|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
07-03-2016, 15:28 | #11 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.047
Styrke: 34 |
Hvornår skal klinisk funktion vurdere, om der skal anbefales en anden lægebehandling
https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...a-29515a783fb9
SPØRGSMÅL Udgangspunktet er, at borgeren skal bidrage til egen helbredelse. Forsøget omfatter alene lægebehandling i snæver forstand, fx behandlinger foretaget af en læge, operationer og behandling med lægeordineret medicin. Forsøget omfatter fx ikke genoptræning efter operation, behandling hos en fysioterapeut, samtaleforløb og behandling hos psykolog. Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål Vi mangler konkret svar på hvilken slags behandling der er henvist til i vejledningen. Er det et nej til f.eks. fysioterapi eller smertebehandling og begrundet i dårlig økonomi og ingen ret til hjælp iht. reglerne omkring enkeltydelse? Eller er det et nej til operationer og medicinske behandlinger, hvor der er risiko for liv og førlighed? Ved et nej skal sagen forelægges klinisk funktion. Hvis borgeren eks. også siger nej til denne behandling, hvordan kan vi så komme videre med sagen. Give tilbud velviden, at de "ikke" kan deltage grundet eks. smerter og så lave sanktion denne vej rundt? Det er jo problematisk hvis en læge f.eks. udtaler at der findes behandling vha. træning og smertelindring og borgeren ikke har råd til dette og har for god økonomi til at få tilskud efter reglerne omkring enkeltydelse. SVAR Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, får det efter forslaget ikke konsekvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension. Forsøget skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling. Derfor foreslås det, at den enkelte borger i en to-årig forsøgsperiode fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 Ordningen indføres som et to-årigt forsøg og evalueres med henblik på en vurdering af, om den bør permanentgøres. PH Bemærk Arbejdsmarkedesstyrelsens svar til mig i foregående indlæg: Ifølge lov om sygedagpenge bortfalder en sygemeldts ret til sygedagpenge, hvis den sygemeldte modsætter sig gennemførslen af en operation eller anden behandling, der klart har betydning for arbejdsevnen, og som ikke er forbundet med risiko. Hvad Folketing ellers mener og vedtager af love bekymre ikke Arbejdsmarkedsstyrelsen, de fastholder hvad de mener er bedst for kommunerne. Men nu er forsøgsperioden snart slut og jeg har skrevet til DF og SF om de vil holde øje med udviklingen, dog uden at man gider svare mig. Hilsen Peter Bilag Principafgørelse 108-13 "Gældende" også i hele forbuds-forsøgsperioden. https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588 50.716 Sidst redigeret af phhmw; 07-03-2016 kl. 15:34. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Socialkrise i Danmark | Webmaster | Politik og Samfund | 2 | 15-01-2013 12:09 |
Og det var Danmark | Hexi | Politik og Samfund | 9 | 13-11-2010 05:32 |
danmark | superkok | Politik og Samfund | 5 | 25-04-2010 11:12 |
Syg i Danmark | fuerzzz | Alt det andet | 5 | 09-06-2008 13:36 |