Matematiske modeller for vandrende arbejdstagere?

[brøkpensionist]

Efter min mening nej, men Danmark mener, at Danmark skal anvende matematiske modeller og gøre brøkpensionister ud af vandrende arbejdstagere, fordi Danmark mener, at have hjemmel til at anvende regler om nedsættelse af en social ydelse, fordi vi som vandrende arbejdstagere har været omfattet et andet lands lovgivning om social sikring, når vi har gjort brug af vores ret til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Og nej, fordi Danmark ikke engang skal anvende art. 45 i EF-forordning 1408/71, når det handler om en dansk social pension, fordi vandrende arbejdstagere altid vil være berettiget til en brøk, der er lig med eller højere end en brøk på 40/40, og derfor skal en vandrende arbejdstager iht. EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 være berettiget til en fuld social pension fra Danmark.

Og nej, fordi vandrende arbejdstagere ikke skal tåle nogen nedsættelse af en social ydelse, fordi de har gjort brug af arbejdskraftens frie bevægelighed iht. art. 12, art. 39, stk. 2 og art. 42 i EF-traktaten og art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68 og art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71, jf. EU-dommene sag C-224/98, sag C-244/97, sag C-39/89, sag C-85/96, sag C-22/08 og sag C-23/08.

Af disse EU-domme vil jeg især fremhæve sag C-224/98 (D’Hoop), som klart og tydeligt fastslår, at en unionsborger eller en vandrende arbejdstager, har ret til bopælslandets minimumsydelser, især hvis forudsætningerne for en sådan minimumsydelse er betinget af, at ansøgeren om denne ydelse helt eller delvist skal have haft bopæl i denne medlemsstat, og især når det handler om landets egne statsborgere, som har haft lovligt ophold i en anden medlemsstat, og som vender tilbage til deres hjemland, endda selv om en vandrende arbejdstager er arbejdssøgende for første gang ved indrejsen, fordi det ellers ville indebære forskelsbehandling af en unionsborger, som har lovligt ophold i medlemsstaten, eller af sin egen statsborger.

Af disse EU-domme vil jeg især fremhæve sag C-65/92 (Gerdina Lustig), som klart og tydeligt fastslår, at den kompetente institution, altså enten Sikringsstyrelsen eller kommunen, skal medregne forsikringstider fra en anden medlemsstat, selvom det kun ville indebære en meget lille forhøjelse af pensionen, som den kompetente instituion skal udrede.

Af bilag VIII i EF-forordning 833/04 fremgår dette endnu mere klart og tydeligt end af bilag IV, afsnit Danmark i EF-forordning 1408/71, fordi der af den nye forordning, som snart træder i kraft fremgår, at den nationale ydelse for en dansk social pension, altså de satser som nævnes i § 49 i lov om social pension, for førtidspensionister satserne i § 49, stk. 1, nr. 8 i lov om social pension, er lig med eller højere end den ydelse, der ville være fremkommet, hvis Danmark skulle anvende pro-rata-temporis-princippet både efter den gamle og den nye forordning om social sikring af vandrende arbejdstagere.

Eller sagt rent ud, så må en samordning af pensionsrettigheder fra andre medlemsstater ikke medføre en nedsættelse af en dansk social pension, hvilket også fremgår af den allerførste skrivelse jeg fik fra Sikringsstyrelsen, en standard-skrivelse, som de sender til alle ansøgere om en pension fra udlandet.

Vores pension fra udlandet, som vi - i modsætning til en dansk social pension, der er en ikke-bidragspligtig pensionsordning, som tilendes alle som hverken har arbejdet eller betalt i skat Danmark - har måttet slide for i andre medlemsstater, fordi vi kun som arbejdstagere optjener ret til pensionsrettigheder i en bidragspligtig pensionsordning, der er er tilknyttet reel og faktisk beskæftigelse, i andre medlemsstater end Danmark, må nemlig ikke fradrages i pensionsrettigheder optjent efter lov om social pension.

Til gengæld må forsikringstider fra andre medlemsstater, som stammer fra en bidragspligtig pensionsordning, som er tilknyttet reel og faktisk beskæftigelse, medføre fradrag, når en medlemsstat, der også anvender pensionsordninger af samme type, som, fordi der så skal foretages en forholdvis beregning af ydelsen efter forholdet mellem de faktiske forsikringstider optjent i medlemsstaten iht. art. 46, stk. 2, litra b) og den samlede forsirkingstid iht. art. 46, stk. 2, litra b) i EF-forordning 1408/71.

Eller sagt med andre ord, så skal den medlemsstat, som beregner en pension efter en bidragspligtig pensionsordning, som er tilknyttet reel og faktisk beskæftigelse, kun udrede ydelser i forhold til den tid, der er inbetalt pligtbidrag for - enten efter national alene, hvis denne ydelse er højere end en beregning efter pro-rata-temporis-princippet i forordningen eller iht. denne særlige beregningsmetode i forordningen, hvis denne ydelse er højere end anvendelsen af national lovgivning alene, jf. art. 46, stk. 3 i EF-forordning 1408/71.

Men en social ydelse, som man alene optjener ret til pga. bopæl, må aldrig nedsættes, fordi en vandrende arbejdstager har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed og derfor måtte flytte til en anden medlemsstat.