ihvertfald på Valdemar.

jeg håber for dig du kan bruge dette. held og lykke.
mange hilsner Sortepigen

[*kastebolden*]

Du skal finde ud af Præcist hvad der står i dine Papiresmerteklinik. skriver Lægen stationær så er du stationær og det må de ikke ændre på..

Din læge kan muligvis have skrevet at du ville have gavn af smerteklinik, der har han sikkert bare glemt at præciserer at det er for at forøge din Livskvalitet og IKKE din arbejdsevne.....

Og derfor vil kommunen bruge det som at nu kan du pludselig blive rask og klare en helt masse......

Håber nogen har lidt flere ideer til dig..

Jeg har sort på hvidt at jeg er stationær. Det står i min journal.
Men jeg blev ringet op af min fagforening i dag. At nu var jeg ikke stationær længere.
Jobcentret havde kontaktet den læge jeg blev behandlet af, for at høre hans svar ang smertekli. Ved som sagt ikke hvad han har svaret endnu.

Sortepigen.

Jeg vil naturligvis også give det en chance.
jeg vil give næstrn alt for at komme af med smerterne eller bare accepterer dem.

[phhmw]

Kære Kastebold.

Læs og følg disse begynderråd:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Du skal forstå, at hvad andre siger har ingen betydning. Punktum.

Hvad der skrives i din journal og som du er enig i, har betydning, derfor skal du søge om aktindsigt fra alle 100% læger, speciallæger, hospitaler og kommunen, først der ved du præcis hvad kommunen har stående.

Du skal forstå spillet regler.

Du oplyser jo selv at du gentagne gange har foreslået besøg på en smerteklinik men som er blevet afslået.

At tabe sig hvis man vejer for meget eller besøg på en smerteklinik er een af de værktøjer som kommunen bruger til at trække tiden ud for en afgørelse.

Hvis, der havde været gode intentioner, havde du jo for år tilbage fået bevilget en besøg ved en smerteklinik

Derfor skal DU være aktiv og styrende i DIN sag og DIT liv.

Jeg bemærker at også har været forbi om det psykiske, så mangler vi bare lige før afgørelsen at du taber dig, hvis du er uden for normalområdet, BMI.

Du kender selv din vægt, så kommer der intet bag på dig.

Du nævner at dit ønske er en omskoling? Her mener du revalidering.

Her går du ind på din kommunes hjemmeside og søger efter sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 hvor din kommunalbestyrelse har vedtaget og offentliggjort præcis sagsbehandlingsfristen for "revalidering" hvor din SB skal fremkomme med en afgørelse inden tidens udløb.

Hvis ikke du tidligere skriftligt har søgt om revalidering skal du gøre det nu.

Muligvis overholder din kommune ikke lovgivningen om sagsbehandlingsfrister http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner


Bedste hilsner

Peter

[Webmaster]

Hvis du ikke har endnu søgt aktindsigt så gør det....gør det også i dine lægelige papirer hos lægen, specialister osv...så du ved hvad kommunen har på dig...

Sørg samtidig for at al kommunikation imellem dig og kommunen foregår skriftligt....

Det vigtigste i en sag er og bliver dokumentation...

Jeg kan ikke hjælpe med noget om smerteklinik da jeg ikke selv har været det igennem...

Men en ting ved jeg og det er at man aldrig skal noget for givet når det sker mundtligt....

Så få det skriftligt at de har ændret din "tilstand"...og få det af jobcenteret og ikke af fagforeningen...

[Souad]

Hej,
jeg er enig med sortepigen. Jeg har også haft et forløb på smerteklinik i Give ca. 100 km væk fra hvor jeg bor, jeg mødte lp ca. 1-2 gange om ugen (forskelligt). Jeg er også på kontanthjælp og havde ikke råd til transport, men fik patient befordring. Selv forløbet var til gavn for mig, det handlede ikke kun om medicin, der er forskelligt man kan prøve og man kan også sige fra. Jeg har selv valgt at holde mig væk fra morfin præpareter efter at have prøvet dem. Jeg har sagt, at jeg har små børn og det er et stort ansvar og personalet har respekteret mit ønske. Har deltaget i smertetackling kursus og det var en rigtig god hjælp for mig for at acceptere mine smerter.
Dengang blev min sdp stoppet pga. jeg ikke har ønsket at blive henvist til smerteklinik, fordi jeg også var lidt bange for medicin og mm. men jeg fortryder det i dag.

Held og lykke

[*kastebolden*]

Rigtig rigtig mange tak for hjælpen. Det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg skriver en mail til sagsbehandler her i weekenden så hun har den mandag morgen. Og spør om jeg har forstået rigtigt at jeg ikke længere er stationær.

Og beder så om aktindsigt.
Uhh er slet ikke sikker på jeg vil vide det. Det er sikkert skræmmende hvad de har på en efterhånden.

Jeg er open minded, vil bare ikke være til grin.