OxyContin patients, then and now. Ref #3, #19
 

https://www.youtube.com/watch?v=pkeQifzvSNE

Videos of patient testimonials sent to doctors in the late 1990s reveal how marketing trumped science as more and more prescriptions for chronic pain were written. The patients and their families speak out then and now.

phhmw.

Jeg er ikke læge eller anden sundhedsperson.

Jeg fik tilbudt Oxycontin for lumbale smerter og spasmer.

Efter nogle måneder nægtede jeg denne medicin grundet store bivirkninger.

Om patienter stadig, skal eller får, tilbud Oxycontin har jeg ingen viden om, men opmærksomhed og samtale med udskrivende læge, må være relevant.

OxyContin
http://min.medicin.dk/medicin/praeparater/2034

Bemærk: der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel. Vær opmærksom på risiko for overdosering, som kan vise sig som sløvhed og forvirring - særligt hos ældre

Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet. Ved ophør af behandlingen skal dosis derfor nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Det betyder, at man har behov for højere og højere doser for at behandle de samme smerter.

Hilsen Peter :confused:

Bilag.

OxyContin
https://www.youtube.com/results?search_query=oxycontin

De tre typer af multipel sclerose
 

https://sundhedstv.dk/multipel-scler...Oz2lRuDNmKMy0E

MULTIPEL SCLEROSE
Sclerose er det, vi kalder for en autoimmun sygdom. Det betyder, at det er en sygdom, hvor vores eget immunforsvar går til angreb mod kroppen. Ved sclerose er det vores nerver i hjerne og rygmarv, der rammes. Nerverne i kroppen isoleres af fedt (kaldet myelin) for at sikre, at nervesignalerne sendes hurtigt til og fra hjerne og rygmarv. Ved sclerose nedbrydes fedtisoleringen, og det forstyrrer signalerne.

Symptomer på sclerose
Sclerose er altså en sygdom, der kan give symptomer fra mange forskellige steder i kroppen, og det betyder, at symptomer og forløb er meget forskellige for hver enkelt patient. Nogle vil opleve, at sygdommen udvikler sig langsomt, andre at udviklingen er hurtig og mere voldsom. Hos langt de fleste (85%) starter sygdommen med rykvise forandringer – det, vi kalder for ’attakker’ eller anfald. Færre har en snigende sygdomsdebut med gradvis forværring. De fleste vil dog med tiden opleve, at sygdommen udvikler sig langsomt over mange år. Det er ikke en sygdom, man dør af, men en kronisk sygdom man må lære at leve med.

Der er således ikke én måde at have sclerose på. Men alle, der rammes, vil opleve, at deres liv ændres. Sclerose opdeles oftest i flere forskellige typer, alt efter om sygdomsudviklingen sker gradvist, i ryk eller begge dele. De forskellige typer af sygdomme har dog samme symptomer. Oftest oplever man:

Voldsom træthed og nedsat energi
Forstyrret kontrol af ens bevægelser, herunder klodsethed og balanceproblemer
Rystelser, lammelser og stivhed
Forstyrret syn
Forstyrret følesans
Smerter
Depression
Nedsat seksualfunktion
Nedsat kontrol af vandladning og afføring
Nogle vil opleve alle symptomerne, andre kun enkelte af dem. Og sværhedsgraden af de forskellige symptomer er forskellig fra person til person.

Hvorfor får man sclerose?
Man ved endnu ikke, hvorfor man får sclerose. Sygdommen er ikke arvelig på klassisk vis – dog ses der i nogle familier flere tilfælde af multipel sclerose. Således mener man i dag, at sygdommen opstår på baggrund af en samtidig uheldig kombination af mange forskellige gener i et samspil med miljøfaktorer og ændringer i kroppens immunsystem.

I Danmark er der omtrent 16.000 personer, der har sclerose. De fleste opdager sygdommen i 20-40 års-alderen, hvor kvinder rammes oftere end mænd.

Sclerose kan ikke kureres, men for langt de fleste findes der i dag effektiv medicin, der kan nedsætte risikoen for attakker og bremse sygdommens udvikling. Derudover kan man få hjælp til at behandle de symptomer, der følger med sygdommens udvikling. Behandlingen tilpasses den enkelte patient og den specifikke sygdomstype og sygdomsforløb.

phhmw

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri vedligeholdstræning:

Guide, som følges slavisk herunder diagnoselisten

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx

Her i tekst:

https://www.sst.dk/da/udgivelser/201...ri-fysioterapi

k10`s vidensbank om gen - og vedligeholdstræning:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=15813

Hilsen Peter (y)

Seponeringslisten - forslag til seponering af lægemidler til voksne
 

https://www.sst.dk/da/Viden/Laegemid...u_gAL1KrsfxfAQ

Sundhedsstyrelsen udarbejder årligt en seponeringsliste for lægemidler hos voksne. Seponeringslisten er målrettet læger med det formål at understøtte dem i overvejelser om seponering (ophør) af medicin hos voksne patienter.

Alle lægemidler bør vurderes ved medicingennemgang

Seponering kan forsøges ved de fleste lægemidler. Ophør med velindiceret medicin kan være nødvendigt, hvis lægemidlet fx giver uacceptable bivirkninger, er uden effekt eller patienten ikke ønsker medicinen.

Medicingennemgang er særligt relevant hos ældre, som er mere følsomme for bivirkninger og oftere udsat for polyfarmaci. Brug nedenstående tommelfingerregler sammen med overvejelser om patientens samlede sygdomsbillede.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...DFEA208F02644E

Alle lægemidler bør vurderes ved medicingennemgang
Seponering kan forsøges ved de este lægemidler. Ophør med velindiceret medicin kan være nødvendigt, hvis lægemidlet fx giver uacceptable bivirkninger, er uden e ekt, eller patienten ikke ønsker medicinen. Medicingennemgang er særligt relevant hos ældre, som er mere følsomme for bivirkninger og oftere udsat for polyfarmaci. Brug nedenstående tommel ngerregler sammen med overvejelser om patientens samlede sygdomsbillede

Hilsen Peter :confused:

Smerter er ikke det værste ved at være kronisk syg. Det er folks mistro
 

https://www.information.dk/debat/201...LtEESns2hPrTH8

På overfladen ser jeg helt normal ud. Jeg har fuldtidsarbejde, en akademisk uddannelse, er gift og har et socialt liv. Men alt er desværre ikke så rosenrødt. Jeg lider nemlig af kroniske smerter. Det har jeg ikke turdet sige højt før nu, fordi det stadig er stærkt tabuiseret at fortælle om på en arbejdsplads, ligesom vores sundhedssystem heller ikke er gearet til at omfavne og behandle kronikere.

Sådan burde det ikke være, for cirka 825.000 voksne danskere lider af kroniske smerter. Det er næsten 20 procent. Alligevel er det svært at tale om. Måske er det, fordi vores sundhedssystem ser os som enten syge eller raske og ikke noget midtimellem, og det har arbejdsmarkedet taget til sig.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/krop...erkendt-som-en

825.000 danskere lider af kroniske smerter: Nu bliver det anerkendt som en sygdom
WHO's anerkendelse af kroniske smerter vil føre til bedre behandling, siger professorer.

https://icd.who.int/en/

ICD-11
International Classification of Diseases 11th Revision

The global standard for diagnostic health information

https://www.faks.dk/forside/om-faks/kroniske-smerter

Kroniske Smerter

Du er ikke alene ! 825.000 danskere lider af kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter.

Syv former for kroniske smerter
Omkring 825.000 danskere lider af kroniske smerter. Nu er kroniske smerter blevet anerkendt som en sygdom af WHO. Det træder i kraft i januar 2022.

På listen bliver kroniske smerter delt op i syv kategorier:

Primære smerter, hvor der ikke er en anden årsag.

Smerter relateret til kræft.

Neuropatiske smerter, der skyldes en nerveskade fx fantomsmerter.

Muskel- og skeletsmerter som fx lændesmerter, der er den mest udbredte kroniske smerte i Danmark.

Smerter i mave-tarm systemet.

Hovedpine og ansigtssmerter.

Smerter efter operation og traumer fx brandsår.



Hilsen Peter (y)

'Ja, jeg har skizofreni - men jeg er ikke fucking sindssyg'
 

Det er, hvad vi raske skal forstå, før vi udgyder, vores meninger og noget så kloge meninger om andres diagnoser.

Viden gør stærk.

https://www.dr.dk/mitliv/webfeature/styret-af-stemmer

Mikkel nægter at lade sine stemmer styre sit liv.

20-årige Mikkel Nielsen har det hele. En sød kæreste, gode venner, et fedt job i en stor digital virksomhed. I fritiden gamer han og spiller fodbold med vennerne.

Men på ét punkt er Mikkel ikke som de fleste andre. For han hører stemmer hver dag. Grusomme stemmer, som beder ham om at hoppe ud foran et tog. Som fortæller ham, at det bliver en forfærdelig dag. Som siger, at han er uduelig. At ingen elsker ham.

Han fik diagnosen "paranoid skizofreni" midt i 10. klasse og blev indlagt i så lang tid, at han kun vendte tilbage til skolen for at afslutte sine eksamener - og så måtte tilbage til psykiatrisk afdeling.

- I den periode var jeg meget langt nede og begyndte at se syner. Ting som potteplanter og lygtepæle i rummet, som ikke var der. Jeg så også et lille barn, som sad i rummet på stue seks, hvor jeg var indlagt, husker han.

phhmw

Læs lidt om personlighedsforstyrrelser vs førtidspension, med revision.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35321

Forstå en Principafgørelse som er juristeri på højt plan:

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160609

""En alvorlig sygdom med et uforudsigeligt forløb kan f.eks. være en kræftlidelse, der har et usikkert forløb.
Der er ikke tale om en sygdom med et uforudsigeligt forløb i det tilfælde, hvor borgeren lider af f.eks. skizoid personlighedsstruktur eller en varig personlighedsforstyrrelse, og alle behandlingsmuligheder er udtømte, og borgerens nedsatte funktionsniveau er kronisk og af varig karakter.""

Hilsen Peter (y)

Mistet tilskud fører til ændret brug af smerteplastre
 

https://dagensmedicin.dk/mistet-tils..._Bj1tfjDZzhCus

Andelen af brugere af buprenorfin depotplastre er faldet – og det er sandsynligvis en følge af, at Medicintilskudsnævnet i 2013 besluttede at ændre plastrenes tilskudsstatus, så de ikke længere alle opfyldte kriterierne for generelt uklausuleret tilskud.

Det vurderer Sundhedsstyrelsen, som efter ændringen af deres tilskudsstatus har fulgt forbruget af stærke smertestillende lægemidler.

Ved ændringen fik buprenorfin depotplastre i alle styrker under 20 mikrogram per time generelt klausuleret tilskud til patienter, der ikke kan bruge orale smertestillende lægemidler, mens buprenorfin depotplastre i alle højere styrker mistede det generelle tilskud.

Det har tilsyneladende haft den konsekvens, at forbruget af samtlige buprenorfin depotplastre er faldet.

»Det er selvfølgelig umuligt at vide, hvad det præcist er, der fremprovokerer dette fald i brugen af buprenorfin depotplastre, men det er nærliggende at tro, at det hænger sammen med ændringen af plastrenes tilskudsstatus,« siger farmaceut i Sundhedsstyrelsen Nikolai Laursen og uddyber:

»For de buprenorfinplastre, der mistede det generelle tilskud helt, har det været muligt for brugerne at finde et alternativt plaster, da der findes et tilsvarende fentanyplaster i samme styrke. Det har gjort det let for patienterne at overgå direkte til et ligeså godt alternativ,« siger han.

Flere bruger nu fentanyl depotplastre

Faldet i andelen af brugere, der køber buprenorfin depotplastre, som fik klausuleret tilskud skete umiddelbart efter, at medicintilskudsnævnet besluttede at ændre plastrenes tilskudsstatus i oktober 2012.

»Det indikerer, at brugerne skifter fra buprenorfin til fentanyl depotplastre,« skriver Sundhedsstyrelsens på sin hjemmeside.

Hilsen Peter :confused:

Dystoni,... smitter ikke. Medicinudløst?
 

Dystoni, hvad er det?

https://www.dystoni.dk/hvad-er-dystoni.html

https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...domme/dystoni/

https://www.youtube.com/results?sear...ement+disorder

Dystoni, medicinudløst. Tænk på det, da vi havde tvang af psykofarmaka.

Hvor patienter kunne tvinges til indtagelse af psykofarmaka. :evil::evil:

https://www.k10.dk/showpost.php?p=282954&postcount=21

Lidt fransk Dystoni, så du er bevidst om, at det ikke er for tøsedrenge:

https://amadys.fr/ils_en_parlent/les...iBa2LEMBsVIBAU

Dystoni, på dansk, viden om:

https://www.dystoni.dk/om-dystoni.html

DBS Deep Brain Stimulation

https://neuro.dk/wordpress/nnbv/behandling-af-dystoni/

Strøm til hjernen.

https://www.tvmidtvest.dk/strom-til-...vfCaaPs4t-iR6g

Hilsen Peter (y) Dystonia højre rygstrækker, højre abdome muskulatur.

ALIF (Anterior Lumbar Interbody Fusion) Video
 

https://www.spine-health.com/video/a...y-fusion-video

Hilsen Peter (y):confused:

ADHD-indsats viser markante positive effekter
 

https://socialstyrelsen.dk/nyheder/2...itive-effekter

Tre kommuner har afprøvet en evidensbaseret indsats målrettet unge og voksne med ADHD og tilsvarende vanskeligheder. Evalueringen viser markante positive effekter for målgruppen, der bl.a. oplever en reduktion i ADHD-symptomer.

Der kan desuden forventes langsigtede budgetøkonomiske gevinster.

https://socialstyrelsen.dk/udgivelse...g-af-r-r2-adhd

https://socialstyrelsen.dk/filer/han...debilag_ht.pdf

https://www.youtube.com/watch?v=PIyp...ature=youtu.be

Hilsen Peter (y)

Nervesmerter vs Botox behandling.
 

https://www.sst.dk/da/udgivelser/201...-almen-praksis

I særlige tilfælde kan botulinum toxin type A administreret subkutant eller intradermalt afprøves ved perifere neuropatiske smerter. Dette er også en specialistbehandling.

https://www.nksk.dk/botox-mod-nerves...WZVJN-OBDEic3w

Botox mod nervesmerter
Botox indsprøjtninger kan lindre nervesmerter.

Hilsen Peter :confused: