K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-01-2017, 23:59   #1
lpals
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 11-12 2016
Indlæg: 1
Styrke: 0
lpals er ny på vejen
Vejen til fleksjob?

Jeg er relativt ny her - og dette er mit første indlæg.

Min historie - og jeg beklager, den er lang...

Jeg er 47 år og har arbejdet siden jeg var 18. Jeg har tre fuldførte uddannelser og en næsten færdig bachelor i jura. Jeg manglede 2 fag i at blive bachelor i jura, da jeg droppede ud. Min arbejdshistorie er den, at jeg aldrig har arbejdet på en arbejdsplads mere end 2 år. Mine tre gennemførte uddannelser er også af 2 års varighed, plus nogle skole ophold undervejs.

Jeg har gennem hele mit arbejds - og privatliv, haft store vanskeligheder , uden dog helt at kunne sætte fingeren på hvad der konkret gik galt. Jeg blev bare hurtigt "fyldt op" og blev både fysisk og psykisk udmattet i en grad så jeg ofte havde sygemeldinger.

Mine sygemeldinger blev med tiden længere og min restitueringsperiode ligeså. De sidste 6 jobs jeg har haft er jeg blevet opsagt fra pga. sygefravær. Jeg er gået fra at arbejde 37 timer om ugen som helt ung til 35 timer, til 32, 30 og i mit sidste job kom jeg helt ned på 26 timer - og magtede heller ikke det.

Jeg har nu været sygemeldt siden maj 2016 og blev opsagt i juli til fratrædelse pr. 30-11-16 - samme dato som mine sygedagpenge ophørte. Der var ikke forlængelsesmulighed og jeg er nu i et jobafklaringsforløb på 6 mdr.

Var i rehabiliteringsteamet d. 3-1-17, hvor de "gav" mig 6 mdr. Kan jeg ikke raskmeldes til den tid skal der nyt møde mv. til den tid.

November 2015 blev min søn henvist til udredning for adhd og han fik diagnosen ultimo marts 2016. I forløbet har vi talt med psykologer, en overlæge, sygeplejesker, som på baggrund af vores samtaler foreslog, at jeg også blev udredt. Blev via egen læge henvist til udredning ved psykiater og tog kontakt til en med speciale i voksne med adhd.

Blev udredt og ret hurtigt fik jeg også en adhd diagnose. Derudover har han diagnosticeret mig med en personlighedsforstyrrelse af ængestelig/evasiv karakter, samt på daværende tidspunkt en svær depression. Dertil kommer en angstproblematik. Jeg har haft depressioner on and off hele mit liv og har været indlagt adskillige gange.
Ligesom jeg jo altså har haft svære vanskeligheder med at fastholde mig selv i jobs pga. det jeg så nu ved har været en ubehandlet og udiagnosticeret adhd.

Jeg er stadig igang med en antidepressiv behandling via min psykiater og før jeg er stabiliseret sætter han mig ikke igang med adhd medicin, som jeg heller ikke er helt sikker på jeg vil have. Vil hellere lære nogle strategier til at hjælpe mig selv.

Men....jeg er simpelthen så afsindig træt. Da jeg var til møde med rehabiliteringsteamet følte jeg mig så jordet og havde en fornemmelse af, at det var ren og skær kassetænkning. Jeg skulle bare ud på arbejdsmarkedet igen og det kunne kun gå for langsomt....men jeg kan jo for pokker ikke. Jeg er så bange for, at blive sendt ud før jeg rent faktisk er klar - og kan på nuværende tidspunkt på ingen måde forestille mig at jeg skal kunne varetage et almindeligt job på almindelige vilkår. Mit største ønske er et fleksjob.

Det er så vanskeligt for mig, at få livet til at hænge sammen, at jeg slet ikke kan rumme det. Min søn og jeg har rigtig mange udfordringer på daglig basis, og jeg ved i teorien godt hvad jeg skal gøre, men jeg kan ikke. Formentlig på grund af mine egne vanskeligheder. Huset sejler, økonomien sejler og det kan vælte mig fuldstændig at skulle gøre rent. Alt overblik er væk, selv det at lave en indkøbsliste er en udfordring.

Jeg er godt klar over, at en del af min udmattelse hænger sammen med min depression. Men tror også jeg bare er kørt ned på grund af så mange års kamp for at få det hele til at hænge sammen.
Og så er det bare jeg undrer mig....hvor meget skal der egentlig til for at få et fleksjob...

Jeg har læst en masse så kender godt overordnet til regelsættet, varig og permanent arbejdsnedsættelse i alle erhverv, til under halvdelen af et fuldtidsjob (17 timer).

Men hvor lang er den vej egentlig?

Er jo nu i jobafklaringsforløb, men bliver på ingen måde klar til at blive raskmeldt om nu 5 måneder. Er stadig i en tilstand af depression. Lige nu afventer min sagsbehandler i kommunen endnu en statusattest fra min psykiater, før hun igangsætter evt. aktivitet.
Har haft en kortvarig aktivitet i november på et fitnesscenter, men var nødt til at opgive efter kun 4 gange. Fik simpelthen angstanfald når jeg trådte ind af døren og selvom jeg faldt til ro, kunne jeg ikke være i det. Alt for meget larm og for mange mennesker, kunne slet ikke være der.

Min psykiater har flere gange, når jeg har spurgt, svaret, at fleksjob nok var det mest realistiske med min historie, men en ting er hvad han mener, en anden ting er hvad kommunen mener. Foreløbig ved jeg, at hans anbefaling er, at der stilles meget beskedne krav til mig, dvs. max. f.eks. 2 x 3 timer om ugen, og jeg skal have mulighed for at kunne trække mig eller tage hjem.

Så altså, jeg bor i Helsingør kommune, har I her på siden en fornemmelse/erfaring med min kommune mhp at visitere til fleksjob på baggrund af psykisk sygdom/neurorelateret lidelse? Sker det nogensinde?

Og hvad kan jeg selv gøre? Må jeg sige til et møde at det er det jeg tror jeg kan klare? Jeg er selvfølgelig indforstået med at skulle arbejdsprøves osv., og det kan da også være jeg på magisk vis får det så godt at jeg kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Jeg tror det ikke, på baggrund af de erfaringer jeg har gjort mig gennem de sidste mange år. Og er simpelthen så bange for at blive sendt ud før jeg er klar for så at havne med en sygemelding, opsigelse osv. en gang til....

Det var en meget lang sag, sorry. Jeg håber sørme nogen herinde har lidt gode råd eller opmuntring, for lige nu synes jeg ikke rigtig der er lys for enden af tunnelen....

Mvh
Lene
lpals er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-01-2017, 10:39   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.788
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Velkommen til....

Kære Ipals

Alle mørke rør har en lys udgang, men din fornuft vil blive udsat for store prøvelser, så forsøg at holde dine følelser ude af din sociale sag.

Kodeordet er dokumentation, din arbejdsevne og intet andet.

Du kender til de fleste regler, fint.

Bliv her på din tråd fremover, så vi andre ikke mister væsentlige oplysninger.

Men læs og følg disse råd til nye på k10 alligevel.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Man indgår aldrig frivillige aftaler om nedsat tid, med en eventuel arbejdsgiver, fordi så er du jo selvforsørgende og dermed lukkes din sag.

Kommunen er ikke interesseret i diagnoser, men udelukkende din arbejdsevne, med tilhørende dokumentation.

Du må ikke gå ud fra, at dine sagsbehandlere, hverken kender eller forstår dine diagnoser.

Kontakten til kommunen foregår altid skriftligt, ingen telefonsamtaler med spørgsmål til sagsbehandleren

Hvis ikke du har bør du søge aktindsigt ved alle du har været i kontakt med, læger, speciallæger, klinikker, hospitaler, fysioterapien og kommunen.

Læs denne tråd:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=34877

Fordi, du skal vide og forstå alt hvad andre skriver om dig i det materiale, som kommunen har som dokumentation på en senere afgørelse.

Alle andre end kommunen "indstiller" og kun kommunen "afgøre" en sag.

Din praktiserende læge er i dag en vigtig og primær indgang til sundhedsvæsnet.

Tilsyneladende er reglerne om "Sygedagpengestop" efterlevet...
http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Det ville være godt for dig, hvis du har en fra omgivelserne, som du kunne støtte dig til. Det er en tung sag at være alene om, selv for de sejeste. Sparre med og få styr på reglerne.

Du oplyser, at din oplevelse med Rehabiliteringsteamet ikke var een af dine bedste oplevelser.

Sammensætningen af Rehabiliteringsteamet
https://www.k10.dk/showthread.php?t=28338

Kan du huske, hvilken lægetitel "Klinisk Funktion" = speciallæge fra Regionen havde?

Fik du tildelt en "Koordinerende sagsbehandler" i det videre forløb, som skal koordinerer og støtte dig fremover?

Forvent ikke at denne har den fornødne uddannelse eller indsigt i hverken lovgivning eller dine diagnoser.

Hvor meget skal der til for at få bevilget et fleksjob?

Ingen kan på forhånd svare dig på det vigtige spørgsmål, fordi det udelukkende er kommunen, sagsbehandler, socialrådgiver der bestemmer hvor meget dokumentation der skal foreligge i din sag.

Jeg er bevidst om vi taler om fleksjob og ikke førtidspension, men du skal alligevel kende til alvorsgraden af "personligheds forstyrrelser" som bla giver nogle rettigheder i forbindelse med førtidspension. Nævnt, for at du ikke skal accepterer fremover, at omgivelserne negligere eller nedtaler dine diagnoser:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=28685

Nu er du ikke alene fremover og det er jo ikke så ringe endda. Du har nogle af landets mest hjælpsomme skøre mennesker til din rådighed.

Hilsen Peter

Bilag

http://www.adhdkompagniet.dk/uopdaget-adhd .......... tingende hænger sammen!

https://www.folkeskolen.dk/55149/boe...i-konsekvenser

http://www.netdoktor.dk/adhd/komorbiditet.htm som bør tilsendes din sagsbehandler og bede om det bliver indlagt i din journal som et aktstykke.

Hvordan behandler man ADHD samtidig med depression?

"Har man både ADHD og en svær depression anbefales det, at man først behandler depressionen for derefter at finde frem til den rette behandling for ADHD. Er der brug for medicin mod depression, kan medicinen mod depression kombineres med sædvanlig ADHD-medicin."

Hvilket viser, at din psykiater ved hvad han har med at gøre samt ingen sagsbehandler kan tillade sig at fremskynde behandlingen.

Sidst redigeret af phhmw; 25-01-2017 kl. 10:55.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-01-2017, 13:47   #3
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
En ting der er vigtig at vide....det er at det ikke er dine sygdomme der gør at du bliver visiteret til noget som helst....

Det er ens arbejdsevne der bestemmer...

Selvfølgelig skal der være en vis overensstemmelse imellem ens arbejdsevne og ens sygdomme...

Det jeg prøver at sige er...at man ikke kan sige at når man har en bestemt diagnose...ja så har man krav på det og det...

Det at kommunen holder meget fast i at folk bare skal ud og arbejde....ja det er sådan de arbejder...det skal de gøre...og de gør dette over for alle...og ikke kun dig...

Tag aldrig noget personligt...altså når de gør noget...at du tror at det kun er dig de er efter...for det er det ikke...det er ikke personligt og de gør og behandler alle på den måde...så husk aldrig at tage noget som helst personligt...de er vigtigt...

Først hen af vejen når de finder ud af at det ikke sker...at du ikke kommer tilbage på det ordinære arbejdsmarkedet...ja så vil de tænke i andre baner...revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller pension...

De har givet dig 6 måneder....skriver du....

Det er vigtigt at vide at hvis du stadig er syg derefter...så kan du få et nyt jobafklaringsforløb...

Du kan læse reglerne her https://www.retsinformation.dk/Forms...d-73351769f717

Som Peter har skrevet...ja så drejer det hele sig om dokumentation dokumentation dokumentation...

Det skal simpelthen dokumenteres i hoved og r*v, ud over nogen tvivl....at du ikke kan arbejde mere eller hvor meget du kan arbejde...

Så du bør væbne dig med tålmodighed...selv om det er svært når man står i en dum situation...

Sørg for at du har al dokumentation selv...ved at søge aktindsigt på kommunen og ved de læger du har været ved....

Bliver du sendt ud i arbejdsprøvning...så husk at skrive dagbog...og send denne til din sagsbehandler hver uge eller hver 14 dag...

Husk altid at møde op i en arbejdsprøvning....aldrig melde dig syg...hvis det overhovedet kan undgås...

Hvis man er for tit syg i en arbejdsprøvning...ja så vil kommunen bare sige at de ikke har kunne måle din arbejdsevne og at du skal ud i en ny arbejdsprøvning...og sådan kan det forsætte i det uendelige og trække din sag ud i evigheder...så husk at møde op....også selvom det bare er for at sige at du er syg og må gå hjem igen...

Husk at noter alt i den dagbog...evt også hvordan resten af din dag går...hvis arbejdsprøvningen går ud over denne...

Du skal regne med at de vil forslå dig at komme så langt op i tid...langt mere end du kan klare....og til dette skal du bare sige...okay det vil du gerne...og så må dit helbred efterfølgende bestemme hvor lang tid du kan være der...

Hvis du på forhånd nægter eller siger at du ikke kan...ja så vil de sikkert se dette som et forsøg på manglende samarbejde eller at du ikke gider arbejde og dette kan også trække din sag ud i lang tid...

Så vær altid samarbejdsvillig og klar på at forsøge det de foreslår...og så må dit helbred efterfølgende bestemme hvor meget du kan eller hvor lang tid...

Tænk altid først på dig selv og dit helbred...så når du ikke kan mere...ja så sig det og gå hjem...husk igen at notere dette i din dagbog..

Dit helbred er meget mere vigtigt end alt andet...

Du kan være sikker på at der ikke kommer nogen og takker dig....hvis du skulle ødelægge dit helbred for at kunne klare et par timer mere hist og pist..

Du og din familie skal derimod leve med dig og dit helbred resten af livet...

Alt efter hvor langt du er...med at blive afklaret...så vil det bedste nok være at komme over i et ressourceforløb...fremfor det jobafklaringsforløb du er i...ihvertfald indtil alt er så afklaret...både helbredsmæssigt og arbejdsevne...at der er nok dokumentation for at kunne blive visiteret til et fleksjob..

Det med hvor lang tid der kan gå...det er simpelthen ikke til at svare på da det kommer an på så meget...

Folk der feks melder sig tit syge i arbejdsprøvninger....ja de vil skulle vente så meget længere...

Så kommer det også an på diverse læger og undersøgelser osv osv..

Så det du skal gøre er at væbne dig med tålmodighed...sørge for at have al dokumentation selv....komme til punktet hvor der ikke er flere behandlingsmuligheder....blive 100 % afklaret med hensyn til din arbejdsevne...og huske at aldrig tage noget personligt...vid med dig selv at de behandler alle på samme måde...hvilket du kan læse alle steder på nettet..

Kassetænker de....ja det kan du være 100 % sikker på at de gør...økonomi bestemmer alt i kommunerne...

Men når du er afklaret lægeligt og med din arbejdsevne...ja så kommer der et tidspunkt hvor de ikke længere kun kan se på hvad der er billigst for dem...men hvor de skal træffe en afgørelse om fleksjob eller pension..ifølge de regler og love der er..

Så ens job som syg borger...ja det er at få udelukket alle deres undskyldninger for at beholde en på henholdsvis kontanthjælp, jobafklaring, ressourceforløb osv osv..

Jeps det er desværre virkelig hårdt at være syg borger i Danmark...

Det var lige det jeg umiddelbart havde af gode råd til dig...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:38.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension