Bør jeg stoppe medicinsk behandling?
 

Jeg er bevilliget ressourceforløb/jobafklaring.
Jeg har lidt forskelligt at "bøvle" med helbredsmæssigt. Dog er et af mine problemer bivirkninger af ordineret medicin. Har efterhånden prøvet en del forskellige og i stadig faldende styrke. Er nu på et præparat, der indtil videre giver færrest bivirkninger, men har dog nedsat muskelkraft og kognitive problemer.

Nu er mit spørgsmål, om jeg i det kommende forløb, bør stoppe min behandling, for derved at kunne yde bedst. Men det vil jo give et falsk billede, af hvad jeg kan yde i fremtiden, når jeg bliver afklaret, og igen opstarter medicin? :confused:

De skal se hvad du kan klare nu og fremover. Så hvis du i fremtiden tager medicinen, så giver det bedst mening at være på medicinen under forløbet også :)

I lægebehandling
 

Hej Bricko

Du er undersøgt, udredt, diagnosticeret og i behandling hos egen læge.

Derfor skal du fortsætte medicineringen også under ressourceforløbet.

Muligvis kan du ikke yde dit bedste under ressourceforløbet pga medicin og bivirkninger; men din aftale med egen læge har 1. prioritet.

:)

Du bør følge din læges anvisningerne og hvis denne mener at du bør tage den medicin og du ved at du senere vil komme til at tage den ja så skal du selvfølgelig ikke stoppe bare fordi du skal i et forløb på kommunen..

Som du selv skriver ja så skal de jo have et retvisende billede af din arbejdsevne og det får de ikke ved at du stoppe med at tage den medicin du bør tage..

Tak for svar! Det var også stort set mine tanker. Men man vil jo altid gerne yde sit ypperste, men det vil jo være tortur i sådanne tilfælde :-(

Lige et hurtigt spørgsmål angående min situation. Jeg er jo i medicinsk behandling efter blodprop samt lavt stofskifte og lavt kalium. Alle blodprøver er fine, men jeg føler mig stadig syg. Vil og må kommune/jobcenter nu raskmelde mig? Jeg har jo ingen egentlig diagnose mere, kun "velbehandlet" sygdom.

Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål, men det er ikke usædvanligt, at mennesker med lavt stofskifte ikke føler sig velbehandlet.
Som stofskiftepatient bør man selv følge med i blodprøveresultater, og sætte sig ind i hvad det handler om.

Jeg er bange for at nogen kommuner godt kan finde på at standse ydelser til borgere som stadigt ikke er raske nok til at passe et arbejde, men om de må er en helt anden ting.
Jeg har en smertesygdom som ikke kan behandles og kommunen standsede uden videre sygedagpengene med besked om at jeg var stationær, selv om min læge afviste at jeg var det. Stationær betyder i den forbindelse at selv om man får lov til at gå på ydelsen længere så kan man alligevel ikke blive raskere, det er nok også den begrundelse de også vil bruge i din situation.

Kommunen har pligt til inden de standser ydelsen at finde ud af om du er berettiget til fleksjob, pension, ressourceforløb, eller revalidering, men den kom min kommune let over ved at påstå at jeg kan arbejde et bestemt timeantal langt over fleksjobgrænsen, dette gjorde de helt uden at arbejdsprøve mig og helt uden at sagsbehandleren nogensinde havde truffet mig, et timeantal som jeg kom op på ved en tidligere sygemelding men som jeg ikke længere kan honorere.

Du bør hurtigst muligt besøge din læge og sikre dig opbakning fra denne.

Hvilken ydelse er du på?
Har du en ide om hvor mange timer du kan arbejde?
Har du eksempelvis været i arbejdsprøvning?

Prøv evt. at læse lidt i ankestyrelsens principafgørelse som siger at de kan standse sygedagpenge når borgeren er helt eller delvist arbejdsdygtig.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=173117

#Nørd, jeg er på ressourceforløbsydelse.
Har ingen idè om timeantal jeg kan klare. Jeg har altid en fornemmelse af at jeg er "fit-for-fight" og kan alt det jeg har kunnet tidligere, og i samme tempo. Men udtrættes efter et par timer, ved lette opgaver i hjem og have.
Jeg "er på vej" i arbejdsprøvning. Jobcenter satser på at finde et sted 3 x 3 timer om ugen at starte på. Så er spændt på at komme igang!
Jeg har bestemt indtryk af at min egen læge bakker mig op! :-)

#Vovse, ja jeg har læst om stofskiftesyge, der ikke er på toppen trods velbehandlet :-/. Jeg har prøvet at skifte præparat uden ændring. Og hvad jeg selv kan se, ud af blodprøvesvar, ligger alle mine værdier i normalområdet uanset præparat. Men tænker selv at det store mix af forskellige præparater kan have en uheldig indflydelse på de enkelte patienter. Tænker på hvilket køn, alder, aktivitetsniveau, hormoncyklus osv osv., som jo umuligt kan være blevet testet i fuld omfang til hvert individ. Men dette forskes og dokumenteres jo ikke så jobcenter/kommune kan bruge de overvejelser i deres vurdering af borgeren.

Når du er på ressourceforløbsydelse, formodentligt i jobafklaringsforløb, og du er på vej i arbejdsprøvning, så tvivler jeg på at kommunen kan finde på bare at standse ydelsen.

Når kommunen sender dig i arbejdsprøvning på 3*3 timer så tyder det på at de anerkender at du har en begrænset arbejdsevne, eller at du skal arbejde dig tilbage til det du kunne tidligere.

Du bør bare være forsigtig ikke at gøre samme fejl som jeg gjorde ved min første sygemelding.
Jeg var bange for at miste jobbet og knoklede derudad og kom op over 30 timer, problemet var bare at det var på bekostning af mit privatliv, ingen kræfter til madlavning, rengøring, bad og andet. Både fritid og weekend gik med at samle energi til næste arbejdsuge, og set i bakspejlet måtte det nødvendigvis gå galt og det gjorde det også.

Du bør være klogere end jeg var og virkelig lytte til kroppen, og sige fra når du mærker at kroppen bare begynder at blive overbelastet.

Derudover bør du også være obs. på at hvis det viser sig at du når en arbejdsevne oppe omkring 18-25 timer effektiv så er det at kommunen kan finde på at raskmelde dig med besked om at du er stationær og skal klare dig på det ordinære arbejdsmarked som selvforsørgende.

Du har forhåbentligt læst om at skrive dagbog?
http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Du bør gøre dig selv den tjeneste at skrive en sådan dagbog når du skal i arbejdsprøvning for at "bevise" at du har en hurtig udtrætning.

Det er svært med udtrætningen fordi man ser jo rask ud "udenpå" og folk forstår ikke rigtigt at man ikke orker, for man kunne jo godt i går eller i formiddags.

Serviceloven nævner intet om diagnoser...
 

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35000

Hilsen Peter (y)

Gode råd
http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Hej. Nu er jeg jo efter laaang tid endelig kommet i praktik i det her jobafklaringsforløb! Jeg har en massiv fornemmelse af, at jeg aldrig kommer videre i dette system uden dette forløb. Jeg har set frem til det, og glædet mig til at føle mig en smule "normal" og "sund" ifht at passe et job på de få timer jeg skal starte på (3 x 3 timer).
Men jeg er ret chokeret over hvor LIDT jeg rent faktisk kan overkomme. På sigt kan jeg ikke klare 3 timer på een dag. Nu har jeg haft ialt 5 mødedage, og de 2 dage er jeg gået hjem efter 1,75 time og 2 timer. Jeg har ikke arbejdet fuldt ud i den tid. Heller ikke de dage jeg er blevet tiden ud, har jeg arbejdet fuldt ud. Jeg har forsøgt at "spare" mig selv, så jeg kan finde energi til hele dagen (både ifbm job., men også privat).
Nu er mit spørgsmål; er det den rigtige måde jeg gør det? Jeg vil SÅ gerne afklares hurtigst muligt, så jeg er bange for at få mit forløb forlænget, eller smidt på kontanthjælp, fordi jeg finder det rigtigst at gå hjem, når min energi er brugt, og jeg får smerter. Jeg skriver en "dagbog" der er meget i "overskrifter" ang. mit liv og "arbejdsdage".
Håber på svar fra jer, da jeg vil ud af det her system snarest!

Ja du bør altid "forske i egen sygdom" uden at gå i panik på google, netdoktor osv.

Eksempelvis mig: Min kræftsygdom er også "færdigbehandlet", men altså ikke at man kan kalde det for "rask".

Sagsbehandlere på kommuner tror ofte at "Færdigbehandlet" betyder RASK, men det gør det ikke.

Men altså fleksjob burde være til for som du selv siger - at man kan arbejde i det omfang man nu kan, men i praksis er det svært.

Hvad gør du så helt konkret fuerzzzs1? Jeg er jo også "behandlet", men dog ikke færdigbehandlet. Det er jo livslang behandling jeg er i. Ved ikke om du stadig behandles. Men hvad siger man helt konkret til team og sagsbehandler/jobkonsulent?

tænker på har du været på smerteklinik? ellers skulle du måske starte der, men nej du viser med dit medecin hvad du kan som syg og det er det de skal de se, ikke hvad du kan for en kort bemærkning

Fuerzzzs1 nu skal d jo nok huske at du nok har fået din pension lige på meget på grund af dit misbrug af sprut som pga, din kræft sygedom, så det kan nok ikke samlignes.

Bricko du skal nok mærke på din krop, hvad der er bedst til dig, at stoppe sit medeci er sjællendt en god ide, du skal ihver fald have lægen med på sidelignen.

ellers gør du det helt rigtigt, du holder når kroppen ikke kan mere, men møder op hver gang, det er vigtigt at du kommer hver gang, for ellers vil de sige du har været der for lidt til de kan vudere dig

Tak for svar! Min egen "mavefornemmelse" med at møde op hver gang er altså rigtig?! Inderst inde håber jeg jo også stadig på, at jeg på magisk vis, pludselig en dag er mit "gamle jeg" med det overskud og energi det indebærer.
Jeg har slet ikke tænkt på smerteklinik, da jeg ikke ønsker/tør medicineres for det. Mine smerter er hjertekramper, som jeg bruger nitroglycerin for. Jeg tager en del medicin for hjerte, blodtryk, stofskifte og andre ting, så har ikke lyst til at fylde mig med mere. Ofte er der jo ikke forsket i bivirkninger ved brug af flere præparater. Så derfor kan jeg jo ikke forvente at smerteklinik vil hjælpe, når jeg på det område ikke ønsker mere hjælp.

Ja, du gør det helt rigtige når du møder op, så vidt du på nogen måde er i stand til det, og siger fra når du ikke kan klare mere.

Nogen bliver hellere hjemme og sygemelder sig, og så kan de komme io den ene praktik efter den anden fordi kommunen ikke kan vurdere deres arbejdsevne.

Det er super fint, at du skriver dagbog, hvis du mangler inspiration kan du måske bruge noget fra denne tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Det er en god idé, at aflevere kopi af dagbog til sagsbehandler og evt. jobkonsulent hver eller hver anden uge.

Uden jeg skal "hijacke tråden", så er jeg stadig "I behandling", men kun forstået sådan at jeg skal til kontroller ca hver 6. måned for at se "om der sker noget".

- men "færdigbehandlet" forstået sådan at man ikke mener der er ret meget mere at gøre, fx ikke kemoterapi, eller ved operation fysisk fjerne min tunge, det vil give mig en hel del flere ulemper end jeg har ved at leve med en stråleskadet tunge.

Konkret sagde jeg slet ikke noget til kommunen, jeg magtede ikke at bokse med dem oven i strålebehandling. Det var også sådan jeg kom ind i 225-timers-reglen, det er dog rettet nu (efterbetalt for 8 mdr).

Det var kommunen selv der ringede til mig en dag i Marts, så blev de åbenbart opmærksomme på kræften. Så i praksis skulle jeg sådan set kun skrive under på at de måtte få oplysninger af min læge (som jeg aldrig har set fysisk) og så gik det helt af sig selv.

Med hensyn til om mine andre helbredsmæssige problemer spiller ind, så nej. Jeg har i løbet af de sidste par år - inden der kom kræft ind i billedet - boet i 3 forskellige kommuner, og de sagde alle sammen "drop alt om førtidspension" - alene af den grund at jeg er under 40 år.

Tror ikke engang de læste mere om helbredet derfra...

Hej Bricko

Kender du Landsforeningen for stofskiftepatienter?

Der er rigtigt megen god viden om både behandling ect. på deres hjemmeside.

Se dette link:

http://www.thyreoidea.dk/fakta/for-lavt-stofskifte.html

Jeg har selv erfaring med, at ikke alle læger, herunder specialelæger er lige dygtige til at komme ned i enkeltdele af dette felt via person, hvor jeg var med som pårørende.

Mange hilsner

Gunvor

#18, ja, jeg synes også næsten jobcenter osv er hårdere at "deale" med end alvorlig sygdom :-(

Ja, jeg har fulgt lidt med i stofskifte grupper rundt omkring. Jeg har rigtig mange symptomer, der kunne tyde på lavt stofskifte (som jo er velbehandlet).
Men da jeg også er hjertepatient, er det dét der bliver fokuseret på at få undersøgt igen og igen. Og derfor kan jeg heller ikke finde nogle læger, der vil hjælpe mig med at prøve andet behandling af stofskiftet.

hvor længe har du været i arbejdes prøvning?

jjsonn, kun to uger (5 gange)!

ok så er der langt igen,jeg villenok sende min dagbog til min sagsbehandler hver mdr.

min mand var et sted hvor de tog pis på ham, der sendte jeg den daglig, efter 2 dage blev praktikken stoppet, tror de er gode til at læse dem.
men mest så de er forberet når de kommer i tanke om at sætte dig op i tid, hvis de har læst din dagbog, ved de jo godt den ikke dur

ved godt det er en hård tid at komme igennem, men husk at kun du kan mærke din krop og kun du kan sige stop

men mand var nød til at hoppe fra 2 arbejdes prøver, fordi han er stor mand,mente de godt han kunne holde til mere end han kunne, 3 gang fik jeg ham ind på min arbejdes plads, der kunne de tage hensýn, efter 3 mdr der fik han fleks 2 timer ugeligt

personligt syntes jeg ikke folk skulle have fleks i så få timer men han er glad for sit job, så det er sikkert fint nok.

Men mange folk der får fleks så få timer smader deres liv, far at holde til det, så tag heller hjem 5 min før end for sent, der skal også være et liv efter arbejde

Jeg vil sende dagbog jævnligt. Jeg prøver at gå hjem i tide, men det er svært, da smerterne kommer uden varsel, og jeg kan ikke finde "et mønster" i dem.
Jeg ser også sund og rask ud, og jeg føler det er vildt pinligt, ikke at være i bedre form, til at klare flere timer.

Jeg var i arbejdsprøvning 6 uger og fordi konsulenten besøgte mig hver 5 dag, blev forløbet hurtigt beskrevet.
Rapporten blev fremhævet som rigtig godt arbejde der var afgørende for sagens endelige.
Så en arbejdsprøvning behøver ikke være lang, hvis man stiller de rigtige krav til at starte med.

som jeg siger til ungerne, det er ikke pinligt det er hverdag

lad aldrig det pinlige bestemme slider du dig selv op, er der ingen der siger tak

Hej igen! Håber jeg spørger korrekt, ved at benytte gammel "tråd".
Jeg er jo i det her jobafklaringsforløb, og er ved et rehabiliteringsmøde blevet forlænget i yderligere to år.
Der skal nu hentes en nyere statusrapport fra sygehuset, og derefter laves en psykologisk udredning.
SB mener at derefter kan jeg muligvis blive afklaret (men det tvivler jeg selv på) :-/

Men uanset, så overvejer jeg at blive afklaret ifht til andre diagnoser.
Men min tanke er nu; er det ikke dumt midt i alt det her? Hvis jeg vælger at blive undersøgt, så løber tiden jo pludseligt endnu stærkere, og jobcenter vil vel i sådan en situation trække tiden, for at se hvad evt undersøgelser vil munde ud i?
Det vil sige at, jeg pludselig har fået de to år i jobafklaring til at løbe, og derefter er der vel kun kontanthjælp tilbage? Det siger SB, men det er ikke oplyst på skrift (så vel egentligt aldrig sagt)?

Spørgsmålet er nu; "kan jeg blive udredt for anden sygdom, uden jobcentret finder ud af at det foregår?"
JEG skal nok holde mund imens, men gør de implicerede læger osv også? Håber I forstår mit spørgsmål! Ellers må I spørge tilbage ;-)

Mine eneste kommentarer.......
 

Jeg forstår, at Rehabiliteringsteamet har "INDSTILLET" dig til yderligere 2 års jobafklaringsforløb.

Denne "INDSTILLING" er foretaget FØR alle væsentlige lægefaglige statusrapporter er til Rehabiliteringsteamets kendskab.

Hvis det er korrekt, hvordan kan der så indstilles, før man har kendskab til nye væsentlige oplysninger?

Hvorfor er statusrapport fra sygehus ikke rekvireret, før man indstiller?

Det kræver en klage over sagsbehandlingen i Rehabiliteringsteamet, efter min mening. En indstilling kan der ikke klages over, men selve sagsbehandlingen kan der klages over.

Jeg hæfter mig ved, at du taler med din sagsbehandler/jobkonsulent, hvilket ikke er så godt. Al kommunikation med kommunen foregår skriftligt og ved alle tvungne møder tager man altid en Bisidder med, ven, familie, naboen eller anden DU har tillid til.

Aktindsigt ved alle skal du også have. Du skal vide og forstå alt, hvad andre skriver om dig, fordi at alt på skrift i din kommunale journal er jo grundlaget for en senere AFGØRESE og kun DU kan kontrollerer om alle væsentlige oplysninger er til stede og du skal gøre indsigelser ved forkerte oplysninger.

En social sag ved kommunen er ren juristeri, uden følelser, og kun beviser og dokumentation er gældende. Hvad omgivelserne, herunder kommunale ansatte, siger, har ingen betydning overhovedet. Kun, hvad der findes på skrift, med lovhenvisninger er gældende.

Hvis ikke du følger rådet om aktindsgt ved alle, vil du senere fortryde det bitterligt.

Aktindsigt.

http://www.k10.dk/showpost.php?p=362446&postcount=37

som ligger her, som du bør læse igennem alle indlæg:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=36171

Du gør det helt rigtige ved at fortsætte i din gamle tråd, bare alle ville gøre dette, så er det en stor hjælp for os der giver gode råd.

Hilsen Peter (y)

Jeg blev først på måneden indstillet til førtidspension af rehabiliteringsteamet. Og idag er det officielt bekræftet, at jeg er førtidspensionist fra på mandag (d.1.10).
Jeg føler en ubeskrivelig... sorg.... Jeg har meget svært ved at forlige mig med at mit arbejdsliv ophørte, i en alder af 45! :-(
Jeg har fulgt rigtig mange af alle jer der er herinde (og i andre fora) og er oprigtigt ked af de store problemer I har med jeres sagsbehandlere, kommuner, praktiksteder og rehabiliteringsteam. :kram:
Jeg har modsat dem/jer, haft "kommunikations-/samarbejds-problemer" med sygehus-læger og -personale. :mad:
Derimod har dem der har hjulpet mig igennem hele dette forløb netop været egen læge! sagsbehandler, jobkonsulent, praktiksted, klinisk funktions psykolog og rehabiliteringsteamet! Tusind tak til dem, for at have passet på mig og mit helbred (både fysisk og psykisk) i alt det her! :hjerte:(y)
Sumsummarum; Tusind tak til jer også, for al jeres hjælp, ord og gode råd!

Bricko, selvom det ikke er dette du har ønsket, så vil jeg alligevel ønske dig tillykke. Ikke så meget med, at du har fået fp, og da slet ikke med, at du er syg, men med at der nu er kommet en afslutning på din sag.:kram:

Jeg læste lige lidt tilbage i tråden, og kan se, at du bl.a. har stofskifteproblemer, som muligvis ikke er velbehandlet. Prøv at læse denne side, og se om det får nogle klokker til at ringe: http://naturligmedicin.com/epstein-b...-mononukleose/

Derudover kan der være nogle ting i vores kost, som dæmper stofskiftet. Jeg er lidt i tvivl, om det er blodtype-bestemt hvilke fødevarer det er, men jeg har ihvertfald haft god gavn af, at udelukke de ting fra min kost, som iflg. blodtypediæten dæmper mit stofskifte.

#30 Hej Vovse, tak for din hilsen. Ja, lykken er ikke sygdom og førtidspension! Men jeg tror jeg kommer til at nyde ikke at have bekymringerne om min situation, hængende over hovedet konstant!
Du har ganske ret i, at jeg har flere generende problematikker, og deraf lavt stofskifte (det er dog medicineret, men symptomer består). Tror dog, at min situation er mere kompleks, end det er muligt at finde rundt i på egen hånd.
Jeg vil checke dit link ud, når jeg får lidt mere mentalt overskud, til faktisk at FORSTÅ, hvad jeg læser. Men det virker umiddelbart interessant! Tak for det!

Hvis dit stofskite er behandlet, men symptomerne består, så kan det være fordi du har en af de autoimmune stofskiftelidelser. Bed din læge om, at tjekke det i din blodprøve, det hedder "anti-TPO", du kan se lidt om det her: https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...i-tpo-anti-tg/

Hvis du har en autoimmun stofskiftelidelse er mit tidligere link særdeles relevant for dig.:cool: