Hej Suzy!
Du har været igennem alt for meget i dit unge liv - og har skullet klare alt for meget - alene - i alt for lang tid!
Jeg forstår, du er meget glad for dyr.
Du har en hund, du elsker.
Og du har haft en hest, du selv havde sparet sammen til, som du var meget glad for, men som blev syg og måtte aflives.
Selvfølgelig er det et savn at miste din hest!
Jeg ønsker for dig, du kan spare op til en ny hest.
Du er vokset op på børnehjem - men du har kontakt med din mor - og har hjulpet din mor i hendes cafeteria i perioder - med god kontakt med din mor og hendes ansatte - og du har tjent gode penge - og du har været i gang med uddannelse på SU.
Du har mange diagnoser.
Men det værste er - at du er alt for alene - hører jeg - henvist til kontaktpersoner - som ikke forstår dig.
Har du en god bolig - med god plads til at have en hund? Har du mulighed for opstaldning af hest i nærheden af, hvor du bor?
Vil du spare op til at købe en hest igen?
Har du en uddannelse i tankerne?
Jeg tror ikke, du har en ekstra diagnose i OCD - heldigvis!
Men jeg kommer til at tænke på Aspergers syndrom, når jeg læser din beskrivelse nedenfor:
- Aspergere er meget velbegavede
- koncentration om socialt samspil er svært
- Aspergere har behov for meget struktur omkring sig, som du beskriver
- de holder styr på tekniske detaljer omkring sig, som folk ikke ellers plejer
- de er glade for dyr, som er mere beregnelige end mennesker.
Så jeg ser dig som en velbegavet pige med Aspergers - ikke med OCD.
Aspergers er noget man er født med - der findes ikke medicin for Aspergers - det er noget man må lære at leve med.
Citat:
Oprindeligt indsendt af Suzy Jensen
Jeg har altid haft en del OCD træk (dog ikke noget nogen nogensinde har konstateret da jeg jo aldrig har snakket med psykolog/psykiater der ville lytte til mig eller min mor, da hun har nævnt det mange gange også både PTSD og depression) især på mine tidligere arbejdspladser. En smørpak skal feks være HELT lige hvergang der er taget af den så at smøre sandwich, smørrebrød o.lign som jeg har gjort to steder har taget lang tid og jeg bliver ekstremt frustreret og aggressiv hvis jeg ikke kan gøre det og tuder som regelt også.
Jeg læser alt hvad der står i et rum så snart jeg kommer ind i det og som regelt bliver alt læst mange gange også til møder, på arbejde osv. Alt fra bogrygge, billeder, vandflasker osv osv. Det er enormt stressende og krævende og jeg hører tit ikke alt hvad de siger til møder og er meget længe om at svare hvis jeg bliver spurgt om noget. Alle ting skal gøres på min måde feks når jeg skal ud af døren kan ingen hjælpe mig og tage noget for mig da det skal være iorden inden osv, mange typer stof/tøj jeg ikke kan klare og går helt amok hvis jeg får det på, er meget sart overfor lyde/larm/støj osv, meget sart overfor berøringer og det mindste dask eller klap gør utrolig ondt og gør mig aggressiv. Jeg har altid haft svært ved at smide ud og det gælder alt nærmest især ting der giver gode mindre som bamser, puder, breve fra gl gode venner, fødselsdagskort/julekort osv osv. Det har dog taget overhånd og gælder nu faktisk også madvare og det er ret pinligt at skrive. Jeg hader det, kan bedst lide et ryddeligt og rent hjem men kan ikke holde det på nogen måder. Andre må gerne smide tingene ud, jeg kan bare ikke, jeg vil gerne men kan ikke.
Den ene arbejdsplads kørte mig ned med stress, var ansat til 4 timer om ugen da jeg kort efter skulle starte på VUC og tage min 9. klasse (var kun 17 men kom ind alligevel) men jeg skulle arbejde mellem 33-45 timer om ugen i sommerferien da de andre skulle have ferie og havde indgået en aftale om at de fik ferie mod at knokle helt vildt de andre uger...
Håber I kommer igennem den og har nogen råd, erfaringer eller noget i vil dele med mig. Det var rart at få lidt af det læsset af.
|
Nej - du har ikke OCD - du er en almindelig velbegavet pige - du har gåpåmod - og du er god til at lære og god til at formulere dig og god til at stave - og mon ikke du har mange ting i øvrigt, du bare er god til - som jeg ser dig har du måske træk af Aspergers syndrom - der kan stresse dig:
Læs her om en velbegavet tænksom pige med Aspergers, som jeg kom til at tænke på, da jeg læste hele din historie. Og tal med din mor om denne pige - som først sent fik diagnose Aspergers. Hun og familien og læger troede længe, hun led af depression m.m. - men det var bare Aspergers.
http://www.salixas.com/ommig.html
Og læs om en pige her på K10, som har fortalt om at være ung velbegavet med Aspergers - som Asperger skal hun bruge mange flere ressourcer på socialt samspil end andre og stresses let i socialt samspil:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=14810