Se enkelt indlæg
Gammel 22-01-2011, 19:49   #17
Carmen
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2010
Lokation: København
Indlæg: 2.214
Styrke: 16
Carmen er ny på vejen
Kære Florken!

Mange tak for dit meget informative indlæg!

Citat:
Oprindeligt indsendt af Florken Se meddelelser
Kære Carmen

Det her bliver da mere og mere vanvittigt!!!
For at kunne gå i gang med at finde de rigtige love og §§,
er det nødvendigt at vide hvilken målgruppe, du hører under.

http://www.socialjura.dk/index.php?id=759#5875
(Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats) er der i

Kapitel 2
Målgrupper, ansvar m.v.

§ 2.

Er du en 3), 4) eller 7) ?

Jeg er opført som en § 2, nr. 7 i en afgørelse om fortsat ret til flexjob fra oktober 2010.

...jeg er i tvivl, om dette er korrekt, da jeg ikke helt kan gennemskue, om jeg måske er en nr. 4...du kan måske, du er jo en ørn på området :-)


På : http://www.socialjura.dk/index.php?id=8302
er der en afgørelse fra ankestyrelsen:

Afgørelse

Kommunens afgivelse af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven i form af vejledning og afklaringsforløb var ugyldig,
idet der ikke forud for tilbuddet havde været udarbejdet en jobplan.
.......
Af § 29, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det,
at der forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1-4 skal udarbejdes en jobplan.
........
Ankestyrelsen fandt, at udarbejdelse af jobplan efter § 29, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats var en garantiforskrift,
der havde som funktion at skabe et godt og fyldig bedømmelsesgrundlag for den afgørelse, der skulle træffes.
Tilsidesættelse af en garantiforskrift var en retligt mangel.
Der var svigtet en garanti for afgørelsens rigtighed,
og manglen var generelt set væsentlig, og medførte afgørelsens ugyldighed.

...læste den i går, mener at huske, at hun var i en anden målgruppe, men dommen viser tydeligt, hvor vigtig en Jobplan er...

Du skal kigge her i "Bibelen" : http://www.k10.dk/media/laerebog.pdf
På side 15 og 16 :
Udviklingen af borgerens arbejdsevne tager udgangspunkt i borgerens personlige ressourceprofil. Ressourceprofilen tegner et samlet billede af borgerens ressourcer og de udviklingsbehov, borgeren måtte have for at kunne komme ud på arbejdsmarkedet.
Endvidere indgår eventuelle barrierer i ressourceprofilen.
Ud fra borgerens udviklingsbehov kan sagsbehandleren sætte en udviklingsproces i gang sammen med borgeren
for at fastholde eller hjælpe borgeren i arbejde.

...netop, SAMMEN med borgeren...

Forud for udviklingsprocessen laves en handleplan sammen med borgeren, hvor mål for borgerens udvikling er beskrevet.

...netop, HANDLEPLAN...

Handleplanen formuleres med baggrund i ressourceprofilen og skal løbende justeres,
efterhånden som udviklingen skrider frem.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at mål og delmål i handleplanen
muligvis skal ændres undervejs,
afhængig af den retning udviklingen tager.

Og på side 113 :
Mål- og opgavebeskrivelse :
Inden borgeren henvises til en udviklingsaktivitet, skal sagsbehandleren sikre,
at den konkrete aktivitet er relevant i forhold til det mål,
sagsbehandler og borger har sat for udviklingsforløbet.
Når sagsbehandleren skal vurdere, om aktiviteten er i stand til at medvirke til udvikling af borgerens ressourcer,
kan det undersøges, om der er en mål- og opgavebeskrivelse
(også kaldet ’varedeklaration’), der indeholder en beskrivelse af de udviklingsaktiviteter, som tilbydes.

Hvis der ikke foreligger en mål- og opgavebeskrivelse,
er det specielt vigtigt, at sagsbehandleren har udarbejdet en formåls- og indholdsbeskrivelse (’kravspecifikation’) for det forløb, borgeren skal gennemgå.
Med baggrund heri bør sagsbehandleren sikre sig, at den valgte aktivitet rent faktisk vil være i stand til at løse opgaven.

I forhold til den valgte aktivitet bør sagsbehandleren skriftligt formulere de krav,
aktiviteten skal leve op til i forhold til den konkrete borger.
Grundlaget for at formulere kravene er den enkelte borgers ressourceprofil.

...ligger lysår fra min sagsbehandling...

Læs også side 115

Jeg kan ikke se, hvordan man kan komme uden om en handleplan ?

Nej, du har fuldstændig ret, både JOBPLAN og HANDLEPLAN skal udarbejdes, hvilket jeg fik bekræftet i går, hvor jeg talte med en socialrådgiver i Gigtforeningen (ikke for at tjekke dine oplysninger, Florken, men primært for at høre, om jeg var forpligtet til at møde op mandag hos anden aktør, som jeg mundtligt havde indvilliget i på mødet, men FØR jeg blev nægtet en skriftlig Job- og Handleplan)
Samme socialrådgiver i Gigtforeningen oplyste, at jeg var forpligtet til at møde op - borger SKAL overholde lovgivningen - selv om hun på ingen måde ville forsvare den sagsbehandling, jeg havde været ude for.

Uden tøven overhovedet meldte hun ud, at der SKAL laves både JOBPLAN og HANDLEPLAN.

Plus mange andre gode oplysninger, som jeg kommer med senere, så dette indlæg ikke bliver alt for langt!

Sidst redigeret af Carmen; 22-01-2011 kl. 22:37.
Carmen er ikke logget ind   Besvar med citat