K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Et godt link!

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Et godt link! Har du et godt link som du mener at andre kan have nytte af kan du lægge det her. Denne kategori er ikke beregnet til debat.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-08-2017, 20:54   #21
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Servicelovens § 102 vs "KAN" & "SKAL" bestemmelser

phhmw.

Kommunerne kan ikke bare give afslag med begrundelsen, at kommunens serviceniveau ikke tillader hjælp efter § 102, men skal vurderer om ansøgeren tilhører gruppen af patienter, som skal bevilges hjælp.

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...l-bestemmelser

Her fandt Ankestyrelsen, at kommunen skal behandle en ansøgning efter § 102 og tage stilling til, om borgeren op- fylder betingelserne for at modtage hjælp efter bestemmelsen. Hvis borgeren opfylder lovens betingelser, er han berettiget til hjælpen - også selv om der er tale om en kan- bestemmelse.

Reelt er der således her ikke forskel på, om der havde stået skal i stedet for kan i § 102. Der er på sædvanlig vis klage- adgang ved afslag på hjælp efter § 102, og Ankestyrelsen skal forholde sig til, om lovens betingelser er opfyldte.


phhmw

Derfor er det så vigtigt, at ansøgeren altid søger aktindsigt ved alle, herunder tidligere behandlere, som fysioterapien, som dokumentation for at man har og kan dokumenterer at man har opbrugt alle mulighederne, før man ansøger om hjælp efter Servicelovens § 102

Journalføring, som ikke bare er mødetidspunkt men dokumentation, handleplan, resultater og alle vigtige oplysninger.

https://stps.dk/da/sundhedsprofessio...ournalfoering/

Præcisering af reglerne for fysioterapeuters journalføring.
https://stps.dk/da/sundhedsprofessio...3FA6A3305.ashx

Patientjournalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Patientjournalen skal ses som et arbejdsredskab for sundhedspersonalet, hvoraf det tydeligt skal kunne ses, hvilken behand- ling patienten modtager eller har modtaget, samt hvilke overvejelser sund- hedspersonen har gjort sig i forbindelse med vurderingen af patienten og ud- førelsen af behandlingen.

I henhold til bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjour- naler § 3, er det Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse, at fysioterapeuter, i lighed med andre autoriserede sundhedspersoner, skal føre journal i forbindelse med enhver behandling, de udfører, hvad enten der er tale om et individuelt behandlingsforløb/genoptræningsforløb med en enkelt patient, eller hvor der er tale om holdtræning hvor flere patienter modtager behandling samtidigt.


phhmw.

Så når patienten kender betingelserne og har dokumentationen i orden bliver det vanskeligt for kommunen at give afslag på hjælp fra Servicelovens § 102.

Uanset enkeltes oplevelser, skal vi også være bevidste om, at selv Ankestyrelsen også kan tage fejl som desværre viser de mange afgørelser Ankestyrelsen tabe ved de civilretslige domstole.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

Hilsen Peter

Bilag

Principafgørelse 28-17
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=190148

Principafgørelsen fastslår

En borger, der har behov for behandling, skal benytte det sædvanlige behandlingssystem efter sundhedslovgivningen. Der kan dog være borgere, der har så alvorlige handicap, sindslidelser eller lignende, at det kræver en særlig indsats eller indretning af behandlingstilbuddet, som ikke kan tilbydes i det sædvanlige behandlingssystem.

Personkredsen for tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven er borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Tilbud om behandling efter serviceloven er betinget af, at borgeren har behov for en ganske særlig behandling, og at der ikke er et relevant behandlingstilbud inden for det sædvanlige behandlingssystem. Det gælder situationer, hvor borgeren efter en konkret vurdering er afskåret fra at benytte de sædvanlige behandlingstilbud fx på grund af utilstrækkelig specialviden eller ekspertise.

Eventuel egenbetaling for behandlingen og eventuel ventetid kan ikke begrunde tilbud efter serviceloven, da det er et vilkår for alle.

phhmw: Derfor skal du bruge som begrundelse, at du ønsker et bedre helbred for at bibeholde din tilknytning til arbejdsmarkedet. IKKE økonomiske begrundelser

Tilbuddet er desuden betinget af, at behandlingen er nødvendig for at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner.

I den konkrete sag var Ankestyrelsen enig med kommunen i, at der ikke kunne bevilges hjælp til laserbehandling efter serviceloven med det formål at få fjernet tatoveringer i ansigtet. Mulighederne for behandling inden for det sædvanlige behandlingssystem var ikke udtømte, og borgeren skulle på lige fod med andre borgere benytte de almindelige behandlingstilbud.

Vejledning Servicelovens § 102 side 33
http://www.ft.dk/samling/20101/almde.../58/908998.pdf

8.765

Sidst redigeret af phhmw; 04-08-2017 kl. 21:19.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-08-2020, 15:35   #22
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Principafgørelse 5-13

Principafgørelse 5-13 "Gældende"
http://www.co-sea.dk/files/CO-Søfart...sen/2013/5.pdf

Vejledning fra Kapitel 3 § 102

http://www.socialjura.dk/content-sto...-af-1112-2017/

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-08-2020, 13:41   #23
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mit råd til en familie vedr Servicelovens § 102

Kære x en familie som har fået afslag på behandling efter Servicelovens § 102.

I tager til mødet, venlige, høflige uden følelser og vredesudbrud. Een fører ordet, faktuelt, præcis og besvarer alle spørgsmål.

Men for at gøre brug af Servicelovens § 102 skal alle normale behandlingstilbud være forsøgt.

Det vil sige, at I skal dokumenterer at den normale fysioterapi, praksissektoren eller på hospitalet efter en GOP, Genoptræningsplan ikke kan give flere resultater.

Det kan I kun dokumenterer via en aktindsigt ved alle fysioterapeuter, som har pligt til at fører journal, handleplan etc.

Derfor SKAL I ansøge om aktindsigt og dokumenterer at de forskellige fysioterapeuter har givet op eller vide hvad de skriver i journalen. Dette er et KRAV der skal opfyldes,

Derfor aktindsigt i efterbehandlingen, omgående.

Når I kommer ind til mødet spørger I om der bliver ført referat og i bekræftende fald ønsker I et kopi af referatet.

Det er lovligt, at optage alle samtaler, hvor man selv er til stede. Hvis I spørger vil I sikkert få afslag.

Stol på Jer selv, aldrig på kommunen

Servicelovens § 102

https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13


“KAN” og “SKAL” bestemmelserne
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=387&pageid=13

En Principafgørelse er øverste myndighed, som alle skal rette sig efter.

Kun Folketinget kan ændre loven eller borgeren kan vinde ved de civilretslige domstole, som sker.

Principafgørelse 5-13 “Gældende”……. Hvis den var ugyldig hed det “Historisk"

http://www.co-sea.dk/files/CO-Søfart...sen/2013/5.pdf

Børne- og Socialministeriets vejledning nr. 10284 af 11/12 2017.
http://www.socialjura.dk/content-sto...-af-1112-2017/

Læs hele kapitel 3:
Kapitel 3 – Behandling
15. Servicelovens § 102


KONKLUSION.

Aktindsigt OMGÅENDE ved samtlige fysioterapeuter herunder “Back too LIFE”, Hospital og private fysioterapeuter, hvor behandling er modtaget. Det bliver nu dokumentation for at xxxxx har opfyldt alle betingelser for målgruppen for en § 102

Nu har jeg set videoen af xxxxxx`s gang i gangstativ.

I nævnede tidligere at lægerne har tilbudt operation af xxxxx`s ben?????

Her vil jeg opfordre Jer til at tænke Jer grundigt om og forstå HVORFOR operation? Kan det undgås? Ja, efter min mening.

Min mening:

“Back too Life” er dygtige. De er der, hvor Øfeldt Centrene var for 50 år siden, nysgerrige og har opdaget at de kan opnå nogle gode resultater. Fint og flot.

Den almindelige fysioterapi har udviklet sig til en anvisningsbehandling, hvor man ikke har den store lyst til at rører patienten. At optræne svært handicappede er et hårdt arbejde for behandlerne.

Men I må aldrig glemme Øfeldt Centrene, hvilket vil være en alvorlig fejlvurdering.

Held og lykke med mødet.

Bedste hilsner

Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-04-2021, 18:38   #24
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Uenighed om ansvarsfordelingen af optræning skal fjernes

Tråden viser en vis uenighed omkring, hvem der har ansvaret, blandet med til tider løse påstande.

Hermed et forsøg på at fjerne uenigheder og dokumenterer med fakta.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...genoptraening/

FAGPERSON.

Genoptræning

Fagligt opdateret:02.11.2020

Basisoplysninger

Genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient, eventuelt pårørende og personale.

Formålet med genoptræning er, at patienten opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.

Kommunernes forpligtelser på træningsområdet fremgår primært af sundhedsloven og serviceloven. Kommunerne har myndighedsansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven.

Kommunerne har endvidere myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi samt for genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter sundhedsloven. Det betyder, at myndighedsansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse, er samlet i kommunerne.

Det kommunale ansvar for træningsindsatsen efter sundhedsloven og serviceloven skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren og i sammenhæng med kommunernes rehabiliteringsindsats efter både sundhedsloven og serviceloven samt anden lovgivning i øvrigt.

Fra 1.7.18 er der indført en garanti i sundhedslovens § 140 for genoptræning inden for 7 dage efter patientens udskrivelse fra et sygehus. Det betyder, at patienten skal kunne vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan begynde genoptræning efter genoptræningsplanen inden for 7 dage efter udskrivelsen. Det er KL, der skal indgå aftale med de private leverandører, som patienten kan vælge i ordningen.

Vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86, stk. 2 er målrettet træning for at forhindre tab af funktionsevne og for at fastholde patientens hidtidige færdigheder.
Optræning efter servicelovens § 85 er en del af socialpædagogisk bistand til hjælp, omsorg, støtte samt optræning til udvikling af færdigheder.

Optræning efter servicelovens § 102 er af mere behandlingsmæssig karakter for at bevare eller forbedre patientens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, når det ikke kan opnås gennem andre behandlingstilbud.

Hvem har ansvaret for genoptræning, vedligeholdelsestræning m.m.?

Efter sundhedslovens § 140 har kommunerne ansvaret for al genoptræning, der ikke foregår under patientens indlæggelse på sygehus. Kommunerne har endvidere ansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning m.v. efter serviceloven.

Genoptræning og ansvar kan således opdeles i:

Genoptræning under indlæggelse på sygehus - sygehusets ansvar

Specialiseret genoptræning, der skal fortsætte på et sygehus efter udskrivning - sygehusets driftsansvar, men kommunens myndigheds- og finansieringsansvar - dvs. kommunen skal tilbyde og finansiere genoptræningen
Almindelig genoptræning efter udskrivning på sygehus - kommunernes ansvar efter sundhedslovens § 140
Genoptræning på grund af fysisk nedsat funktionsevne efter anden sygdom, der ikke er behandlet på sygehus - kommunernes ansvar efter servicelovens § 86, stk. 1
Vedligeholdelsestræning af fysiske eller psykiske færdigheder - kommunernes ansvar efter servicelovens § 86, stk. 2
Optræning til udvikling af fysiske, psykiske eller sociale færdigheder - kommunernes ansvar efter servicelovens § 85
Optræning af behandlingsmæssig karakter til bevaring eller forbedring af fysiske, psykiske eller sociale funktioner - kommunernes ansvar efter servicelovens § 102
Genoptræning efter udskrivning fra sygehus

Det er sygehusets læge der afgør, om patienten har behov for genoptræning efter udskrivning – og om genoptræningen skal være specialiseret og ske på sygehus, eller om der er behov for rehabilitering på specialiseret niveau, eller almen genoptræning i kommunalt regi. Lægen kan delegere opgaven til andre sundhedspersoner.

Ved lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter sygehusophold skal patienten have en skriftlig genoptræningsplan fra sygehuset i henhold til sundhedslovens § 84 senest på udskrivningstidspunktet. Her skal også fremgå, om patienten skal have specialiseret genoptræning, rehabilitering eller almen genoptræning - se yderligere i afsnittet "Hvad er en genoptræningsplan?"

Patientens kommune skal tilbyde vederlagsfri genoptræning, når patienten efter udskrivning fra sygehus har en genoptræningsplan med et lægefagligt begrundet behov for almindelig genoptræning. Retten til vederlagsfri genoptræning beror således på en lægefaglig vurdering. At genoptræningen er vederlagsfri betyder, at hverken patienten eller kommunen kan vælge andre ydelser til erstatning for genoptræningen, for eksempel tilskud til fysioterapeutisk behandling.

Kommuner kan etablere genoptræningstilbud på egne institutioner, eller indgå aftaler med region, andre kommuner, privatpraktiserende fysioterapeuter, ergoterapeuter m.v. eller et sygehus.

Patienten kan vælge mellem de genoptræningstilbud, bopælskommunen har etableret ved egne institutioner eller indgået aftaler om med andre myndigheder eller private.

Patienten kan også vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner, men den valgte genoptræningsinstitution kan afslå at modtage fritvalgspatienten af kapacitetsårsager. Patienten kan ikke vælge privat praktiserende tilbud i andre kommuner.

For at sikre patienterne hurtig adgang til genoptræning efter udskrivning er der fra 1.7.18 indført en garanti for genoptræning, hvis kommunen ikke kan iværksætte genoptræningen inden for 7 dage. Patienterne kan vælge en privat leverandør, som KL på kommunernes vegne har indgået aftale med.

Patienter, der efter udskrivning fra et sygehus, har behov for specialiseret genoptræning på et sygehus, kan vælge mellem bopælsregionens eller andre regioners sygehuse og visse specialsygehuse. En sygehusafdeling kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgspatienter.

Hvad er en genoptræningsplan?

Ved lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter sygehusophold skal patienten have en skriftlig genoptræningsplan fra sygehuset i henhold til sundhedslovens § 84 senest på udskrivningstidspunktet. Genoptræningsplanen skal udarbejdes sammen med patienten. Efter aftale med patienten skal planen sendes til patientens bopælskommune og egen læge. Ved behov for specialiseret genoptræning på et sygehus, skal planen også sendes til det valgte sygehus.

Formålet med genoptræningsplaner er at sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb for patienter, der har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Herunder at sikre relevant og rettidig information til de sundhedspersoner, der skal give genoptræningsydelsen til patienten samt at sikre information til patienten, patientens alment praktiserende læge og kommunen. Genoptræningsplanen erstatter ikke et udskrivningsbrev til egen læge.

En genoptræningsplan skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau, se bilag 1 i Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus.

Genoptræningsplanen skal som minimum indeholde en beskrivelse af patientens tidligere funktionsevne, en beskrivelse af funktionsevnen på udskrivningstidspunktet samt en beskrivelse af patientens genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet, herunder hvilke begrænsninger i funktionsevnen, genoptræningen skal rette sig imod. Læs uddybende om indhold i genoptræningsplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 5.

Genoptræning efter udskrivning fra privat sygehus

Når et privat sygehus varetager offentligt finansieret behandling, er det private sygehus også forpligtet til at tilbyde en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning. Hvis en patient bliver udskrevet fra et privat sygehus efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, er det således det private sygehus, der vurderer behovet for genoptræning.

Genoptræning efter anden sygdom

Efter servicelovens § 86, stk. 1 er kommunerne forpligtede til at tilbyde genoptræning til patienter, der har brug for hjælp til træning i forbindelse med en fysisk nedsat funktionsevne som følge af en sygdom, der ikke er blevet behandlet i forbindelse med indlæggelse på sygehus. Der kan eksempelvis være tale om genoptræning af en ældre patient, der er svækket efter længere tids sengeleje i hjemmet på grund af en influenza. Målgruppen vil typisk være ældre patienter, men også andre patienter kan i begrænset omfang blive omfattet af § 86, stk. 1.

Det vil ofte være den praktiserende læge eller hjemmeplejen, der konstaterer behovet for genoptræning. Kommunen afgør, om patienten har behov for genoptræning efter serviceloven - og i hvilken form. Patienten skal have en skriftlig begrundet afgørelse. Der er ikke krav om, at kommunen skal udarbejde en genoptræningsplan. Kommunen har derimod mulighed for at udarbejde en handleplan. Læs mere om handleplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 7.4.

Vedligeholdelsestræning

Ifølge servicelovens § 86, stk. 2 har kommunen pligt til at tilbyde patienter vedligeholdelsestræning, der skal hjælpe patienter med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Med andre ord at forhindre tab af funktionsevne.

Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle patienter, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov herfor. Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af patienter med kroniske lidelser, i det omfang de har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder.

Tilbud om vedligeholdelsestræning skal ses i sammenhæng med tilbud om genoptræning. Ofte vil der i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb, efter både sundhedsloven og serviceloven, være behov for vedligeholdende træning med henblik på at fastholde den erhvervede funktionsevne.

Det er kommunen, der afgør, om patienten har behov for vedligeholdelsestræning efter serviceloven - og i hvilken form. Patienten skal have en skriftlig begrundet afgørelse. Der er ikke krav om, at kommunen skal udarbejde en genoptræningsplan. Kommunen har derimod mulighed for at udarbejde en handleplan. Læs mere om handleplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 7.4.

Optræning som en del af socialpædagogisk bistand

Ifølge servicelovens § 85 har kommunen pligt til at tilbyde socialpædagogisk bistand til hjælp, omsorg, støtte og optræning til udvikling af patienters daglige færdigheder. Optræningen retter sig især mod voksne med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. § 85 vil dog også ofte være relevant for f.eks. borgere, der som følge af en sygdom eller en ulykke har behov for et rehabiliteringsforløb af længere varighed og ofte i forskellige faser, der også kan omfatte eksempelvis støtte i forbindelse med selvstændig bolig.

Optræning af behandlingsmæssig karakter

Kommunen kan give tilbud efter servicelovens § 102 til optræning af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

DUKH § 102.
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13

Hvor patienten skal forstå "KAN" og "SKAL" bestemmelserne
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=387&pageid=13

Som ligger på DUKH nye hjemmeside.
https://www.dukh.dk/Praksisnyt-og-guides

Tilbuddene efter § 102 omfatter altså en mere behandlingsmæssig indsats i form af eksempelvis fysio- og ergoterapeutisk behandling eller tandbehandling. Behandling kan gives efter § 102, hvis behandlingen ikke kan ydes i det sædvanlige behandlingssystem, for eksempel fordi der er behov for en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingen.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-04-2021, 19:02   #25
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Opslået på Facebook for at udbrede fakta om § 102

Servicelovens § 102 skal du kende til.

Servicelovens § 102 har Folketinget vedtaget, at denne § skal stilles til borgernes rådighed.

Servicelovens § 102 kaldes også for “Den glemte §

Servicelovens § 102 budgetterer mange kommuner ikke med.

Servicelovens § 102 har mange kommunalbestyrelser ikke vedtaget sagsbehandlingsfrist iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som Folketinget kræver.

Servicelovens § 102 er til svært handicappede, psykisk som fysisk, medborgere, unge, voksne og ældre. (Børn kan ikke bruge § 102)

Servicelovens § 102. Er en lov§, som kommunerne i mange tilfælde ikke ønsker at borgerne gør brug af.

Servicelovens § 102 bliver borgerne yderst sjældent vejledt i, af kommunerne, som har skærpet Vejledningspligt.

Servicelovens § 102 er ofte den sidste mulighed for svært handicappede at forbedre sin situation.

Servicelovens § 102 og brug af denne, kræver at du kan dokumenterer via aktindsigt, at du kan dokumenterer at alle relevante optræningstilbud er forsøgt.

Servicelovens § 102 og brug af denne kræver, at du skal søge fuld aktindsigt ved eksempelvis fysioterapien som har pligt til at fører journal over hver enkelt patient, med resultater, optræningsplan etc. Uagtet at du er tilknyttet holdtræning, kommunalt eller i praksissektoren.

Servicelovens § 102 er langt vigtigere end du kan forestille dig.

Servicelovens § 102 som Folketinget vedtog for mange år siden
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13

Som ligger på DUKH`s nye hjemmeside, som alle bør have kendskab til:
https://www.dukh.dk/Publikationer

“"Tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens § 102
Det er ikke alle servicelovens bestemmelser, der er lige kendte hos borgerne eller i kommunerne. En af de bestemmelser, som lever et ret ukendt liv, er servicelovens § 102 om hjælp til behandling m.v.

I DUKH oplever vi, at mange sagsbehandlere ikke har kendskab til den, og at de fleste aldrig har anvendt den i praksis. I nogle kommuner har man endog ikke oprettet en udgifts-konto til bestemmelsen. Bestemmelsen indeholder dog nogle muligheder for at yde hjælp, som fortjener at være kendt og anvendt i praksis.””

§ 102 giver således hjemmel til, at borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, kan få et relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne specialviden eller ekspertise, eller
at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger.


Fysioterapiens pligt til journalføring:
https://www.fysio.dk/radgivning-regl...kypx3N28nCA33g

Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 vedtog Folketinget i 1998, for 22 år siden, skærpet adskillige gange siden.
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-3000...2334&pageid=13

Hvis en ansøgning om hjælp efter Servicelovens § 102 bliver HJEMVIST til kommunen fra Ankestyrelsen kan kommunerne ikke mere trække tiden ud med afgørelserne.

HJEMVISNING
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13

Efter samme lovs § 3, stk. 2 skal kommunen på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er HJEMVIST af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.


Aktindsigt.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

Kommunen
http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf

Læger, fysioterapien, hospitaler
http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_ved_laege.pdf



Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-04-2021, 19:14   #26
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det kan betale sig at kæmpe for Servicelovens § 102

Morten valgte at kæmpe for Servicelovens § 102

Sammen med sin familie, som har ændret Verdensbilledet gennem hårdt arbejde

Efter et års kamp ændrer kommune afgørelse om genoptræning: - Det var megafedt

https://www.tv2east.dk/guldborgsund/...mfYvnvH0Zn6GV8

Efter en lang klagesag, og efter at familien havde samlet penge nok ind til selv at betale for Mortens genoptræning, har kommunen skiftet mening i sagen.

I mere end 11 måneder har 20-årige Morten Skov og hans nærmeste familie kæmpet en kamp med Guldborgsund Kommune om bevilling af genoptræning.

For efter at Morten Skov som 16-årig fik konstateret den dødelige kræftsygdom leukæmi, har han siden fået en operationen med knoglemarvstransplantation, som har gjort ham fri af kræften, men som har skadet ham så meget, at han blev afhængig af en kørestol.

Derfor søgte han kommunen om et genoptræningsophold hos et privat genoptræningsselskab til 120.000 kroner. Det skulle gøre ham fri af kørestolen, men Guldborgsund Kommune sendte et afslag.

Siden har der fulgt et juridisk slagsmål via Ankestyrelsen, som nu har fået kommunen til at vende på en tallerken.

- Det var megafedt, de gav os medhold, siger en tydeligt lettet Morten Skov, der dog havde frygtet det værste:

- Nu havde vi fået afslag tidligere, og det var ikke kommet som nogen overraskelse, hvis vi havde fået det igen.

Guldborgsund Kommune mente i første omgang, at Morten Skovs behov for genoptræning kunne imødekommes med en ugentlig omgang fysioterapi. Siden blev han tilbudt offentlig behandling, men ikke noget, der hjalp ham til et liv uden kørestolen.

- Der fik jeg en kørestol, og der har jeg siddet i den til for tre måneder siden. Jeg har godt kunnet komme ud af den, men jeg har ikke kunnet undvære den, forklarer han.

Efter afslaget valgte Morten Skovs søster, Dorthe Skov, at starte en indsamling, der skulle give hendes bror adgang til genoptræning hos det private selskab Genoptræning Danmark. https://gen-dan.dk

- Vi var ikke i tvivl om nogen af os, at Morten skulle af sted på det her ophold, og det var ikke noget, han selv havde råd til, eller vi andre havde råd til at give ham, så vi var nødt til at lave en indsamling for at kunne betale det, siger Dorthe Skov og tilføjer:

- Vi har brugt mange ressourcer på at søge legater og alle de ting for at få det i gang. Det var da hårdt at vide, at Mortens ophold var afhængig af, at vi fik de her penge ind.

Klage til Ankestyrelsen

I alt blev der samlet 110.000 kroner ind, og de mange penge fra frivillige donere gjorde, at Morten Skov kunne fortsætte sin behandling. En behandling der indtil videre har betydet, at han igen kan begynde at gå:

- Mit mål er at blive så god som mulig, og ind til videre har jeg kunnet slippe min kørestol – så den milepæl er nået. Men jeg vil selvfølgelig være meget bedre, end jeg er nu. Det har ikke været rart på nogen måde, at man gerne vil rykke sig, og ens familie kæmper alt, hvad de kan for at støtte en, for så konstant at møde en mur, hvor man ikke kommer videre, fortæller han og tilføjer:

- Jeg ved, hvor mange timer min mor har brugt på det. Hun har været nødt til at få hjælp af min søster. Det har taget hårdt på dem.

Samtidig med at indsamlingen startede, klagede familien over Guldborgsund Kommunes afgørelse til Ankestyrelsen, hvorfra Guldborgsund Kommune i marts måned blev pålagt at genbehandle sagen.

Svaret fra Guldborgsund Kommune kom for to dage siden:

- Efter fornyet sagsbehandling fremsendes afgørelse med bevilling af din ansøgning om genoptræningstilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens paragraf 102.

En urimelig kamp
Selvom familien er glade over, at Guldborgsund Kommune nu anerkender, at Morten Skov havde krav på den private genoptræning fra starten, så er de stadig uforstående overfor, at de skulle kæmpe så hård en kamp for at få den.

- Det er også lidt frustrerende, og den ramte mig lidt senere på dagen, efter at jeg havde været glad i et stykke tid, at hvor er det også frustrerende at skulle kæmpe så meget for at få det, som vi synes, Morten havde krav på fra starten af. Og det er frustrerende, at vi skal lægge så mange timer i det hele og skulle tage den her kamp oven i det forløb, vi allerede havde været igennem, siger Dorthe Skov og tilføjer:

- Jeg synes slet ikke, det er rimeligt, og jeg tror også, der er mange, der giver op undervejs og ikke får de ting, som de har behov for, fordi de bare ikke har overskud til at tage den kamp.

Guldborgsund Kommune ønsker hverken at stille op til interview om deres håndtering af den konkrete sag eller deres generelle håndtering af socialsager i kommunen. Men i et skriftlig svar skriver Bodil Pedersen, Centerchef for Socialområdet:

I efteråret tog vi af egen drift efter dialog med borger og partsrepræsentant sagen op til gennemgang mens vi ventede på Ankestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen har efterfølgende bekræftet rigtigheden af denne beslutning ved at hjemvise sagen til fornyet behandling. I sagsbehandlingen har vi indhentet nye, væsentlige oplysninger, som gør, at der var grundlag for at træffe en anden afgørelse og dermed imødekomme borgerens ansøgning. Vores oplevelse er, at vi har et godt og konstruktivt samarbejde med familien.


Morten fik nej til privat genoptræning - kommune skal behandle sagen igen
https://www.tv2east.dk/guldborgsund/...dle-sagen-igen

DUKH Servicelovens § 102
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13

Genoptræning Danmark
https://www.facebook.com/GenoptraeningDanmark

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 18-04-2021 kl. 19:28.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-05-2021, 13:57   #27
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Facebook Servicelovens § 102

https://www.facebook.com/permalink.p...eric&ref=notif

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-07-2021, 18:31   #28
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fysioterapien Vigtigt nyt om journalføring vs Servicelovens § 102

Ingen kan køre sin sociale sag, uden fuld aktindsigt ved alle 100% herunder fysioterapien.

Du skal vide og forstå alt, hvad andre skriver om dig.

Hvad der siges og påstås verbalt eksisterer ikke og ikke alle der smiler til dig, vil dig det bedste. Stol på dig selv.



Der er netop faldet en afgørelse, at Servicelovens § 102 skal bruges.

I den forbindelse er det VIGTIGT at du selv søger fuld agtindsigt ved alle fysioterapeuter som har behandlet dig. Fysioterapeuterne er pligtige til at fører udførlig journal over dit forløb.

Denne aktindsigt skal du senere bruge, hvis du søger hjælp til videre optræning, som dokumentation at alle forsøg er afprøvet, fordi det er een af betingelserne for at komme i spil til Servicelovens § 102.


https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder...mmer-All_Users

Klarere og enklere regler for journalføring. Det er resultatet af en ny bekendtgørelse om journalisering, som Danske Fysioterapeuter har medvirket til at lave.

Selvom sommerferien snart står for døren, så er der god grund til at holde øje med din E-boks omkring den 1. juli. Her vil du nemlig få besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed om, at den nye Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoner træder i kraft.

https://stps.dk/da/nyheder/2021/ny-b...ffentliggjort/

For første gang kommer der også fem nye vejledninger til bekendtgørelsen. De er målrettet 1) praktiserende læger og speciallæger, 2) sygehuse og det præhospitale område, 3) det sygeplejefaglige område, 4) tandområdet og 5) specifikke autorisations-grupper, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, kliniske diætister m.fl. I vejledningerne er bestemmelserne i bekendtgørelsen beskrevet og forklaret, for at tydeliggøre reglernes praktiske betydning for både ledelse og den enkelte sundhedsperson.

Der er kommet vigtige afklaringer og forenklinger for krav til autoriserede sundhedspersoners journalføring. Blandt andet:

Præcisering af formålet med at føre patientjournal
Tydeliggørelse af driftsherrens organisatoriske ansvar for journalføring
At autoriserede sundhedspersoner ikke har pligt til at sikre, at personer, der handler på dennes ansvar journalfører den udførte sundhedsfaglige virksomhed.
At ledelsen på et behandlingssted har ansvaret for, at person, som handler på ansvar af en autoriseret sundhedsperson, har de fornødne kompetencer og er tilstrækkeligt instrueret i at føre journal over den udførte sundhedsfaglige virksomhed.
Indførelse af undtagelser til pligten om at føre patientjournal (ved visse tilfælde af førstehjælp)
Præcisering af journalføringspligten ved indhentning af råd fra anden sundhedsperson til brug for patientbehandling
Præcisering af journalføringspligten af konferencebeslutninger
Mulighed for, at sundhedspersoner kan identificere sig på andre måder end ved navn i journalen
Justering af pligten til journalføring i forbindelse med indhentelse af informeret samtykke til behandling
Praktikerne er blevet hørt
Danske Fysioterapeuter har siddet i en arbejdsgruppe i Styrelsen for Patientsikkerhed. 5 medlemmer har givet input til høringssvar på både bekendtgørelsen og vejledningen, ligesom Danske Fysioterapeuters månedlige sparringsmøder har givet stof til høringssvar og input til vejledningen.

”Vi afholder månedlige sparringsmøder om krav til journalføring med typisk 15-20 deltagende medlemmer.

På sparringsmøderne hører vi ofte, at medlemmerne savner mere tid til journalføring. De problematiserer, at administrationssystemener er bøvlede at arbejde i og ikke understøtter lovgivningen. Mange medlemmer pointerer også, at det kan være vanskeligt at finde en god journalføringspraksis og der kan også være holdninger til, at journalen skal skrives så patienten kan forstå det hele eller skal skrives i et særligt teknisk sprog,” fortæller Gurli Petersen.

DIT arbejdsredskab
Bekendtgørelsen er ændret, så det nu fremgår, at journalen først og fremmest er sundhedspersonens arbejdsredskab og - gennem nødvendige notater - har til formål at sikre god og sikker patientbehandling. Der er også kommet enpræcisering af ledelsesansvaret for at sikre rammerne for nødvendig og relevant journalføring.

Det fremgår nu, at ledelsen på behandlingsstedet skal sikre, at patientjournalen er opbygget og indrettet, så lovgivningens krav i forbindelse med journalføring kan overholdes og, at patientjournalen struktureres, så den er overskuelig for de sundhedspersoner, som benytter de n.

”Det er et stort fremskridt, at det nu præciseres, at journalen først og fremmest er sundhedspersonens arbejdsredskab, og at det alene er relevante og nødvendige oplysninger, som skal journalføres, ”siger Gurli Petersen.

Hun understreger, at journalen stadig skal anvendes til videregivelse til andre og ved en klage eller erstatningssag.

”Men relevanskriteriet betyder, at det ikke er alle oplysninger, der fremkommer i kontakt med patienten, som skal journalføres. Unødig information kan gøre journalen uoverskuelig og ikke velegnet som arbejdsredskab for de sundhedspersoner, som skal benytte den,” siger Gurli Petersen.

I forhold til præciseringen af ledelsesansvaret peger hun på, at der er ikke noget nyt i, at ledelsen har ansvaret for rammerne for journalføring. Men at det nu bliver slået fast med syv-tommer-søm, at det er ledelsens ansvar at sikre rammer, så fysioterapeuten kan journalføre i overensstemmelse med lovgivningen.

Praktiske anvisninger på journalføringsreglerne
For første gang kommer der sektorspecifikke vejledninger i journalføring, der dækker alle områder i sundhedsvæsenet. Vejledningerne forventes at blive udgivet 1. juli.

Trine Knudsen, udviklingsterapeut, cand. scient. fys. Træning & Forebyggelse, Fredericia Kommune, som har givet input til høringssvar og vejledning vurderer: ”Med kommunale briller synes jeg, at de sektorspecifikke vejledninger er brugbare fordi de er meget mere konkrete end det lovmateriale vi ellers har haft at gøre med. Formålet er nu tydeligt beskrevet til at være et arbejdsredskab for os, arbejdsgiveren får en forpligtelse i strukturering, tilrettelæggelse og oplæring af medarbejdere i dokumentations-praksis, så vi som sundhedsansatte kan leve op til vores ansvar. Indirekte stiller vejledningen krav til vores it-systemer om at være et overskueligt redskab til at få overblik over borgeren. Derudover er der beskrevet nogle rammer, som man kan bruge til inspiration til egen dokumentation.”

Anne Katrine Skjølstrup Toftdahl, Lektor, Cand.Scient., P.Ba. i Fysioterapi. Fysioterapeutuddannelsen, som har givet bidrag t
il høringssvar og vejledning vurderer, at “Set fra et underviserperspektiv vil den nye journalføringsvejledning præcisere, hvilke elementer den gode journal skal indeholde, samt fungere som en god støtte for både vores studerende og de nye dimittender.”

Bekendtgørelse.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1225

Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.)

Servicelovens § 102

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-12-2021, 20:26   #29
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Servicelovens § 102 skal du kende til, som "svært handicappet"

Servicelovens § 102 skal du kende til.

Servicelovens § 102 har Folketinget vedtaget, at denne § skal stilles til borgernes rådighed.

Servicelovens § 102 kaldes også for “Den glemte §”

Servicelovens § 102 budgetterer mange kommuner ikke med.

Servicelovens § 102 har mange kommunalbestyrelser ikke vedtaget sagsbehandlingsfrist iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som Folketinget kræver.

Servicelovens § 102 er til svært handicappede, psykisk som fysisk, medborgere, børn, unge, voksne og ældre.

Servicelovens § 102. Er en lov§, som kommunerne i mange tilfælde ikke ønsker at borgerne gør brug af.

Servicelovens § 102 bliver borgerne yderst sjældent vejledt i, af kommunerne, som har skærpet Vejledningspligt.

Servicelovens § 102 er ofte den sidste mulighed for svært handicappede at forbedre sin situation.

Servicelovens § 102 og brug af denne, kræver at du kan dokumenterer via aktindsigt, at du kan dokumenterer at alle relevante optræningstilbud er forsøgt.

Servicelovens § 102 og brug af denne kræver, at du skal søge fuld aktindsigt ved eksempelvis fysioterapien som har pligt til at fører journal over hver enkelt patient, med resultater, optræningsplan etc. Uagtet at du er tilknyttet holdtræning, kommunalt eller i praksissektoren.

Servicelovens § 102 er langt vigtigere end du kan forestille dig.

Servicelovens § 102 som Folketinget vedtog 1998 for 22 år siden.

https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13

Som ligger på DUKH`s nye hjemmeside, som alle bør have kendskab til:

https://www.dukh.dk/Publikationer

“"Tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens § 102
Det er ikke alle servicelovens bestemmelser, der er lige kendte hos borgerne eller i kommunerne. En af de bestemmelser, som lever et ret ukendt liv, er servicelovens § 102 om hjælp til behandling m.v.

I DUKH oplever vi, at mange sagsbehandlere ikke har kendskab til den, og at de fleste aldrig har anvendt den i praksis.

I nogle kommuner har man endog ikke oprettet en udgifts-konto til bestemmelsen. Bestemmelsen indeholder dog nogle muligheder for at yde hjælp, som fortjener at være kendt og anvendt i praksis.””

”§ 102 giver således hjemmel til, at borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, kan få et relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne specialviden eller ekspertise, eller
at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger.”

Fysioterapiens pligt til journalføring:
https://www.fysio.dk/radgivning-regl...OElJjAfHDPYcGs

Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 vedtog Folketinget i 1998, for 22 år siden, skærpet adskillige gange siden.
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-3000...2334&pageid=13

Trods dette krav fra Folketinget findes der stadig kommunalbestyrelser, som ikke har vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingstid for Servicelovens § 102.

Mon det er derfor den kaldes "Den Glente§" ????


Med venlig hilsen

PS Jeg kommer snart med en værdifuld afgørelse om § 102 som Ankestyrelsen har stadfæstet
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-12-2021, 12:29   #30
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 625
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
“ PS Jeg kommer snart med en værdifuld afgørelse om § 102 som Ankestyrelsen har stadfæste”

Spændende og ser frem til at læse den afgørelse
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Afslag på flytteudgifter BPA-ordning og servicelovens §100 Akmf Alt det andet 6 26-05-2013 15:47
Hvornår overgår en sag til behandling efter reglerne om ftp.? Enteneller Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 9 28-02-2012 13:58
Ansøgt efter §17 – sagsbehandlet efter § 20 - afgørelse efter § 17? Mitochondrie Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 13 12-11-2011 01:10
Afgørelse vedr. servicelovens § 108 FlemmingLeer Alt det andet 2 20-02-2011 13:59
servicelovens § 112? buster Politik og Samfund 8 01-10-2009 19:15




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension