K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Hjælpemidler til handicappede

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Hjælpemidler til handicappede Kender du til det at søge hjælpemiddler ?

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 08-03-2010, 15:56   #41
Ozelot
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2008
Lokation: Nyborg
Indlæg: 187
Styrke: 16
Ozelot er ny på vejen
Kan det være fordi de er i tvivl om de merudgifter du har skrevet relaterer sig til dit handicap? Du må da kunne få oplyst hvad de anmoder om i statusanmodningen til din læge?

---
Når man skal sandsynliggøre, så er det jo kun en del af det at man fortæller hvordan det så ud før. For man skal jo stadig sammenlignes med den gennemsnitlige dansker.
Så hvis man har fravalgt at have bil (og sparet dé penge) i mange år og så pludselig pga. et handicap bliver afhængig af en bil for at komme på arbejde, så er det jo ikke nødvendigvis sådan at det at have bil er en merudgift. For ræsonementet er jo at de fleste har bil.
Hvis man så ikke kan nøjes med en standardbil, så er det en anden snak.

§ 100 er den mest kryptiske, men dermed også spændende, paragraf der findes....
Ozelot er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-03-2010, 16:43   #42
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Jeg kan se der er anmodet om "Der er i LÆ121 anmodet om sygehistorie, diagnoser, prognose, evt. planlagt/igangværende behandling og andre oplysninger. Derudover beder de om lægens vurdering af helbredsforholdenes betydning af sagen"

Sygehistorie - jamen alle mine lægepapirer (også fra pensionssag) er på sagen

Diagnose, prognose - fremgår af lægepapirer

Planlagt/igangværende behandling - der er vederlagsfri fysio, som vil være et løbende og varigt behov, og det ligger ligeledes på sagen

Lægens vurdering af helbredsforholdenes betydning for sagen - ??? Min læge kender næppe §100 - og heldbredsforholdene er jo ligesom klarlagt og anerkendt af Ankestyrelsen.

Nej jeg begriber det altså ikke
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-03-2010, 16:49   #43
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Odenseaneren Se meddelelser
LUM:

Du "stjæler" bare

Man kan som ADHD-er godt blive tilkendt §100. Kommunen skal hjælpe med at skønne merudgifter. Har du kigget på ADHD's hjemmeside, der er en tråd om emnet
Tak *ss*
Det ved jeg, men bliver bare lidt... for H.. *arg*

Jeg orker ikke døjet, SELT ikke lige nu hvor jeg har nogen lunde ro fra dem, det kan jeg tage en gang når jeg (langt om længe) er blevet proppet i en af kasserne.... som jeg skrev sådan har det jo altid været, så for mig gør det umiddelbart ikke den store forskel om jeg får dækket eller ikke dækket (jo altså vi kunne da godt bruge lidt flere penge, men som jeg har skrevet i et andet indlæg, mener jeg ikke samfundet skal tilbyde andet end overlevelse, og vi overlever som det er, om end det er svært) det er først når min ydelse falder det bliver tvingende nødvendigt for os at få dækket merudgifter.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-03-2010, 17:13   #44
jomfruen
Klart Afhængig af K10
 
jomfruens avatar
 
Tilmeldingsdato: 27-06 2008
Lokation: Århus
Alder: 68
Indlæg: 474
Blog Indlæg: 1
Styrke: 16
jomfruen er ny på vejen
Du kan selv bede om at få en kopi af lægeattesten hvis du har løbende aktindsigt kommer den der eller du kan bede din læge om at få en kopi......

De anmodede også min læge om en statusattest da jeg søgte (klage er ved statsforvaltningen nu) også selvom de havde alle papier fra pensionssagen der kun er et halvt år gammel
og kommunen anerkendte med det samme jeg var i persongruppen men ville ikke anerkende mine udgifter kun det halve som så ikke er nok

Jeg har heller ikke det indtryk de praktiserende læger kender særlig meget til §100
__________________
Nu med blog http://www.k10.dk/blog.php?b=409
jomfruen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-03-2010, 17:18   #45
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Jeg er ikke bekymret over hvad min læge vil skrive overhovedet.

Men............ Og det er hele min pointe. Det har INGEN relevans på nuværende tidspunkt, hvor det alene er beløbene der skal godkendes. Det er - ifølge min bedste overbevisning - tidstræk af værste skuffe.

Kender jeg min læge ret - og det tror jeg nok jeg gør - så vil hans erklæring ikke afvige fra de på sagen liggende papirer. Han lavede en status for 2 år siden. Eneste ændring er en forværring i form at diskus udposning. Hverken daværende status eller denne udposning har relevans i forhold til ansøgte beløb.
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-03-2010, 18:37   #46
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Så er min sag sendt til det sociale nævn. Samtidig har jeg fået skriv om, at jeg nu er blevet hørt, og får ny sagsbehandler

Afslaget er - i mine øjne - ejendommeligt.

Udkast til skrivelse til nævnet er som følger, - gode inputs modtages med kyshånd

Citat:

 
Hermed skal jeg anmode om aktindsigt, i forhold til hvilke dokumenter Det Sociale Nævn har modtaget fra Odense Kommune.


Desuden skal jeg anmode om, at nedenstående indgår i sagsbehandlingen;


Der ses ikke i genvurderingen af anken, en vilje fra sagsbehandlers side til at inddrage relevante principafgørelser. Der ses ej heller en begrundelse for, hvorfor de ikke inddrages.


Sagsbehandleren har på intet tidspunkt i sagsbehandlingen, udvist vilje til at yde vejledning/bistand, og har således på intet tidspunkt rådgivet om, hvilken hjælp jeg har kunnet ansøge om. Sagsbehandleren har således heller ikke på noget tidspunkt indgået et afklarende samarbejde, der kunne udmønte sig i et korrekt udfyldt Aftaleskema, med henblik på at afklare mine behov for hjælp. D. 16. Januar 2010 beder jeg – i mail – direkte om rådgivning. Denne rådgivning modtager jeg aldrig.


Sagsbehandler har trukket sagen unødigt, ved blandt andet at efterprøve mine oplysninger omkring ansøgte beløb. Dette finder jeg ikke i overensstemmelse med intentionerne i §100, hvor det netop drejer sig om sandsynliggjorte og ikke faktiske udgifter. Blandt andet går der 3 uger med at rekvirere medicinoplysninger fra egen læge, trods det at jeg har oplyst det på mail, samt at mit medicinforbrug faktisk fremgår af adskillige lægelige akter, der allerede ligger på sagen. Sagsbehandleren tager desuden selv kontakt til Sygeforsikring Danmark, for at efterprøve de af mig afgivne oplysninger.


Der har flere gange i sagsbehandlingen været fejl i notaterne, ligesom der mangler notater jf. notatpligten. Fejlagtige oplysninger rettes ikke, trods anmodning herom.


Forvaltningslovens §24 finder jeg ikke opfyldt;
  • § 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
  • Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Jeg har oplevet sagsbehandleren som inhabil i min sag, idet han går langt over sine beføjelser i forhold til andre forvaltninger. Han har således gjort meget ud af at fortælle andre forvaltninger, hvilke afgørelser de skulle træffe. Odense Kommune har nu imødekommet mit ønske om sagsbehandlerskift, og x er således ikke længere sagsbehandler i denne sag!


Kommentarer til journalnotat af 19.03.10


Bil
Jeg fastholder fortsat, at C 2-06 kan finde anvendelse i min sag, idét bil nr. 2 – bevilliget efter §114 i serviceloven – er en direkte konsekvens af mit nedsatte funktionsniveau.

Andre mennesker på samme alder og i samme livssituation har kun én bil, henset til indkomst, afstand til arbejde, mulighed for kollektiv trafik, generelt behov for kørsel osv.!


Brændstofforbrug
Jeg er via §114 bevilliget støtte til køb af bil, og billigst egnet er den bevilligede Citröen Berlingo, der kører 10 km på literen. Den bevilligede Citroen Berlingo er foreslået af kommunen selv. Jeg har derved et øget brændstofforbrug pga. min funktionsnedsættelse. Jeg skal anmode om, at principafgørelse C-11-01 inddrages
  • x angiver at et støttende førersæde er standard. Det er korrekt i forhold til denne bilmodel, og netop derfor fik jeg denne model fremfor den lidt billigere standard Berlingo, hvor støttende førersæde ikke er standard. Støttende førersæde er af PTU indført som krav til bilen. At jeg har skånehensyn til et støttende førersæde, hænger vel næppe sammen med bilens brændstofforbrug.
  • x angiver, at Citroen Berlingo Multispace ikke er større end en almindelig bil. Dette er en sandhed med modifikationer, idet biler fås i mange størrelser. Uanset er det dog ikke den fysiske størrelse, men benzinforbruget der er afgørende i forhold til merudgifter, og Citroen Berlingo Multispace har et øget benzinforbrug.
  • x sammenligner min bil med en DV6TED4. Jeg forstår overhovedet ikke, hvorfor min bil skal sammenlignes med en bil jeg aldrig har ejet, og som således ingen relevans har for mig. Det er usagligt!
Befordring behandling hos fysioterapi
Jeg står fuldstændig uforstående overfor, at antallet behandlinger nedjusteres af sagsbehandler!!! Mit behov for fysioterapi er hver 2. uge - og mit handicap holder ikke 6 ugers ferie!!! Ved fysioterapeuts ferie er jeg inde hos afløser. Ligeledes står jeg uforstående overfor, at sagsbehandler tilsidesætter behovet for akut behandling.


Befordring
På DUKHs hjemmeside fremgår; "Reglen er, at hvis en borger på grund af nedsat funktionsevne ikke er i stand til at benytte offentlige befordringsmidler, kan der ydes tilskud til nødvendige merudgifter til befordring i egen bil i fritiden. Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes, dvs. hvor mange fritidsaktiviteter du kan gå til."
  • Det har ingen relevans i den forbindelse, at Odense Kommune ikke vurdere jeg ville have bil, såfremt der ikke var nedsat funktionsevne. Denne vurdering er jeg desuden uenig i.
  • x anfægter endnu engang, at Berlingoen ikke skulle være driftsmæssigt dyrere. Der er således diskrepans mellem x vurdering og faktablad omkring Berlingoen, ligesom der er diskrepans mellem x vurdering, og vores beviseligt øgede udgifter til benzin, jf. kontokort fra OK Benzin.
Håndsrækninger
Der er tale om håndsrækninger i situationer, hvor jeg – grundet min funktionsnedsættelse – ikke har mulighed for at indgå på lige vilkår med andre forældre.
Af journalnotat fremgår, at det er oplyst at behovet skyldes smerter pga. mit handicap, og at behovet opstår når min mand er på arbejde. Hvad der mangler at blive sandsynliggjort kan jeg ikke gennemskue, og eventuelle tvivlsspørgsmål er ikke rejst af sagsbehandleren, som derved ikke har søgt at oplyse sagen tilstrækkeligt. Det vil være i modstrid med servicelovens bestemmelser, såfremt mine børn skal hindres sociale aktiviteter, pga. mine begrænsninger.
Det er ikke sagligt at lægge til grund, at alle børnefamilier kommer i situationer hvor der er behov for ledsagelse og pasning af børn. Disse situationer er vi jo OGSÅ i, men det er ikke disse vi søger dækket!
  • Min mand har fuldtidsarbejde som vægter. Dette arbejde kan ikke planlægges efter mine behov for hjælp, idet han indgår i en vagtturnus.
  • Såfremt min mand skal stå til rådighed for mig konstant i hans fritid, vil han jo faktisk være på "arbejde" altid. Dertil kommer, at min mand også skal skåne sine knæ, da han på grund af arbejdsbetinget lidelse, har måtte skifte job. Endelig har min mand også behov for et liv på lige vilkår med andre, herunder mulighed for fritidsinteresser mv.
Fodpleje
Andre mennesker på samme alder og i samme livssituation har ikke behov for fodpleje, henset til funktionsnedsættelse. Principafgørelse C-14-06 er anvendelig her.


Slid af tøj
Der er søgt slid af tøj ifm. bandager. Tøjet bliver flået af velcroen på bandagerne. Der er i ansøgning søgt om kr. 1.500,00
  • Det er således faktuelt forkert, at der alene er henvist til, at kommunen må drage sammenligning på tilsvarende sager, hvilket x skriver.
Kørsel til gigtsanatoret
Sagsbehandleren har vist blandet 2 ting sammen. Kørsel til gigtsanatorium i Middelfart har intet med årskursus i Ehlers Danlos foreningen at gøre. Dette afholdes i Fjerritslev. Kørsel til gigtsanatorium i Middelfart vil finde sted sidst på året, efter henvisning fra Ringe Rygcenter.


Udgifter vedr. flytning
Udgifter til flytning – herunder ejendomsmægler – søger jeg dækket via §100. Desuden søger jeg dækket, såfremt der måtte være øgede udgifter ved den nye bolig. Jeg har i september 2009 gjort opmærksom på, at nuværende bolig er et problem i forhold til min funktionsnedsættelse. I december 2009 rykker jeg for respons på denne oplysning, og erfarer at x ingenting har foretaget sig i forhold til dette. Først 3 måneder efter 1. henvendelse oplyser han, at han ikke er rette instans. Han henviser mig til at søge §116, stk. 2 . Dette er forkert rådgivning, idet jeg ikke er berettiget til §116, stk. 2.
Ældre- og Handicapafdelingen er nu ved at undersøge min boligs egnethed, og i den forbindelse har x oplyst, at min bolig næppe kan være uegnet pga. diagnosen Ehlers Danlos– men x har aldrig set min bolig. x går her kraftigt ud over sine beføjelser, idet han kommer med lægefaglige vurderinger. Desuden gisner han om min boligs indretning/egnethed, uden at have den fornødne kendskab.
  • Det er således faktuelt forkert, at en eventuel flytning skal ske jf. §116. Da jeg ikke har hjælperordning, kan jeg ikke få hjælp til bolig ad den vej.
  • Jeg har søgt om dækning af flytteomkostninger – herunder ejendomsmægler – via §100. Ansøgning er sket i september 2009, men Knud Henriksen har indtil nu ikke påbegyndt noget i den forbindelse.
 
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-03-2010, 09:30   #47
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Hej.
Jeg ved ikke om du virkelig VIL flytte.Men..
Jeg ville dog ikke medtage disse udgifer før du har fået merudgiften.
derefter kan du altid søge enkeltydelse, direkte udløst af funktionsnedsættelsen, under merudgiften.
Jeg ville alene bruge medicin, kørsel, behandling, træning o.lign.
VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-03-2010, 09:46   #48
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Hej Pia

Grunden til jeg medtager flytning er, at hvis jeg først søger det når vi er flyttet, ja så ligger der ingen rapport der siger om min bolig er egnet, - og derved vil de påstå at jeg sagtens kan bruge nuværende bolig.

Jeg har løbende gjort sagsbehandler opmærksom på mine begrænsninger i hjemmet, og i september skrev jeg til ham, at nu var vi nødt til at finde et 1-plans hus. Dette reagerede han på 3 måneder senere, ved at sige at det ikke var hans område. Han henviste mig til §116 stk 2 (som jeg slet ikke er i målgruppen for!)

Det er enormt opslidende at skulle finde ud af alting selv, at skulle forudsige deres - i mine øjne - dårlige undskyldninger osv osv.

Jeg er bare lettet over, at jeg langt om længe (ca. 3 år) får det ønskede sagsbehandlerskift.


Det undrer mig meget;
  1. At jeg nægtes kørselsudgifter pga. hans gisninger om, at jeg også ville have bil hvis jeg ikke var handicappet
  2. At jeg nægtes øget brændstofforbrug ved at han drager en bil ind i sammenligningen, som INTET har med hverken den bil jeg er bevilliget at gøre, eller den bil som invalidebilen erstatter.
  3. At han nægter at inddrage principafgørelser, som både DUKH og jeg er enige om har relevans
  4. At han bare nedjustere mit behov for fysioterapi, som om mit handicap holder sommerferie.
  5. At jeg ikke kan få håndsrækninger til min datters ridning, hvor jeg ikke kan hjælpe, med begrundelsen at alle må melde fra af og til!
  6. At han - efter jeg har vundet sagen i Ankestyrelsen - efterprøver mine oplysninger hos egen læge og hos sygeforsikringen Danmark.
Jeg er kørt SÅ træt af hans modarbejdning af min sag, han skider på alle vejledninger og bekendtgørelser, og bruger faktisk vejledningen fra 2006, selvom den er rettet i 2009 og 2010.

Sorry hvis jeg snerrer men jeg magter simpelthen ikke den kamp længere.

Tak for dit indput
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-03-2010, 10:21   #49
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Jeg ser din poiente.

Men ville istedet blot nævne, det kort at du afvendter svar omkring egent bolig.
dernæst ville jeg sende din ansøgning om egenthed, direkte til Nævnet, da de så tilbagesender den til kommune, for besvarelse.
Herefter kan du bruge dette som dokumentation.
VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-04-2010, 13:06   #50
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Har skrevet til Odense Byråd, den kan læses her;

Læs brevet her;
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Hjælp til sag om førtidspension - partshøring Holdud Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 10 17-01-2013 18:25
Hjælp til partshøring imzadi Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 13 30-11-2011 13:05
Merudgifter §100 og hjælp til bil 40manne Alt det andet 0 23-08-2011 16:45
ressourceprofil i partshøring, HJÆLP! Marolle Alt det andet 19 27-03-2009 09:25
§ 100 merudgifter,hjælp pjuske Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 12 19-12-2008 12:26




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:07.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension