Skulle man nappe en P 17?

[mumle_mund]

Jeg sidder her og har længe overvejet om jeg skal forsøge at få en ende på min kamp med kommunen også søge en paragraf 17.

Jeg er dog ikke sikker på om det lige nu vil være en god ide. Jeg er arbejdsprøvet for 1 år siden som sagde 15 timer.
Arbejdsprøvningen kæmpede jeg mig igennem med højt medicin forbrug og alt for meget morfin. Da hvis jeg ikke gennemførte ville de lukke min sag, jeg ville miste min indtægt og jeg håbede jo på at få fleksjobbet også være et skridt videre pension også havde jeg i det mindste en indtægt.

Desværre fik jeg afslag. På ulovligt grundlag. Sagen ligger hos ankestyrrelsen. Jeg ankede, fik medhold i at sagen skulle laves om, kommunen ankede og nu er den så hos ankestyrrelsen til vudering om hvorvidt det er en principsag.

Jeg orker ikke mere. Jeg har fået det værre, trods jeg er kommet i behandling på smerteklinik og har fået styr på min medicin. Inderst inde ved jeg at jeg ALDRIG kommer til at arbejde i fleksjob. Men det siger man jo ikke højt.

Jeg overvejer virkelig at søge pensionen selv også give udtryk for at det er får at få et par år til at tackle at jeg er syg og få tingene til at falde til ro. Altså at jeg godt vil have taget afgørelsen op igen efter 3-5 år. lige nu skal jeg have fred overhovedet.
Jeg har svært ved at acceptere og tackle at jeg er blevet syg. Jeg er kun lige fyldt 22 og mit liv er vendt på hovedet. (fibromyalgi, hypermobilitetssyndrom og endomtriose)

Jeg har ingen indtægt. Min mand kæmper for at forsørge mig.

Jeg ved ikke om vi skal vente på svar fra ankestyrrelsen. Hvis de tager sagen op til principielafgørelse så går der mindst 5-6 mdr før den er afgjort.
Derefter skal min sag så laves om. dvs ny ressource profil, og arbejdsprøvning. Jeg magter slet ikke at tænke på endnu en jobprøvning. For jeg ved jeg ikke vil magte det. Men de lytter jo ikke.
Eller skal jeg bare få rykket nu?

Jeg er bange for jeg vil skade min sag mere end jeg vil gavne den.

Jeg vil bare have fred. Bare et par år så jeg kan få et liv jeg kan holde ud og acceptere og blive fri får dårligsamvittighed over alt det jeg ikke formår...
Jeg vil have fred og overskud til at tage på smertehåndteringskursus og måske tale med en psykolog. Jeg magter det bare ikke oveni kommunens dumheder

Nogen forslag?

[Tanja]

Hvis du vælger at søge førtidspension, så er det vigtigt, at du har læge-
papirer hvori der står at lidelserne er varige, behandlingsmulighederne
udtømte, og at erhvervsevnen anses for ubetydelig, mht. din alder
så vil man i mange kommuner nok sige du er for ung, mht. førtidspension,
men det er noget vrøvl, er man syg, så er man syg, jeg synes ikke du
skal nævne, at du gerne vil have førtidspension i et par år, for får du det
bedre kan man bede om at gøre pensionen hvilende og så evt. få et
fleksjob.
Jeg læste om en, som skulle have pensionen taget op efter 2 år, og
hun gik rundt i 2 år og var angst, for om de ville fratage hende den.
Jeg synes godt du kan påbegynde en sag, men måske skulle du skifte
sagsbehandler, og se om ikke du kan få noget støtte bag dig?

[Tanja]

Er lidt i tvivl om, hvorvidt det er lovligt, at have 2 sager kørende,
håber andre ved det?

[jsn]

Jeg ville helt klart ikke vente med at gå til den psykolog.!!!
Jo længere tid du venter jo længere kommer du ned, har desværre mærket det på egen krop.

Det samme gælder smerteklinikken, får styr på de ting derefter skulle du gerne få mere overskud.

Men jeg ville vente med at søge FTP, da kommunen har anket din sag og du "kun" har haft en arbejdsprøvning.
Er jeg næsten 100% sikker på den bliver afvist, pga den ene arbejdsprøvning og ankesagen.
Men med det forbehold at jeg ikke lige kender til din sag.

Mvh.
Jsn

[mumle_mund]

Alle ved at fibromyalgi er en varig lidelse. Ligeså med hypermobiltsyndrom. Problemet ligger nok i at lægekonsulenten ikke har OVERSAT helbredsoplysningerne men har udtalt sig ulovligt om hvorvidt jeg mp få fleks eller ej.

Ja de hænger sig allerede i min alder. Hvilket er noget vrøvl for sygdom har INTET med alder at gøre.

Jeg er både blevet opereret i underlivet flere gange, hormonbehandling. Samt været på smerteklinik mht til fib og hyp smerterne. Rask bliver jeg ALDRIG! Jeg kan kun få smertestillende. altså symptombehandling. Så hvis deres lægekonsulenter oversætter lægeoplysningerne korrekt så vil de TYDELIGT få afvide at alle mine lidelser ER varige.

Jeg ved at det er sådan at man ikke bare kan tage en pension fra en som har fået det tilkendt med mindre at lægerne oplyser man har fået det bedre. Min læge er 100% på min side og har endda skrevet at man ikke kan forlange jeg skal arbejde mere en 5 timer pr uge.

Jeg tager dagligt nervemedicin, morfinpræperater og gigtmedicin. Dertil ren morfin 1-2 gange om ugen når der kommer et smertegennembrud.
Jeg har et svingede søvn behov og nogle nætter kan jeg ikke sove pga smerter. Sådan vil det ALTID svinge.

Dertil er jeg udredt hos en psykiater som understreger jeg INTET psykisk fejler. Heller ikke noget somatiserende.

Lægerne med mig, jeg er udredt 100% lægeligt. Jeg bliver ALDRIG rask. det er varige lidelser. Men desværre mener nogle sagsbehandlere jo at fibromyalgi ikke findes. Hvilket jo selvfølgelig er ulovligt.

Hvis det er til nogen hjælp er jeg hos køge kommune. Hos Agens. De er seriøst psykopater! De stamper på folk og ringer med afgørelser og taler ned til en og er MEGET modbydelige.

Jeg vil bare have de 3 F'er... FRED FOR FANDEN!

[Ninja]

Jeg ville også vente til sagen i ankestyrrelsen kom tilbage!
Kommer den så tilbage negativ, SÅ ville jeg søge førtidspension, men begrundelse med, at jeg havde fået det markant værre i mellemtiden (ventetiden om man vil).......

Det med at man gerne vil have ro et par år (midlertidig førtidspension) er jo ikke noget man kan søge som sådan. Det er en konklussion kommunen selv finder frem til.
De vil meget hellere 'sylte en' i de år....
Grunden er, at midlertidig førtidspension, næsten altid ender med førtidspension efterfølgende.....

Men ellers, enten søge §17 eller få sagsbehandleren med på banen og søge §18........

[mumle_mund]

Oprindeligt indsendt af jsn

Jeg ville helt klart ikke vente med at gå til den psykolog.!!!
Jo længere tid du venter jo længere kommer du ned, har desværre mærket det på egen krop.

Det samme gælder smerteklinikken, får styr på de ting derefter skulle du gerne få mere overskud.

Men jeg ville vente med at søge FTP, da kommunen har anket din sag og du "kun" har haft en arbejdsprøvning.
Er jeg næsten 100% sikker på den bliver afvist, pga den ene arbejdsprøvning og ankesagen.
Men med det forbehold at jeg ikke lige kender til din sag.

Mvh.
Jsn

Jeg har allerede haft en depression pga fysiske sygdomme. Jeg er ikke deprimeret. Jeg har bare svært ved at sætte mig ned og VÆRE syg og acceptere dette.

Jeg har været på smerteklinikken. i nogle mdr og ER afsluttet. De kan IKKE gøre mere for mig.

Jeg har rent faktisk ikke penge til at gå til psykolog og min psykiater kan ikke gøre mere for mig. Selv om han stadig står til min hjælp. Han er også 100% på min side og mener jeg skal have pension. Det samme gør egen læge.

Ja jeg har kun haft en job prøvning. Det VED JEG er skidt. Jeg har overvejet om det er bedre jeg får gennem gået sagen igen når ankestyrrelsen har fastslået beslutningen via principafgørelsen. Hvis kommunen efter endnu en arbejdsprøvning IKKE vil lytte overvejer jeg at søge pension SELV!!

vi har RIGTIG god kontakt til beskæftigelsesankenævnet og den sagbehandler som har siddet med min sag der. Min mand har talt med hende flere gange og de er 100% på min side og mener 100% at Agens IKKE kan træffe afgørelse om stop af sygedagpenge, afslag/bevilling af fleksjob pension mm. og ej heller på lave ressurce profiler. ALT dette har Agens gjort i min sag. Selv om VI har påpeget at det er ulovligt flere gange. Det har beskæftigelsesankenævnet OGSÅ sagt. Hvilket de har anket. Ankestyrrelsen vil nok sige det sammen. enden vil de afslå sagen da den er anket forsent (ligesom beskæftigelsesankenævnet bla gjorde) eller også tager de den op for at slå fast IGEN IGEN at det ER ulovligt det de laver.

Men måske så er der bare ikke andet for end at vente. Det er bare lang ventetid. Jeg ER berettiget til sygedagpenge i følge loven. Men da Agens og køge kommune bryder loven får jeg ingen penge. Måske får ikke engang de penge de skylder os.
Jeg har endda søgt arbejde, men kan INTET finde. Ingen vil ansætte mig pga sygdom og skånebehov. Eller også er det for få timer jeg kan arbejde.
Men Agens påstod jo at jeg SELV skulle finde mig et arbejde...

Jeg tænker nok over det med pensionen fordi jeg er træt i mit hovedet og fordi borgmesteren rent faktisk SELV foreslog det, da vi for nogle mdr siden var til møde hos hende.

Måske er jeg bare sat fast lige her.

[StonesTM]

Mumle Mund, husk en ting når du er i arbejdsprøvning..
Kan du ikke klare en dag, så SYGEMELD DIG!!!!! hvis man tvinger sig igennem på forløbet med Morfin etc. viser det ikke din egentlige arbejdsevne..

medbring en bisidder og medtag en båndoptager så du kan få optaget hvordan de snakker til dig, medierne er pt, meget glade for at gå efter div. kommuner .

[Trold]

Oprindeligt indsendt af mumle_mund

Jeg har rent faktisk ikke penge til at gå til psykolog og min psykiater kan ikke gøre mere for mig. Selv om han stadig står til min hjælp. Han er også 100% på min side og mener jeg skal have pension. Det samme gør egen læge.

Læger og speciallæger må/bør ikke udtale sig om, hvorvidt en borger skal have den ene ydelse eller den anden, det er en beslutning som sagsbeh./kommunen tager.
Jeg kan have en fornemmelse af, at hvis ens læger skriver, at man bør have pension, så vil en sagsbeh. ofte direkte modarbejde dette.
Læger og spec.læger må udtale sig om hvor meget arbejdsevne man har tilbage, og om hvorvidt der er behandlingsmuligheder, og her vil det så være en klar fordel, hvis de skriver, at arbejdsevnen er ubetydelig og der er ikke behandlingsmuligheder.

Som helenekr også har været inde på, i en anden tråd, så er mange læger ikke tydelige nok, i det som de skriver til kommunerne, og derfor kan lægekonsulenten tviste det rundt.

[Tante Ana]

Oprindeligt indsendt af Trold

Som helenekr også har været inde på, i en anden tråd, så er mange læger ikke tydelige nok, i det som de skriver til kommunerne, og derfor kan lægekonsulenten tviste det rundt.

Det er nemlig fuldstændig korrekt - læger, der hele tiden garderer dem og skriver "udsvævende" åbner selv op for, at de Lægeløfte-frie lægekonsulenter kan rode rundt i de lægelige dokumenter efter forgodtbefindende.

Måske lidt "off topic" mumle_mund - men måske alligevel lidt forklarende, hvad Carsten Vagn-Hansen skriver om det her (find i højre menu): "En af de ting, man som lægestuderende lærer på universitetet, er at tvivle på alt. Undtagen det, man skal kunne til eksamen. Ellers må man ikke være sikker på noget som helst. Det ville være dejligt at kunne tro på det, man har erfaret i forbindelse med sit praktiske arbejde og har lært af sine patienter, kolleger, andre sundhedspersoner og alternative behandlere. Men det må man ikke. Der er et massivt krav om, at alt skal være evidensbaseret, det vil sige bevist ved hjælp af lægevidenskabelig forskning. Men forskning er dyr og besværlig, så det er højst en fjerdedel af det, en læge gør, der er evidensbaseret. Resten gør vi, fordi vi har erfaring for, at det hjælper. Men tror man på noget, der har vist sig at virke, bliver man i lægesystemet utroværdig, hvis der ikke foreligger videnskabelig evidens for det.

Det gør det ikke bedre, at Det Nordiske Cochraneinstitut, der overvåger kvaliteten og troværdigheden af lægevidenskabelig forskning, har meldt ud, at det højst er 6 procent af forskningen, der er troværdig. Resten er behæftet med fejl og ofte påvirket af dem, der betaler for forskningen, i første omgang medicinalindustrien. Forskning vedrørende lægemidler fylder alt for meget. British Medical Journal gætter på, at det kun er ti procent af forskningen, der er troværdig. Kommer der generelle anbefalinger vedrørende brug af visse lægemidler eller næringsmidler, er de professorer og videnskabsmænd, der kommer med anbefalingen, alt for ofte knyttet til medicinalfirmaer eller fødevareindustrien.

Selvom der foreligger lægevidenskabelige undersøgelser, der tyder på et eller andet, er tvivlen så grundfæstet, at man ikke tør stole på dem. Det er meget sjældent, at en ny lægevidenskabelig undersøgelse tør konkludere noget sikkert. Artiklerne slutter så godt som altid med, at undersøgelsen tyder på, at noget er rigtigt, men at der må flere og større undersøgelser til. Det betyder, at de fleste forskningsresultater ikke fører til, at man ændrer på den hidtidige behandling. Udviklingen lammes, i nogen lande mere end i andre. I Danmark er tvivlen så stor, at vi ifølge en nyere undersøgelse er to år bagefter vore nabolande med hensyn til at bruge ny lægevidenskabelig viden. Tvivlen lammer og forhindrer fremskridt."