Medicinbivirkninger: Venlafaxin

[Tutteren]

Godt du fik ringet, jeg håber det går meget bedre i dag.

[Tassi]

Vil bare lige give en opdatering, hvis nogen engang skulle komme i samme situation, og have behov for noget erfaringsdeling

Jeg døde sørme ikke af udtrapningen men for pokker jeg kunne godt føle det som om jeg var ved det nogle gange. Anna skrev en kommentar et sted om at seponeringssymptomer kan være en bitch. Nu da jeg har været gennem turen, må jeg sige at Anna overhovedet ikke overdrev det statement

Det var en led omgang, der startede dag 2 og først begyndte at dæmpe sig efter dag 6
I dag er jeg på dag 8 og symptomerne har endelig fortaget sig så meget at jeg kan begynde at tænke lidt igen, og ikke får et skud elektricitet gennem hjernen hver gang jeg bevæger mig
Dog tror jeg at det nok vil vare et par uger før det er helt ude af systemet

Jeg vil lige nævne at de psykiske symptomer har været lige så voldsomme som de fysiske. Dog har jeg ikke reageret med selvmordstanker ligesom Anna gjorde. For mig betød det en ekstrem skrøbelighed. Kunne ikke tåle nogen som helst forvirring eller stress. Der var ingen, der skulle bede mig om at tage stilling til noget som helst, der havde med følelser at gøre. Jeg reagerede omgående med hjertebanken, snurren i arme og hænder mm - altså det, der sker, når kroppen begynder at gå i panik
Det eneste, jeg overhovedet kunne tåle i disse dage var bare at mærke kærlighed og nærvær - intet andet

Jeg nævner det lige, for selvom man godt nok kan læse sig frem til at psykiske reaktioner kan forværres, var jeg forskrækket over at opleve HVOR meget rod der blev skabt i min psyke, og hvor forfærdelig skrøbelig jeg blev - uden at have nogen som helst kontrol over det

Så skal man gennem turen selv, eller kender nogen der skal, så accepter at der vil være nogle dage, hvor man absolut ikke skal udsættes for selv den mindste provokation. Kan man ikke leve absolut beskyttet i disse dage, vil jeg anbefale at isolere sig fra omverden, indtil der begynder at komme lidt filter tilbage igen

Uuh, hvor er det helt fantastisk skønt at være kommet ud på den anden side

Jeg håber aldrig, aldrig, aldrig nogensinde, at jeg får brug for det "&##/ mere

[Enteneller]

Hej Tassi,

Godt at høre at du er kommet nogenlunde igennem det.

Dermed skal det dog stå klart at det ikke for alle er det bedste at være foruden anti-depressiv medicin, det vil jeg bare lige linke til din tråd også

Jeg har oplevet nedtur foruden og skal ikke af det halløj igen. Jeg tror det hjælper på mig og jeg bruger det til en stød pude mod angsten og det er fint for mig. Det optimale ville selvfølgelig være at man kunne leve uden, bivirkninger eller ej, men vi skal alle bare være klar over at nogen har god brug af medicinen og andre ikke.

Jeg tager hatten af for at du kan klare dig foruden, det skal jo prøves og så må kan så erfare om man kan det eller ej, mega individuelt

EE

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hej Tassi,

Godt at høre at du er kommet nogenlunde igennem det.

Dermed skal det dog stå klart at det ikke for alle er det bedste at være foruden anti-depressiv medicin, det vil jeg bare lige linke til din tråd også

Jeg har oplevet nedtur foruden og skal ikke af det halløj igen. Jeg tror det hjælper på mig og jeg bruger det til en stød pude mod angsten og det er fint for mig. Det optimale ville selvfølgelig være at man kunne leve uden, bivirkninger eller ej, men vi skal alle bare være klar over at nogen har god brug af medicinen og andre ikke.

Jeg tager hatten af for at du kan klare dig foruden, det skal jo prøves og så må kan så erfare om man kan det eller ej, mega individuelt

EE

Helt enig, og det er fint, du lige gør opmærksom på det
Jeg kunne heller ikke have været medicinen foruden dengang jeg startede på den, fordi min angst var fuldstændig ude af kontrol

Siden da har jeg forsøgt at indrette mit liv efter at undgå enhver form for provokation i negativ retning, og det har bla været en MEGA hjælp at mine forældre har overtaget al form for kommunikation med kommunen. Hvis det ikke havde været tilfældet ville jeg ikke have kunnet undvære

Men det er en kæmpe lettelse for mig, netop fordi jeg trækkes med så mange bivirkninger af medicin

Om jeg kan leve uden medicinen kan kun den næste tid vise. Jeg er fuldt ud bevidst om at det kræver at jeg lever en beskyttet tilværelse, og at jeg forsøger at have fuld kontrol over de ting, der sker omkring mig. Dog velvidende at man bare ikke kan kontrollere alt

Men indtil videre går det godt. Så langt, så godt

[Mariesofie]

Hejsa jeg er ny her i dette forum.

Jeg har med stor interesse læst jeres indlæg om bivirkninger ved at trappe ud af venlafaxin.
Jeg er selv igang med at trappe ud af medicinen,og fy for pokker hvor har jeg det elendigt, Jeg ville aldrig have troet at det skulle blive så hårdt at komme ud af sin medicin. jeg har ellers efter alle foreskrifterne trappet meget meget langsomt ned, men min psykiater siger at jeg er meget medicin følsom. Ja tak siger jeg bare, jeg har aldrig oplevet noget lignende. det ene øjeblik kan jeg en helt masse, og det næste øjeblik er jeg næsten ved at dø....
Jeg er nu nede på 75 mg og har været dette i 4 dage nu. Jeg få hedeture, kuldegysninger, kvalme , bliver svimmel, føler at min hals er blevet 3 gange større den snørre sig helt sammen virkeligt ubehageligt, det eneste jeg tænker på hele dagen er hvornår kan jeg gå i seng. Jeg passer mig arbejde på fuldtid har nogle søde kollegaer som hjælper mig igennem arbejdsdagen. Allerhelst ville jeg sygemelde mig, men har af erfaring valgt at gå på arbejde.
Hjælp er der andre der har det på samme måde som mig, og er der håb forude.

Oprindeligt indsendt af Tassi

Vil bare lige give en opdatering, hvis nogen engang skulle komme i samme situation, og have behov for noget erfaringsdeling

Jeg døde sørme ikke af udtrapningen men for pokker jeg kunne godt føle det som om jeg var ved det nogle gange. Anna skrev en kommentar et sted om at seponeringssymptomer kan være en bitch. Nu da jeg har været gennem turen, må jeg sige at Anna overhovedet ikke overdrev det statement

Det var en led omgang, der startede dag 2 og først begyndte at dæmpe sig efter dag 6
I dag er jeg på dag 8 og symptomerne har endelig fortaget sig så meget at jeg kan begynde at tænke lidt igen, og ikke får et skud elektricitet gennem hjernen hver gang jeg bevæger mig
Dog tror jeg at det nok vil vare et par uger før det er helt ude af systemet

Jeg vil lige nævne at de psykiske symptomer har været lige så voldsomme som de fysiske. Dog har jeg ikke reageret med selvmordstanker ligesom Anna gjorde. For mig betød det en ekstrem skrøbelighed. Kunne ikke tåle nogen som helst forvirring eller stress. Der var ingen, der skulle bede mig om at tage stilling til noget som helst, der havde med følelser at gøre. Jeg reagerede omgående med hjertebanken, snurren i arme og hænder mm - altså det, der sker, når kroppen begynder at gå i panik
Det eneste, jeg overhovedet kunne tåle i disse dage var bare at mærke kærlighed og nærvær - intet andet

Jeg nævner det lige, for selvom man godt nok kan læse sig frem til at psykiske reaktioner kan forværres, var jeg forskrækket over at opleve HVOR meget rod der blev skabt i min psyke, og hvor forfærdelig skrøbelig jeg blev - uden at have nogen som helst kontrol over det

Så skal man gennem turen selv, eller kender nogen der skal, så accepter at der vil være nogle dage, hvor man absolut ikke skal udsættes for selv den mindste provokation. Kan man ikke leve absolut beskyttet i disse dage, vil jeg anbefale at isolere sig fra omverden, indtil der begynder at komme lidt filter tilbage igen

Uuh, hvor er det helt fantastisk skønt at være kommet ud på den anden side

Jeg håber aldrig, aldrig, aldrig nogensinde, at jeg får brug for det "&##/ mere

[annagw]

Oprindeligt indsendt af Mariesofie

Hjælp er der andre der har det på samme måde som mig, og er der håb forude.

Heldigvis HAR jeg det ikke på samme måde som dig. Men jeg HAR VÆRET igennem en frygtelig nedtrapning af venlafaxin fra 225 mg. til 0

Fra 75 mg. gik jeg endnu langsommere ned end før. Jeg åbnede simpelthen kapslerne og tog kun en del af indholdet (på opfordring af min psykiater.

Dvs.
Åbnede 75 mg. og tog 2/3 i et par uger.
Tog så 37,5 mg. et par uger.
Åbnede så 37,5 mg. og tog halvdelen et par uger.
Og så slut.

Ved ikke om det er bedre at gøre det sådan end at gå fra 75 til 37,5 til 0...

Bare rolig. Symptomerne forsvinder når du holder op med at trappe ned.

Hos mig varede seponeringssymptomerne 3-6 dage pr. gang jeg gik ned i dosis. Hos nogle kortere hos andre længere.

[Mariesofie]

Tak håber det vil gå mig sådan, som de gik dig
Det er bare så svært at holde ud, det går jo også ud over ens børn og mand, selv om min mand siger at han er der for mig, så kan det godt være svært alligevel.
Jeg får også andet medicin, og det er 50 mg noritren og 150 mg. lyrica, jeg har lidt på fornemmelsen at denne cocktail ikke helt går sammen.

Jeg er snart træt af at prøve det forskellige medicin, for mig har det været sådan at jeg er startet på en slags medicin for at trappe ud til at starte på noget andet, jeg får alle former for bivirkninger, jeg ved snart ikke mine levne råd, jeg føler mig som en forsøgs kanin.
det eneste jeg ønsker er blot at kunne få en tålelig tilværelse, og kunne grine og være en glad pige, jeg er hele tiden på vagt kan bare ikke slappe af.
Den dag hvor jeg får mit humør tilbage vil blive en velsignet dag i mit liv

[Tassi]

Nu hvor denne tråd er kommet op igen, kan jeg da lige nævne, at jeg lever fint uden medicin nu på 4. måned
Jeg er meget obs på at kontrollere, hvad der kommer ind i mit liv, og lever en meget begrænset tilværelse, så jeg kan beskytte mig selv videst muligt mod stressorer

Angsten ligger hele tiden og lurer, og passer jeg ikke på mig selv, er der kontant afregning ved kasse 1. Men fordi jeg ved dette, kan jeg også træffe mine forholdsregler. Det er dog ikke nemt, for kampen med kommunen er en næsten konstant provokatør. Jeg klarer det med kontrol, kontrol og atter kontrol.

Det er ikke fedt at leve med sådan en skrøbelighed, for det sætter virkelig begrænsninger på, hvad man kan. Jeg kan ikke tillade mig at lukke ret meget ind i mit liv, og det er derfor et handicap, der virkelig kan mærkes
Det, der er mest surt af det hele, er at jeg har udviklet denne slemme angst som syg i systemet. Så hermed en løftet pegefinger til andre om VIRKELIG at passe på sig selv, når man sidder fast i den offentlige trædemølle. Det sidste, man har brug for, er at tilføje en ekstra diagnose, der gør livet til en endnu større udfordring

Jeg har siden udtrapningen fået bekræftet af en speciallæge, at jeg er en af de mennesker, der er ekstremt sensitiv over for medicin, og at det højst sandsynligt hænger sammen med min asperger. Det var rart at høre, at jeg ikke bare var 'mærkelig', men at det er et anerkendt faktum

Mariesofie - du får lige et Det er en hård tid lige nu

[Mariesofie]

ØvØv har det bare så dårligt, det føles som om hele ansigtet og min hals snørrer sig sammen, det kribler og krabler under huden i ansigtet, er mega svimmel hele tiden....
Vild uro i hele kroppen, nu må det altså snart stoppe kan snart ikke mere.
Jeg er nu nede på 75 mg. venlafaxin men har bare så mange bivirkninger. Jeg har først en tid hos psykiater d. 15 juli der er bare så vildt længe til

[annagw]

Oprindeligt indsendt af Mariesofie

ØvØv har det bare så dårligt, det føles som om hele ansigtet og min hals snørrer sig sammen, det kribler og krabler under huden i ansigtet, er mega svimmel hele tiden....
Vild uro i hele kroppen, nu må det altså snart stoppe kan snart ikke mere.
Jeg er nu nede på 75 mg. venlafaxin men har bare så mange bivirkninger. Jeg har først en tid hos psykiater d. 15 juli der er bare så vildt længe til

Så vidt jeg kan regne mig frem til, så er det henved 10 dage du har haft svære seponeringssymptomer selvom du i den tid har ligget stabilt på 75 mg.
Det er lang tid.

Jeg vil anbefale dig at du tager kontakt til psykiatrisk skadestue i dag.

Man kan få "bivirkningsmedicin" i forbindelse med opstart af medicin (altså medicin man tager oveni det andet) - ved ikke hvilke præparater der bruges, men de mindsker bivirkninger. Det vil jeg tro også kan bruges i forbindelse med seponeringssymptomer.

Hvis ikke / eller også så kan man skifte over til et andet præparat end Venlafaxin og foretage nedtrapningen på dette. Det er et præparat med samme virkning, men længere halveringstid.

Det talte min psykiater om i forbindelse med min nedtrapning.
Jeg kan ikke huske hvilket præparat det var.

Fidusen: Man skifter fra dag til dag fra Venlafaxin til dette andet præparat.
I og med at halveringstiden for det andet er længere end for Venlafaxin, er der færre seponeringssymptomer (stoffet forsvinder langsommere ud af kroppen).

Jeg skiftede ikke til det, i og med, at mine seponeringssymptomer højst varede 5-6 dage, og der som ved alle andre medicinskift er en vis risiko for bivirkninger - men hvis jeg var dig, så tror jeg, at jeg ville tage den risiko.
Der er jo chance for, at du får færre bivirkninger af det andet præparat end du har seponeringssymptomer af Venlafaxin.