K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Ressourceforløb

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Ressourceforløb Her kan man lægge alt der har med ressourceforløb at gøre dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 03-08-2017, 12:39   #1
Pokemon
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 12-05 2017
Indlæg: 2
Styrke: 0
Pokemon er ny på vejen
Svært at få bevilget ressource-forløb.

Jeg skriver det her indlæg ikke med formål at få hjælp som sådan for jeg har ikke overskud til at gøre noget i min sag pt men mere fordi jeg bare trænger til at fortælle hvor svært det er at blive afklaret i systemet så andre i samme situation kan se hvad der foregår.

Jeg har utallige gange bedt kommunen om at afklare mig siden april 2011 hvor en sagsbehandler fra sygedagpenge bad mig om at raskmelde mig og søge kontanthjælp da jeg har været på kontanthjælp fra jeg var 18 og til nu hvor jeg er 47 minus nogle perioder hvor jeg forsøgte at tage en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet men det mislykkedes da jeg endte med depression og udbrændthed.

Sagsbehandleren fra sygedagpenge sagde at min sagsmappe var rigtig tung og jeg ville få meget mere støtte ved at søge kontanthjælp så det gjorde jeg.

I mine papirer helt tilbage fra 2011 står der at jeg skal afklares og udredes og jeg er også udredt med lægedokumentet der siger personlighedsforstyrrelse, angst, depression, ADHD og OCD senest er der så kommet endnu en diagnose til som er nedsat nyrer-funktion.

Nå men siden 2013 fremgår det hele tiden i papirerne at jeg skal arbejdsprøves det er også det jeg får at vide skal ske de gange hvor jeg kommer til møde hos min sagsbehandler der hele tiden er en ny. Så bliver jeg sendt til nogle forskellige aktører der skulle hjælpe en med at komme i praktik men de sender mig aldrig i praktik og det ender ud i en almindelig aktivering hver gang som ikke tæller som en arbejdsprøvning.

Senest har jeg været næsten et helt år på Reva-huset hvor jeg ikke kom over 4 timer pr. uge. Min vejleder dernede sagde at de ikke ville tage ansvar for at presse mig yderligere men at jeg ikke kom videre hvis ikke jeg nåede op omkring 10 timer ugentligt men de ville ikke sætte mig op i timer selv om jeg sagde flere gange at jeg gerne ville forsøge selv om jeg vidste det blev svært. Efter næsten at have været der et år sagde de at kunne de ikke forlænge det yderligere. Vil godt lige tilføje at jeg sammenlagt kun har haft 3 sygedage alt i alt og jeg pressede virkelig mig selv så meget mens jeg var der.
Min kontaktperson sagde at at det talte som en arbejdsprøvning men i mine papirer fra kommunen står der at det blot er en opkvalificering til at kunne klare en senere arbejdsprøvning hvilket min sagsbehandler også bekræfter.

Jeg fik at vide fra min sagsbehandler sidste gang at jeg var hos hende at jeg ikke kan få min sag forelagt for rehabiliterings-teamet fordi jeg mangler adskillige erhvervs-praktikker og skal afklares bredt før jeg har ret til at få min sag taget op.

Min sagsbehandler henviste mig til en job-konsulent men da jeg så kom derhen fik jeg at vide at dem i ressource-forløb og sygedagpenge-sager gik forud så der kunne gå op til et år inden jeg kunne få en job-konsulent.

Nu har jeg ansøgt om et ressource-forløb for en måneds tid siden men har intet hørt. Jeg regner egentlig heller ikke med at jeg hører mere til det da jeg jo ikke er berettiget til selv at søge det ifølge min sagsbehandler og åbenbart heller ikke er kvalificeret til det endnu selv jeg selv mener noget andet.

Faktisk tør jeg ikke engang at ringe til min sagsbehandler og spørge om hun har fået ansøgningen da hun den første gang jeg var inde ved hende virkede meget uforstående og spurgte mig om hvorfor jeg blev ved at hænge i kontanthjælps-systemet og ikke bare havde fundet et arbejde hvor jeg så sagde at jeg har nogle skåne-behov som gør et almindeligt arbejde svært.

Ellers kan jeg fortælle at jeg selv om jeg er endelig og uden børn har mistet 1200 kr. pr.md i paragraf 34 pga kontanthjælps-loftet.

Det var rart lige at få fortalt min historie da jeg altid går og tænker på min situation til hverdag.
Pokemon er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:10.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension