Er det ok at kunne lidt??

[Mella]

Joooeee. Den der med at man skal passe på, hvilke signaler man udsender i kommunalt regi. Den erfaring overlevede jeg med nød og næppe.
Fordi jeg intet anede om spillereglerne.

Andersine skriver, at dette gælder a l l e lidelser, 'for det er jo ikke er sikkert, at sagsbehandleren ved noget om lidelsen'.
Tænker, at man så burde få en vejledning allerede fra dag 1 i systemet, som fortæller, at man skal forklare og fortælle sagsbehandlerne, om den lidelse, som man har og hvorfor man sender de signaler som man gør.

Dog. Dette kan jo være endda meget svært, hvis man ikke er 'udredt' og/eller ikke har sygdomsindsigt (endnu).
Hvis man fx. har en kronisk psykisk lidelse pga. enten svigt og/eller overgreb i barndommen, er det faktisk meget sandsynligt, at man netop fremstår 'pænt' og roligt.
For det er den strategiske beskyttelse, som man har 'lært' sig selv, for at overleve.
Alle skanser kan være oppe. Man kan være meget velformulerende og virke rolig, mens alt er et stort blandet kaos indeni.
Det er i sig selv meget angstfremkaldende, men også dette skjules, fordi det tillærte er, at INGEN må vide, hvordan eller hvem man er = barnets overlevelse.
Der bliver så 'set' en velfungerende person af en uvidende sagsbehandler, som så presser klienten derud, hvor selvmordsforsøg og selvmord desværre sker.

Sørgeligt, ja. - men Oraklet skrev engang noget ala: 'ryger der så en i svinget (selvmord). Ja, så er de penge jo sparet'...

Okay, jeg er 'heldig'. Jeg lever og har endda fået min FP.
Efter denne min sidste sag med kommunen, som de trak i langdrag i næsten 2 år, blev sagen hjemvist fra det Sociale Nævn til ny behandling og begrundendelse med §'er.

Da jeg endnu engang havde fået medhold, gik der alligevel 5 måneder, før sagsbehandleren bad om en status fra min psykiater.
Han skrev bla.a: 'umiddelbart kunne hun fremtræde som en person med mange ressourcer, men hun virker sårbar.
Aktuelt må man sige, at ressourcerne er brugt op'.

For mig bad 'de' om en status, som de allerede kendte på forhånd.
Jo netop grunden til min FP, men de vil stadig hverken 'se' eller forstå min psykiske lidelse, for så koster jeg jo penge igen.
Der kunne have været fundet en brugbar og relevant løsning for min og min søn allerede for 2 år siden, men jeg bliver mødt af en mur af vrangvillighed og ingen vilje til at hjælpe mig.
Så selvom de HAR fået det på flammeskrift adskillige gange, 'forstår' de stadig ikke og jeg kan kun se det som økonomisk kassetænkning.

Der blev lavet en KLK analyse på det udsatte børne & voksenområde, fordi der skulle foretages millionbesparelser på dette område.
Flertallet i byrådet og også nogle af sagsbehandlerne mente, at de 'brugte alt for mange penge' på netop disse 2 områder.
Det viste sig, at min kommune lå LANGT under gennemsnittet med 4 andre sammenlignende kommuner på 'udsatte voksenområdet' og indtil videre har de ikke gennemført disse helt vilde og ulovlige besparelser.

Jeg giver ingenting for disse 'signaler' mere.
Selvom de ved, hvorfor man 'er som man er' - så er de fuldstændig ligeglade.

Mella

[Connie]

Angående signalværdi.

Et eller andet sted er det skræmmende, at man som borger ikke kan tillade sig at være ærlig omkring sin situation uden det kan betyde, at man samtidig mistænkeliggør sig selv.

Det er uhyggeligt, at man faktisk opfordres til at lyve om sin situation - og endnu mere uhyggeligt, at folk gør det. Så tror pokker, at det er så svært at opnå forståelse i systemet.
Som det er nu, skal hovedet næsten være skilt fra kroppen før man kan opnå pension og selvom jeg synes der er meget fornuft i at snakke om ressourcer og at ressourcer altid skal udnyttes, så kan ressourcer ikke altid oversættes til arbejdsevne.

Hvis en erkendelse af det betyder, at man bliver nødt til at lade som om man fysisk, psykisk og socialt er helt til rotterne for at opnå pension, så er systemet en smule mere råddent end jeg turde forestille mig.

Signalværdi - rend og hop. Jeg nægter simpelthen at lukke ned for den smule livskvalitet jeg har. Min funktionsevne kan aflæses i mine papirer, og det er da det, der skal vurderes ud fra.
Det er noget af et skråplan det andet, synes jeg.

[Ingrid]

Oprindeligt indsendt af Connie

Angående signalværdi.

Et eller andet sted er det skræmmende, at man som borger ikke kan tillade sig at være ærlig omkring sin situation uden det kan betyde, at man samtidig mistænkeliggør sig selv.

Det er uhyggeligt, at man faktisk opfordres til at lyve om sin situation - og endnu mere uhyggeligt, at folk gør det. Så tror pokker, at det er så svært at opnå forståelse i systemet.
Som det er nu, skal hovedet næsten være skilt fra kroppen før man kan opnå pension og selvom jeg synes der er meget fornuft i at snakke om ressourcer og at ressourcer altid skal udnyttes, så kan ressourcer ikke altid oversættes til arbejdsevne.

Hvis en erkendelse af det betyder, at man bliver nødt til at lade som om man fysisk, psykisk og socialt er helt til rotterne for at opnå pension, så er systemet en smule mere råddent end jeg turde forestille mig.

Signalværdi - rend og hop. Jeg nægter simpelthen at lukke ned for den smule livskvalitet jeg har. Min funktionsevne kan aflæses i mine papirer, og det er da det, der skal vurderes ud fra.
Det er noget af et skråplan det andet, synes jeg.

Dèt har du mere end 200 % ret i, men det kan være nødvendigt - systemet er ikke logik, og efter min mening er det også alt for firkantet. Hele tiden er det enten/eller, sjældent en gylden middelvej.

Man skal ikke lyve eller gøre sig dårligere end man er, hvilket jeg også tror er svært - og det er bestemt ikke den vej jeg har gået.

Men helt fra starten, uanset hvad mine speciallægepapirer sagde, så kunne intet åbenbart, forståes eller anerkendes, medmindre jeg f.x søgte hjælpemidler og senere en § 100 også - begge dele blev omgående bevilget, uden så meget som et grynt fra min kommune. Hold da op, en forskel, en modbydelig jobkonsulent med egne ideer om hvad funktionsevne f.x var - hos ham eksisterer ikke, f.x forståelse for, at jeg tilhører en generation der ikke gerne modtager noget som helst fra det offentlige, det var slemt nok med sygedagpenge og senere et pensionsforløb.

Men de ting, var noget jeg følte mig nødsaget til at søge, for simpelthen at blive taget alvorlig, det var også min soleklare ret, ifølge gældende lovgivning.

Kors, jeg var længe om at vænne mig til min rollator - i dag er den min bedste ven, men ret så pinlig at gå med i starten - jeg syntes jo nok at alene min vilje til at VILLE var nok, om så også jeg skulle kravle, var det mit eget problem.

Men no no - sådan fungerer det ikke - kan en rollator bringe dig nærmere arbejdsmarkedet, fordi du ikke bruger AL din energi på bare, at få krabbet dig afsted sååå. Kan en specialdims lette så meget, at det ligefrem modvirker smerter, så kan det også påvirke din arbejdsevne positivt sååå.

Ikke på vilkår om jeg vil tale med min kommune om enkelte gode dage, eller om de dage jeg sprænger alle grænser og alligevel gør de små ting, de ting der "koster" men kan give uendelig stor glæde social og personligt - "DE" fatter det simpelthen ikke - hele systemet virker, på mig, som om, at enten er det sort eller også hvidt.

Jeg tog et valg, jeg omgik mine egne principper, jeg bøjede af - og jeg fik min pension.

Løjet har jeg ikke, ej heller gjort mig dårligere - jeg ville ha`min kommune nøjagtig forholdt sig til mig, min sag, mine sygdomme - nøjagtig som de var.

Bevisbyrden var min, sådan følels det for mig.

Sakset fra allersidste lægeskøn som lå til grund for min pensionsbevilling.

Som diagnoser.

Fibromyalgi - kronisk muskellidelse
Deg. Disci.Interv. Lumb. C spondylosis - Afsmalning af flere bruskskiver i lænden med slidgigtforandringer.
Scoliose - Rotations.
Sheuermann - 4 ryghvirvler.
Distorsio col. Cerv. Seq - følger efter forstuvning af halshvirvelsøjlen (følger efter whiplashtraume)
Middelsvær KOL.
Svær gigt i mindst 10 fingerled.
Depression mentis l gr. - lettere depression.
Disordi anxiosus - panikangst.

Så joo, man skal nærmest have hovedet under armen. Hvad jeg dog ikke har haft af uanede arbejdsevner, i systemet.

[Maj-Britt]

Oprindeligt indsendt af Ingrid

Dèt har du mere end 200 % ret i, men det kan være nødvendigt - systemet er ikke logik, og efter min mening er det også alt for firkantet. Hele tiden er det enten/eller, sjældent en gylden middelvej.

Man skal ikke lyve eller gøre sig dårligere end man er, hvilket jeg også tror er svært - og det er bestemt ikke den vej jeg har gået.

Men helt fra starten, uanset hvad mine speciallægepapirer sagde, så kunne intet åbenbart, forståes eller anerkendes, medmindre jeg f.x søgte hjælpemidler og senere en § 100 også - begge dele blev omgående bevilget, uden så meget som et grynt fra min kommune. Hold da op, en forskel, en modbydelig jobkonsulent med egne ideer om hvad funktionsevne f.x var - hos ham eksisterer ikke, f.x forståelse for, at jeg tilhører en generation der ikke gerne modtager noget som helst fra det offentlige, det var slemt nok med sygedagpenge og senere et pensionsforløb.

Men de ting, var noget jeg følte mig nødsaget til at søge, for simpelthen at blive taget alvorlig, det var også min soleklare ret, ifølge gældende lovgivning.

Kors, jeg var længe om at vænne mig til min rollator - i dag er den min bedste ven, men ret så pinlig at gå med i starten - jeg syntes jo nok at alene min vilje til at VILLE var nok, om så også jeg skulle kravle, var det mit eget problem.

Men no no - sådan fungerer det ikke - kan en rollator bringe dig nærmere arbejdsmarkedet, fordi du ikke bruger AL din energi på bare, at få krabbet dig afsted sååå. Kan en specialdims lette så meget, at det ligefrem modvirker smerter, så kan det også påvirke din arbejdsevne positivt sååå.

Ikke på vilkår om jeg vil tale med min kommune om enkelte gode dage, eller om de dage jeg sprænger alle grænser og alligevel gør de små ting, de ting der "koster" men kan give uendelig stor glæde social og personligt - "DE" fatter det simpelthen ikke - hele systemet virker, på mig, som om, at enten er det sort eller også hvidt.

Jeg tog et valg, jeg omgik mine egne principper, jeg bøjede af - og jeg fik min pension.

Løjet har jeg ikke, ej heller gjort mig dårligere - jeg ville ha`min kommune nøjagtig forholdt sig til mig, min sag, mine sygdomme - nøjagtig som de var.

Bevisbyrden var min, sådan følels det for mig.

Sakset fra allersidste lægeskøn som lå til grund for min pensionsbevilling.

Som diagnoser.

Fibromyalgi - kronisk muskellidelse
Deg. Disci.Interv. Lumb. C spondylosis - Afsmalning af flere bruskskiver i lænden med slidgigtforandringer.
Scoliose - Rotations.
Sheuermann - 4 ryghvirvler.
Distorsio col. Cerv. Seq - følger efter forstuvning af halshvirvelsøjlen (følger efter whiplashtraume)
Middelsvær KOL.
Svær gigt i mindst 10 fingerled.
Depression mentis l gr. - lettere depression.
Disordi anxiosus - panikangst.

Så joo, man skal nærmest have hovedet under armen. Hvad jeg dog ikke har haft af uanede arbejdsevner, i systemet.

Og alene bare det at vi skal vænne os til at gå med en rollator, skyder argumentet: den kan enhver købe for 500 kr. i Harald Nyborg.. totalt ned.

Der findes altså ikke normale mobile mennesker, der frivilligt tuller rundt med rollator.

Men dag 3 gik og jeg nægtede at sidde på en stor Pilates bold og klappe kage i 10 min., og på spørgsmålet om, hvornår jeg sidst havde leget med en bold, var mit svar: Da jeg var 4 år.

Jeg var på køkkenholdet i dag, 2 personer ( jeg den ene) gik i Fakta for at handle og i det køkken var der 5 mennesker, der skulle lave discountkyllingoverlår ( frosne), lidt salat og flutes til 12 personer.

Vi falder over hinanden.

Ud af 3 timer var jeg aktiv de 20 min. vi var i Fakta.

Ergo, spildtid på 2 timer og 40 min.

For første gang i LANG tid måtte jeg tage smertestillende, da jeg kom hjem, mine ben, lænd og hofte holder slet ikke til at være så inaktiv og bare sidde på en stol og glo ud i luften.

Jeg er KUN placeret der for at kommunen kan hæve refusion, jeg bliver ikke arbejdsmarkedsparat ved at gå i Fakta.

[Ninja]

- så skulle du måske sige på kommunen, at du skal aktiveres et sted hvor der er mere knald på, for du får smerter når du skal sidde stille for lang tid af gangen.

Den slags steder har de nemlig også...

[Maj-Britt]

Oprindeligt indsendt af helenekr

- så skulle du måske sige på kommunen, at du skal aktiveres et sted hvor der er mere knald på, for du får smerter når du skal sidde stille for lang tid af gangen.

Den slags steder har de nemlig også...

Jeg fik beskeden at jeg da bare kunne gå lidt rundt.

JA, det kan jeg satme også hjemme, og der kan jeg også gå i Fakta ( kunne ikke drømme om at handle det sted til mine unger), og der kan jeg også sidde og klappe kage på en bold.

[Ninja]

Jeg synes bare regeringen har fået skabt mistro hele vejen rundt. Ikke nok med man er mistænkt af systemet, nu er man også mistænkt af andre borgere, og hvad værre er, at det er andre syge borgere der dadler andre syge borgere!!!
Det er lige før jeg vil kalde det hjernevask af værste skuffe. Nu er det ligefør man ikke kan tage en cykeltur før end andre hæsblæsende skal påpege, at så kan man også arbejde. Det er næsten blevet en hel kamp om hvem er mest syg, hvem er mest berettiget til pensionen, og hvem man nu kan undlade fra gruppen på baggrund af en hobby eller fritidsinteresse...
Kommunens,, man skal næsten være død for at få pension'' ser ud til at klienterne tager til sig! Og nu har de travlt med at gå rundt og tjekke om der alligevel skulle være nogen der trækker vejret og lever....

Vågn dog op, vi er alle i samme båd, og vi er rigtig mange som ikke fejler en hujende fis fysisk og som både sejler, cykler, spiller fodbold eller går på hænder.....
Uanset hvad man fejler, så kan man vel ikke være 100% syg 100% af tiden. Der må da være gode og dårlige dage, med mindre man er lammet fra halsen og ned!

[Mella]

Hvis du tilsidesætter dine behov
- bliver de til ønsker
Hvis du tilsidesætter dine ønsker
- bliver de til drømme
Hvis du tilsidesætter dine drømme
- bliver de til længsler
Hvis du tilsidesætter dine længsler
- bliver de til vrede
Hvis du tilsidesætter din vrede
- bliver den til angst
Hvis du tilsidesætter din angst
- bliver den til sygdom
Hvis du tilsidesætter din sygdom
- så dør du



Mella

[MTVRV1]

andersine85
Som sagsbehandler så kender man jo kun til det som borgeren fortæller, lægerne fortæller og det man ser. Man ser jo ikke hvordan personen så har det indenfor hjemmets fire vægge.

derfor har man en arbejdsprøvning som skal vise hvad man kan og ikke kan.
samt skrive en dagbog hvordan det påvirker resten af ens liv
en sagsbehandler skal holde langt sig langt fra og se på en person om de er syge og kan komme i behandling.
lægekonsulenten ved heller noget som helst om person som er syg. De skal se hvad lægerne har skrevet og lave en handling udfra det. Men i rigtig mange sager overhører de alt hvad lægerne skriver og begynder at gætte på hvad en person kan. En person de som regel aldrig har set. En grund til sagerne tager så lang tid og mistro mellem lægerne lægekonsulenten sagsbehandler. alle parter bruge have et møde og snakke om en person.
fremfor papir og undersøgelser som den ene part eller den anden part gerne vil have.
en samlet løsning er nemmere og langt billigere og bedre for den person som er syg.
ingen syg i dag stoler på hverken en sagsbehandler eller lægekonsulten som det er i dag.
sådan burde det ikke være, men en kommune burde hjælp en borge bedst mulig.

Maj britt
For første gang i LANG tid måtte jeg tage smertestillende, da jeg kom hjem, mine ben, lænd og hofte holder slet ikke til at være så inaktiv og bare sidde på en stol og glo ud i luften.
så skulle du ikke have været i min arbejdsprøvning og sidde på en stol og se på en pc.
jeg kan bare ikke være mere aktiv, da jeg ikke kan arbejde stående eller gå mere end 15-20 min uden jeg bliver svimmel
kommunen har masser af muligheder, hvis man gerne vil være mere aktiv.

[Maj-Britt]

Oprindeligt indsendt af MTVRV1

andersine85
Som sagsbehandler så kender man jo kun til det som borgeren fortæller, lægerne fortæller og det man ser. Man ser jo ikke hvordan personen så har det indenfor hjemmets fire vægge.

derfor har man en arbejdsprøvning som skal vise hvad man kan og ikke kan.
samt skrive en dagbog hvordan det påvirker resten af ens liv
en sagsbehandler skal holde langt sig langt fra og se på en person om de er syge og kan komme i behandling.
lægekonsulenten ved heller noget som helst om person som er syg. De skal se hvad lægerne har skrevet og lave en handling udfra det. Men i rigtig mange sager overhører de alt hvad lægerne skriver og begynder at gætte på hvad en person kan. En person de som regel aldrig har set. En grund til sagerne tager så lang tid og mistro mellem lægerne lægekonsulenten sagsbehandler. alle parter bruge have et møde og snakke om en person.
fremfor papir og undersøgelser som den ene part eller den anden part gerne vil have.
en samlet løsning er nemmere og langt billigere og bedre for den person som er syg.
ingen syg i dag stoler på hverken en sagsbehandler eller lægekonsulten som det er i dag.
sådan burde det ikke være, men en kommune burde hjælp en borge bedst mulig.

Maj britt
For første gang i LANG tid måtte jeg tage smertestillende, da jeg kom hjem, mine ben, lænd og hofte holder slet ikke til at være så inaktiv og bare sidde på en stol og glo ud i luften.
så skulle du ikke have været i min arbejdsprøvning og sidde på en stol og se på en pc.
jeg kan bare ikke være mere aktiv, da jeg ikke kan arbejde stående eller gå mere end 15-20 min uden jeg bliver svimmel
kommunen har masser af muligheder, hvis man gerne vil være mere aktiv.

Ja og i dag hentede jeg en hund, gik en lille time med den og har hamrende ondt igen.