Resultat af revurdering for fleks'er

[mawebbro]

Hej Alle

Jeg sidder lige og tænker lidt og undre mig over kommunen og bliver noget forvirret.

Jeg blev i dec 08 udstyret med et fleksjobbevis på 12-15 timer pr. uge med div. skånehensyn - efter kursus og arbejdsprøvning på kontor.

Jeg skulle så revurderes, efter reglerne og blev det.
Jeg kom på et plejehjem, hvor jeg skulle aktivere demente beboere, i den grad det kunne lade sig gøre. Det strakte til at trille lidt bold hen over bordet, sætte film på dvd'en eller kigge i ugeblade, små gåture og kopiere samt hæfte sange sammen til deres løvfest, som jeg i øvrigt ikke blev inviteret med til. Desuden smurte jeg frokost. Een enkelt gang hjalp jeg en beboer på wc - denne kunne stort set selv, men skulle lige have lidt hjælp til bukserne.

Jeg præsterede i snit 10 timer pr. uge - ikke effektiv arbejdstid - og blev ved midtvejsevalueringen 5½ uge, stoppet af jobkonsulenten. Han kunne ikke se nogen grund til at jeg skulle forsætte pga. de få timer og de store smerter og gener der plagede mig, samt at jeg slet ikke kunne få tingene i hjemmet til at gå op. Jeg sov 2-3-4 timer når jeg kom hjem og kunne på gode dage lige få lavet lidt aftensmad - til trods at jeg mødte op hver dag og gjorde hvad jeg kunne. Lederen af centret oplyste at man tydeligt kunne se gode dage og dårlige dage, samt hvornår alle ressurcer var opbrugt. - Jeg blev skræmt over hvor tydeligt det måtte være, da jeg ikke selv var klar over det.

Jobkonuslenten sagde han ville skrive at jeg burde indstilles til §74, hvilket han også gjorde og med ovenstående oplysninger.

Jeg blev så kaldt til samtale og her sagde den nye sagsbehandler, at hun ikke havde fået læst min sag da systemet havde været nede i en time før jeg kom, men at hun havde talt i tlf. med jobkonsulenten omkring mig. Hun sad så med min journal foran sig... og spurgte mig så om det var fibromyalgi jeg lider af. Hvortil jeg kunne svare at NEJ det er det ikke, det er piskesmæld og kronisk hjernerystelse samt pstd. Ja okay, sagde hun så, vi sammenligner ofte disse sygdomme da de ligner hinanden ret så meget og undskyldte meget at hun sad og hang, men hun havde frygteligt ondt i sin nakke... Dette pointerede hun flere gange i løbet af samtalen... samt at hun selv var fleksjobber... Jeg spurgte ikke ind til hvorfor...det synes jeg ikke rager mig

Hun ville indhente en statusattest hos lægen og udfra den ville hun vurdere om jeg skulle til en neuropsykolog eller om jeg skule starte på et re-fleks kursus.

Samtalen varede omkring en time og jeg tudede/græd nok i de 45 minutter.
Hun sagde mange ting (kan ikke huske det hele og slet ikke i den rette rækkefølge men skriver det jeg lige kan huske)

Sagsbehandler: hvordan kan det være, at de ting du lavede i arbejdsprøvningen tog så hårdt på dig, når det var dagligdags ting, som du også laver derhjemme?
Mig: jamen jeg laver jo stort set ingenting derhjemme. Og når jeg gør, så er jeg også fuldstændig mast.

Sagsbehandler: det er jo meget normalt når man starter et nyt sted, og særligt efter så lang tid du har gået hjemme, at man så er ekstra træt pga. af alle de nye indtryk, nye mennesker at forholde sig til, nye lokaler mv.
Mig: det er jeg godt klar over, men det er ikke normalt at blive SÅ træt og smerteplaget som jeg blev.

Sagsbehandler: hvordan var mødetiden?
Mig: halv ti, hvilket passede mig rigtig godt, for så havde jeg fået gang i kroppen og pillerne var begyndt at hjælpe. Jeg har altid meget ondt når jeg vågner i den første tid, ofte et par timer, efter.

Sagsbehandler: spiser du smertestillende? Hvilke?
Jeg remsede så hele striben op, men glemte at nævne de anti-depressive.
Sagsbehandler: Tror du at de piller kan være med til at øge din træthed?
Mig: måske, men det mener jeg ikke længere de gør, for jeg har spist dem i siden ulykken, dog har jeg "kun" spist de morfinlignede siden 17. dec. 08...
- vi talte så lidt frem og tilbage omkring bivirkninger på pillerne...

Senere i samtalen fik hun så nævnt noget om depression - og her her kom jeg så i tanke om at jeg havde glemt at nævne mine anti-depressive piller.

Jeg fortalte hende også (og det var måske dumt) at jeg i de dårlige perioder, ofte ønskede at jeg havde været en hund. For i såfald havde jeg været aflivet og fri for mine smerter. Samt at jeg faktisk godt kunne forstå hvis min mand en dag valgte at få en elskerinde, da sex er noget vi taler om og andre dyrker.
Selvfølgelig ville jeg ikke acceptere dette på noget som helst plan, men at jeg alligevel godt ville kunne forstå det. Men heldigvis siger min mand at han er godt tilfreds, med det der er nu.
Men at det er tanker som jeg har indimellem, i dårlige perioder med store smerter.

Sagsbehandleren begyndte så med lomme psykologi og pædagogik, hvilket
ryger lige igennem, ind i det ene øre og ud af det andet, for jeg mener det jeg siger, både det ene og det andet. Men samtidig gør jeg opmærksom på at jeg ikke ønsker at dø eller at min mand tager sig en elskerinde. Jeg synes de tanker jeg har, er forholdsvis normale i mit tilfælde.

Hun spurgte så også om jeg mente at mine smerter kunne være psykiske.
Nej det mener jeg absolut ikke. Jeg bliver ikke psykisk smerteplaget fordi jeg får et piskesmæld. De smerter jeg har er rèelle smerter og det står der jo også i mine papire fra nerologer og egen læge.

Hun spurgte så også ind til mit sociale netværk og om jeg havde nogle gode veninder og om jeg kunne tale med min mand.. Ja, min mand er min bedste ven, så selvfølgelig kan jeg tale med ham om ALT. Og han har også nogle han kan læsse af på/til når det hele fylder for meget. Og ja jeg har også nogle veninder jeg kan tale med. Ved ikke om hun var tilfreds med mit svar...og er ret ligeglad.

Vi rundede samtalen af med at snakke akvariefisk og jeg fik oplyst at hendes afdøde mand også havde haft akvariefisk, samme slags som min mand, og at hendes søn nu også lige havde fået sig et begynder akvarie og at det nu lugtede lidt af "gamle dage" og bla bla - ting som jeg ikke havde lyst til at vide eller havde brug for at vide.

Da hun havde modtaget attesten fra min læge ringede hun til mig.
Jeg skulle ikke til neuropsykolog og hun synes pt. ikke at jeg skulle starte på re-flekskurset, pga. depression.Som min læge jo havde skrevet at jeg var i behandling for og at han forventede at den ville være kortvarig...

Hun synes jeg skulle spørge lægen om at sætte dosis op på mine anti-depressive. Og så skulle vi tale sammen her i løbet af januar og så finde ud af hvad der så skulle ske.

Det jeg så tænker nu det er:
Hun siger at §74 ikke er noget for mig, bl.a. fordi ask har sat min tabte erhvervsevne midlertidigt på "kun" 40%. - de har ikke kunne fastsætte den da jeg stadig er uden arbejde....!!
og fordi jeg er så ung (35) - førtidspension har da ikke noget med alder at gøre!!

Neuropsykolog - fordi jeg siger at jeg stadig generes af dårlig hukommelse, træthed, smerter, tinitus, hovedpine og meget mere. - Men det er nok for dyrt...og når hun overvejer dette så tænker jeg: tror hun ikke på mig?

Re-fleks kursus: fordi der iflg. hende er en mand der er voldsomt god til at få fleksere ud på arbejdsmarkedet og finder man "den rette hylde" så blomstre man op og kan MEGET mere end man ellers har kunne - JA TAK det ville da være DEJLIGT!! - dog oplyste hun mig at manden der ikke er mirakelmager - ØV - håbede da lige

Jeg fik udleveret et hæfte om dette re-fleks kursus,,, skulle møde kl 9-13 mandag til fredag i to uger og derefter så var det individuelt hvad man så skulle. Men man skulle bl.a søge jobs mv.

Jeg fandt ud af det det er det samme som jeg faktisk var på da jeg første gang blev afklaret, dette ligger bare i en anden by, men det er samme kursuscenter der står for det.

Jeg tænker så, hvordan kan det være at man helt ser bort fra mit fleksjob bevis på de 12-15 timer med div. skånehensyn nu?

Hvordan kan det være at når jeg lige har været i en arbejdsprøvning, som jeg blev stoppet i, fordi man mente det var uholdbart, at man så foreslår at jeg skal på dette kursus? - Er de 5½ uger bare ligegyldige? Jeg forstår det ikke.

Nogen der kan give mig forslagt til hvordan jeg tackler og forstår dette?

Og når jeg har søgt akt-indsigt een gang, hos den gamle jobkonsulent, gælder denne så ikke hos den nye sagsbehandler? Skal jeg søge igen?

Jeg kan ikke forstå at man sender mig i revurdering og helt ser bort fra hvad der kom ud af den. Det er s*u da spild af min tid

[Trold]

Oprindeligt indsendt af mawebbro

undskyldte meget at hun sad og hang, men hun havde frygteligt ondt i sin nakke... Dette pointerede hun flere gange i løbet af samtalen... samt at hun selv var fleksjobber... Jeg spurgte ikke ind til hvorfor...det synes jeg ikke rager mig

Undskyld mit sprog, men hold da kæft hvor jeg harmes når de begynder at påstår at de fejler cirka det samme som borgeren.

Jeg har oplevet det flere gange, og det er lige klamt hver eneste gang.

Hvis din sagsbehandler en anden gang begynder at snakke om, om dine smerter kan være psykiske, så prøv om du kan lade være med at stejle. Prøv i stedet at sige, at du jo ikke kan vide det med sikkerhed og at det da egenlig kunne være rart at få det afklaret.

Det er mit indtryk at man ofte står stærkere hvis en psykolog har skrevet at smerterne ikke er psykiske.

Jeg tror at det kan være en god idé, at sige pænt ja tak til de undersøgelser de kan komme i tanker om, da de sikkert bare vil styrke din sag.

Uanset om sagsbehandleren tror på dig eller ej, så står du stærkest ved at have tingene på skrift fra div. speciallæger.

Hvis du kan tror jeg det kan være en god idé om du, overfor sagsbehandleren og lægen, giver udtryk for at du har det bedre m.h.t. depressionen efter at du nu er på medicin for det, sådan at du kan komme videre med din sag.

Uanset hvad de sender dig ud i, så skal du sige fra overfor ting du ikke kan klare, og det uanset om der i planen er taget hensyn til dine skånehensyn.

Du kan evt. sende din sagsbehandler en mail og spørge ind til nogle af tingene.
Det er helt normalt at smertepatienter har problemer med hukommelsen, så der er ikke noget galt i at spørge.
Og på den måde får du svarene på skrift.

Spørg hvad formålet er med et forløb hos re-fleks.
Spørg hvorfor hun var interesseret i om dine smerter kan være psykiske.

Hvis du har bedt om løbende aktindsigt så burde den nok gælde.
Men de glemmer det vist "af og til".
Jeg synes du skal bede om ny aktindsigt hver gang der kan være noget at komme efter.

De kan ikke se bort fra dit fleksjobbevis på 12-15 timer de vil gerne men kan ikke , og som Trold også er inde på så skriv til din sagsbehandler og bed og om at få bekræftet de forskellige ting , det er du i din gode ret til , du husker jo ikk så godt ...

skriv så også i mailen at du har kigget på det re-fleks kursus og spørg så ind til det, sådan noget som ...

Jeg har svært ved at forstå hvordan det forventes af mig at jeg kan møde op til et kusus som vare fra 9-13 hverdag, jeg ved ikke om du ikke har set det i min sag (hvis du stadig ikke har fået den læst ) men det er jo sådan at jeg lige har været i revudering og her stoppede man en arbejds prøvning fordi jeg ikke engang magtede at komme op på de ti timer, så jeg kan slet ikke forestille mig hvordan jeg skal kunne magte fra 9-13 hver dag ....

Men er selvfølgelig villig til at prøve alt , men jeg vil gerne høre ind til hvordan jeg skal forholde mig hvis det bliver for meget , skal jeg skrive til dig ? skal jeg sygemelde mig ved dig ?


Noget ala det , for det vil tvinge hende ud i nogen svar og du får lige tilføjet at hun ikke havde læst din sag da du var der ....

Men samtidig kan jeg ikke lige lade være med at tænke på at du skriver

Jeg skulle ikke til neuropsykolog og hun synes pt. ikke at jeg skulle starte på re-flekskurset, pga. depression

'Så lige nu og her er det jo slet ikke aktuelt og meget kan ske inden du kommer så langt , feks kan det være de beslutter sig for at søge en pension til dig ud fra den arbejdsprøvnig du allerede har været i , i hvertfald syntes jeg ikke du skal bruge dine ressourcer på at spekulere dig grøn og nervøs over noget som ikke er aktuelt endnu (ved det er svært men ved også at det forværre dit helbred hvis du spekulere hele tiden )


Hvad ang aktindsigt ja klart det skal du søge igen ved sagsbehandler det er ikke nok at du har den fra jobkonsulent for der kan stå meget forskellige ting i dem så af sted med en aktindsigts erklæring og få samlet trådene ...


Og lige til en anden gang , en sagsbehandler der prøver sig med lommepsykologi stop dem, sæt foden ned og sige nå skal vi komme tilbage til min sag , mit helbred og diagnoser har min læge helt styr på og jeg er mest tryk ved at have en uddannet læge til at stille diagnoser og medicinere ...

Hvis du mener at noget i min medicin er forkert så må du ringe til min læge ...


Det kan godt lade sig gøre der er ingen grund til at du skal sidde og høre på hende, det drejer sig om din sag ved kommunen og hun har intet at sige om din behandling din medicin eller din depressive tilstand ...

Tro mig når man først en gang har sat foden ned og sagt hertil og ikke længere så bliver det meget lettere at holde fremtidige møder ...

[mawebbro]

Hej og skal i have for jeres svar

Ja, jeg skal nok forsøge at lade være med at spekulere for når sagsbehandleren nu ikke synes det er så aktuelt at sende mig ud pt. så må jeg bare afvente. Men jeg synes alligevel at det er hårdt psykisk - ikke at vide hvad sagsbehandleren vil mig for fremtiden.

Jeg sender hende en ny akt indsigst fudelidut og sender hende et par ord, alla de foreslået og skriver til hende at det er tanker jeg har gjort mig, siden vi talte sammen sidst.

Og husker selvfølgelig at nævne at jeg har en dårlig hukommelse og derfor ønsker så meget som muligt på skrift!

Et af mine store problemer når jeg sidder i en sådan samtale er, at jeg "glemmer" at jeg er skadet.
Før ulykken, skulle jeg såmænd hurtigt nok få sat foden på bremsen og på en pæn men bestemt måde få fortalt at jeg ikke synes at det er i orden.
Men min hjerne arbejder desværre ikke så hurtigt mere, både grundet ulykken = skaderne og medicinen, og der kan gå flere timer, efter jeg er kommet hjem, førend jeg kommer i tanke om at der blev spurgt/sagt ting som jeg ikke synes er ok.

Men jeg kan ikke finde den stop knap nu og jeg er egentlig ikke klar over det i situationen. Det er belastende for det kræver faktisk "dobbelt møde", for at jeg kan få det sidste med og få det bearbejdet. Jeg burde nok optage eller have bisidder med hver eneste gang jeg er til møde. - problemet er bare at de mennsker jeg kender der gerne vil hjælpe, ja de er jo på arbejde når kommunen kalder. Så en optager vil nok være det bedste...

Ønsker jer en god dag

[Trold]

mawebbro, er det den aktør der hedder Midtsjællands kursuscenter der afholder det der re-fleks kursus?

Jeg har selv været tilknyttet Midtsjællands kursuscenter og oplevede en utrolig fin og fair behandling (har aldrig oplevet noget lignende i min lange "karriere").

På deres hjemmeside fandt jeg et nyhedsbrev hvor jeg især synes at lederen er værd at læse.

Du kan finde det i denne tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?t=10623

[jsn]

Det jeg så tænker nu det er:
Hun siger at §74 ikke er noget for mig, bl.a. fordi ask har sat min tabte erhvervsevne midlertidigt på "kun" 40%. - de har ikke kunne fastsætte den da jeg stadig er uden arbejde....!!
og fordi jeg er så ung (35) - førtidspension har da ikke noget med alder at gøre!!

Nej alder har for at sige det direkte ikke en skid med din alder at gøre
Er så træt af at de bruger den, den har også været oppe i min egen sag.!

Og selvfølgelig kan de ikke se bort fra den tidligere som Hejdien skriver.

Men lur mig om hun ikke også på et tidspunkt vil fyrer af at du er for rask til førtidspension og for syg til fleks. Når hun nu har sagt det med din alder.

Når det sker henviser du hende til den her http://www.avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf

Der står der at man enten skal visiteres til fleks eller ftp, og hvis man afvises til det ene så er der kun det andet.

[mawebbro]

Oprindeligt indsendt af Trold

mawebbro, er det den aktør der hedder Midtsjællands kursuscenter der afholder det der re-fleks kursus?

Jeg har selv været tilknyttet Midtsjællands kursuscenter og oplevede en utrolig fin og fair behandling (har aldrig oplevet noget lignende i min lange "karriere").

Jo Trold det er det. Og jeg fik også en ok behandling første gang. Søde og rare mennesker som behandlede en med den respekt som vi hver især fortjente.
Og de var også dem der skrev at de anbefalede 12-15 timers fleksjob med div. skånehensyn. Vi var dog uenige om timeantallet... de sagde 12 - jeg vidste det var "for lidt" til fleks og derfor skrev de som de gjorde. Troede det var inkl. pauser... men det var eksl.
Følte dog ofte at det var spild af tid...

Jsn: ja, det vil hun sikkert. Men jeg afventer at hun kontakter mig... så må jeg tage den derfra.

Jeg har endnu ikke fået taget mig sammen til at skrive til hende.... suk. Så længe der er "fred fra systemet" så går det jo meget godt.. Men jeg skal nok snart få taget mig sammen til at sende hende en mail!!

Tak for jeres svar

[Trold]

Oprindeligt indsendt af mawebbro

Jo Trold det er det. Og jeg fik også en ok behandling første gang. Søde og rare mennesker som behandlede en med den respekt som vi hver især fortjente.

Rart nok at vide, at du i det mindste kan forvente en reel og fair behandling.

[mawebbro]

Oprindeligt indsendt af Trold

Rart nok at vide, at du i det mindste kan forvente en reel og fair behandling.

Ja det håber jeg også gælder dette sted.... Det er jo andre mennesker der er konsulenter her... åh jeg synes det er så træls!!

Knus &

[Trold]

mawebbro, på Midtsjællands kursuscenters hjemmeside fandt jeg et nyhedsbrev fra november 2009, prøv at læse lederen på s. 2 og 3, som er skrevet af direktør Erik Sørensen.
Den er meget drilsk at scrolle i, men jeg tror du vil synes det er værd at læse.

http://www.mskc.dk/pdf/November%202009%20E.pdf