Matematiske modeller iht. EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71

[brøkpensionist]

I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af det antal år, en person har haft fast bopæl i Danmark. Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller har indbetalt skat.

Har man ikke haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves efter loven, udbetales en lavere pension – brøkpension.

Optjeningsprincippet for folkepensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet mellem det 15. og det 65. år. Flere bopælsperioder sammenlægges.

Ret til fuld pension er betinget af 40 års bopæl her i landet.

Det betyder, at en person kun behøver at have boet her i landet i 40 år af de 50 mulige år for at få ret til fuld pension. Dette svarer til, at bopæl i 40/50 eller 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid er tilstrækkeligt for at opnå ret til fuld folkepension.

Optjeningsprincippet for førtidspension er udformet således, at der er ret til fuld pension for personer under 65 år, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelse udgør mindst 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra der ydes pension (teoretisk mulig bopælstid).

Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark iht. § 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske pensionslove om en social pension:

•ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed

•ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse (f.eks. Danida)

•ophold i udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab

•ophold i udlandet med henblik på uddannelse

•forhyring med dansk skib.

Ægtefællen til den, der har ophold i udlandet, optjener som hovedregel også bopælstid (bortset fra forhyring på dansk skib), forudsat at ægefællen ikke selv er erhvervsaktiv.

Danske statsborgere, der har beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, kan ikke samtidig være undergivet dansk lovgivning og optjener derfor ikke samtidig ret til dansk pension under ophold i det pågældende land.

Så desværre må jeg skuffe alle mine lidelsesfæller, for vi er desværre kun berettiget til en brøkpension, fordi vi har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Ovenstående er til dels hentet fra ældresagens hjemmeside, som underbygges af følgende link fra EU-Kommissionen om koordinering af de enkelte medlemsstaters sociale sikringsordninger, som jeg tilfældigvis stødte på i dag, efter jeg skrev min første tråd om matematiske modeller:

http://ec.europa.eu/employment_socia...nk/2_05_da.htm

Men vi har efter min mening stadig ret til et tillæg iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71, så længe vi har fast bopæl i Danmark, fordi Danmark har fastsat faste takster/satser, som en folkepension eller førtidspension skal beregnes ud fra iht. § 49 i lov om social pension og § 48 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og dermed garanterer sine egne folke- eller førtidspensionister en mindsteindkomst, hvis deres indtægtsgrundlag fra personligt arbejde ikke er så høj, at det medfører en nedsættelse eller bortfald af pensionen.

§ 7 i de danske pensionslove om en social pension, altså om hvordan brøken skal anvendes, bestemmer, at brøken skal anvendes som sidste led, fordi reglerne om opsat pension og nedsættelse pga. indkomst skal anvendes først, hvor satserne for fuld pension for en reelt enlig eller gift/samlevende pension lægges til grund for beregningen.

Altså fuld pension plus evt. bonus for opsat minus evt. nedsættelse eller borfald af pensionen pga. for høj indtægt fra brøkpensionisten og evt. ægtefælle/samlevende minus nedsættelsen iht. brøken = brøkpensionens størrelse.

Artikel 50 i forordning nr. 1408/71 er sålydende:

"Der kan ikke i den stat, paa hvis område en person, der modtager ydelser i henhold til dette kapitel, er bosat, og efter hvis lovgivning der tilkommer ham en ydelse, ydes ham et beloeb, der er mindre end den minimumsydelse, der i den naevnte lovgivning er fastsat for en forsikringsperiode, som svarer til samtlige de perioder, der efter bestemmelserne i de foregående artikler er lagt til grund ved ydelsens fastsættelse. Den kompetente institution i den pågældende stat skal i givet fald for hele det tidsrum, hvor han er bosat paa denne stats omraade, yde ham et tillæg, der svarer til forskellen mellem summen af de ydelser, der tilkommer ham i medfoer af dette kapitel, og minimumsydelsens beløb."

Af § 7 i de danske pensionslove om en social pension om anvendelsen af brøken for at beregne brøkpensionens størrelse fremgår det klart og tydeligt, at Danmark lægger en fast takst/sats/minimumsydelse iht. § 49, stk. 1, nr. 8 lov om social pension til grund for brøkpensionens størrelse , altså den ydelse, der efter dansk lovgivning er fastsat for en forsikringsperiode, som svarer til samtlige de perioder, der efter bestemmelserne i de foregående artikler er lagt til grund for ydelsens fastsættelse efter dansk lovgivning.

Desuden har Danmark afgivet erklæring om iht. art. 89 under bilag VI, afsnit Danmark, nr. 7 i EF-forordning 1408/71 at en samordnet pension fra en anden medlemsstat heller ikke må nedsætte en dansk social pension, fordi den ikke må indgå i brøkpensionistens indtægtsgrundlag.

Derfor skal kommunerne i Danmark som kompetent institution i givet fald for hele det tidsrum, hvor brøkpensionisten beregnet efter art. 46, stk. 1, litra b) i EF-forordning 1408/71 er bosat i Danmark, yde brøkpensionisten et tillæg, der svarer til forskellen mellem summen af de ydelser, der tilkommer ham i medfør af dette kapitel, og minimumsydelsens beløb, som er blevet lagt til grund ved brøkpensionens beregning, jf. EU-dommen sag C-132/96.

Et tillæg efter art. 50 i EF-forordning 1408/71 er derfor ikke noget personligt tillæg eller et tillæg efter § 27a i aktivloven, men en ydelse iht. art. 1, litra t i EF-forordning 1408/71, som siger:

"t) betyder udtrykkene »ydelser«, »pensioner« og »renter« samtlige ydelser, pensioner og renter, herunder samtlige dele af dem, der
afholdes af offentlige midler, og samtlige forhøjelser i form af reguleringstillæg eller andre tillæg, med forbehold af bestemmelserne i
afsnit III, samt de ydelser i form af kapitalbeløb, der kan træde i stedet for pensioner eller renter, samt udbetalinger, der foretages
som refusion af bidrag"

Art. 50 i EF-forordning 1408/71 er derfor et tillæg efter bestemmelserne i afsnit III, også kaldet kap. 3, i EF-forordning 1408/71, og ikke nogen ydelse som personligt tillæg eller enkeltydelser efter aktivloven, selvom disse ydelser har til formål at forhøje selv en fuld pension, fordi dette tillæg iht. art. 50 i forordningen skal beregnes efter minimumsydelsen for en fuld en pension efter de danske pensionslove om en social pension.

Og desuden mener jeg, at der selv af § 27a i aktivloven fremgår minimumsydelser, fordi der iht. § 75, stk. 2 i grundloven med bistandslovsreformen fra 1998 blev besluttet, at Danmark skal garantere minimumsydelser som forsørgelsesgrundlag i det underste sikkerhedsnet i den danske sociallovgivning.

For jeg mener, at det af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til § 4 i L 137 af 15.12.2000 klart og tydeligt fremgår, at hjælpen efter § 27a aktivloven for en brøkpensionist og dennes familiemedlemmer, som opfylder betingelserne i § 11, stk. 3-6 skal beregnes ud fra de faste takster/satser for en førtidspension fra 1.1.2003, som fremgår af § 49, stk. 1, nr. 8 i lov om social pension, jf. Ankestyrelsens principafgørelser A-8-05 og A-2-06.

Ankestyrelsens principafgørelser A-18-06, A-22-07 og A-25-08 er efter min mening i strid med L 137 af 15.12.2000, fordi en trangsvurdering i forhold til samtlige indtægter, udgifter og et efter eget skøn fastsat rådighedsbeløb netop blev afskaffet for førtidspensionister fra 1.1.2003.

Jeg mener ikke, at Ankestyrelsen med principafgørelserne A-18-06, A-22-07 og A-25-08 kan anvende afskaffede trangsvurderinger, som ikke længere skal gælde for førtidspensionister fra 1.1.2003, fordi denne trangsvurdering kun skal gælde folkepensionister efter lov om social pension, og fordi en sådan praksis vil medføre, at alene brøkpensionister, der har fået tilkendt førtidspension fra 1.1.2003, allerede som førtidspensionister skal leve et liv under vilkår, der kun skal gælde for folkepensionister eller skal leve under vilkår, der kun gælder for førtidspensionister fra før 1.1.2003.

Derfor er brøkpensionister, der er omfattet af EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 efter min mening berettiget til et tillæg iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71 op til nøjagtig satserne for fuld førtidspension, fordi disse satser fremgår som mindsteindkomst for sine egne borgere, hvis indtægt fra personligt arbejde ikke er så høj, at det medfører en nedsættelse eller bortfald af pensionen, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til § 4 i L 137 af 15.12.2000.

Brøkpensionister, der er omfattet af EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, og som kan søge om personligt tillæg enten fordi de er folkepensionist eller førtidspensionist efter reglerne fra før 1.1.2003, bliver jo også ligestillet med landets egne folke- eller førtidspensionister, der befinder sig i trang efter samme lovgivning, og har derfor alle et rådighedsbeløb til rådighed som bliver fastsat efter eget skøn, fordi de har mulighed for at opnå samme indtægtsgrundlag og formue.

Men netop en fastsættelse af en ydelse efter skøn skaffer uretfærdighed, og derfor afskaffede den danske lovgiver denne form for fastsættelse af en sociale ydelse som personligt tillæg med førtidspensionsreformen fra 2003 for alle fremtidige førtidspensionister og indførte ét ydelsesniveau i stedet for til fremme af borgernes retssikkerhed og for at nedbringe klager fra borgerne og behandlingen af disse klager i de respektive klageinstanser.

Men jeg kan næppe se, at Ankestyrelsens principafgørelser A-18-06, A-22-07 og A-25-08 lever op til målet med førtidspensionsreformen fra 2003 og indførelsen af § 27a i aktivloven, som også tilsammen skulle indføre ét ydelsesniveau for alle førtidspensionister her i landet.

Jeg vil hverken straffes for at have været vandrende arbejdstager eller for at have arbejdet for det danske mindretal eller for at være for syg til at arbejde eller for at befinde mig i trang eller for at være blevet boende i Danmark, inden jeg fik tilkendt en dansk førtidspension, og derfor klager jeg videre, om nødvendigt til Folketingets Ombudsmand, hvis jeg heller ikke skulle få medhold af Ankestyrelsen.