K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-03-2009, 01:35   #421
Tante Ana
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-07 2008
Indlæg: 468
Styrke: 16
Tante Ana er rigtig godt på vej
Citat:
Datatilsynet foretager sig herefter ikke yderligere i anledning af Deres henvendelser.


Med venlig hilsen

Jacob Lundsager

Chefkonsulent
Hmm... det lader til, at Datatilsynet er rigtig dygtige til at forsvare systemet mod borgernes uartige klager og forventninger til, at Datatilsynet er et uvildigt organ til beskyttelse af.... netop "data" mod forvrængning, forfalskning og andet skummelt til ulempe for borgere.

Navnet Jacob Lundsager Chefkonsulent dukker op i en sag fra daværende Sydthy kommune, hvor borgeren Ole Jensen lader til at have sit hyr med at overbevise Datatilsynet om Sydthy Kommunens overtrædelser af Dataloven... (havde dog ikke tid til nærstudere indholdet endnu). Læs mere her.

Mon Chefkonsulenten i datatilsynet: Jacob Lundsager ikke tilfældigvis har siddet i sin stilling efterhånden alt for længe? Det lader til, at han ikke længere kan finde ud af at føre en sag igennem - med Dataloven for øje, vel? Man kan også blive for vant til blot at afvise... Det er så meget nemmere, end at smøge ærmerne op og gå i gang med at.... ARBEJDE! Men det er måske for meget forlangt af en Djøffer?

Chefkonsulent, cand. jur. Jakob Lundsager kan kontaktes på tlf.nr. 33 19 32 21 eller via kontaktformularen, eller via direkte mail til Datatilsynets hovedpostkasse: [email protected]

Sidst redigeret af Tante Ana; 04-03-2009 kl. 01:45.
Tante Ana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-03-2009, 13:18   #422
Benny Gerhard
Skal snart betale husleje på K10
 
Benny Gerhards avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 18
Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10
Søborg d. 03.03.2009

Socialminister Karen Jespersen
Holmens Kanal 22
1060 København K.


Kære Minister

Kritik af DATATILSYNET

DATATILSYNET vil ikke pålægge GLADSAXE KOMMUNE, at ”BLOKERE” de for mig som 100% invalid UKORREKTE – DISKRIMERENDE og INVALIDERENDE oplysninger om, at JEG SELV går og cykler i lokalområdet.

Det er således en særdeles grov og dybt diskriminerende handling af min person, at min sagsbehandler af sin arbejdsgiver Gladsaxe Kommune får lov til, at – lyve mig ud af mit handicap – som jeg ihærdigt med min tidligere baggrund som sportsmand, selv har brugt mange hårde træningstimer, dage, måneder og år på, at vende til noget fysisk og positivt.

Mit ønske om et ”fysisk aktivt liv” som handicappet, var blevet indfriet før 2001!

I dag er jeg så sendt tilbage til kørestolen, løjet, snydt og bedraget af
SYSTEMET til et uværdigt liv på ”smertestillende” medicin.
Retssystemet går imod borgernes sociale rettigheder.
Mine tidligere fysiske færdigheder, er væk.


Velfærdsministeren er bekendt med, at…

· jeg har ført en erstatningssag ved Østre Landsret mod Gladsaxe Kommune, der er lægekon-sulentens øverste myndighed ifølge ministeriets retningslinjer for lægekonsulenter som du endnu ikke har, og ikke kan, fremlægge et gyldigt lovhjemmel for. Landsdommerne undlod, at bruge mit bevismateriale – der er Lægekonsulent Claus Bjerregaards ulovlige brug af usande oplysninger fra kommunens sagsbehandler, og hvor han som følge heraf tilsidesatte faktuelle lægeoplysninger.

· jeg også har tabt retssag mod Lægekonsulent Claus Bjerregaard ved Retten i Glostrup, som jeg tabte. Det var inden jeg, af en læge der har undervist i lægeloven, blev bekendtgjort med ”ansvarsfrie” læger i kommunerne?

· jeg er blevet økonomisk ruineret på grund af egenbetaling af hjælp (brugt ulykkeserstatning). Ved Sø- og Handelsretten er jeg blevet afslået at kunne få GÆLDSSANNERING da min husleje er blevet for høj, efter flere nødvendige lån i hus?


DATATILSYNET

Under henvisning til Folketingets brev af 12. oktober 2007 følger hermed
socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. S 151, stillet af
Line Barfod (EL).

Spørgsmål nr. S 151:

”Mener ministeren, at det er rimeligt, at det er næsten umuligt for borgere at få fjernet urigtige oplysninger fra deres journaler, og hvis ikke, hvad vil ministeren så gøre, for at borgerne kan få berigtiget urigtige oplysninger?”

Svar:
Efter retssikkerhedsloven er det kommunalbestyrelsen, som er ansvarlig for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang. Det indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at oplysningerne i sagen er pålidelige. Borgeren kan klage til de sociale klageinstanser, hvis en afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt grundlag.

Hvis sagen behandles efter reglerne i persondataloven, skal kommunalbestyrelsen berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis den registrerede person beder om det. Det påhviler kommunalbestyrelsen snarest muligt at tage stilling til, om begæringen om berigtigelse, sletning eller blokering kan imødekommes, og i givet fald at foretage sletning, berigtigelse eller blokering af oplysningerne. Hvis kommunalbestyrelsen nægter at imødekomme begæringen, kan borgeren klage til Datatilsynet.

Efter Statens Arkivers fortolkning af arkivlovgivningen skal den offentlige forvaltnings arkiver bevares så intakte som muligt, således at grundlaget for forvaltningens dispositioner kan dokumenteres. Journaliserede dokumenter
må derfor ikke slettes eller destrueres, men skal i stedet påføres de fornødne berigtigelser

Socialministeriet har i en vejledning til kommunerne om retssikkerhedsloven gjort opmærksom på reglerne i retssikkerhedsloven og persondataloven, herunder på muligheden for at klage til Datatilsynet.

Karen Jespersen /Aksel Meyer



Jeg har hos DATATILSYNET forsøgt at få berigtiget / blokeret for Gladsaxe Kommunes brugte usandheder (læs løgne) om mit funktionsniveau – hvor jeg som erklæret 100% invalid, uden en brugbar håndfunktion og som kørestolsbruger, af sagsbehandleren bliver erklæret selvhjulpen i form af, at jeg selv går og cykler over lange stræk.

Citat:
§ 37. Den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom.

Stk. 2. Den dataansvarlige skal underrette den tredjemand, hvortil oplysningerne er videregivet, om, at de videregivne oplysninger er berigtiget, slettet eller blokeret i henhold til stk. 1, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig. Citat slut:

Før Gladsaxe Kommune som den dataansvarlige og i henhold til persondatalovens § 37 stk. 2. har bekendtgjort sin lægekonsulent med, at – de forelagte ikke lægelige og ukorrekte oplysninger han har modtaget og benyttet til at vurdere at jeg ikke var berettiget til hjælp, er blokeret – kan det ikke forstås, som en berigtigelse.

Det er således en grov diskriminerende handling der begået imod mig af Gladsaxe Kommune ved at lyve mig ud af mit handicap – som DATATILSYNET tilkendegiver de ikke vil ændre på ved, at skrive i nedenstående. – Datatilsynet har herved lagt vægt på at den omtalte konsulentudtalelse fremstår som den pågældende lægekonsulents – faglige vurdering – af Deres helbredstilstand?


Citat:
Datatilsynets vurdering af sagen på baggrund af det, der er oplyst til sagen, finder Datatilsynet ikke at kunne lægge til grund, at Gladsaxe Kommune behandler urigtige oplysninger om Dem, som kan kræves slettet eller berigtiget efter persondatalovens § 37.
1. Datatilsynet har herved lagt vægt på at den omtalte konsulentudtalelse fremstår som den pågældende lægekonsulents faglige vurdering af Deres helbredstilstand?

Persondataloven finder anvendelse på såvel objektive som subjektive oplysninger, men Datatilsynet kan i sagens natur ikke tage stilling til, om en subjektiv vurdering er korrekt.
2. Datatilsynet anser sig endvidere ikke for kompetent til at gå ind i en nærmere prøvelse af udsagn, som er udtryk for faglige skøn og vurderinger?

Datatilsynet har derfor ikke mulighed for at vurdere rigtigheden af åen faglige/subjektive vurdering, som de omhandlende journalnotater og lægekonsulentudtalelsen indeholder.
3. Tilsynet har derfor ikke taget stilling til, hvorvidt vurderingen i lægekonsulentudtalelsen er rigtig eller urigtig, herunder om lægekonsulenten har haft belæg for at foretage de omhandlede fortolkninger af Deres helbredstilstand?

Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at Deres synspunkter vedrørende lægekonsulentens vurdering fremgår af journalnotat af 20. oktober 2000 i Deres journal. Citat slut:

Mit svar: I punkterne 1, 2, og 3 står det helt klart, at Datatilsynet ikke bruger eller kender til, ministeriets ”regelsæt” for lægekonsulenter, og bruger således denne uvidenhed til at undslippe, at pålægge Gladsaxe Kommunes brug af usande oplysninger der kostet mig min tidligere førlighed til, at blokere oplysningerne og oplyse lægekonsulenten om, at de informationer han har brugt var forkerte.

PS: En lægekonsulent har i henhold til ministeriets retningslinjer ikke til opgave, at vurdere eller at udtale sig. Lægekonsulentens primære og eneste opgave i den sociale sektor er som ikke – ansvarlig – læge, at oversætte læge- og speciallægeerklæringer.
At oversætte lægeerklæringer hører utvetydigt til under lægefagligt arbejde, og lægen skal besidde gyldig lægeautorisation for at måtte udføre et sådant arbejde.

Hvis han ikke har og bruger sin autorisation til, at oversætte læge- og lægeerklæringer, må hans til tider skødesløse udtalelser og vurderinger betragtes som rent kvaksalveri, og dette er opstået som følge af Socialminister Karen Jespersens Lægeforeningens vedtagelse af Fælleserklæringen fra 1998.

STATUS 2001 til 2009:
Resultatet af Gladsaxe Kommunes sagsbehandlers og lægekonsulents ”kritisable” brug af ”usande” oplysninger om mit funktionsniveau er som følge….

FAKTA: Da jeg i 1983 blev invalideret ved påkørsel af en bil, var jeg efterfølgende så heldig, at mine nervebaner var så intakte at i årene efter langsomt fik nogen ”førlighed” igen.

1. Før 2001 var det efter mange års træning lykkedes mig at genoptræne min tidligere lamme krop til, at kunne betjene en cykel, når jeg blev hjulpet op på sadlen, mine ben spændt fast – og jeg blev skubbet i gang. Jeg har tidligere i mit handicappede liv, og senest i 1998 sat Guinness-rekord i HANDICAPCYKLING på ”cykelbane”. Handicapidræt er en fuldt ud lovlig og accepteret idrætsgren i hele verden.

2. I 2001 fik jeg tilskud af Gladsaxe Kommune til udskiftning af min 13 år gamle handicapbil, hvortil der var blevet indhentet speciallægeerklæring fra Overlæge Steffen Wørlich Petersen.

3. Måneden efter blev min hjælp nedskåret med 75% så jeg ikke havde noget til at køre min bil, selvom der forelå speciallægeerklæring fra Overlæge Steffen Wørlich Petersen om, at jeg ikke selv kunne benytte offentlige transportmidler.

4. Gennem 3 år sad jeg inaktiv i en stol når jeg ikke selv betalte for hjælp. Jeg mistede således i alt 13 kg. kropsvægt. Det skal ifølge min læges udtalelse i brev til Gladsaxe Kommune, ses som tabt muskelmasse.

5. Det Sociale Nævn omgjorde den 25. maj 2005 Gladsaxe Kommunes afgørelse fra 2001, om nedskæring af min hjælp med 75%, fra daværende 128 timer om ugen til 39,5 timer om ugen til, at jeg var berettiget til hjælp i 24 timer i døgnet i alle ugens 7 dage.

6. Det Sociale Nævn præciserede, at… citat: Begrundelsen er endvidere, at kommunen ikke har godtgjort, at De kan klare Dem med hjælp udmålt ud fra et mindre timeantal. Citat slut:

GLADSAXE KOMMUNE bliver ikke draget til ansvar for svigt, når kommunens ansatte lyver om sine HANDICAPPEDE borgeres lægeoplysninger.

Det Sociale Nævns afgørelse udløser ikke erstatning i forhold til værdien i det Stat og Kommune har sparet på, at Gladsaxe Kommune har benyttet unødige løgne til at gøre mig endnu mere handicappet?

Der er sparet 2.141.064,85 kroner på ved brug af LØGNE, at ødelægge mit liv!

DATATILSYNET følger heller ikke retningslinjerne om, at lægekonsulenter ikke må vurdere?

Erstatnings- og strafansvar
§ 69. Den dataansvarlige skal erstatte skade, der er forvoldt ved behandling i strid med bestemmelserne i denne lov, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu, der må kræves i forbindelse med behandling af oplysninger.

Så er kommunens ”ydmygelse” total: Jeg figurerer nu i RKI som dårlig betaler!


Vedlagt kopi af: Brev af 13. februar 2009 til DATATILSYNET.
” ” Brev af 4. november 2008 fra DATATILSYNET.
” ” Brev af 2. marts 2009 fra DATATILSYNET.
” ” Brev af 20.02.2009 fra RKI Kredit Information.
” ” Folketingets Lovsekretariat 19. oktober 2007 S 151 – Offentligt.
” ” Brev af 01.03.09 fra Jytte Hestbech Læge.
” ” Lægekonsulent Claus Bjerregaards afgørelse af 11.05.2000 til Gladsaxe Kommune.

Besvar venligst denne henvendelse snarest?

Venlig hilsen


Benny Gerhard
__________________


Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)
Benny Gerhard er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-03-2009, 16:52   #423
Benny Gerhard
Skal snart betale husleje på K10
 
Benny Gerhards avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 18
Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10
Klage over DATATILSYNET
Citat:
Folketingets Retsudvalg Søborg d. 05.03.2009
Christiansborg
1240 København K.


Er et rimeligt, eller det bare helt umuligt i et retssamfund, at få fjernet ukorrekte brugte personoplysninger fra Gladsaxe Kommunes journaler.

Oplysningerne er uretmæssigt blevet anvendt af kommunens lægekonsulent til ”ADMINISTRATIVT”, at fjerne mit handicap. Jeg er 100% invalid.

Venlig hilsen

Benny Gerhard www.Benny-G.dk
Klage over DATATILSYNET

Citat:
Folketingets Ombudsmand Søborg d. 04.03.2009
Gammeltorv 22
1457 København K.


Kære Ombudsmand

Det har ikke været muligt for mig, at få DATATILSYNET til at få blokeret de af Gladsaxe Kommune benyttede usandfærdige og diskriminerende personoplysninger, der er videregivet og benyttet af kommunens lægekonsulent. Der skal ligeledes foreligge en berigtigelse fra kommunen.

§ 37. Den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom.

Stk. 2. Den dataansvarlige skal underrette den tredjemand, hvortil oplysningerne er videregivet, om, at de videregivne oplysninger er berigtiget, slettet eller blokeret i henhold til stk. 1, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig.

Der foreligger ikke en berigtigelse fra kommunen side før der er sendt en rettelse til lægekonsulenten om, at de oplysninger han har modtaget fra kommunens sagsbehandler, og som han har brugt til at vurdere og udtale, at jeg ikke er berettiget til hjælp – er forkerte, og i modsætning til min egen læges faktuelle journaloplysninger.

Lægekonsulent Claus Bjerregaard fulgte uforbeholdent sin arbejdsgivers oplysninger som FIRMAETS MAND, og ikke de tilgængelige lægeoplysninger der var indhentede til sagen.

Erstatnings- og strafansvar

§ 69. Den dataansvarlige skal erstatte skade, der er forvoldt ved behandling i strid med bestemmelserne i denne lov, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu, der må kræves i forbindelse med behandling af oplysninger.

Vedlagt kopi af: Brev af 03.03.2009 til Velfærdsminister Karen Jespersen.
” ” Brev af 13. februar 2009 til DATATILSYNET.
” ” Brev af 4. november 2008 fra DATATILSYNET.
” ” Brev af 2. marts 2009 fra DATATILSYNET.
” ” Brev af 20.02.2009 fra RKI Kredit Information.
” ” Folketingets Lovsekretariat 19. oktober 2007 S 151 – Offentligt.
” ” Brev af 01.03.09 fra Jytte Hestbech Læge.
” ” Lægekonsulent Claus Bjerregaards afgørelse af 11.05.2000 til Gladsaxe Kommune.

Venlig hilsen


Benny Gerhard www.Benny-G.dk
__________________


Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)
Benny Gerhard er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-03-2009, 01:32   #424
@PerChr
Udmeldt Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-08 2007
Indlæg: 565
Styrke: 17
@PerChr er ny på vejen
Thumbs up Underskriftindsamling m.v.

Utroligt at du ikke kan komme igennem med dit ønske. De må være stokblinde siden de ikke forstår alt det du har skrevet til dem. - Er spænd på hvad retsudvalget vil svare dig. *Normalt tager udvalg sig jo ikke af personlige sager* Kan da håbe at de for retssikkerhedens skyld tager sagen alvorligt og gør noget ved sagen.

Har lige dette til dig benny (Og andre der måtte læse med.)

En ændring af underskriftstedet er sket. Dette udført grundet adgangsproblemer for undertegenede på skrivunder.dk Jubii har
ej sendt tilbagemelding trods flere henvendelser og derfor nyt sted nu iværksat. (Indkomne underskrifter for Benny G er ikke
gået tabt. Det nye link er sat på facebookgruppen.

Ved underskrift formular ser du at man skal oplyse Navn, By, Mailadr. Og tlf. nr.
(Felter markeret med * vil ikke blive offentliggjort. ) Og undertegnede får dem ej i hænde.
Kun webstedets administrator kan se alle oplysningerne -
det er blot for at forhindre bots i at indsamle oplysningerne og at underskriverne derved er beskyttet.
Logo her er nyt og må bruges frit til link for den nye (Ekstra)underskriftindsamling
Vedhæftede thumbnails
Klik på billede for større version

Navn:  BennyG.uret_logo.gif
Visninger: 275
Størrelse:  4,5 Kb
ID: 160  

Sidst redigeret af @PerChr; 11-03-2009 kl. 01:39. Årsag: Tilføjelse af info
@PerChr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-03-2009, 14:56   #425
Benny Gerhard
Skal snart betale husleje på K10
 
Benny Gerhards avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 18
Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10
Ombudsmanden kikker på DATATILSYNET

10. marts 2009

Benny Gerhard


Din seneste henvendelse til ombudsmanden

Jeg har modtaget dit brev af 4. marts 2009 med bilag, og jeg har i dag bedt Datatilsynet om at låne mig akterne i sagen.
Når jeg har gennemgået akterne, vender jeg tilbage til sagen.
Til din orientering vedlægger jeg en folder om ombudsmanden og persondataloven.

Med venlig hilsen
for ombudsmanden
__________________


Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)
Benny Gerhard er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-03-2009, 20:45   #426
@PerChr
Udmeldt Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-08 2007
Indlæg: 565
Styrke: 17
@PerChr er ny på vejen
Thumbs up

Det var da også på tide at ombudsmanden ser lidt på sagen.

Håber da så at han giver dig medhold i at datatilsynet skal tage sig af sagen og få fjernet de urigtige oplysninge.

--------------------------------------------------------

Underskrift siden Støttegruppen Social Retfærdighed for Benny G
er nu ændret lidt til: Støttegruppen For Benny G Social Uretfærdighed og med ny url. (Det var åbenbart nødvendigt at gøre dette for at det igen skulle virke. Og jeg kan nu komme ind og redigere på den. Her følger billede og link til stedet. Onlineunderskrift stedet bibeholdes en tid.
( Man ved jo aldrig om der sker kludder igen når jubii ændre opsætning på deres server.)
og
Underskrifter på den gl. side er i behold.
@PerChr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-03-2009, 22:15   #427
J.B.
Banned
 
Tilmeldingsdato: 17-02 2009
Indlæg: 154
Styrke: 0
J.B. er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af @PerChr Se meddelelser
Det var da også på tide at ombudsmanden ser lidt på sagen.
Håber da så at han giver dig medhold i at datatilsynet skal tage sig af sagen og få fjernet de urigtige oplysninge.
Lad nu vær med at sælg skindet inden Bjørnen er skudt. - Den ombudsmand, burde efter mine erfaringer med ham, omgående skiftes ud med én der er retskaffen.
J.B. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-03-2009, 18:00   #428
@PerChr
Udmeldt Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-08 2007
Indlæg: 565
Styrke: 17
@PerChr er ny på vejen
Hej J.B. Du skriver:
Citat:
Lad nu vær med at sælg skindet inden Bjørnen er skudt. - Den ombudsmand, burde efter mine erfaringer med ham, omgående skiftes ud med én der er retskaffen.
Så sandt, men håbet er om ikke lysegrønt så dog stadig i behold til ar der kan ske lidt fornuft.
@PerChr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-03-2009, 20:07   #429
J.B.
Banned
 
Tilmeldingsdato: 17-02 2009
Indlæg: 154
Styrke: 0
J.B. er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af @PerChr Se meddelelser
Hej J.B. Du skriver:
Så sandt, men håbet er om ikke lysegrønt så dog stadig i behold til ar der kan ske lidt fornuft.
Vi er ganske enige, håber og krydser fingere for at enden bliver god. Om end vejen til retfærdighed er urimelig tung og lang.
J.B. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-03-2009, 00:56   #430
Benny Gerhard
Skal snart betale husleje på K10
 
Benny Gerhards avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 18
Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10
DETTE ER AFLEVERET TIL SUNDHEDSMINISTER JACOB AXEL NIELSEN

Søborg d. 11.03.2008

Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K


Kære Sundhedsminister

Hvis mine ”lægejournaler” ikke må følge min person, er det en særdeles juridisk ulovlig, og grov ”mishandling” af mig – som handicappet menneske!

Mit største ønske er, at få ”bevilget” en værdig død – da jeg ”har” mistet mit liv?



Jeg skal nødvendigvis henstille til at sundhedsministeren omgående igangsætter, at jeg som ”100% invalid” får bevilget ”AKTIV DØDSHJÆLP”. Hellere få en værdig død i form af en sprøjte end, at skulle skære i mig selv – som ”SYSTEMET” ellers påtvinger mig, at gøre – hvis jeg ikke vil lide!

I mit tidligere liv før 2001, var jeg – med den nødvendige hjælp – en veltrænet ”handicappet” person der havde opnået noget stort, set i forhold til lægernes spådomme efter min tilskadekomst!
I dag er jeg så på grund af en kommunes ”magtmisbrug”, og ved udnyttelse af en lægekonsulents ”ansvarsløse” tilsidesættelse af lægeoplysninger, tilbage i kørestolen på ”smertestillende medicin”, og ”uden et liv”.

Denne form for nødhjælp er opstået af den grund, at STAT og KOMMUNE har tilsidesat og svigtet mine mest basale rettigheder til et værdigt liv som handicappet.

Det er sket ved at en læge der er ansat af Gladsaxe Kommune og som følge heraf ”kan tillade sig” at afvige fra, at henholde sig til sagen indhentede ”journaloplysninger”,og som det er hans primære opgave at ”oversætte”?

Kære Sundhedsminister

Når en kommunal ansat lægekonsulent har til opgave, at ”oversætte indhentede journaloplysninger” fra en borgers egen læge, er hans funktion helt konkret ”lægefagligt” arbejde som der ikke kan afviges fra i henhold til hans aflagte lægeløfte.

At ”tolke lægeoplysninger” kan og bør kun foretages af en ”lægefaglig” person der besidder de lægelige kvalifikationer til at udføre dette, og derved kunne ”stå til ansvar” for de helbredsmæssige og helbredsbetingede oversættelser.

Mit spørgsmål:

Hvor går grænserne mellem at jeg ”fratages mit personlige ansvar for mit eget handicap”og at ”de ansvarlige” efterfølgende ikke vil – eller at domstolene ikke ”SKAL” – tage ansvaret for, at mit handicap er blevet alvorligt forværret på grund af en ”uansvarlig”lægekonsulent?

Venlig hilsen

Benny Gerhard www.Benny-G.dk

__________________________________________________ _______________

Socialministeriet – Sundhedsstyrelsen – Lægeforeningen fritager læger for ansvar!

Kommunerne overtræder lovgivningen for at kunne udøve magtmisbrug overfor borgerne.

”Jeg er erklæret 100% invalid, i forhold til erhvervsevne”.

Vi lever i et retssamfund, hvor vi alle skal overholde lovgivningen. Imidlertid har der udviklet sig et system, hvor myndighederne ofte overtræder de forskellige love, hvorved de udøver magtmisbrug overfor borgerne.

Ifølge den sociale lovgivning skal en kommune søge en sag fuldstændig og tilstrækkelig oplyst. Desværre har vi en domstolspraksis, hvor overtrædelser af denne lovbestemmelse belønnes, idet det er en kommunes undersøgende og belysende arbejde, som en borger skal bruge som beviser i en sag anlagt mod kommunen. Derfor ser man, at det dårligst tænkelige arbejde udført af en kommune, giver dem den sikreste sejr i retssalen. For så mangler borgeren simpelthen beviser.

I min sag skulle myndighederne og domstolene sikre en overholdelse af Fælleserklæringen, som Socialministeriet sammen med den danske Læge-forening underskrev i december 1998.

I Danmark kan man retsforfølge læger, hvis de forsømmer sig i forhold til lægelovens krav om at udvise omhu i sit arbejde. Yderligere præciserer lægeloven meget tydeligt, at man skal aflægge lægeløftet for at få sin autorisation som læge.

Ifølge en ny bog, ”Velfærd eller Svindel?”,med undertitlen: ”Om korruption og magtmisbrug i den offentlige sektor”, bekræfter såvel Sundhedsstyrelsen, afdelingen for udstedelse af autorisationer, samt Lægeforeningens etiske udvalg, at såkaldte ”administrative læger” eller ”papirlæger”, som ikke selv undersøger eller behandler patienter, kan arbejde uden lægeløfte og uden at stå til ansvar for lægeloven. Ifølge ovennævnte bog, som er skrevet af en læge, som selv har undervist de lægestuderende i lægeloven, gælder denne lov i Danmark for alle læger og alt lægeligt arbejde.

I bogen henvises desuden til Patientklagenævnets hjemmeside, nyhedsbrev fra februar 1998, hvor man skriver, at lægelovens ansvarsregler definerer, at lægeloven kun omfatter lægeligt arbejde, hvor der er tale om undersøgelse eller behandling. Imidlertid har man her manipuleret med loven, idet man har taget nogle linier fra Lov om Patienters Retsstilling, og sat ind under foregivelse af, at disse linier hidrører fra lægeloven.

Sammenfatningen af ovennævnte betyder, at lægekonsulenter kun står til ansvar i forhold til deres arbejdsgiver, som ikke er læge, og som derfor ikke kan vurdere den lægelige kvalitet af arbejdet. Derimod synes det at være et succeskriterium for lægekonsulenter, at de afgiver erklæringer, som udelader symptomer, som kan/skal udløse hjælpeforanstaltninger/pension i landets kommuner.

Lægekonsulent Claus Bjerregaard handler ulovligt/krænkende i sin erklæring dateret 11.5.2000, på følgende områder:

1: Han skriver, at det ikke skønnes relevant, at indhente yderligere lægelige oplysninger.

Den eneste lægeerklæring han kan henvise til er fra min praktiserende læge, dateret 19.4.2000. Denne erklæring er kun på ca. 15 linier. Der foreligger ingen speciellægeerklæring, hvilket lægefagligt set er en meget stor mangel.
Hvis lægen havde stået til ansvar i forhold til lægeloven, kunne man have anklaget ham for forsømmelse og skødesløshed.

2: Han laver en overordnet vurdering af lægens erklæring sammenholdt med sagsbehandlerens vurdering efter hendes besøg i hjemmet. Lægekonsulenten må kun oversætte lægeerklæringer, så kommunens personale kan forstå hvad der står.
Han har ingen beføjelser til at sætte en sagsbehandlers vurdering over en læges.

3: Han har ingen beføjelse til at afgive en vurdering af, hvilken ydelse en kommune skal vælge.

4: Lægekonsulenten fjerner de mest belastende symptomer. Han udelader således, at jeg ikke kan påsætte eller fjerne den, for min forringede håndfunktions bevarelse, nødvendige skinnebehandling af hænderne om natten.

Han skriver også, at jeg kan cykle og gå med rollator. Sandheden er, at jeg kun kan cykle, hvis en handicaphjælper hjælper mig på og af, og jeg synes det nærmer sig bedrageri, når lægen skriver, at jeg ”mestrer at køre på normal cykel over lange stræk”, når der i virkeligheden skal være en hjælper ved siden af. Jeg kan heller ikke gå udendørs med rollator uden en ledsager. Jeg må altid have en hjælper ved siden af, medbringende en kørestol, så jeg kan blive kørt hurtigt hjem, hvis jeg skal på toilettet. Jeg kan nemlig ikke med mit handicap bruge kræfter på, at holde på vandet, hvis jeg samtidig skal kunne gå.

5: Lægekonsulenten stiller mig i et dårligt lys ved at skrive, at jeg selv har frasagt mig Rigshospitalets afdeling for spastisk lammedes medvirken fremover, at jeg sjældent kommer hos min praktiserende læge og ikke har yderligere lægelige kontakter. Jeg har ikke frasagt mig nogen mulighed for behandling eller kontrol.
Mine handlinger har hele tiden været i bedste forståelse med lægerne, og i virkeligheden havde jeg, så længe jeg havde den fornødne hjælp, genoptrænet mig selv langt ud over hvad lægerne oprindeligt havde forventet.

Kommunen kunne have bedt om en meget mere udførlig erklæring fra min praktiserende læge, idet jeg er blevet bekendt med, at der findes forskellige formularer, som man kan bede lægen om at udfylde. Den foreliggende erklæring er den kortest mulige.

Man kan godt få lavet en speciallægeerklæring uden at man jævnligt kommer hos en bestemt læge. Det sørgede ”jeg selv for” da jeg i 2001 kontaktede Rigshospitalets afdeling for rygmarvsskadede, hvor jeg med mit handicap er hjemmehørende, og det kom der en erklæring ud af som er dateret 31.1.2002.

Denne erklæring er baseret på undersøgelser af speciallæger i neurologi og håndkirurgi samt fysioterapeut og ergoterapeut på Fysiurgisk Hospital i Hornbæk, hvor jeg i 1983/84 var indlagt til genoptræning i akutforløbet efter min tilskadekomst, og hvor jeg i 1902 blev funktionsvurderet dagligt i en uge.

Herved fremkommer en langt mere nuanceret beskrivelse af mine manglende funktioner, end der tidligere var fremme og lægekonsu-lentens mangler/svigt skal vurderes ved at sammenligne hans subjektivt farvede udtalelser, med denne erklæring af høj kvalitet.

Af denne erklæring fremgår det tydeligt, at jeg skal hjælpes både op på og af en cykel, hvis jeg skal kunne bruge mine bens evne til at cykle.
Hvis lægekonsulenten havde ret i, at jeg kunne cykle lange strækninger uden en hjælper, ville jeg have haft ”et helt andet liv”.

Yderligere kommer det frem, at jeg ikke kan fornemme et greb med mine fingre som jeg ikke kan rette ud, hvorfor jeg altid er nødt til at bruge synet når jeg skal gribe fast om noget og for at få lidt indtryk af, hvor hårdt jeg skal trykke. Det fremgår også at jeg ikke kan gribe om store ting eller holde fast om genstande, for eks dyne, kniv, dreje nøgle, knappe knapper, tage penge op af pung.
Det fremgår også af denne erklæring, at jeg ikke selv kan vende mig i sengen, hvilket jeg har behov for flere gange hver nat for at kunne sove.
Det konkluderes, at jeg har et betydeligt hjælpebehov for daglige funktioner og at jeg har en betydelig nedsættelse af evnen til at færdes selvstændigt.

Senere i konklusionen står der, at jeg med stort besvær (før 2001) ”kunne” gå 1 km på ca. 1 time. Også her glemmer man at skrive, at det forudsætter, at jeg ledsages af en hjælper, som medbringer en kørestol, så jeg hurtigt kan blive kørt hjem på toilettet, fordi jeg skal sidde på et toilet når jeg lader vandet.

Handicapbil:

Mit handicap indebærer, at jeg har bil og chauffør til rådighed, da jeg ikke kan benytte offentlige transportmidler. Til udskiftning af gammel bil i 2001 blev der først indhentet en grundig speciallægeerklæring fra neurologisk afdeling på Amtssygehuset i Gentofte.

Denne lægeerklæring bevirkede, at jeg i juli 2001 fik min nyindkøbte bil, som kommunen gav tilskud til, samt et rentefrit lån med tilbagebetaling over 6 år.
En måned senere, i august måned 2001 blev det meste af min hjælp inddraget, så jeg ikke kunne benytte min nyindkøbte bil.

Lægekonsulenten burde have fået forelagt denne udførlige lægeerklæring der forelå i kommunen i min sag. Han vælger i stedet for mere viden, at skrive, ”at det ikke skønnes relevant”,at indhente yderligere lægelige oplysninger.
Hvorfor skal der speciallægeerklæring til køb af handicapbil. Hvorfor kan den samme lægeerklærings oplysninger ikke bruges som dokumentation og bevis til lægekonsulenten om, at kommunen ikke retmæssigt kan stå til
ansvar for, at fratage en handicappet og 100% invalid mand uden brugbar håndfunktion den nødvendige hjælp til, at kunne fungere?


Den danske lovgivning sigter på, at handicappede kan fortsætte med at leve som før, deltage i og vedligeholde hobbies og interesser og stadig have et aktivt liv. Men det er ikke det man gør i min sag. Man lader som om jeg er meget mere velfungerende end jeg er, for at spare penge.

Sådan blev mit ”gode” fysiske liv som handicappet, slået i stykker:

Gladsaxe Kommune udøvede direkte ”magtmisbrug” på mig som handicappet, da kommunen i 2001 groft udnyttede lægekonsulentens ”ansvarsfrihed” som ”administrativ” læge, ved brug af kommunens sagsbehandler der løj mig ud af mit handicap.

Kommunens lægekonsulent Claus Bjerregaard, kunne ”som fritaget for ansvar under udførelse af sin lægegerning”,tilslutte sig sagsbehandlerens urigtige oplysninger til ham, og tilsidesætte faktuelle journaloplysninger fra min egen læge.

Fra 2001 til 2004 var min hjælp nedskåret med 75% fra daværende 128 timer om ugen, til 39,5 timer om ugen der betød, at jeg ikke havde hjælp nok til 8 timers søvn om natten. Jeg kan ikke selv tage tøj af og på. Jeg kan ikke selv gå i seng og stå op igen. I en lang periode betalte jeg selv for hjælp om dagen og natten, til indkøb, madlavning og træning, udover de bevilgede 39,5 timer.

Pengene til betaling af hjælp fik jeg fra friværdi, og optagelse af 3 lån i mit hus, der er købt for min ulykkeserstatning. Det er således opsparingen til resten af mit liv, jeg blev tvunget til at bruge, i et håbløst forsøg på, at opretholde et aktivt liv. Jeg betalte selv for den nødvendige hjælp, til banken sagde stop.

I de lange perioder hvor jeg efter ophør med hjælp om dagen, sad inaktiv hen, tabte jeg mig 13 kg. og det skal ses som mistet muskelmasse. I dag er jeg fysisk sat 15-20 år tilbage rent fysisk, og det genvinder jeg aldrig igen. I dag er jeg på grund af kommunens løgne om min funktionsevne, tilbage i kørestolen.

Københavns Statsamt tilkendte mig døgnhjælp:

Det Sociale Nævn omgjorde kommunens beslutning om nedskæring af hjælp fra 128 timer til 39,5 timer om ugen i 2004 og 2005, og ændrede den til hjælp efter Servicelovens §§, med hjælp i alle døgnets 24 timer i alle ugens 7 dage.

Gladsaxe Kommune har efterfølgende i egen opgørelse dokumenteret, at kommunen således i perioden fra 2001 til 2004, skulle have udbetalt 2.141.000 kroner til hjælp, hvis hjælpen havde været på 128 timer ugentlig som i 2001.
Kommunen fratog mig 75% hjælp af 128 timer om ugen, og blev dømt til at yde 100% hjælp i 24 timer i døgnet, altså en forøgelse til 168 timer om ugen.

PS: Det var Københavns Amt der betalte hovedparten af udgifterne til hjælp, ved en såkaldt medfinansiering.

Benny Gerhard
__________________


Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)
Benny Gerhard er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kan man "frasige" sig den "økonomiske del" af en FP, for at få psykisk "ro på" ? EB3 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 9 01-09-2013 11:43
Flere pladser ledig for FP fra "hele" Århus på "Bydelsreporter" kursus. SidselK Nyttigt at vide for Førtidspensionister 4 31-08-2012 15:16
Læger uden "ansvar"! "systemets" sparebøsse. Benny Gerhard Lægekonsulenternes Rolle 3 17-10-2010 04:43
Festival for "udstødte" -"halvstødte" - sagsbehandlere og andet "godtfolk" klarkurs Alt det andet 24 18-03-2010 22:25




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:01.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension