K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   De Unge (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=46)
-   -   Jeg vil gerne igang, men er bange.. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=12426)

Camille 19-04-2010 00:12

Jeg vil gerne igang, men er bange..
 
Hej derude..

Ville lige høre om i kunne svare på mit spørgsmål som jeg har gået og funderet over i en uges tid nu.

Jeg blev opereret i september sidste år (Fik indsat en diskus protese)
Jeg er nu igang med genoptræning som har taget længere tid, end forventet fordi jeg i starten ikke fik den rette genoptræning og bagefter var jeg ikke medicineret korrekt, for jeg kunne ikke udrette noget i min genoptræning.
Nu er jeg så kommet på smerteplaster og det går fremad føler jeg, men jeg er stadigvæk bare så langt fra.. Min balance er i top men min styrke er noget :o for at sige det mildt.

Jeg vil gerne være advokatsekretær og skolen (det er privat) starter til september, og inden da skulle jeg arbejdsprøves et stykke tid. Efter hvad jeg kan regne ud så har jeg pænt travlt hvis jeg skal nå den skolestart og jeg er ved at få stress over det, jeg prøver at presse mig selv i træningen så jeg kan nå det, men det får jeg bare flere smerter af.
Så tænkte jeg om det er muligt at jeg kunne komme i arbejdsprøvning uden at midste mine sygedagpenge?

Jeg vil så gerne prøve om jeg kan, men jeg er også bange for hvad der skal ske hvis jeg ikke kan.. Jeg er bare blevet så pisse hamrende (undskyld mit franske) utålmodig fordi det er gået så langsomt, og jeg vil så gerne derud igen og arbejde..

Håber ikke det er for langt at læse..
Takker for jeres tid ;)

c.l.e.o. 19-04-2010 17:05

Jeg hiver lige dit spørsmål frem ,i håb om at mogle kan hjælpe dig.jeg kan ikk selv de der regler og §.

Camille 19-04-2010 17:21

Tusind tak C.L.E.O.

Måske nogen kan besvare et andet spørgsmål jeg har..

Idag til genoptræning anbefalede min terapeut at jeg kom på et 3 ugers boot camp (træning) nede i Montebello (Spanien)
Det er noget man skal henvises til af sin læge og så skal man så bare på 3 ugers intensiv træning.
Vil jeg blive frataget mine sygedagpenge der?

Andersine85 19-04-2010 18:26

Ift. en arbejdsprøvning, så synes jeg da at det var oplagt at du kom ud i sådan en.
Du skal dog vide, at det er svært at finde en praktikplads indenfor lige det præcise område, så det kunne også bare blive indenfor noget alm. kontor, men jo stadig en god måde at prøve sig af på!
Prøv at spørge din sagsbehandler, kunne ikke forestille mig, at hun ikke ville sige ja, vi skal jo have flest muligt i gang med et eller andet, og her hører jobprøvning ind under.
Og kunne du så finde et sted, som du også kunne bruge som læreplads på din uddannelse ville det jo bare være perfekt!

Ift. det sidste, så er det utroligt svært at få sine sygedagpenge med til udlandet, sjovt nok især når det er lægeordineret.
Det kan dog godt lade sig gøre, men så skal du søge allerede nu: Få din læge til at lave en henvisning som du kan give kommunen, tag en snak med din sagsbehandler og så se hvad der sker.

Men som udgangspunkt må du desværre forberede dig på et nej - men prøv da endelig alligevel!

phhmw 19-04-2010 18:29

Kære Gigipi.

Det var dog et herligt tilbud. Glæd dig men træn ikke for hårdt.

Dit spørgsmål kræver at du specifikt spørger og modtager et skriftligt svar men jeg kan ikke tro dine sygedagpenge bliver påvirket. Men......

Læs Kaj Nicolaisens, Århus, midt på siden, indlæg med trusler om sygedagpengestop hvis ikke han lystrede kommunen http://www.spanskstil.dk/article.5.html

Jeg har før skrevet til dig om www.ofeldt.dk og håber ikke du glemmer det.
God tur og nyd livet.

Mange hilsner
Peter

Camille 19-04-2010 19:34

Phhmw: Har bestemt ikke glemt dit link ;) Sagen er bare den at jeg allerede går til genoptræning 2 gange om ugen og det har også hjulpet! Min balance er blevet rigtig go' men min styrke er desværre ikke noget jeg har lyst til at skrive hjem om.

Grunden til at de netop vil sende mig afsted på dette her træningshold er fordi der er 3 uger nonstop træning.
Det er træning fra 7 morgen til sen aften. Der hvor jeg går til genoptræning har de sendt mange afsted på det her ophold og de har fået folk tilbage som virkelig har fået den hjælp de havde brug for, en hjælp som de mange gange ikke kan give på et alm genoptræningscenter.

Mit andet problem er også at jeg er opereret og fået en diskus protese, der er ikke rigtig nogen der kender den form for operation hvad genoptræning angår, så at jeg kom derned ville betyde jeg kunne få den genoptræning som lige præcis min ryg har brug for.

Jeg tænkte nemlig også at så længe det ikke er en ferie jeg skal på, men på et træningshold for at jeg kan få det bedre og komme igang med mit liv, så kan de da ikke stoppe mine sygedagpenge i den periode.. Jeg har jo stadig en husleje der skal betales selvom jeg er væk i 3 uger.. Vil helst gerne have et hjem at komme hjem til ;)

Jeg må lufte idéen for min sagsbehandler og se hvad hun siger til det :)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:51.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension