K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 12-09-2020, 08:49   #231
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.946
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Speciallæg: Her er, hvad der hjælper-og ikke hjælper-i genoptræning efter hjerneskade

Speciallæger: Her er, hvad der hjælper - og ikke hjælper - i genoptræning efter hjerneskader

https://www.berlingske.dk/kommentare...kke-hjaelper-i

Vi satte os for at undersøge, hvad det er for en viden om genoptræning og genoptræningsteknikker, de ikke har i kommunen, men som findes andre steder.

Her er svaret.

Anders Ottar Jensen, speciallæge i arbejdsmedicin, & Tom Skyhøj Olsen, speciallæge i neurologi

Genoptræning efter hjerneskade er en kommunal opgave i Danmark. Et vigtigt område som har stor bevågenhed, og som er et kerneområde for kommunerne. Trods kommunernes indsats er området imidlertid bestandigt genstand for kritik. »Kommunerne har ikke den viden og ekspertise, der skal til, især når det gælder genoptræning på specialiseret og avanceret niveau,« hedder det. Kommunerne benytter sig derfor ofte af ydelser i privat forankrede hjerneskadecentre, som tilbyder at gøre det, kommunerne ikke menes at kunne.

Hvad, det er, kommunerne ikke kan, men som de andre kan, oplyses imidlertid sjældent eller slet ikke. Derfor satte vi os for at undersøge, hvad det er for en viden om genoptræning og genoptræningsteknikker, de ikke har i kommunen, men som findes andre steder.

Cochrane-biblioteket

Vi gennemgik Cochrane-biblioteket for al tilgængelig viden om genoptræning af hjerneskade og om genoptræningsteknikker og deres effekt.

Cochrane-biblioteket er en database, hvor der under strenge kvalitetskrav opsamles viden om effekten af al slags behandling, herunder genoptræning af hjerneskade.

https://nordic.cochrane.org/da/vores...ne-biblioteket

I hjerneskaderehabilitering er der fem hovedelementer: fysioterapi, ergoterapi, kognitiv terapi, tale/sprog- terapi og synstræning. Hvad står der i Cochrane om disse fem hovedelementer?

Fysioterapi: Fysioterapi har effekt, men der er ikke viden om eller evidens for, at én slags fysioterapi er bedre end en anden.

Ergoterapi: Ergoterapi kan gøre, at man bliver bedre til udføre almindelige daglige aktiviteter. Men evidensen herfor er meget svag, og Cochrane er usikker på, om der kan fæstes lid til resultaterne.

Kognitiv terapi, herunder genoptræning af koncentration, opmærksomhed, hukommelse og neglekt (mindsket krops-eller synsfornemmelse): Der er ikke viden om eller evidens for, at terapi rettet mod disse funktioner har nogen blivende effekt.

Tale/sprog træning: Tale/sprogtræning har en effekt, men effekten er lige god uanset, om den efter instruktion gives af en interesseret pårørende, terapeut eller en autoriseret logopæd.

Synstræning: Cochrane indeholder ikke undersøgelser med evidens for, at særlig træning kan påvirke synsfunktionen gunstigt efter hjerneskade.

I Cochrane-biblioteket står der altså, at det hjælper at genoptræne, men der står samtidig, at der ikke er viden om, at én træningsmetode er bedre end en anden. Der er således ikke belæg for at mene, at én genoptræningsinstitution besidder ekspertise eller teknikker, som gør den bedre end en anden, og der er heller ikke viden om, at særlige kognitive skader kræver genoptræningsteknikker, som mestres på ét sted og ikke på andre, eftersom denne viden simpelthen ikke eksisterer.

Gammel viden

Denne viden - eller mangel på viden - er ikke ny. Opfattelsen af, at der er noget, de kan på private hjerneskadecentre, som de ikke kan i kommunen, lever imidlertid i bedste velgående, og den får bestandigt ny næring.

Man kunne spørge sig: Hvorfor træne i et hjerneskadecenter uden for kommunen, når virkningen af træningen ikke er anderledes end den virkning, der kan opnås i kommunens træningscenter? Hvorfor foretage sprogtræning på et hjerneskadecenter, når træningen med nogen instruktion kan gives med samme effekt af en terapeut i kommunen?

Vi får næppe et klart svar, og kommunal genoptræning vil nok i manges bevidsthed blive ved at være »kommunal«.

Hvor går vi hen?

De eksisterende alternativer til genoptræning i kommunen er nok kommet for at blive trods mangel på evidens for, at de kan andet og mere end det, man kan i kommunen. Men er det dem, man fremover skal satse på? I så fald vil det jo betyde, at kommunal genoptræning tappes for ressourcer, for midlerne til disse centre kommer til syvende og sidst kun et sted fra, nemlig fra kommunerne. Vilkårene for dem, der skal træne i kommunen, vil i så fald forringes. Kommunens ry som et mindre godt sted at træne vil yderligere blive befæstet og kalde på flere opråb om kommunernes manglende evne – en ond cirkel.

Med andre ord: Gør brug af vores viden om det, som vi ved, og det, vi ikke ved. Så vil man vide, at kommunernes viden og kunnen på genoptræningsområdet er knap så mangelfuld, som det af og til hævdes.


phhmw

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, som alle bør have kendskab til.

https://www.sst.dk/da/Opgaver/Patien...ingslinjer-NKR

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale kliniske retningslinjer (NKR), der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Retningslinjerne er primært til brug for sundhedsprofessionelle.

De nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale. Retningslinjerne behandler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen.

Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og formålet er at understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren – uanset hvor i landet patienten bor.

Retningslinjerne udarbejdes som hovedregel af Sundhedsstyrelsen, men på baggrund af midler fra Finansloven for 2017 kan faglige selskaber og miljøer i disse år søge om penge til udvikling af nationale kliniske retningslinjer. Puljen opslås 1-2 gange årligt i perioden fra 2017 til 2020.


NKR udgivelser efter emne

https://www.sst.dk/da/Opgaver/Patien...20efter%20emne

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-09-2020, 19:27   #232
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.946
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Hjemmetræning af børn og unge med særlige behov

https://sim.dk/arbejdsomraader/handi...jemmetraening/

Hjemmetræning af børn og unge med særlige behov

Hjemmetræning er et alternativ til forældre, som ikke ønsker at gøre brug af kommunens tilbud om fx en plads i et særligt dagtilbud. Hjemmetræning skal godkendes af kommunen, blandt andet på baggrund af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.

Målgruppen for træning i hjemmet er børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Funktionsnedsættelsen har nødvendiggjort et behov for støtte og behandling, som betyder, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge. Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser.

Hjemmetræning er et alternativ til et kommunalt tilbud. Det betyder, at kommunen skal have vurderet barnets eller den unges behov for særlig støtte og på den baggrund have truffet afgørelse om et kommunalt tilbud – ofte et særligt dagtilbud eller et særligt klubtilbud. Du kan læse mere om disse tilbud via menuen i venstre side.

Betingelser for godkendelse af hjemmetræning

Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det anviste tilbud om fx et særligt dagtilbud, kan de søge om at få lov til helt eller delvist at træne barnet i hjemmet. Før kommunen kan tage stilling til ansøgningen, skal der være gennemført en børnefaglig undersøgelse af barnets og familiens samlede situation – en såkaldt § 50-undersøgelse. Hjemmetræning er en ressourcekrævende opgave for en familie, og ved bevilling af hjemmetræning er det derfor vigtigt, at både barnets eller den unges forhold og resten af familiens forhold, herunder eventuelle søskendes forhold, er undersøgt grundigt.
Træningen kan foregå efter metoder, som almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud såsom fysio- og ergoterapeutiske metoder, eller efter alternative metoder, der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud. Men kommunen skal altid vurdere, om den træning, der søges om, opfylder lovgivningens betingelser:

Træningen skal imødekomme barnets eller den unges særlige behov.
Træningen skal ske efter dokumenterbare metoder.
Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne i forbindelse med træningen.
Kommunen vurderer sammen med familien, om træning i hjemmet skal kombineres med et delvist offentligt tilbud, fx et særligt dagtilbud.

Hvad gives der støtte til?

En godkendelse af hjemmetræning betyder, at forældrene har ret til at modtage økonomisk støtte til hjemmetræningen.
Forældre, der forsørger og træner et barn i hjemmet, har ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der er et loft for støtten til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. I 2019 er loftet på 31.249 kr. om måneden.

Ud over støtte til tabt arbejdsfortjeneste kan forældrene også få hjælp til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., der er forbundet med hjemmetræningen – dog kan man ikke få støtte til deltagelse i kurser i udlandet. Udgifterne må ikke overstige 633.203 kr. årligt (2019-priser). Det er kommunen, der træffer afgørelse om støtte efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering af, om udgifterne er nødvendige for, at forældrene kan gennemføre træningen.

Opfølgning og tilsyn

Kommunen skal to gange om året føre tilsyn med, hvordan barnet eller den unge udvikles og trives. I tilsynet skal der også indgå en vurdering af familiens trivsel som helhed, herunder også eventuelle søskendes trivsel.
På baggrund af tilsynet udarbejdes en tilsynsrapport med en begrundet indstilling om, hvorvidt hjemmetræningen skal fortsætte eller eventuelt ophøre. Rapporten sendes til høring hos familien.

Desuden skal kommunen fire gange om året følge op på træningsindsatsen ved at observere og eventuelt teste barnet eller den unge.


https://ast.dk/born-familie/hvad-han...g-undersogelse

Undersøgelse af om et barn eller ung trænger til særlig støtte - børnefaglig undersøgelse
Kommunen skal gennemføre en børnefaglig undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, hvis det vurderes, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte


Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen om hjemmetræning og botilbud

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i to principielle sager om træning af et handicappet barn i hjemmet og to om botilbud til borger med nedsat funktionsevne.
Tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmetræning og hjemmeundervisning
Der er ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning af et barn. Dette gælder, selv om hjemmeundervisningen foregår i kombination med hjemmetræning.
Ved udmåling af den tabte arbejdsfortjeneste kan der således ikke kompenseres for den tid, der bruges til undervisning. Antallet af undervisningstimer kan fastsættes med udgangspunkt i, hvor mange timer barnet alternativt skulle have tilbud om i skolen.

Læs principafgørelse 2013-2113-49407 (69-14)
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9947

Hjemmetræning
Kommunen kan ikke afslå hjemmetræning alene med henvisning til, at der anvendes en bestemt metode, for eksempel Family Hope Center metoden.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp, når et barn på grund af særlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet.

Effekten af hjemmetræningen

Det er ikke en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at der er videnskabelig dokumentation for effekten af træningsmetoden. Det er derimod en betingelse, at træningsmetoden er dokumenterbar.

Der er ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal være af en vis størrelse.

Tilsyn og opfølgning

Kommunen skal to gange årligt føre tilsyn med barnets udvikling og trivsel, når forældrene træner barnet i hjemmet. Kommunen skal også følge op på træningsindsatsen fire gange årligt. Kommunen kan organisere tilsynet samtidig med et opfølgningsbesøg.
Ankestyrelsen har som udgangspunkt ikke kompetence til at tage stilling til, hvordan kommunen tilrettelægger og udfører tilsyns- og opfølgningsbesøgene, idet dette hører under kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed.

Læs principafgørelse 2013-2111-39267 (70-14)
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9948

En borger, der er berettiget til midlertidigt botilbud, kan ikke placeres i et botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold
En borger, som kommunen fandt omfattet af personkredsen for et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, kunne ikke visiteres til et tilbud efter almenboliglovens § 105 om almene ældreboliger.

Afgrænsning af botilbud efter serviceloven og almenboliglovgiven

Målgruppen for botilbud efter almenboliglovens § 105 er personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. En bolig efter almenboligloven er en bolig af mere permanent karakter. Der er tale om et lejeforhold, som er omfattet af lejeloven, hvilket indebærer, at borgeren alene kan opsiges af boligselskabet, hvis der er grundlag for en opsigelse efter den almene lejelovgivning. Kommunen kan således ikke bringe et sådant lejeforhold til ophør.

Læs principafgørelse 2013-2126-46029 (71-14)
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9949

Botilbud til borger med meget betydeligt nedsat funktionsevne
En borger med nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kunne forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler, kunne ikke anvises et botilbud efter almenboliglovens § 105 om almene ældreboliger.
Ankestyrelsen har behandlet 3 sager, hvor borgeren havde en meget betydelig nedsat funktionsevne og et så omfattende behov for hjælp til almindelige, daglige funktioner samt pleje, omsorg og behandling, at behovet ikke kunne dækkes på anden vis end i et botilbud efter servicelovens § 108.
Borgerens udviklingsalder var vurderet til 1-4 år, og den nedsatte funktionsevne var af en sådan beskaffenhed, at borgeren ikke var i stand til at påtage sig de forpligtelse eller udnytte de rettigheder, der følger af et lejeforhold. Det gav sig blandt andet til udtryk ved, at borgeren ikke kunne udnytte et køkken eller bad og havde behov for et mindre værelse tæt på fællesarealerne og personalet. Borgeren var endvidere udadreagerende og ødelagde køkken og toilet.

Flytning uden samtykke

Hvis en borger ikke kan give informeret samtykke, skal kommunen inden flytningen træffe afgørelse om valg af botilbud og vejlede værgen om, at der er mulighed for at vælge et andet botilbud. Derefter skal kommunen indstille til botilbud efter reglerne om magtanvendelse. Det fremgår af principafgørelse 53-13.

Læs principafgørelse 2014-2126-02442 (72-14)
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9950

Kasserede principafgørelser
Ankestyrelsen kasserer løbende principafgørelser, som ikke gælder for nye sager.
Vi har kasseret følgende principafgørelser:
42-11 erstattes af 69-14
C-29-09 og 12-13 erstattes af 70-14

Ankestyrelsens søgeside for principafgørelser


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 14-09-2020 kl. 19:40.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-09-2020, 12:29   #233
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.946
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Jakob Ellemann-Jensen formand for Venstre skal opereres cervikalt

https://www.facebook.com/jakobellema...50751471927422

https://www.altinget.dk/artikel/elle...rce=nyhedsbrev

I morgen tidlig skal jeg opereres for to diskusprolapser i nakken. Det er en standardoperation, men alligevel en smule omfattende. Derfor bliver jeg nødt til at holde mig i ro i hvert fald frem til Venstres Landsmøde den 3. oktober. Det er voldsomt irriterende, da den nye politiske sæson lige er gået i gang, men jeg har i nogen tid døjet med stærke smerter på grund af prolapserne, og det går ikke i længden.

phhmw

Jakob Ellemann-Jensen Formand for Venstre.

Kære du, husk at få din GOP Genoptræningsplan i hånden før du bliver udskrevet, hvor du ikke selv bestemmer, hvor din genoptræning skal foregå.

Når du er afskrevet fra hospitalet overgår du til 40/60 % ordningen da diskusprolaps ikke giver retten til vederlagsfri behandling, hvilket er et stort problem, især for unge mennesker under uddannelse, SU, Sygedagpenge, kontanthjælp etc

Et problem hvor en del unge får store problemer efterfølgende med at fastholde sig på arbejdsmarkedet. Skulle du få problemer med at navigerer i sundhedsområdet og serviceloven, vender du bare tilbage.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=15813

Alt kommer sikkert til at forløbe godt med din cervikale operation for diskusprolapser i flertal. En operation, som sagsbehandlere kunne tvinge patienterne til, imod sin vilje, eller kunne sagsbehandleren stoppe patientens sygedagpenge, indtil patienten blev mør.

Fordi, embedsmænd i Ankestyrelsen har erklæret operationer for diskusprolapser nær risikofrie, helt i modstrid med lægefagkundskaben, men det ved du sikkert alt om.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Folketinget har ved lov nedlagt forbud imod tvang i den sociale sagsbehandling, derfor kan det undre at embedsmænd i Ankestyrelsen fastholder at Principafgørelse 108-13 skal fortsætte med at være “Gældende

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9771


Held og lykke med operationen, som kommer til at gå godt.

Med venlig hilsen

Peter Hansen

førtidspensionist som 49 årig, lumbale diskusprolapser, § 4 kronisk smertepatient

Bilag


Sygedagpengestop, som du skal kende til, fordi kommunen kan raskmelde dig før de 22 ugers udløb, raskmelde dig i forhold til Sygedagpengeloven

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:25.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension