K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-10-2020, 09:35   #221
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.066
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
PTDS landsretsdom underkender arbejdsskademyndighedernes tidskriterium

Principiel landsretsdom underkender arbejdsskademyndighedernes tidskriterium og bevisvurdering i sager om PTSD. Konsekvensen er, at en række sager nu kan genoptages.

https://elmer-adv.dk/nyheder/princip...sager-om-ptsd/

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A lider af PTSD. Tvisten under sagen angår, om han opfylder betingelserne for at få sin lidelse anerkendt som en erhvervssygdom forårsaget af belastninger under hans udsendelse til Bosnien.

Det er en betingelse for at anerkende PTSD som en erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen, at symptomer på sygdommen opstår senest efter 6 måneder, og at sygdommen er fuldt til stede inden for få år.

Efter de lægelige oplysninger er det ikke bevist, at der var symptomer på PTSD i løbet af de første seks måneder efter hjemkomsten, og at sygdommen var fuldt til stede inden for få år. Da de tidsmæssige betingelser ikke er opfyldt, tiltrædes det herefter, at A’s lidelse ikke er anerkendt som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at der på tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse i 2015 forelå ny medicinsk dokumentation for, at A’s lidelse opfyldte kravene til optagelse på erhvervssygdomsfortegnelsen. Det tiltrædes derfor, at sygdommen heller ikke er anerkendt som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led.

Spørgsmålet for landsretten er herefter, om A’s lidelse må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led. Det afgørende herfor er, om årsagssammenhængen konkret er bevist, og der kan også ske anerkendelse efter bestemmelsen i tilfælde, hvor selve lidelsen er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, men hvor fortegnelsens tidsmæssige betingelser for at anse den for en erhvervssygdom ikke er opfyldt, jf. herved bl.a. U 2012.2637 H.

PTSD forårsages af traumatiserende begivenheder af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur. A har været udsendt som soldat til et konfliktområde. Der er ikke i sagen oplysninger om, at A efter sin hjemkomst har været udsat for belastninger af den nævnte karakter.

Retslægerådet har i sin besvarelse af spørgsmål 3 anført, at der i de lægelige akter er beskrevet en række psykiske symptomer allerede fra 2001, men at A først i 2012 fik stillet diagnosen PTSD. Retslægerådet har anført, at det er sandsynligt, at PTSD har været til stede på et tidligere tidspunkt, men at man i tidligere lægelige vurderinger ikke har været opmærksom på sammenhængen mellem hændelserne fra missionen og symptomerne – og dermed lidelsens karakter. Det fremgår bl.a. af besvarelsen af spørgsmål B, at belastningerne under missionen vurderes at have været nødvendige, men ikke nødvendigvis enerådende, for udviklingen af det samlede symptombillede og konsekvenserne heraf. Af besvarelsen af spørgsmål D fremgår, at Retslægerådet med forbehold finder, at det er sandsynligt (mere end 50 %), at A lider af PTSD på baggrund af militær belastning fra udsendelsen.

Landsretten finder på den baggrund, at der med Retslægerådets besvarelser er beskrevet den fornødne årsagssammenhæng. Da forskellen i Retslægerådets og Ankestyrelsens vurdering af årsagssammenhængen hovedsageligt angår spørgsmål af lægefaglig karakter, lægges Retslægerådets vurdering til grund.

Landsretten finder det herefter godtgjort, at A’s PTSD-lidelse i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art i forbindelse med udsendelsen til Bosnien, og at sygdommen dermed må anses som en erhvervssygdom omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.



Elmers kommentarer

Sagen blev henvist til behandling i landsretten som 1. instans med direkte ankeadgang til Højesteret. Ankestyrelsen har ikke anket dommen og har dermed taget resultatet til efterretning.

Dommen illustrerer meget klart, at skønnet ikke kan sættes under regel, når arbejdsskademyndighederne i enkeltsager skal tage stilling til, om et konkret sygdomstilfælde kan anerkendes efter opsamlingsreglen i arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led. Der skal foretages en helt konkret og individuel vurdering. Det er hele formålet med denne opsamlingsregel, at der konkret kan ske anerkendelse af enkelttilfælde af sygdomme, selvom der ikke findes generel medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng. Hvis der findes generel eller ændret generel medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng, skal der nemlig ske optagelse på eller revision af erhvervssygdomsfortegnelsen, og mens der ventes herpå, skal der i så fald ske anerkendelse efter lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led.

Dommen illustrerer også, at det tidskriterium, som arbejdsskademyndighederne har opstillet for anerkendelse af PTSD uden for erhvervssygdomsfortegnelsen og efter opsamlingsreglen i § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, er underkendt. Dette får nu betydning ikke bare for alle fremtidige PTSD-sager men også for allerede afgjorte sager, som er blevet afvist med den begrundelse, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng. Disse sager kan nu genoptages ved henvendelse til AES.


https://www.aes.dk/presse-og-nyheder...r-landsretsdom

Ny forskning og behandling af visse konkrete PTSD-sager efter landsretsdom
På et principielt møde har Erhvervssygdomsudvalget besluttet at bestille en medicinsk udredning om blandt andet den tidsmæssige sammenhæng mellem belastning og sygdommen i PTSD-sager efter, at en dom fra Vestre Landsret i juni 2020 havde tilsidesat gældende praksis. Samtidig har udvalget besluttet indtil videre at foretage en individuel og konkret bedømmelse af verserende sager.


https://www.aes.dk/presse-og-nyheder...ige-ptsd-sager

Genoptagelse af særlige PTSD-sager
9. oktober 2020

Som følge af en dom fra Vestre Landsret i juni 2020 kan en række sager om PTSD genoptages. Det gælder, hvis en sag er blevet afvist, fordi der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem den traumatiske hændelse og udviklingen af PTSD.


DOM.

https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen skal anerkende, at har pådraget sig en psykisk li-delse, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring § 5, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
I sagsomkostninger skal Ankestyrelsen inden 14 dage betale 229.000 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-10-2020, 19:21   #222
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.066
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Arbejdsskadeforsikringsselskaber skal betale renter af bruttobeløb og ikke af nettobe

Arbejdsskadeforsikringsselskaber skal betale renter af bruttobeløb og ikke af nettobeløb — Dom af 9. oktober

https://elmer-adv.dk/nyheder/arbejds...f-nettobeloeb/

Retten i Glostrup har under medvirken af tre dommere den 9. oktober 2020 afsagt dom vedrørende den principielle problematik, der omhandler, hvorvidt et arbejdsskadeforsikringsselskab, der ikke har betalt den tilkendte erstatning rettidigt, skal betale renter af den fulde tilkendte erstatning (bruttobeløbet), eller alene betale renter af den erstatning, der efter indeholdelse af kildeskat tilkommer den skadelidte (nettobeløbet).

Sagens forløb
Sagen er ført for Finansforbundet på vegne et medlem, der i 2010 var udsat for et røveri i den bank hvor hun arbejdede, og efterfølgende udviklede PTSD og måtte overgå til førtidspension. Hun fik tilkendt méngodtgørelse og dernæst i 2016 erhvervsevnetabserstatning svarende til knap 29.000 kr. månedligt. Denne erstatning mente arbejdsskadeforsikringsselskabet ALKA ikke, at hun var berettiget til. ALKA anlagde senere sag mod Ankestyrelsen, men hævede denne retssag i slutningen af 2018.

På dette tidspunkt havde skadelidte mere end 1,3 millioner kr. til gode i månedlige bruttoydelser — som efter kildeskatindeholdelse, netto udgjorde ca. 800.000 kr. ALKA ville kun betale renter af de 800.000 kr. og ikke af de yderligere ca. 500.000 kr. Forskellen udgjorde ca. 57.000 kr.

Samme ret – Glostrup Ret – havde tidligere ved en upåanket dom fra 2012 i en anden sag truffet afgørelse om samme problem, men med det modsatte resultat, og en del forsikringsselskaber har efterfølgende haft den praksis, at der kun skulle betales renter af nettobeløbet.

Ankestyrelsen har endvidere i en principafgørelse (48–19) truffet afgørelse om, at der kun skal betales renter af nettobeløbet.

Retten fandt at arbejdsskadeforsikringsselskabet skal betale renter af den tilkendte bruttoerstatning. Den netop afsagte dom fra Retten i Glostrup underkender således den tidligere retsopfattelse.

Afgørelsen
De tre dommere udtaler i begrundelsen bag afgørelsen følgende:

”Det er efter ordlyden af § 26, stk. 3, det i stk. 1 omhandlede erstatningsbeløb, der forrentes, og da erstatningen for tab af erhvervsevne er beregnet på baggrund af A´s årlige bruttoindkomst før skaden og udbetales som et månedligt skattepligtigt beløb, er det omhandlede erstatningsbeløb i sig selv et bruttobeløb. Bestemmelsens ordlyd taler således for, at renteberegningen skal ske med udgangspunkt i bruttoerstatningen og dermed uafhængigt af A´s skattemæssige forhold. Det bemærkes, at der ikke er holdepunkter for det modsatte i bestemmelsens forarbejder.”

Endvidere konstaterede de tre dommere, at den erhvervsevnetabserstatning som kvinden er tilkendt blev ydet som erstatning for forringelse af hendes indtjeningsevne, og at de løbende ydelser har karakter af erstatning for en mistet løbende indtægt. Da ydelserne substituerer en indkomst, der ville have været skattepligtige, er ydelserne ligeledes skattepligtige og de dermed sammenlignelige med løn eller tabt arbejdsfortjeneste. I begrundelsen understreges det desuden, at:

”Det er ubestridt under sagen, at renter for krav på tabt arbejdsfortjeneste opgøres på baggrund af skadelidtes bruttoindtægt uden fradrag af skat, ligesom det er antaget i litteratur og praksis, at en lønmodtager, der har krav på løn, kan kræve renter af bruttolønnen, uanset at skadelidte eller lønmodtageren derved måtte blive overkompenseret.”

På baggrund heraf fandt retten, at der ikke var grundlag for ved beregning af renterne for erhvervsevnetabserstatningen at tage hensyn til, om og i hvilket omfang ydelserne er beskattet. Retten konkluderede således, at renterne skal beregnes på baggrund af bruttoerstatningsbeløbet.

Kommentar
Om sagen ankes vides af gode grunde endnu ikke; men det er under alle omstændigheder væsentligt at være opmærksom på problematikken, idet en række sager – hvis afgørelsen står ved magt – vil kunne genoptages.


DOM.
https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf

THI KENDES FOR RET:
Forsikrings-Aktieselskabet Alka skal inden 14 dage betale 57.035,33 kr. til sagsøger.
Hver part bærer egne omkostninger.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-10-2020, 08:36   #223
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.066
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankenævnet for Forsikring fordobler udbetaling fra børnesygdomsforsikring til 2,4 mio

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankenae...omsforsikring/

Sagen angik en ung pige, som døde af kræft kun 18 år gammel. Efter dødsfaldet fastsatte selskabet méngraden til 50% og udbetalte erstatning for mén som følge af sygdom i forhold hertil. Selskabet afviste at udbetale yderligere erstatning under henvisning til, at der ikke var fremsat et forfaldent krav, mens pigen var i live, og at selskabet ikke inden dødsfaldet havde haft de nødvendige oplysninger til at kunne fastsætte méngraden til mere end 50%.

Elmer Advokaters kommentarer til kendelsen
Kendelsen viser, at forsikringsbetingelsernes bestemmelse om, at ”ret til udbetaling fastsættes, så snart sygdommens endelige følger kan bestemmes,” skal tages for pålydende.

Méngraden skal således fastsættes og erstatningen udmåles pr. stationærtidspunktet. Ifølge kendelsen er det i så henseende uden betydning, om selskabet først på et senere tidspunkt kommer i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for at foretage vurderingen.

Kendelsen må endvidere forstås således, at der for selskabet gælder en vis pligt til selv at følge op på udviklingen i sygdomsforløbet, når skaden er anmeldt. Selskabet kan derimod ikke forbedre sin forsikringsmæssige position ved at holde sig i (bevidst) uvidenhed om udviklingen i forsikredes sygdom og om, hvornår stationærtidspunktet kan fastsættes.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-10-2020, 19:07   #224
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.066
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Hudkræft anerkendt som arbejdsskade

Metal vinder principiel sag: Hudkræft anerkendt som arbejdsskade
Svejser fik hudkræft på grund af genskær fra svejselys, men blev i første omgang nægtet erstatning


https://piopio.dk/metal-vinder-princ...m-arbejdsskade

23. oktober 2020 - 10:45
Et svejser tog til lægen, fordi der var forandringer i huden på hans skulder.
Lægen var ikke i tvivl: Manden skulle tjekkes for hudkræft på hospitalet med det samme.

Lægens mavefornemmelse viste sig desværre at være rigtig. Hudkræften havde tilmed bredt sig til bag ørerne, og svejserne havde også fået modermærkekræft på brystet.

Både jeg og lægerne syntes, at det var underligt, at jeg for eksempel havde hudkræft bag ørerne. Det område bliver jo ikke udsat for særlig meget sollys. Vi fandt frem til, at det måtte skyldes mit arbejde,” fortæller svejseren til Dansk Metal.

I 30 år havde han bygget ståltanke, som indebar mange timers svejsninger i blanke overflader som poleret stål. Strålingen fra det kraftige genskær havde formentlig skadet hans hud, fx bag ørerne, som ikke var dækket af værnemidler.

Han kontaktede derfor Dansk Metal, der var enig i, at kræften måtte være en arbejdsskade.

Fandt dokumentation i amerikansk tidsskrift
Mens medlemmet kom i behandling, krævede Dansk Metal på medlemmets vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nægtede at betale erstatning.

Begrundelsen var, at medlemmet havde gået i solarie som ung, og derfor havde svejseren hudkræft. Det var Dansk Metal dog meget uenig i.

Fagforbundet fandt i et amerikansk tidsskrift dokumentation for, at genskær fra svejselys kan give hudkræft. Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring gav sig og medlemmet fik ca. 40.000 kroner i erstatning.

Men svejseren har sidenhen fået tilbagefald i sin kræftsygdom. Dansk Metal kræver derfor have, at svejseren får markant mere i erstatning. Af samme grund er sagen anket. Ankesagen verserer fortsat.

Systemet er svært at finde hoved og hale i, så jeg er glad for at have haft Dansk Metal i ryggen. De har virkelig slidt og slæbt,” fortæller svejseren, som håber, at hans sag på sigt kan hjælpe andre, der står i en lignende situation og bliver nægtet erstatning, selvom de har krav på det.

Svejseren ønsker at være anonym.


phhmw

HUSK, at kun AES kan og skal afgører om din anmeldelse er en arbejdsskade.

HUSK, at først den dag du har skriftligt, at AES anderkender din anmeldelse, som en arbejdsskade, har du en arbejdsskadesag kørende ved AES.

HUSK, ingen kan køre en social sag, herunder arbejdsskadesag, uden fuld og 110% fuld aktindsigt ved alle 110%.


http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

DU skal vide og forstå ALT 100% hvad andre skriver om dig.

Hilsen Peter

119.038
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel Igår, 21:32   #225
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.066
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Kommunerne kan blive pålagt erstatningsansvar

JURA: Kommunerne kan blive pålagt erstatningsansvar, hvis de ikke lever op til grundlæggende forvaltningsret

Udgifter til advokat eller anden professionel bistand er efter Ankstyrelsens vurdering hverken en nødvendig merudgift eller en rimeligt begrundet enkeltudgift.

Men lever kommunen ikke op til grundlæggende forvaltningsretlige forpligtelser, så kan det udløse erstatning for udgifterne. Det fremgår af en landsretsdom.


https://socialraadgiverne.dk/faglig-...QkjHBQOAvX3HXA

Kommunerne har på det sociale område høje omgørelsesprocenter, hvilket eksempelvis fremgår af Danmarkskortet fra Social- og Indenrigsministeriet. På socialområdet generelt var omgørelsesprocenten for de ankede sager på landsplan 41 procent. i 2019.

I de omgjorte sager har kommunerne endda revurderet sagerne som led i remonstrationen. Det betyder, at det må antages, at der er sket fejl i flere sager end de, der er påklaget, da kommunen selv efter revurderingen ikke har opdaget de markante sagsbehandlingsfejl. Spørgsmålet er i forlængelse heraf, om borgerne kan få dækket advokatomkostninger eller omkostninger til dækning af professionel bistand.

I principafgørelse 116-13 anfører Ankestyrelsen, at den sikrede ikke kan få dækket sine udgifter til advokat i forbindelse med en arbejdsskadesag, idet der ikke er hjemmel til at få dækket udgifterne i arbejdsskadesikringsloven, og at ”baggrunden for, at der ikke er givet mulighed for at dække advokatudgifter, er, at arbejdsskademyndighederne er forvaltningsorganer, som er underlagt et undersøgelsesprincip”, som derfor er forpligtede til af egen drift at oplyse sagen tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. I principafgørelse C-57-03 bruges enslydende argumenter i forhold til servicelovens § 100 om merudgifter og aktivlovens § 81 om enkeltydelser, hvor Ankestyrelsen lagde vægt på, at en administrativ myndighed har pligt til at belyse en sag fra alle sider og træffe afgørelse på grundlag af samtlige oplysninger (officialprincippet). Ankestyrelsen henviste endvidere til helhedsprincippet i retssikkerhedslovens § 5.

Advokatudgifter er således efter Ankestyrelsens vurdering hverken en nødvendig merudgift efter servicelovens § 100 eller en rimeligt begrundet enkeltudgift efter § 81 med henvisning til kommunernes grundlæggende forvaltningsretlige forpligtelser.

Vurdering af erstatningskrav

Virkeligheden er dog en anden, når kommunerne netop ikke lever op til de grundlæggende forvaltningsretlige forpligtelser. Derfor er det naturlige spørgsmål, om kommunerne er erstatningsansvarlige, hvis kommunerne ikke lever op til eksempelvis den grundlæggende forvaltningsret, og om en borger eksempelvis kan få dækket regningen til en advokat eller privat socialrådgiver.

Det korte svar er ja. I landsretsdommen FED 2013.140 havde en mor en hjemmeboende datter. Datteren var multihandicappet. Moren havde lidt et økonomisk tab på grund af kommunens mangelfulde sagsbehandling, da moren på grund af kommunens fejl havde antaget en advokat. I den konkrete sag fik moren en erstatning på 42.500 kr.

I byrettens dom lægges til grund, at der i sagen var flere afgørelser, hvor sagen ikke var fornødent oplyst, ikke var tiltrækkeligt begrundet, og der ikke blev foretaget fornøden partshøring.

Byretten anfører, at en sådan sagsbehandling kan være ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsret, og at det i den foreliggende sag som følge af kommunens fejl har været påregneligt for kommunen, at borgeren måtte søge advokathjælp. Landsretten tiltræder byrettens begrundelse og lægger herudover vægt på, at kommunen ikke behandlede morens klage, førend advokaten rettede henvendelse, ligesom det lægges til grund, at kommunen på grund af advokatens henvendelse traf en midlertidig afgørelse, således at moren fik bevilget 15 timers aflastning. Ankestyrelsen kan ikke tilkende erstatning, og derfor skal kravet rejses ved domstolene, hvilket afskærer de fleste fra at rejse kravet.

Kommunerne har dog mulighed for at udbetale sådanne krav, hvis det er et tilstrækkeligt sikkert krav, ligesom de er forpligtede til konkret at vurdere dette, hvis borgeren kræver erstatning. Med de høje omgørelsesprocenter må det antages, at der i en markant del af sagerne i kommunerne vil være et erstatningskrav – så nu er det op til kommunerne at vurdere, om de skal betale ved kasse 1.

Hovedkonklusion

Kommunerne kan efter en konkret vurdering blive erstatningsansvarlige for de udgifter, som en borger påføres, hvis borgeren antager professionel bistand ud fra et behov, som skyldes kommunens sagsbehandlingsfejl.

Det må antages at være tilfældet i en markant del af sagerne med henvisning til de høje omgørelsesprocenter. Kommunerne er forpligtede til at vurdere, om de skal betale ved kasse 1, hvis en borger kræver erstatning.

Kommunerne har på det sociale område høje omgørelsesprocenter i de ankede sager:

Omgørelsesprocenter på landsplan: 41 pct.
Særlige bestemmelser på børnehandicapområdet: 51 pct.
Særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet: 46 pct.
Kilde: Danmarkskortet fra Social- og Indenrigsministeriet for 2019


phhmw

Kommunalbestyrelsen skal behandle danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b.

Retssikkerhedslovens § 79 b.


Mon det hjælper??????

http://www.k10.dk/showthread.php?p=371793#post371793

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:45.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension