|
Ankestyrelsens principafgørelse 34-18 om vedligeholdelsestræning -
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=202216
Principafgørelsen fastslår Kommunen skal tilbyde vedligeholdelsestræning til børn og voksne, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Forbedring af det hidtidige funktionsniveau Kommunen kan ikke give afslag på vedligeholdelsestræning alene med den begrundelse, at træningen ikke har et vedligeholdende formål. Vedligeholdelsestræning kan også omfatte træning med henblik på at forbedre det hidtidige funktionsniveau. Alle former for individuelle og målrettede træningsformer Vedligeholdelsestræning kan fx være ergoterapi, fysioterapi, sansemotorisk træning og svømning. Der er ingen træningsformer, der på forhånd kan udelukkes i forhold til vedligeholdelsestræning. Vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for en individuel eller målrettet træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Der kan derfor ikke bevilges vedligeholdelsestræning, hvis et barn, eventuelt med hjælp fra forældrene, eller en voksen selv kan udføre de nødvendige træningsøvelser. Hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning Hvis det er afklaret, at et barn eller en voksen har et behov for behandling eller træning skal kommunen tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter reglerne om vedligeholdelsestræning eller andre regler i den sociale lovgivning. Kommunen skal forholde sig til alle muligheder for hjælp. Der kan ikke bevilges hjælp til trænings- eller behandlingsudgifter efter reglerne om dækning af nødvendige merudgifter. Det gælder uanset, om der er tale om bestemmelsen om merudgifter til børn eller voksne. Hjælp efter anden lovgivning Kommunen kan ikke give afslag på at yde hjælp efter den sociale lovgivning med henvisning til, at hjælpen kan bevilges efter anden lovgivning, medmindre det er afklaret, at hjælpen faktisk kan gives efter anden lovgivning. Kommunen skal derfor afklare, om der kan bevilges hjælp efter anden lovgivning og af andre sektorer. Kommunen kan afklare dette i samarbejde med de andre sektorer, for eksempel undervisnings- eller sundhedssektoren. Kommunen skal sikre sig, at der bliver foretaget en tværfaglig vurdering, som sikrer en koordineret indsats i forhold til barnets eller den voksnes behandlings- og træningsbehov. Det er ikke udelukket at bevilge hjælp efter serviceloven og anden lovgivning samtidig. Det forudsætter dog, at hjælpen ikke kompenserer for det samme behov. Det afgørende er, om hjælpen samlet set tilgodeser behovet for hjælp. Mulighederne for behandling inden for det offentlige Der kan ikke bevilges hjælp til behandling eller træning i privat regi til hverken børn eller voksne, hvis der er et offentligt tilbud, som kan tilgodese behandlings- eller træningsbehovet. I den konkrete sag skulle kommunen behandle sagen igen og afklare, om der kunne bevilges hjælp i form af vedligeholdelsestræning til barnet eller hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Kommunen skulle også sørge for af få mulighederne for hjælp efter sundhedsloven og folkeskoleloven afklaret. Hilsen Peter (y) Servicelovens § 102 https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...estemmelse-pdf |
Ondt i ryggen, diverse, tegninger etc
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/.../ondt-i-ryggen
Mange patienter med ondt i ryggen befinder sig på svævende grund i det danske sundhedssystem. Informationen er ofte mangelfuld, og mange føler, at de ikke bliver taget alvorligt. Sygeplejersken kan have en afgørende rolle i at hjælpe patienten ud af en ofte meget kompleks situation med smerter, usikkerhed og en følelse af afmagt. https://godkrop.dk/rygsmerter/ Jeg vil vædde med, at du har prøvet at have smerter i ryggen. Det kan endda være, at du har ondt i ryggen lige nu? Sacroiliacaled (hvor kvinder får bækkenløsning i smerte 10) https://www.google.dk/search?q=sacro...nEKrnfixS5rEM: Med gode tegninger https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...ekkenloesning/ Hilsen Peter (y) |
FAPS-Nyt Akupunkturydelsen Smertebehandling
https://www.laeger.dk/faps-nyt-anaes...allaegepraksis
Om FAPS - Foreningen af Praktiserende Speciallæger https://www.laeger.dk/om-faps-foreni...-speciallaeger Kære anæstesiologer Danske Regioner og FAPS har fået nogle opfølgende spørgsmål vedrørende akupunkturydelsen i forbindelse med overgangen til jeres nye ydelseskatalog pr. 1. januar 2020. I finder svar på de forskellige spørgsmål herunder. Kan en patient få en henvisning til akupunkturbehandling efter et forløb er afsluttet? Praktiserende smertelæger kan som et led i behandlingen af henviste patienter undersøge effekten af akupunkturbehandling enten i kombination med eller som alternativ til medicinsk behandling. Hvis akupunktur ikke har effekt efter 3 gange, afsluttes akupunkturbehandlingen Hvis akupunkturbehandling har effekt på smertetilstanden, kan den praktiserende anæstesiolog fortsætte akupunkturbehandlingen, indtil der er givet i alt 6 akupunkturbehandlinger, hvorefter patienten afsluttes, og egen læge informeres i epikrisen om, at patienten kan søge fortsat akupunkturbehandling hos anden godkendt behandler end praktiserende anæstesiolog. En patient, der bliver afsluttet efter at have modtaget akupunkturbehandling for en given lidelse, kan således ikke få en ny henvisning efter fx 6 måneder med henblik på at få yderligere 6 akupunkturbehandlinger for samme lidelse. Dette gælder uanset hvor lang tid der er gået, siden patienten blev afsluttet. Der er ikke opsat en grænse for, hvor lang tid de op til 6 akupunkturbehandlinger skal strække sig over, eller inden for hvilken periode de skal være foretaget. Hvad gælder for en patient, der allerede er i et behandlingsforløb med akupunktur pr. 1. januar 2020? Patienter, der er i et igangværende forløb og inden den 31. december 2019 har modtaget akupunkturbehandling, vil efter den 1. januar 2020 kun kunne modtage det antal akupunkturbehandlinger, som fremgår af den moderniserede ydelsesbeskrivelse. Det vil sige, at hvis en patient i et igangværende forløb indtil 31. december 2019 har fået 4 akupunkturbehandlinger vil patienten kunne få yderligere 2 akupunkturbehandlinger efter 1. januar 2020 for samme lidelse, herefter afsluttes patienten, og egen læge informeres i epikrisen om, at patienten kan søge fortsat akupunkturbehandling hos anden godkendt behandler. Kan en patient få en ny henvisning til akupunkturbehandling, inden den eksisterende henvisning er opbrugt? En henvisning for en given lidelse gælder, indtil den er opbrugt, og det er derfor ikke muligt at anmode om en henvisning til fortsat behandling, før den eksisterende henvisning er opbrugt. Det vil sige, at der kan ikke rekvireres en henvisning til akupunkturbehandling eller henvisning til fortsat behandling, hvis den oprindelige henvisning ikke er opbrugt. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er blevet orienteret omkring moderniseringen af specialet anæstesiologi og herunder også de nye regler for akupunkturbehandling. Venlig hilsen Niels Henrik Nielsen og Jeppe Launbjerg, FAPS’ bestyrelse Søg i alle FAPS-Nyt Arkiv specialespecifikke FAPS-Nyt phhmw Her ser vi endnu en skærpelse. Muligvis fornuftig grundet prioriteringen af vores fælles økonomi til andre områder, som muligvis er vigtigere. Hilsen Peter :confused: |
Slut for i år: Medlemmer får stoppet den vederlagsfri fysioterapi
https://danskhandicapforbund.dk/da/n...cyMo#gsc.tab=0
Flere og flere medlemmer oplever at få stoppet deres vedlagsfri fysioterapi med øjeblikkelig virkning. Fysioterapeuterne begrunder det med budgetoverskridelser. 10. dec. 2019 Forbundet har den sidste tid modtaget en del henvendelser om, at medlemmer får stoppet deres vederlagsfri fysioterapi, fordi budgetterne til indsatsen er overskredet. Det viser de nyeste tal fra KL, og det bekymrer landsformand Susanne Olsen. ”Der er i flere af eksemplerne tale om medlemmer, som har modtaget en vedligeholdende behandling igennem mange år, og fælles for dem alle er, at det naturligvis vil have alvorlige konsekvenser, hvis de ikke kan få behandlingen. Det er stærkt bekymrende,” konstaterer hun. Hos Danske Fysioterapeuter er man også ked for udviklingen. Konsulent i Danske Fysioterapeuter Jens Peter Vejbæk fortæller, at problemerne er opstået som konsekvens af seneste overenskomstforhandling, hvor kommunerne og regionerne krævede af få en fast ramme for de samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi. Det betyder, at der er kommet loft over, hvor meget de samlede udgifter til området må stige. ”Der er ingen tvivl om, at udgiftsrammen var den helt store knast under overenskomstforhandlingerne. Vi var ikke glade for den faste udgiftsramme, men med aftalen har vi samtidig forpligtet os på at holde os inden for den, og derfor beder vi nu de enkelte fysioterapeuter om at holde udgifterne til vederlagsfri fysioterapi nede resten af året og næste år,” siger Jens Peter Vejbæk. Dansk Handicap Forbund er i tæt dialog med Danske Handicaporganisationer (DH), da problemstillingen rammer på tværs af mange diagnoser og derfor bør løftes i fællesskab af alle de berørte medlemsorganisationer. Indbudte foreninger mødes på torsdag med repræsentanter for Danske Fysioterapeuter, hvor problemerne vil blive diskuteret. phhmw Kære alle. Fysioterapien består af flere modeller, kommunale, regionale og i praksissektoren (private) klinikker. Nogle med ydelsenummer, andre har ikke. Det vil sige overenskomst med regionerne, som har ydelsesnummer til at holde styr på .udgifterne. Tidligere kune fysioterapien, den enkelte klinik med ydelsenummer, sprænge budgettet (aftalen med regionerne) og tage de patienter ind til behandling, som nu dukkede op med deres lægehenvisninger, vederlagsfri eller 40/60% patienter, hvor egenbetalingen var de 60%. Når de aftale budgetter bliver sprængt, kræver aftalen med regioneren, at de sprængte beløb, fratrækkes næste års budget Giver det mening? Alle andre optræningssteder, (fysioterapien er ikke den eneste behandlingsform i Danmark) Sclerosehospitalet, Hjerneskadehospitalet etc har også et fast budget, at forholde sig til. Nu er vi sidst på året og nu skal der holdes igen. Som patient har du ingen løsning, men kanforlangeen forklaring af din fysioterapeut. https://www.retsinformation.dk/Forms...Qkp02BzG7aHr2Q Problemet genopstår i november - december 2020. Med venlig hilsen :confused::evil: |
Specialröntgen möjlig i Göteborg
https://www.medtechmagazine.se/artic...3AkyUuLT5KNaeY
På Sahlgrenska finns nu en så kallad EOS – röntgenutrustning som får in en hel stående person på en enda bild. Detta efter anslag från Lundbergs forskningsstiftelse. phhmw Hvis du som ung ryg-patient med stadige smerter især i den lumbale del, uden at liggende MR-scanninger viser noget unormalt, har stående MR-scanninger vist udposninger i en opretstående scanner og problemet bliver tydeliggjort. Så du skal man kende til forskellen på liggende og stående, MR-scannere, hvor vægten af kroppen, kan vise udposninger, som viser at der er et problem og årsag på dine smerter. Hilsen Peter (y):confused::confused:(y) |
Muligheden for at få tilskud til lægehjælp i udlandet ved planlagt behandling
|
Piriformis musklen Rygsmerter med mere.
https://www.facebook.com/aarhusosteo...RfEVpc&__xts__[0]=68.ARCIpxazn8_DhwS324pPl0HTNF-W4jkvrAlZZu9A9kFXirdmve9uwoLP-pvFAeRIZytB7uUhk7u5CLTX-lmZ2tcIZoMVIkaW1fKyiR4h4v3hu09YZmJ4PYk1sMOoObO8bYy 8gdISuYKWDBL8oo8WddHNLChmhIp4vkx7MYsWoTNBTCjkHW7md ZeSHuCmb37CGqOdCiYs85iZYcWK-5Y5awnT3wNrTYKs7liEisDf5R5Kd5N3qRcSKi1_k_iQJk-a53xCTq_lVFsd907T--O9LX8f-O0vDE9GfMs8JnCmWPP5itJ2rp20G6ZUItrBEBUX4u40H7c-6HjrWfZ1nS8O9sLae9xIC5lXXYUiBj5rIUCF3V1x&__tn__=EC-R
https://www.aarhusosteopati.dk/osteo...ng-aarhus.aspx LÆR DIN KROP AT KENDE - Piriformis musklen Rygsmerter, smerter i bækkenet, udstrålede smerter i benet, hofte- og baldesmerter, iskias, løberknæ, ustabilt bækken er nogle af de symptomer piriformis musklen kan forårsage. DEL gerne til dem det har lignende symptomer. Piriformis musklen udspringer fra ydersiden af den nederste kant på korsbenet og har et hæfte på ydersiden af lårbenshovedet. Musklens funktion er at udadrotere hofteleddet. Musklen er især aktiv under løb og gang. Iskias nerven har sit forløb under musklen på vej ud i benet. Iskias nerven løber igennem selve piriformis musklen hos ca. 10-15 % af befolkningen. Nerver og muskler til alle baldemuskler og én af hoftebøjerene har deres forløb lige ved siden af piriformis musklen. Tarmene/endetarmen er forbundet til piriformis musklen inde i bækkenet. Hold i ryggen, oppustethed, skævt bækken, maveproblemer, hoftesmerter, kejsersnit, hæmorider, rygsmerter, arvæv efter blindtarmsoperation, bækkenbundsproblemer kan bl.a. forårsage problemer med piriformis musklen. Læs mere om iskias og piriformissyndromet her: http://www.aarhusosteopati.dk/iskias...en-aarhus.aspx Læs mere om løberknæ her: http://www.aarhusosteopati.dk/loeber...ee-aarhus.aspx Læs mere om rygsmerter her: http://www.aarhusosteopati.dk/ondt-i...er-aarhus.aspx Læs mere om hoftesmerter her: http://www.aarhusosteopati.dk/lyskes...er-aarhus.aspx Læs mere om bækkenproblemer her: http://www.aarhusosteopati.dk/baekke...er-aarhus.aspx Hilsen Peter (y) |
Forstå din skulder
https://www.youtube.com/watch?v=vG1XQkj3Yx0
Bemærk hvor mange gode videoer der beskriver og viser din skulder. God søgning på Google. Hilsen Peter (y) |
Vederlagsfri fysioterapi sprænger rammen
https://www.cpdanmark.dk/nyheder/ved...aenger-rammen/
Det går ud over flere af CP Danmarks medlemmer, der får reduceret behandlingen. CP Danmarks rådgivning har i den seneste tid haft flere henvendelser fra medlemmer, der har fået deres vederlagsfri fysioterapi udskudt, begrænset og for nogens vedkommende helt stoppet. I flere af sagerne er der tale om medlemmer, som har modtaget behandling igennem flere år for at kunne opretholde et rimeligt funktionsniveau. Årsagen er, at udgiftsloftet på vederlagsfri fysioterapi, der er indgået i en overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter, Regionernes TakstNævn og Kommunernes Landsforening, er overskredet. I overenskomsten, der blev indgået i 2019 og gælder frem til og med 2021, er der indbygget en vækstrate på 2,8 procent, men den er nu overskredet med godt 4 procent. Derfor har Danske Fysioterapeuter bedt deres medlemmer om at bremse op og reducere antallet af behandlinger under den vederlagsfri ordning. Dels akut her i det sidste kvartal af 2019 og dels med en øget opmærksomhed på at holde udgifterne inden for den fastsatte ramme i de kommende år. Ordningen er kollektiv, så alle fysioterapeutklinikker med ydernumre er påvirket af besparelserne, uanset om de har overskredet budgetrammen eller ej. Det fremgik af et orienteringsmøde hos Danske Handicaporganisationer torsdag, hvor to repræsentanter fra Danske Fysioterapeuter gjorde rede for situationen. Fysioterapeuterne vejledt om at begrænse udgifterne I materialet fra mødet fremgår det, at antallet af patienter under ordningen er steget fra 69.069 i januar-september 2018 til 72.680 i samme periode i 2019. Altså en stigning på 3.611 patienter, hvilket svarer til 5,2 procent. Tilsvarende er udgifterne steget med 6,8 procent. Da rammen skal holdes i 2019-2021, skal overskridelsen i 2019 hentes ind i det følgende år. Det betyder, at fysioterapeuternes honorar for de pågældende behandlinger sættes ned i et år med samme procent, som rammen er overskredet med. I dette tilfælde 4 procent. For at begrænse udgifterne til vederlagsfri fysioterapi har Danske Fysioterapeuter udarbejdet en vejledning til deres fysioterapeuter. I den foreslår de, at fysioterapeuten kan: Oprette venteliste (kan have betydning for nye patienter, men også dem, som allerede har påbegyndt behandling) – give færre behandlinger til den enkelte patient, hvis fysioterapeuten fagligt vurderer, at man kan klare sig med færre behandlinger – indføre forskellig ventetid for almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi – og endelig tilbyde patienten behandling uden for overenskomsten mod fuld egenbetaling indtil der bliver plads. Manglende behandling kan få konsekvenser Det er disse anbefalinger, som en del af CP Danmarks medlemmer nu har mærket. I CP Danmark har meldingerne vakt stor bekymring, da det for mange vil have alvorlige konsekvenser, hvis de ikke kan få den nødvendige behandling. I CP Danmark vil vi naturligvis følge udviklingen og hører gerne fra medlemmer, der efter henvisning er blevet afvist til at få vederlagsfri fysioterapi eller har fået den reduceret midlertidigt eller permanent. Da det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen til at tilbyde vederlagsfri fysioterapi, så er det her, man som privatperson kan klage. Viser udfordringen sig at være massiv for CP Danmarks medlemmer, så må vi overveje at inddrage Sundhedsstyrelsen. Hilsen Peter :confused: |
Oplever du ændringer i din vederlagsfri fysioterapi?
https://www.cpdanmark.dk/nyheder/opl...i-fysioterapi/
CP Danmark, Danske Handicaporganisationer og en række andre handicaporganisationer vil belyse de aktuelle udfordringer med vederlagsfri fysioterapi. Hjælp til ved at besvare nogle spørgsmål om dine erfaringer. CP Danmark, Danske Handicaporganisationer (DH) og en række andre handicaporganisationer har i den seneste tid fået mange henvendelser fra medlemmer om, at de ikke længere kan få den vederlagsfri fysioterapi, som de normalt plejer. I CP Danmark har rådgivningsteamet haft flere henvendelser fra medlemmer, der har fået deres vederlagsfri fysioterapi udskudt, begrænset og for nogens vedkommende helt stoppet (Vederlagsfri fysioterapi sprænger rammen). DH og organisationerne vil gerne belyse problemets omfang, så det er muligt at arbejde videre med sagen. Derfor søger vi erfaringer fra organisationernes medlemmerne om deres vederlagsfri fysioterapi. Du kan bidrage ved at besvare nogle spørgsmål her: Spørgeskemaundersøgelse På forhånd tak for hjælpen. CP Danmark Spørgeskemaundersøgelse https://survey.enalyzer.com/survey?s...3-94eb95b3cb81 Hilsen Peter :confused: |
Genoptræning - når du har været på sygehuset
Gigtforeningen
https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp...efter-sygehus/ Fysioterapi og genoptræning - når du ikke har været i sygehusbehandling https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp...-uden-sygehus/ Transport til kommunal genoptræning og vedligeholdende træning ....... og meget mere, som er relevant. Du skal ikke tro, men vide præcis hvordan reglerne er. Tak, til Gigtforeningen. Hilsen Peter :kram: |
Hjemmebehandling fysioterapi
https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...i-fysioterapi/
Hjemmebehandling I tilfælde, hvor patientens helbredsmæssige tilstand udelukker transport til klinik, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet. I de tilfælde anmoder vi om, at patienten opfordres til at benytte en klinik eller en mobil fysioterapeut fra nærområdet med henblik på en rationel udnyttelse af ressourcerne. Videre til orientering: Øfeldt–centrene Øfeldt centrene yder specialiseret ambulant behandling af patienter med varigt, svært fysisk handicap. Fra 1. januar 2012 er Øfeldt centeret at betragte som et specialiseret behandlingstilbud i henhold til sundhedslovens § 79. Der forventes indgået en driftsaftale mellem Region Sjælland og Øfledt centrene foråret 2012. Patienter der har været henvist eller henvises og bliver behandlet også i overgangsperioden. https://ofeldt.dk/honorar/ Befordring Befordring for vederlagsfri patienter jf. sundhedslovens § 171 og reglerne om sygehustransport. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse gælder, hvis én af flg. betingelser er opfyldt: Personen er pensionist. Afstanden ml. bopæl og Øfeldt Centrene er mere end 50 km. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler. Hilsen Peter (y) |
Budgetkrig om fysioterapi rammer mennesker med handicap
https://www.cpdanmark.dk/nyheder/bud...-med-handicap/
CP Danmarks landsformand Lone Møller har skrevet et debatindlæg om de aktuelle udfordringer med vederlagsfri fysioterapi, som mange oplever at få aflyst, reduceret eller udskudt. Alligevel har rigtig mange i efteråret oplevet at få aflyst, reduceret eller udskudt deres fysioterapi. En undersøgelse viser, at ca. 25 pct. har fået ændret deres tilbud, og små 20 pct. forventer, at de vil få mindre vederlagsfri fysioterapi i 2020, end de fik i 2019. Forklaringen er, at overenskomsten mellem fysioterapeuterne og det offentlige indeholder en økonomisk ramme, som ikke må overskrides, og fysioterapeuterne er forpligtiget til at sørge for, at det ikke sker. Det er baggrunden for, at mange af vores medlemmer har oplevet et sandt kaos i den vederlagsfri fysioterapi i efteråret. Og det går ikke over. Vi vil se det samme hvert efterår, så længe overenskomsten ikke ændres. Det er ikke rimeligt, at borgere med et åbenlyst behov for hjælp tages som gidsler i en økonomistyringskamp. Mennesker, hvis førlighed og livskvalitet er helt afhængig af den træning, lægen har visiteret dem til, skal ikke være kastebold i en kamp om kroner. Der må skaffes de midler, som er nødvendige for at sikre, at alle, der er afhængig af det, får den fysioterapi, de har behov for. phhmw Nu kender du årsagen, hvis du i slutningen af året pludselig modtager besked om, at du ikke kan få mere vederlagsfri behandling resten af året. Budgettet er sprunget. Hilsen Peter :confused::evil: |
Ung og rygproblemer, hvad så................
https://dagbladet-holstebro-struer.d...r-gode-nyheder
Camilla er fanget i smertehelvede: Nu er der gode nyheder 29-årige Camilla Højgaard Hansen har i snart tre år haft daglige smerter som følge af skoliose og en endnu ukendt diagnose. Nu er der endelig sket noget godt i hendes sag. De sidste tre år er Camilla Højberg Hansens helbred langsomt gået nedad. Smerterne i ryggen er blevet større og flere, hendes mobilitet er blevet mindre, hendes humør mere og mere opgivende og sort. Men nu begynder tingene at falde på plads, og hun begynder at kunne se mere lyst på tingene. https://dagbladet-holstebro-struer.d...DcV8erTY--sumk Camilla får sin operation - men hun må selv finde ud af at komme hjem Camilla Højgaard Hansen fra Struer skal til februar have den operation, som hun håber kan hjælpe hende af med smerterne og den skæve ryg. Men hvis hun vil have en ambulance hjem efter den omfattende operation må hun selv punge ud - Jeg fik at vide, at jeg selv skulle stå for transporten hjem efter operationen, fortæller Camilla Højgaard Hansen. Operationen skal foregå på Rigshospitalet i København 5. februar, og Camilla Højgaard Hansen har fået at vide, at hun skal regne med at være indlagt 6-8 dage efter operationen. Derefter er det hendes eget ansvar at komme hjem, efter hvad hun har fået at vide, med en nyopereret ryg og dertilhørende smerter og operationssår. Hun er blevet henvist til sengeliggende transport på hjemturen, men det er svært for hende at finde muligheden for det. - Jeg fik at vide, at jeg kunne søge om befordringstilskud, men at jeg kun kunne få det for kørslen i Region Midt, siger Camilla Højgaard Hansen. Efterfølgende undersøgte hun, hvad det ville koste, hvis hun fik en ambulance fra Falck til at køre for sig. Det ville blive 18.000 kroner. Det billigste tilbud, hun har fået fra andre selskaber, er omkring 9000-10.000 kroner. - Og det kan jeg slet ikke betale med min SU. https://www.facebook.com/camillahhh/...61831175245573 Et uacceptabelt forløb for en ung patient. Her Camillas egen beskrivelse phhmw Det er frygtelige billede af den unge Camilla, som jeg har skrevet i håbet om, at få lov til at råde hende. Ikke mange tænker på at midt i sin sygdom, smerte og bekymring for fremtiden også skal finde ressourcer til at sætte sig ind i lovgivningen og de muligheder der findes, som denne tråd har som mulighed. Man skal være aktiv i alle henseender og forstå sine rettigheder Men som sagt utallige gange før, vi skal ikke tro, men vide. Vi håber det bedste for den unge pige/kvinde. Hilsen Peter (y) |
Transport, hvilke muligheder? Hospital, hjemtransport etc
http://www.k10.dk/showpost.php?p=356710&postcount=122
http://www.k10.dk/showthread.php?t=36417 https://www.hjernesagen.dk/media/637...lu_final-1.pdf https://www.hjernesagen.dk/for-ramte...de-til-koersel https://www.hjernesagen.dk/soegeresultat?q=befordring https://danskelove.dk/sundhedsloven/171 Hilsen Peter (y) |
Lumbale smerter, frysebehandling, facetled, eksperimentelt
https://www.facebook.com/aarhusunive...type=2&theater
Lændesmerter kan fryses væk Anno 2020 ❄️ ONDT I RYGGEN KAN FRYSES VÆK ❄️ 23-årige Laura fra Silkeborg havde altid været "sports-Laura" – "håndbold-Laura" plejede de at kalde hende. Men som 19-årig satte en diskusprolaps i lænden en stopper for håndbolden. Hun blev opereret for diskusprolapsen, men senere kom lændesmerterne tilbage – og der var ikke umiddelbart nogen forklaring på dem �� Derfor tog Laura sagen i egen hånd og meldte sig til et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital, hvor man fryser kroniske lændesmerter væk. Umiddelbart efter frysebehandlingen fik Laura det markant bedre og kunne lave mange flere ting – bl.a. har hun fået en kæreste i København ❤️ Døjer du også med lændesmerter, som bare ikke vil gå væk? Så kan du måske blive en del af forskningsprojektet COPE, som frysebehandlingen hører under. I øjeblikket søger de patienter, der har haft lændesmerter i mere end tre måneder – og hvor der ikke er konstant udstråling til benene. De patienter, som deltager i forsøget, vil blive inddelt i tre grupper: Én gruppe får frysebehandling ❄️ en anden gruppe får varmebehandling �� og en tredje gruppe får placebobehandling (ikke-virksom behandling). Efter behandlingen skal alle patienter følge et træningsprogram hos en fysioterapeut. Du skal henvende dig til din praktiserende læge, hvis du gerne vil henvises til COPE-projektet, som kører under Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital. Du skal helst bo i Region Midtjylland, hvis du skal deltage i projektet. Hvis du vil vide mere - eller er i tvivl om, hvorvidt du kunne være kandidat til projektet - så skriv til læge og ph.d.-studerende Kamilla Truong på [email protected] Video: Tonny Foghmar Hilsen Peter :confused:(y) Bilag. Aarhus Universitetshospital https://www.facebook.com/aarhusunive...24855917538067 |
Skintigrafi. Lumbal stivgørelse, løse skruer, smerter?
https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger...e/operationen/
Hvad er en skintigrafi? https://www.sundhed.dk/borger/patien...-af-skelettet/ Samtidig med at undersøgelsen er meget følsom, er den dog ikke altid god til at vise, hvad der så er grunden til forandringerne i skelettet. Det betyder, at den er meget god til at vise, at der er noget i vejen med knoglerne, men ikke præcist hvad det er. Det er derfor ofte nødvendigt med yderligere undersøgelser af de påviste forandringer, fx røntgenundersøgelser. Hilsen Peter (y):confused: |
Befordring på træningsområdet fysioterapi, Øfeldt Centrene
Øfeldt Centrene
https://ofeldt.dk/honorar/ Fysioterapi. https://www.sum.dk/Aktuelt/Publikati...itel%2010.aspx Vejledning om træning i regioner og kommuner - Kapitel 10 10.1. Befordring ved genoptræning efter sundhedsloven Efter sundhedslovens §§ 171-172 fastsætter ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om, i hvilket omfang personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning efter endt behandling på sygehus. De nærmere regler om befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning fremgår af kap. 3–5 i bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at en pensionist har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse ved genoptræningsforløb, der foregår efter udskrivning fra sygehus, når vedkommende har fået en genoptræningsplan med fra sygehuset efter endt behandling dér. phhmw GOP Genoptræningsplan skal du forstå https://www.k10.dk/showthread.php?p=349069 En person, som ikke er pensionist, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis vedkommendes tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, eller hvis afstanden mellem personens bopæl og genoptræningsstedet overstiger 50 km. Det er desuden en betingelse, at personen i forbindelse med udskrivning fra sygehus, har fået en genoptræningsplan med fra sygehuset efter endt behandling dér. For både pensionister og ikke-pensionister er det desuden en forudsætning for udbetaling af befordringsgodtgørelse, at udgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel overstiger et vist beløb. For pensionister er beløbet fastsat til 43 kr., og for andre er beløbet fastsat til 102 kr. Hvis en patient, der opfylder ovenstående betingelser, er henvist til genoptræningsstedet efter kommunens eller regionens (specialiseret, ambulant genoptræning) visitationskriterier, har patienten ret til befordring eller fuld befordringsgodtgørelse med det billigste forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder uanset, om genoptræningsstedet ligger i eller uden for kommunen /regionen. Hvis genoptræningsstedet derimod er valgt efter reglerne om patienternes frie valg på genoptræningsområdet, er der en begrænset ret til befordringsgodtgørelse. Bopælskommunen er da alene forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse svarende til det, patienten ville have været berettiget til, hvis vedkommende var behandlet på det behandlingssted, som kommunen eller regionen (specialiseret, ambulant genoptræning) ville have henvist til efter sine visitationskriterier. Dette gælder uanset, om det valgte behandlingssted ligger i eller uden for kommunen-/regionen. Hvis en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelsens regler, har behov for ledsagelse på grund af sin alder eller helbredstilstand, har ledsageren ligeledes ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Det er kommunalbestyrelsen i patientens bopælskommune, der er forpligtet til at yde befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Bopælskommunen kan aftale med regionen, at befordring til specialiseret genoptræning, der efter udskrivningen skal finde sted på sygehus, varetages af regionen for bopælskommunens regning. 10.2. Befordring til fysioterapi efter sundhedsloven Der ydes ikke efter sundhedsloven befordring til tilskudsberettiget behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning (§ 67) eller til vederlagsfri behandling hos fysioterapeut (§ 140a). Baggrunden herfor er, at sundhedsloven alene indeholder regler om befordring eller befordringsgodtgørelse til behandling hos alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge, sygehusbehandling samt til genoptræning efter udskrivning fra sygehus, når der i forbindelse med udskrivningen er udarbejdet en genoptræningsplan. Reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven er udtømmende. 10.3. Befordring ved træning efter serviceloven Serviceloven fastsætter følgende: § 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. En afgørelse om kommunalt træningstilbud efter servicelovens regler giver borgeren ret til et vederlagsfrit tilbud om træning. Der er ikke i serviceloven hjemmel til at forpligte kommunalbestyrelsen til at sørge for vederlagsfri befordring til og fra træningstilbuddet. Hvis kommunen tilbyder transport til og fra træningstilbuddet, kan kommunen opkræve betaling for de faktiske omkostninger forbundet med transporten. Efter servicelovens § 117 kan kommunerne yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Der er således mulighed for at yde befordringstilskud til alle personer, der på grund af en varigt nedsat funktionsevne ikke kan benytte offentlige transportmuligheder. Det er kommunalbestyrelsen, der efter en konkret, individuel behovsvurdering, træffer afgørelse om, hvorvidt der skal ydes tilskud til befordring, f.eks. til og fra et træningstilbud. Kommunalbestyrelsen i hver kommune tilrettelægger selv, efter hvilke retningslinjer og i hvilket omfang tilskud bør ydes. Den træffer desuden beslutning om, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder om der skal træffes aftale med et transportselskab eller lignende, eller om den pågældende selv skal kunne vælge. Der kan derfor være forskel på den hjælp, den pågældende modtager fra kommune til kommune. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. vælge at yde tilskud efter § 117 i de tilfælde, hvor befordringsomkostningerne for den enkelte borger er så store, at det kan forhindre den pågældende i at tage imod et tilbud om f.eks. træning. Kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 117, stk. 2. Herudover giver servicelovens §§ 41 og 100 om dækning af nødvendige merudgifter mulighed for, at kommunen efter en konkret individuel vurdering kan yde tilskud til dækning af befordringsudgifter og lignende, som er nødvendige for, at personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan komme til behandling som følge af nedsat funktionsevne. Der kan ydes hjælp til betaling af såvel den pågældendes som en eventuel ledsagers udgifter til befordring. Reglerne om dækning af merudgifter finder kun anvendelse i det omfang, udgifterne ikke kan dækkes af andre bestemmelser eller ordninger, f.eks. gennem udnyttelse af trafikselskabernes individuelle kørselsordninger for svært bevægelseshæmmede. Folkepensionister og førtidspensionister, der modtager pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller lov om social pension, har mulighed for at søge om personligt tillæg efter de sociale pensionslove. Sidst opdateret 25-03-2019 phhmw Men du skal forstå "KAN" og "SKAL" love. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...l-bestemmelser samt Servicelovens § 102 https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...estemmelse-pdf Hilsen Peter (y) Bilag højre margen, oversigt Vejledning om træning i regioner og kommuner i HTML format 1. Indledning 2. Personkreds 3. Definitioner og kriterier 4. Træning i regioner og kommuner efter sundhedsloven 5. Træning til børn og unge i kommunerne efter serviceloven 6. Træning til voksne i kommunerne efter serviceloven 7. Tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen efter sundhedsloven 8. Sammenhængende træningsforløb 9. Patienternes frie valg |
NY GOP. Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
Niveauer af genoptræning og rehabilitering https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=202249 Genoptræningsplaner § 1. Regionsrådet skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Stk. 2. Genoptræningsplanen skal være skriftlig, og den skal udarbejdes i samarbejde med patienten og eventuelle pårørende. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan informeret samtykke gives i henhold til reglerne i sundhedslovens § 18. § 2. Genoptræningsplanen skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau, jf. bilag 1. Stk. 2. Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet, herunder en angivelse af, hvilke funktionsevnenedsættelser som genoptræningen skal rette sig imod m.v. Stk. 3. For patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau skal genoptræningsplanen beskrive patientens samlede funktionsevne samt patientens samlede behov for rehabiliteringsindsatser på udskrivelsestidspunktet. Stk. 4. Genoptræningsplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan bopælsregionen og bopælskommunen kan kontaktes med henblik på koordinering af genoptræningsforløbet. § 3. Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor. Stk. 2. Såfremt der er behov for en udskudt opstart af genoptræning af sundhedsfaglige grunde, skal dette fremgå af genoptræningsplanen. § 4. Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt til patientens alment praktiserende læge. Stk. 2. Hvor en patient efter udskrivning fra sygehus har behov for genoptræning på specialiseret niveau, som foregår på et sygehus, jf. bilag 1, skal genoptræningsplanen efter aftale med patienten også sendes til det valgte sygehus. § 5. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge genoptræningsindsatsen i sammenhæng med andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilitering i henhold til sundhedsloven samt anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau. Stk. 3. Såfremt genoptræningsplanen angiver, at patienten har behov for almen genoptræning efter udskrivning, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt og på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering angive, hvorvidt patienten har behov for genoptræning på basalt eller avanceret niveau, jf. bilag 1. § 6. Hvis genoptræningsplanen angiver, at der er behov for almen genoptræning eller rehabilitering på et specialiseret niveau, skal kommunalbestyrelsen senest fire dage efter udskrivningen fra sygehus informere borgeren om hvor og hvornår kommunen kan tilbyde borgeren opstart af genoptræning, samt hvilken type genoptræning kommunalbestyrelsen har vurderet, der er brug for. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår borgeren senest skal meddele kommunen, om borgeren ønsker at benytte sig af det frie valg. Stk. 3. Opstart forstås som første møde med en sundhedsperson, der skal varetage hele eller dele af borgerens genoptræning. Kapitel 2 Valg af genoptræningstilbud § 7. Patienter, der har fået en genoptræningsplan efter udskrivning fra et sygehus, kan vælge mellem genoptræningstilbud efter sundhedslovens § 140, som bopælskommunen har etableret ved egne institutioner eller indgået aftaler om med andre myndigheder eller private leverandører, og kan også vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner på det til patienten angivne specialiseringsniveau, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. En kommunes genoptræningsinstitution kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage patienter, der har bopæl i en anden kommune, hvis institutionen har væsentlig længere ventetider til genoptræning end andre kommunale genoptræningsinstitutioner, og hvis væsentlige hensyn til patienter fra egen kommune ellers vil blive tilsidesat. Stk. 3. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 inden for 7 dage efter udskrivning, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal oplyse om frit valg af genoptræningstilbud efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal endvidere oplyse om muligheden for frit valg af leverandør efter stk. 3, såfremt KL har indgået aftale med en privat leverandør af det genoptræningsforløb, som kommunen har vurderet, at borgeren har behov for. Stk. 5. Det frie valg af leverandører efter stk. 3 er ikke afgrænset til patientens bopælskommune eller region. Stk. 6. Personer, der efter udskrivning fra et sygehus har behov for genoptræning, som skal ydes på et sygehus, jf. § 2, stk. 1, kan vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. §§ 15-17 og §§ 19-22 i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling. § 8. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde genoptræning efter § 7, stk. 1, består efter retten til frit valg af leverandør, jf. § 7, stk. 3, er trådt i kraft, og indtil borgeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at der er aftalt opstart med en privat leverandør senest samtidig med det kommunale tilbud om opstart, jf. § 6, stk. 2. Stk. 2. Når borgeren har meddelt kommunen, at der er aftalt opstart hos en privat leverandør oversender kommunalbestyrelsen genoptræningsplanen til den private leverandør. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved behov kræve dokumentation fra den private leverandør for, at der er aftalt opstart senest samtidig med det kommunale tilbud om opstart. § 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1088 af 6. juni 2014 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus ophæves. Sundheds- og Ældreministeriet, den 22. juni 2018 Ellen Trane Nørby / Anne Bækgaard Bilag 1 Niveauer af genoptræning og rehabilitering Almen genoptræning 1: Genoptræning på basalt niveau Patienter, der henvises til genoptræning på basalt niveau, har typisk enkle og afgrænsede funktionsevnenedsættelser og ingen komplikationer i behandlingsforløbet på sygehuset af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. Patienterne har behov for genoptræningsindsatser, der primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med generelle kompetencer inden for deres fagområde. 2: Genoptræning på avanceret niveau Patienter, der henvises til genoptræning på avanceret niveau, har typisk omfattende funktionsevnenedsættelser ofte af betydning for flere livsområder, herunder eventuelt komplikationer i behandlingsforløbet på sygehus af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. Patienterne har behov for genoptræningsindsatser, der primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med særlige kompetencer inden for deres fagområde. Nogle patienter vil have behov for, at genoptræningen koordineres med andre rehabiliteringsindsatser på avanceret eller eventuelt specialiseret niveau med henblik på at opnå fuld eller bedst mulig funktionsevne. Genoptræning på specialiseret niveau 3: Genoptræning på specialiseret niveau Patienter, der henvises til genoptræning på specialiseret niveau, som foregår på sygehus, har typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for et eller flere livsområder, herunder eventuelt alvorlige komplikationer i behandlingsforløbet af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. Patienterne har behov for genoptræningsindsatser, der primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med krav til tæt koordinering af genoptræning, udredning og ambulant sygehusbehandling. Genoptræningsindsatserne varetages ligeledes på sygehus, hvis genoptræningen af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Rehabilitering på specialiseret niveau 4: Rehabilitering på specialiseret niveau Patienter, der henvises til rehabilitering på specialiseret niveau, har typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser. I genoptræningsplanen beskrives patienternes samlede funktionsevne samt patienternes behov for rehabiliteringsindsatser. Herunder kan der eventuelt gives anbefalinger til metode, omfang og karakter af den videres indsats, udarbejdet med inddragelse af relevante, faglige kompetencer. Patienterne har behov for både genoptræningsindsatser og andre rehabiliteringsindsatser, som varetages af autoriserede sundhedspersoner og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med særlige krav til tilrettelæggelse af helhedsorienterede forløb, timing og organisering. Hilsen Peter (y) |
NY Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner
Bør læses og forstås.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=202373 Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner 1 Indledning 2 Formål og definitioner 2.1 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 2.2 Rehabilitering 2.3 Genoptrænings- og rehabiliteringsbehov 3 Genoptræning efter sundhedsloven 3.1 Genoptræning under indlæggelse på sygehus 3.2 Udskrivning fra offentligt sygehus og private sygehuse som varetager offentligt finansieret behandling 3.3 Genoptræning efter udskrivning fra sygehus 3.3.1 Sygehusets kompetence 3.3.2 Kommunens kompetence og visitation 4 Niveauer af genoptræning og rehabilitering 5 Genoptræningsplaner 5.1 Genoptræningsplanens formål 5.2 Udarbejdelse af genoptræningsplan 5.3 Genoptræningsplan efter udskrivning fra privat sygehus 5.4 Krav til genoptræningsplanen 5.4.1 Krav til indhold i genoptræningsplanen 5.4.2 Tidsfrist for opstart af genoptræning 5.4.3 Yderligere oplysninger i genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau 6 Træning til børn og unge i kommunerne efter serviceloven 6.1 Genoptræning til børn og unge efter serviceloven 6.1.1 Rådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens § 11, stk. 7 6.1.2 Anden hjælp og støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9 6.2 Vedligeholdelsestræning til børn og unge efter servicelovens § 44 6.3 Træning i bl.a. særlige dagtilbud og hjemmetræning af børn og unge efter servicelovens § 32 og § 32 a 6.4 § 50-undersøgelse og handleplan eller en helhedsorienteret plan efter serviceloven 7 Træning til voksne i kommunerne efter serviceloven 7.1 Genoptræning til voksne efter serviceloven 7.1.1 Afgørelse om genoptræning 7.2 Vedligeholdelsestræning til voksne efter serviceloven 7.2.1 Afgørelse om vedligeholdelsestræning efter serviceloven 7.3 Træning i form af socialpædagogisk bistand og behandling m.v. til voksne efter serviceloven 7.4 Handleplaner til voksne mellem 18 og 65 år efter serviceloven 7.4.1 Målgruppen for obligatorisk tilbud om handleplaner 7.4.2 Handleplaner for personer med nedsat funktionsevne 7.4.3 Handleplanens indhold 7.4.4 Borgerens medvirken 7.5 Kvalitetsstandarder m.v. vedrørende genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven 8 Tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen efter sundhedsloven 8.1 Tilskud til fysioterapi i praksissektoren12) 8.2 Vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen 8.2.1 Personkreds og tilbuddets omfang 8.2.2 Børn og unge 9 Sammenhængende genoptrænings- og rehabiliteringsforløb 9.1 Sundhedskoordinationsudvalg 9.2 Sundhedsaftale om genoptræning og rehabilitering 9.3 Kommunalbestyrelsens forsyningspligt og rammeaftaler på det sociale område 10 Patienternes frie valg 10.1 Frit valg mellem genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus 10.1.1 Frit valg mellem genoptræningstilbud i kommunalt regi 10.1.2 Frit valg af privat leverandør af genoptræning 10.1.3 Information om opstart og frit valg af leverandør af genoptræning 10.1.4 Borgerens frie valg 10.1.5 Når borgeren har valgt en privat leverandør 10.1.6 Frit valg mellem genoptræning på specialiseret niveau på sygehus 10.1.7 Udvidet frit valg mellem specialiserede genoptræningstilbud i det regionale sygehusvæsen 10.2 Frit valg til vederlagsfri fysioterapi 10.3 Udførelse af kommunale træningsopgaver efter serviceloven 11 Regler om befordringsgodtgørelse til genoptræning og vedligeholdelsestræning 11.1 Befordring ved genoptræning efter sundhedsloven 11.2 Befordring til fysioterapi efter sundhedsloven 11.3 Befordring ved træning efter serviceloven 12 Personkreds 12.1 Retten til ydelser efter sundhedsloven 12.2 Tilskud til genoptræning leveret i et andet EU-/EØS-land 12.2.1 Genoptræning til personer fra andre EU/EØS-lande, Færøerne og Grønland 12.2.2 Kapacitetsmæssig begrænsning i pligten til at tilbyde genoptræning 12.2.3 Tolkebistand 12.2.4 Samlede forløb 12.2.5 Betaling for genoptræning 12.2.6 Genoptræning til socialt sikrede i Danmark efter EF-forordningen16) 12.2.7 Genoptræning under ophold i Danmark 12.2.8 Genoptræning ved bopæl i Danmark 12.2.9 Opkrævning af refusion fra en udenlandsk syge(for)sikring for genoptræning i Danmark 12.3 Retten til ydelser efter serviceloven 13 Klageadgang og patienterstatning m.v. 13.1 Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 13.1.1 Klage over genoptræning købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land 13.1.2 Patienterstatningens dækningsområde 13.2 Sociallovgivningen 13.3 Tilsyn på det sociale område 14 Tilsyn med leverandører af genoptræning efter sundhedslovens § 140 Hilsen Peter (y) |
Handicappede må aldrig give op........
....uanset din situation, som kan være slem, må vi aldrig give op.
Her "Mauda går forrest!" som opnår gode resultater, trods hendes diagnose, Dystoni, og har siddet inaktiv i 2 år indendøre. Dystoni. https://www.dystoni.dk/hvad-er-dystoni.html The Back To Life Project https://www.facebook.com/TheBackToLi...37SKs4ZGRglYcx https://www.facebook.com/TheBackToLi...k0MjgzNjIxNjc/ Mauda har både dystoni og er i risikogruppen for at blive ramt af corona, netop nu. - Alligevel træner hun mere (både hårdt, legende og kreativt) end nogen anden, vi kender. 😍💪🚀 For bare lidt under et år siden havde Mauda siddet indenfor i godt to år, uden aktivitet, stort set uden hjælp og med en lidelse langt de fleste mente ikke skulle have træning. På bare 8 måneder vendte hun alle disse forudsigelser rundt ved at lægge en målrettet indsats, som vi sjældent har set lige. 🤓😎 Vi startede et målrettet genoptræningsforløb med Mauda i juni og trods at hun endda også lige var indlagt i en måneds tid midt i det hele, så var resultaterne allerede til januar så himmelråbende, at hun ikke 'kun' fik tildelt et fleksjob - fremfor den forventede, vel nærmest planlagte førtidspension - men henover bordet og på tværs af alle brancher var der også enighed om, at der sideløbende med fleksjobbet skulle fortsættes en supplerende, instensiv træningsindsats. Samtidigt, alene ved hendes blotte tilstedeværelse og tilgang, inspirerer hun samtlige af vores andre deltagere i træningssalen, hver eneste dag. Det er tydeligt! 😍 Mauda har med andre ord modbevist en kæmpe del af den teori der ligger om hendes lidelse i verden i dag... på bare 8 måneder(!). 🤓 Hvor sej har man lige lov at være, tænker du måske? Vi gjorde i hvert fald... Vi tænkte at sejheden nok toppede nu, hvor fleksjobbet var på plads, men så ramte coronatiden. Noget ingen af os havde prøvet før. En situation, hvor hun endda var i højrisikogruppen og med en ordning, hvor hun har en hjælper med i hverdagen hele tiden, så var løsningen svær. Troede vi.... Men før vi havde set os om, så havde hun allerede lagt planen, samlet et tæt team (blandt andet med en af vores fysser og kun to andre) og så begyndte der ellers bare at komme træningsvideoer som denne løbende. 😮😍 I starten af denne tid kontaktede hun os endda også og lige fortalte, at hun synes det var helt okay hvis hun ikke kunne ansættes hos os i fleksjob alligevel. ❤️ Det har naturligvis aldrig været på tale ikke at holde fast i ansættelsen af denne stjerne og netop i dag modtager hun sin første løn. Oveni købet er hun også sjov og mega flink.... denne tøs kommer til at revolutionere vores genoptræningscenter, det er vi slet ikke i tvivl om! 🚀 Hun er allerede blevet tilbudt projektleder stillingen 10-15 gange, men hun mener at vi skal fortsætte med nuværende konstellation lidt endnu. Vi forstår det ikke, men vi gør naturligvis som hun siger... alt andet ville være dumt. ❤️ Hilsen Peter (y) |
Jeg har sagt det ofte..........
..... giv aldrig op, løsningen findes derude, også til dig.
Ude i fremtiden, inde i din sjæl. Løsninger findes derude. Løsningen findes derinde. Giv aldrig op på forhånd. https://www.facebook.com/ParceQueCes...czMzg2NzMzMDM/ Bedste hilsner til alle, hvor livet har drillet lidt. :hjerte: |
Skulder-problemer
Understanding Shoulder Pain and How To Fix It
https://www.youtube.com/watch?v=B4UYaumLy90 https://www.youtube.com/watch?v=6u8QpNmQy_g https://www.youtube.com/watch?v=hd5TY9c1dLE https://www.youtube.com/watch?v=LdPKHpYp0sc Mit råd: Når du har skulderproblemer, SKAL du præcis vide og forstå din diagnose. Du skal vide præcis hvilke øvelser du må udfører. Hilsen Peter (y) |
Fleksibilitet er vigtig, Arnold Schwarzenegger
https://www.facebook.com/arnold/vide...type=2&theater
Cigaren er ikke et krav, for den viste øvelse :kram: |
Fysioterapi "Rødt Flag"
Hjælp til at bruge og fortolke "røde flag"
Den internationale sammenslutning for manuelle fysioterapeuter, IFOMT, har udarbejdet en sæt anbefalinger, der skal hjælpe klinikeren med at identificere og bruge eventuelle røde flag i deres håndtering af patienter med alvorlig patologi i nakke og ryg. Anbefalingerne blev publiceret i Journal of Orthopedic and Sports Physiotherapy den 21. maj i år. https://www.jospt.org/doi/pdf/10.251...mmer-All_Users Herunder Cauda Equina Syndrome phhmw Mine erfaringer og meninger: Fysioterapien i Danmark er dygtige til at promoverer sig selv. Fysioterapien vil med på skadestuen, psykiatrien etc som sikkert er fagligt velbegrundet. Men mine 50 års erfaring med fysioterapien har udviklet sig til en anvisningsbehandling, hvor patienten hurtigt får udleveret nogle tegninger med tekst om hvordan patienten selv skal hjemmetræne på stuegulvet. Selv juridisk "svært handicappede" patienter får sjældent "Individuelt" behandling. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849 Eksempel udleveres til patienter fra Danmarks førende ryg-hospital Rigshospitalet afd Glostrup https://publikationer.regionh.dk/pdf...rygsmerter.pdf hvor jeg vil henlede din opmærksom på øvelse # 7, som ingen endnu har kunne forklare mig, hvad man vil opnå. I min situation med lumbale diskusprolapser med efterfølgende operation, dropfod, Cauda Equina Syndrome, kronisk smertepatient med TLSO-korset kan jeg kun konstaterer, at de gange jeg havde "Rødt Flag" turde fysioterapien ikke røre mig, men henviste mig tilbage til henvisende læge. Derfor har jeg personligt fravalgt fysioterapien, fordi de på intet tidspunkt har kunne hjælpe mig ud af min situation. Hilsen Peter (y) Øfeldt-patient |
Søster starter indsamling til genoptræning af handicappet bror efter nej fra kommune
https://www.tv2east.dk/guldborgsund/...vNFO0jBqBwyl5k
Guldborgsund Kommune vil ikke finansiere 20-årige Morten Skovs ophold på et privat genoptræningsforløb. Han er blevet skadet efter en operation. 26. jul 2020, Livet for 20-årige Morten Skov er ikke længere det samme, som det var engang. Da han var 16 år, fik han konstateret dødelig leukæmi. Kræftsygdommen blev behandlet med en knoglemarvstransplantation - men operationen har skadet ham, og i dag er han afhængig af sin kørestol og må ofte sige fra overfor vennerne. - Jeg er afhængig af min kørestol, men jeg kan gå lidt selv. Jeg får hjælp til rengøring af mine forældre, og så har jeg de seneste tre år brugt en time om ugen på genoptræning, siger han. Han blev tilbudt et ophold på klinik for rygmarvsskader i Hornbæk, men her blev drømmen om at kunne komme til at gå almindeligt igen hurtigt taget fra ham. - Jeg kom gående derop, og jeg kom kørende ud. Jeg fik en kørestol, da jeg var der. Det er i sig selv fint nok, den har jo gjort, at jeg kan komme mere omkring. Men man brugte bare meget af tiden på at lære mig at færdes i kørestol frem for at træne mine ben, siger Morten Skov. phhmw om Hornbæk. https://www.rigshospitalet.dk/afdeli...r/default.aspx Ingen rygmarvsskade patient må have forventninger til, at på Hornbæk bliver genoptrænet, som du ønsker og muligvis forventer. Du bliver hjulpet til at være handicappet. Kommune har afvist ansøgning Hans fysioterapeut foreslog i stedet det private genoptræningsforløb Back To Life http://thebacktolifeproject.com/?page_id=669 i Jylland. Det har Morten Skov nu prøvet to gange og med fremskridt: Han har blandt andet lavet en gangtest, hvor han forbedrede sig med cirka et minut. På centret i Jylland tror man på, at man kan hjælpe Morten Skov. - Det er der ikke nogen tvivl om, vi kan. Men det, der er afgørende for ham, er dygtig fysioterapi, men i særdeleshed også tiden og kvantiteten af det, siger stifteren af projektet, Mikkel Salling Holmgaard. Morten Skov har netop færdiggjort sin studentereksamen og vil nu tage et sabbatår i håbet om at lære sig selv at gå igen. Derfor søgte familien om at få betalt et 20 ugers genoptræningsforløb til cirka 120.000 kroner hos Guldborgsund Kommune, men kommunen har afvist ansøgningen. I begrundelsen, som TV2 ØST har set, lægger kommunen vægt på, at Morten Skov ikke er i målgruppen og derfor ikke er berettiget til servicelovens paragraf 102, hvor kommunerne kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Servicelovens § 102 https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13 Hvor man også skal kende til "KAN" & "SKAL" bestemmelserne. https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=387&pageid=13 ""I de fleste tilfælde betyder det ikke nogen reel forskel, om der står, skal eller kan i en lovbestemmelse. Et kan vil i mange tilfælde reelt betyde et skal. Det har således større betydning for tolkningen af ordet kan, hvilke intentioner lovgiverne har haft med lovbestemmelsen. Det kan som regel læses ud af lovbemærkningerne, i svar til Folketingets Socialudvalg under det konkrete lovforslags behandling eller i afgørelser truffet af Ankestyrelsen."" I begrundelsen skriver kommunen også, at Morten Skov ikke får pædagogisk hjælp nu. Det skyldes, at han ikke er visiteret til paragraf 85, som er pædagogisk støtte i eget hjem, da Morten Skov lige er flyttet hjemmefra og får hjælp af sin mor. Morten Skovs søster, Dorthe Skov Rasmussen, kan godt se, at kommunerne er nødt til at begrænse deres midler. - Men jeg kan ikke forstå det til en ung mand på 20 år, der har hele livet foran sig. At man ikke vil hjælpe ham det sidste stykke af vejen, siger hun. Starter indsamling Efter afslaget fra Guldborgsun Kommune har familien klaget til Ankestyrelsen, men afgørelsen her kan de ikke vente på. Derfor har Dorthe Skov Rasmussen startet en privat indsamling i forsøget på at hjælpe sin bror. - Det er så vigtigt for ham, og nu har han taget det her sabbatår. Så ramte det bare rigtigt hårdt, siger hun. Målet er at samle lidt over 100.000 kroner ind. Indtil videre er en fjerdel blevet doneret. - Jeg kan godt blive en smule rørt over det... Jeg har fået screenshots... Når det så er folk, man ikke ser så meget længere, men de alligevel vælger at bidrage til det her..., siger Morten Skov. Guldborgsund Kommune har ikke ønsket at kommentere sagen eller svare på generelle spørgsmål omkring serviceloven. phhmw Dette indlæg viser, at handicappede med problemer i bevægelsesapparater skal vide og forstår reglerne. Stole på sig selv og aldrig give op. Jeg har kontaktet de unge mennesker med mine råd. Hilsen Peter (y):confused::evil: |
Ydelse eller nydelse. Timeantal & massage? Vederlagsfri henvisning
SPØRGSMÅL
Er der nogen der ved hvor meget træning man kan få om året det er fysiobehandling og jeg døjer meget med nakke og skulder og føler ikke jeg kan få den behandling som jeg har behov for jeg har meget ondt i både hænder og fingrearm men også er der nogen der ved hvor man kan få bevilget ekstra massage MIT SVAR Jeg er bevidst om at du er ordblind, men en del tekst er nødvendig. Jeg er overbevist om at du kan få bevilget massage og mere end 20 timers fysioterapi om året Du er juridisk “svært handicappet” og berettiget til vederlagsfri INDIVIDUEL behandling. Hvis du har flere spørgsmål vender du bare tilbage. Diagnoselisten nævner: 3.A Hemi-, para- eller tetraplegi efter læsion af hjerne eller rygmarv En henvisning er personlig, hvor du selv bestemmer hvem og hvor du ønsker din behandling. Kommunen eller i praksissektoren Massage er og hører under fysioterapeutiske behandling, her ved fysioterapien. Så hvis henvisende læge og fysioterapeuten mener du har behov for massage, ser jeg ingen ingen hindring. Nogle søger under Servicelovens § 100 men kan ikke bevilges under Merudgifter. Spørgsmål: “"Hører massage ind under fysioterapien, som en behandling under den individuelle vederlagsfrie behandling til “svært handicappede”? Ud fra følgende tilfældige klinik med ydelsesnummer med tilskud fra det offentlige er “massage” en behandlingsform, under fysioterapien.”” Jeg har beskrevet situationen her: http://www.k10.dk/showpost.php?p=365677&postcount=157 Bemærk, at man godt kan bevilges mere end 20 behandlinger om året. CASE. “"Jeg er poliopatient og fået vederlagsfri massage i mange år på grund af ømme muskler. Går til træning og gør meget for at bibeholde, det jeg kan. Vil jeg ikke kunne få massage vederlagsfri fortsat?”” https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder...l-vederlagsfri Så alle skal forstå, at reglerne er vanskelige at forstå, men at vi skal ikke tro, som i kirken, men vide præcis hvordan lovgivningen er. Med venlig hilsen(y) Bilag Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...F5B58CFA1CA041 eller her, som følges slavisk https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849 "Ydelse eller nydelse". Læs også alle kommentarerne https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...-eller-nydelse |
Landets førende P-DTR-klinik (Fysioterapeuter)
https://www.klinikansa.dk
Hvad er P-DTR? https://www.klinikansa.dk/p-dtr Hilsen Peter, som ingen kommentarer har til dette indlæg. :confused: |
Ref # 226 Servicelovens § 102, Hornbæk, sagsforløb.
Dorthe Michella Skov Rasmussen.
https://www.facebook.com/groups/bako...03/?__tn__=K-R Min lillebror Morten er 20 år. For 5 år siden var han en helt "normal" dreng. Så fik han akut lymfatisk leukæmi og en masse kemo, der desværre ikke virkede godt nok. Han måtte derfor have en knoglemarvs transplantation. Efter lang tids isolation, blev han udskrevet fra Riget. Gående. Men efter kort tid, begyndte Morten at falde. Morten havde fået rygmarvbetændelse, som følge af behandlingen. Denne gjorde ham delvis lam. Morten kom på et forløb hos Hornbæk klinik for rygmarvsskader. Opholdet bestod i, at lære Morten at gebærde sig i kørestol. Men Morten ville gerne træne i, at kunne gå igen. Dette vurderede man ikke muligt og der var ikke ressourcer til mere end maks et par timers træning dagligt, og stadig, med det formål at lære Morten at være i sin kørestol. Da Morten var færdig her, begyndte han på gymnasiet. Han blev student i denne sommer. I den periode har Morten samtidig gået til fysioterapeut 1 x ugentligt, og derudover trænet selv i træningscenter. På et tidspunkt nævner fysioterapeuten et sted, han mener kunne give Morten den intensive genoptræning, han desværre ikke selv kan. Stedet kalder sig The Back To Life Project og har mange success historier. Morten bliver inviteret derhen på gratis ophold nogle dage, nogle gange. På kort tid forbedrer Morten sin gangfunktion. Årsagen er mange timers træning, dygtige fysioterapeuter som tror på Morten og giver ham håbet og en kampgejst tilbage, og så de helt rigtige rammer, hvor Morten bor på centeret, og kan bruge al sin tid og energi på træning. Så Morten beslutter sig for at tage et sabbat år inden han skal igang med en uddannelse. Året vil han bruge hos The Back To Life Project. Morten synes det er svært, at skulle beslutte sig for en uddannelse, når han ikke kender sit fremtidige funktions niveau. Dette vil han finde ud af i løbet af året, med intensiv træning. Morten søger om at få betalt dette ophold, under paragraf 102, https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13 men får afslag. I den sidste tid, har vi derfor kæmpet for at skaffe penge til opholdet. Igår var vi så til et møde på kommunen. Jeg vil lige starte med at fortælle, at tegningen til teksten her, ikke er helt sandfærdig. Den er blot et udtryk for de følelser, vi sad tilbage med, efter mødet, og de ting der blev sagt, fra arbejdsmarkeds konsulent og visitatore. Der deltog ikke læger og fysioterapeuter på mødet. Der deltog i stedet ikke mindre end 5 visitatore, en leder fra jobcenter, en fra paragraf 85 og en fra BPA-hjælper ordning. Og så Morten, hans far og vores mor og jeg. Mortens fysioterapeut, praktiserende læge, læge fra kræft afdelingen, læge fra rygmarvs afdelingen og læge fra hornbæk klinikken, havde i stedet lavet skriftlige udtalelser og vurderinger. Disse, skulle man så mene, kommunens visitatore, allerede havde bedt om status attest fra, inden de gav afslag på Mortens forløb. Men dette var vi blevet oplyst, fra de forskellige læger, at der ikke var indhentet. Visitator og kommunens jurist, havde derfor, uden status attest fra fys og læger, vurderet at Morten ikke kunne få betalt genoptræningsophold, under paragraf 102. Serviceloven § 102 lyder sådan her: Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. .. Mortens læger, fys og læge fra Hornbæk klinik, havde ellers alle lavet skrivelser, hvor de var fuldstændig enige: - Morten er afsluttet på Hornbæk rygmarvs klinik. De vurderede at Morten ikke kunne komme op og gå igen, og opholdet gik ud på, at lære Morten at gebærde sig i kørestol. De mener fortsat ikke, at de kan tilbyde Morten andet end dette. - Morten har brug for intensiv genoptræning, for at lære at gå igen. - De vurderer og tror alle, at Morten kan komme til at gå igen og de skriver, at de anbefaler et ophold hos The Back To Life Project, og at Morten er færdigbehandlet medicinsk. - De er derfor enige om, at det ikke ville give mening, at tilbyde Morten endnu et ophold hos feks Hornbæk, som er det, de gennem sundhedsloven, har mulighed for. .. Men, visitator og jurist synes noget andet. De synes Morten stadig hører under sundhedsloven, altså at de ikke skal betale opholdet, med feks en paragraf 102. De synes stadig, trods fys og lægers udtalelser, at Morten ikke er færdigbehandlet hos feks Hornbæk. De synes at sagen må gå i ankestyrelsen, og så må vi se derfra. Den ene læge skriver, at han mener jobcenter bør være dem betaler opholdet. Ved spørgsmål til det, svarer leder for arbejdsmarkeds konsulenterne, at dette ikke er en mulighed. Men hvis Morten får et arbejde, kan han ansøge dem om hjælp, til at indrette arbejdspladsen efter, at han sidder i kørestol. Det kunne feks være en elevator, specielt skrivebord osv. Man vil altså ikke betale for, at Morten måske kunne genoptræne sig ud af sin kørestol, og dermed slet ikke have brug for disse ting. Man vil hellere bevilge en dyr elevator og et hævesænke skrivebord. Sådan blev udfaldet på mødet. Ingen vil betale. Ingen vil kigge på, hvad er egentlig bedst for Morten? Systemet og lovgivningen er desværre skruet sådan sammen, at de forskellige indstanser betaler for forskellige ting, og alle vil de gerne passe på egen pengekasse. Altså med undtagelser af lægerne og fysioterapeut, der rent faktisk kigger på Mortens behov. Videoen er filmet i sidste uge, hos The Back To Life Project,hvor Morten overraskede alle, inklusiv sig selv, ved at gå uden gangredskab. phhmw ""Klager over afgørelser efter sundhedsloven kan ikke indbringes for Ankestyrelsen"" som er en kreativ måde at spille bolden videre på. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9330 Hvem skal betale regningen? Alle sender ansvaret, som er et vådt stykke sæbe uden ejermand, videre til næste. Formålet er at køre patienten træt. Men,........... https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/826 Lovens formål og område § 1. Formålet med denne lov er at 1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, 2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område, 3) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp, 4) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 5) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager. § 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen. Stk. 2. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov. Stk. 3. Social- og indenrigsministeren bestemmer, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelsesministeren og på ældreområdet efter forhandling med sundheds- og ældreministeren, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for. https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=367&pageid=13 Krav på særlig uddybende begrundelse ved ændring eller frakendelse af en ydelse Manglende uddybende begrundelse kan gøre afgørelse ugyldig https://ast.dk/publikationer/at-skrive-en-afgorelse ""At skrive en afgørelse"" Download brochuren fra juni 2020. ""Du skal også informere borgeren, hvis kommunen ikke indhenter de oplysninger, borgeren har bedt om."" ""Du skal derfor fortælle borgeren hvilke regler og hvilken praksis, der er anvendt i afgørelsen. Det er en del af borgerens retssikkerhed altid at kunne finde frem til de relevante regler og den anvendte praksis i sin sag."" Mit råd.: Kontakte DUKH for juridisk rådgivning om hvem der skal betale behandling efter Serviceloven §102. https://www.dukh.dk/Få-rådgivning Sundhedsloven og dermed Regionen eller Serviceloven og dermed kommunen. Det skulle myndighederne finde ud af men benytter evnen til at kaste bolden videre og trække tiden ud. Serviceloven vs Sundhedsloven? Sundhedsloven vs Serviceloven? Myndighederne, her kommunen og regionen skal internt selv finde ud af, hvem der skal betale en ydelse. En svært handicappet skal regningen ikke tørres af på https://www.fmk.dk/moeder/aaben/Soci...94_Bilag_2.pdf Man skal også finde ud af om ens kommune overhovedet har budgetteret med Servicelovens § 102 under sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Derfor bliver § 102 kaldt ""Den Glemte §"" http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742 Når 2 myndigheder er uenig om hvem der skal betale: https://www.google.dk/search?channel...07S0G8_3xmJvOM Hilsen Peter :evil::evil::confused::confused::mad::mad: |
Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade
https://www.sst.dk/~/media/425B29A5B...3B7D520BC.ashx
""Alle indsatser iværksættes uden unødig forsinkelse, da forsinkelse mindsker chancerne for maksimering af funktionsevnen. Indsatsen planlægges som et intensivt, kontinuerligt forløb og fortsætter så længe, der er positiv udvikling af funktioner og færdigheder"" Om kommunernes pligt til at tilbyde træning i praksissektoren Kommunerne skal tilbyde vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren, det kan ikke erstattes af kommunale tilbud. Forpligtelsen fremgår af sundhedsloven og kan ikke fraviges. Om kommunernes mulighed for at tilsidesætte en lægehenvisning Kommunerne er ikke berettiget til at ” foretage en vurdering af lægehenvisningen, en kontrol, en tilsidesættelse eller en begrænsning heraf.” Om efterfølgende visitation Når der er en lægehenvisning, kan kommunen ikke f.eks. ved en kommunal visitation tvinge patienten ind i et kommunalt tilbud. Patienten må selv vælge. Om indskrænkninger i det frie valg Patienten med en lægehenvisning har frit valg mellem kommunale tilbud og praksissektoren. Patienten kan også vælge andre kommuners kommunale tilbud – men kun hvis der ikke opstår ventetid el. andre hensyn til den pågældende kommunes egne borgere taler imod det. Disse regler gælder også plejehjemsbeboere. Om beboere på plejehjem m.v. En persons boform er ikke afgørende for, om vedkommende har ret til vederlagsfri fysioterapi. Det er lægens afgørelse, om patienten har behov – men der må selvfølgelig fortsat ikke gives dobbeltbehandling. Borgere f.eks. på plejehjem eller i botilbud har samme valgmuligheder som andre. Om kommunernes pligt til at informere om tilbud Kommunerne har pligt til at oplyse patienten om de valgmuligheder, der findes. Om status- og undtagelsesredegørelser Kommunerne har ikke beføjelser til hverken at godkende eller underkende status- og undtagelsesredegørelser. phhmw Findes der mon kommunale embedsmænd eller kommunalpolitikere der ikke forstår ovenstående? Hvis alle forstår, hvorfor Pokker findes der så mange kommuner som ikke forstår Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 omhandlende politisk vedtagne sagsbehandlingstider hvor der falder en kommunal afgørelse, inden for ALLE områder. Mon kommunale politikere og embedsmænd forstår hvad "ALLE" betyder? Man tvivler. Hilsen Peter :evil::evil:(y):confused: Bilag læses kun af mennesker med stærk psyke https://www.amagernyt.dk/2020/08/18/...3kg7E3aYa-bM0g Er 2021 året hvor Tårnby og Dragør Kommune opprioriterer mennesker med handicap og psykisk sårbarhed? https://stiften.dk/artikel/ekspert-b...-QQe9etVTkO5K4 Ekspert bag strukturreformen: Vi svigtede de handicappede |
Speciallæg: Her er, hvad der hjælper-og ikke hjælper-i genoptræning efter hjerneskade
Speciallæger: Her er, hvad der hjælper - og ikke hjælper - i genoptræning efter hjerneskader
https://www.berlingske.dk/kommentare...kke-hjaelper-i Vi satte os for at undersøge, hvad det er for en viden om genoptræning og genoptræningsteknikker, de ikke har i kommunen, men som findes andre steder. Her er svaret. Anders Ottar Jensen, speciallæge i arbejdsmedicin, & Tom Skyhøj Olsen, speciallæge i neurologi Genoptræning efter hjerneskade er en kommunal opgave i Danmark. Et vigtigt område som har stor bevågenhed, og som er et kerneområde for kommunerne. Trods kommunernes indsats er området imidlertid bestandigt genstand for kritik. »Kommunerne har ikke den viden og ekspertise, der skal til, især når det gælder genoptræning på specialiseret og avanceret niveau,« hedder det. Kommunerne benytter sig derfor ofte af ydelser i privat forankrede hjerneskadecentre, som tilbyder at gøre det, kommunerne ikke menes at kunne. Hvad, det er, kommunerne ikke kan, men som de andre kan, oplyses imidlertid sjældent eller slet ikke. Derfor satte vi os for at undersøge, hvad det er for en viden om genoptræning og genoptræningsteknikker, de ikke har i kommunen, men som findes andre steder. Cochrane-biblioteket Vi gennemgik Cochrane-biblioteket for al tilgængelig viden om genoptræning af hjerneskade og om genoptræningsteknikker og deres effekt. Cochrane-biblioteket er en database, hvor der under strenge kvalitetskrav opsamles viden om effekten af al slags behandling, herunder genoptræning af hjerneskade. https://nordic.cochrane.org/da/vores...ne-biblioteket I hjerneskaderehabilitering er der fem hovedelementer: fysioterapi, ergoterapi, kognitiv terapi, tale/sprog- terapi og synstræning. Hvad står der i Cochrane om disse fem hovedelementer? Fysioterapi: Fysioterapi har effekt, men der er ikke viden om eller evidens for, at én slags fysioterapi er bedre end en anden. Ergoterapi: Ergoterapi kan gøre, at man bliver bedre til udføre almindelige daglige aktiviteter. Men evidensen herfor er meget svag, og Cochrane er usikker på, om der kan fæstes lid til resultaterne. Kognitiv terapi, herunder genoptræning af koncentration, opmærksomhed, hukommelse og neglekt (mindsket krops-eller synsfornemmelse): Der er ikke viden om eller evidens for, at terapi rettet mod disse funktioner har nogen blivende effekt. Tale/sprog træning: Tale/sprogtræning har en effekt, men effekten er lige god uanset, om den efter instruktion gives af en interesseret pårørende, terapeut eller en autoriseret logopæd. Synstræning: Cochrane indeholder ikke undersøgelser med evidens for, at særlig træning kan påvirke synsfunktionen gunstigt efter hjerneskade. I Cochrane-biblioteket står der altså, at det hjælper at genoptræne, men der står samtidig, at der ikke er viden om, at én træningsmetode er bedre end en anden. Der er således ikke belæg for at mene, at én genoptræningsinstitution besidder ekspertise eller teknikker, som gør den bedre end en anden, og der er heller ikke viden om, at særlige kognitive skader kræver genoptræningsteknikker, som mestres på ét sted og ikke på andre, eftersom denne viden simpelthen ikke eksisterer. Gammel viden Denne viden - eller mangel på viden - er ikke ny. Opfattelsen af, at der er noget, de kan på private hjerneskadecentre, som de ikke kan i kommunen, lever imidlertid i bedste velgående, og den får bestandigt ny næring. Man kunne spørge sig: Hvorfor træne i et hjerneskadecenter uden for kommunen, når virkningen af træningen ikke er anderledes end den virkning, der kan opnås i kommunens træningscenter? Hvorfor foretage sprogtræning på et hjerneskadecenter, når træningen med nogen instruktion kan gives med samme effekt af en terapeut i kommunen? Vi får næppe et klart svar, og kommunal genoptræning vil nok i manges bevidsthed blive ved at være »kommunal«. Hvor går vi hen? De eksisterende alternativer til genoptræning i kommunen er nok kommet for at blive trods mangel på evidens for, at de kan andet og mere end det, man kan i kommunen. Men er det dem, man fremover skal satse på? I så fald vil det jo betyde, at kommunal genoptræning tappes for ressourcer, for midlerne til disse centre kommer til syvende og sidst kun et sted fra, nemlig fra kommunerne. Vilkårene for dem, der skal træne i kommunen, vil i så fald forringes. Kommunens ry som et mindre godt sted at træne vil yderligere blive befæstet og kalde på flere opråb om kommunernes manglende evne – en ond cirkel. Med andre ord: Gør brug af vores viden om det, som vi ved, og det, vi ikke ved. Så vil man vide, at kommunernes viden og kunnen på genoptræningsområdet er knap så mangelfuld, som det af og til hævdes. phhmw Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, som alle bør have kendskab til. https://www.sst.dk/da/Opgaver/Patien...ingslinjer-NKR Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale kliniske retningslinjer (NKR), der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Retningslinjerne er primært til brug for sundhedsprofessionelle. De nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale. Retningslinjerne behandler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen. Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og formålet er at understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren – uanset hvor i landet patienten bor. Retningslinjerne udarbejdes som hovedregel af Sundhedsstyrelsen, men på baggrund af midler fra Finansloven for 2017 kan faglige selskaber og miljøer i disse år søge om penge til udvikling af nationale kliniske retningslinjer. Puljen opslås 1-2 gange årligt i perioden fra 2017 til 2020. NKR udgivelser efter emne https://www.sst.dk/da/Opgaver/Patien...20efter%20emne Hilsen Peter (y) |
Hjemmetræning af børn og unge med særlige behov
https://sim.dk/arbejdsomraader/handi...jemmetraening/
Hjemmetræning af børn og unge med særlige behov Hjemmetræning er et alternativ til forældre, som ikke ønsker at gøre brug af kommunens tilbud om fx en plads i et særligt dagtilbud. Hjemmetræning skal godkendes af kommunen, blandt andet på baggrund af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Målgruppen for træning i hjemmet er børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Funktionsnedsættelsen har nødvendiggjort et behov for støtte og behandling, som betyder, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge. Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser. Hjemmetræning er et alternativ til et kommunalt tilbud. Det betyder, at kommunen skal have vurderet barnets eller den unges behov for særlig støtte og på den baggrund have truffet afgørelse om et kommunalt tilbud – ofte et særligt dagtilbud eller et særligt klubtilbud. Du kan læse mere om disse tilbud via menuen i venstre side. Betingelser for godkendelse af hjemmetræning Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det anviste tilbud om fx et særligt dagtilbud, kan de søge om at få lov til helt eller delvist at træne barnet i hjemmet. Før kommunen kan tage stilling til ansøgningen, skal der være gennemført en børnefaglig undersøgelse af barnets og familiens samlede situation – en såkaldt § 50-undersøgelse. Hjemmetræning er en ressourcekrævende opgave for en familie, og ved bevilling af hjemmetræning er det derfor vigtigt, at både barnets eller den unges forhold og resten af familiens forhold, herunder eventuelle søskendes forhold, er undersøgt grundigt. Træningen kan foregå efter metoder, som almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud såsom fysio- og ergoterapeutiske metoder, eller efter alternative metoder, der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud. Men kommunen skal altid vurdere, om den træning, der søges om, opfylder lovgivningens betingelser: Træningen skal imødekomme barnets eller den unges særlige behov. Træningen skal ske efter dokumenterbare metoder. Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne i forbindelse med træningen. Kommunen vurderer sammen med familien, om træning i hjemmet skal kombineres med et delvist offentligt tilbud, fx et særligt dagtilbud. Hvad gives der støtte til? En godkendelse af hjemmetræning betyder, at forældrene har ret til at modtage økonomisk støtte til hjemmetræningen. Forældre, der forsørger og træner et barn i hjemmet, har ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der er et loft for støtten til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. I 2019 er loftet på 31.249 kr. om måneden. Ud over støtte til tabt arbejdsfortjeneste kan forældrene også få hjælp til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., der er forbundet med hjemmetræningen – dog kan man ikke få støtte til deltagelse i kurser i udlandet. Udgifterne må ikke overstige 633.203 kr. årligt (2019-priser). Det er kommunen, der træffer afgørelse om støtte efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering af, om udgifterne er nødvendige for, at forældrene kan gennemføre træningen. Opfølgning og tilsyn Kommunen skal to gange om året føre tilsyn med, hvordan barnet eller den unge udvikles og trives. I tilsynet skal der også indgå en vurdering af familiens trivsel som helhed, herunder også eventuelle søskendes trivsel. På baggrund af tilsynet udarbejdes en tilsynsrapport med en begrundet indstilling om, hvorvidt hjemmetræningen skal fortsætte eller eventuelt ophøre. Rapporten sendes til høring hos familien. Desuden skal kommunen fire gange om året følge op på træningsindsatsen ved at observere og eventuelt teste barnet eller den unge. https://ast.dk/born-familie/hvad-han...g-undersogelse Undersøgelse af om et barn eller ung trænger til særlig støtte - børnefaglig undersøgelse Kommunen skal gennemføre en børnefaglig undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, hvis det vurderes, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen om hjemmetræning og botilbud Ankestyrelsen har truffet afgørelse i to principielle sager om træning af et handicappet barn i hjemmet og to om botilbud til borger med nedsat funktionsevne. Tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmetræning og hjemmeundervisning Der er ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning af et barn. Dette gælder, selv om hjemmeundervisningen foregår i kombination med hjemmetræning. Ved udmåling af den tabte arbejdsfortjeneste kan der således ikke kompenseres for den tid, der bruges til undervisning. Antallet af undervisningstimer kan fastsættes med udgangspunkt i, hvor mange timer barnet alternativt skulle have tilbud om i skolen. Læs principafgørelse 2013-2113-49407 (69-14) https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9947 Hjemmetræning Kommunen kan ikke afslå hjemmetræning alene med henvisning til, at der anvendes en bestemt metode, for eksempel Family Hope Center metoden. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp, når et barn på grund af særlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet. Effekten af hjemmetræningen Det er ikke en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at der er videnskabelig dokumentation for effekten af træningsmetoden. Det er derimod en betingelse, at træningsmetoden er dokumenterbar. Der er ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal være af en vis størrelse. Tilsyn og opfølgning Kommunen skal to gange årligt føre tilsyn med barnets udvikling og trivsel, når forældrene træner barnet i hjemmet. Kommunen skal også følge op på træningsindsatsen fire gange årligt. Kommunen kan organisere tilsynet samtidig med et opfølgningsbesøg. Ankestyrelsen har som udgangspunkt ikke kompetence til at tage stilling til, hvordan kommunen tilrettelægger og udfører tilsyns- og opfølgningsbesøgene, idet dette hører under kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed. Læs principafgørelse 2013-2111-39267 (70-14) https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9948 En borger, der er berettiget til midlertidigt botilbud, kan ikke placeres i et botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold En borger, som kommunen fandt omfattet af personkredsen for et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, kunne ikke visiteres til et tilbud efter almenboliglovens § 105 om almene ældreboliger. Afgrænsning af botilbud efter serviceloven og almenboliglovgiven Målgruppen for botilbud efter almenboliglovens § 105 er personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. En bolig efter almenboligloven er en bolig af mere permanent karakter. Der er tale om et lejeforhold, som er omfattet af lejeloven, hvilket indebærer, at borgeren alene kan opsiges af boligselskabet, hvis der er grundlag for en opsigelse efter den almene lejelovgivning. Kommunen kan således ikke bringe et sådant lejeforhold til ophør. Læs principafgørelse 2013-2126-46029 (71-14) https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9949 Botilbud til borger med meget betydeligt nedsat funktionsevne En borger med nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kunne forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler, kunne ikke anvises et botilbud efter almenboliglovens § 105 om almene ældreboliger. Ankestyrelsen har behandlet 3 sager, hvor borgeren havde en meget betydelig nedsat funktionsevne og et så omfattende behov for hjælp til almindelige, daglige funktioner samt pleje, omsorg og behandling, at behovet ikke kunne dækkes på anden vis end i et botilbud efter servicelovens § 108. Borgerens udviklingsalder var vurderet til 1-4 år, og den nedsatte funktionsevne var af en sådan beskaffenhed, at borgeren ikke var i stand til at påtage sig de forpligtelse eller udnytte de rettigheder, der følger af et lejeforhold. Det gav sig blandt andet til udtryk ved, at borgeren ikke kunne udnytte et køkken eller bad og havde behov for et mindre værelse tæt på fællesarealerne og personalet. Borgeren var endvidere udadreagerende og ødelagde køkken og toilet. Flytning uden samtykke Hvis en borger ikke kan give informeret samtykke, skal kommunen inden flytningen træffe afgørelse om valg af botilbud og vejlede værgen om, at der er mulighed for at vælge et andet botilbud. Derefter skal kommunen indstille til botilbud efter reglerne om magtanvendelse. Det fremgår af principafgørelse 53-13. Læs principafgørelse 2014-2126-02442 (72-14) https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9950 Kasserede principafgørelser Ankestyrelsen kasserer løbende principafgørelser, som ikke gælder for nye sager. Vi har kasseret følgende principafgørelser: 42-11 erstattes af 69-14 C-29-09 og 12-13 erstattes af 70-14 Ankestyrelsens søgeside for principafgørelser Hilsen Peter (y) |
Jakob Ellemann-Jensen formand for Venstre skal opereres cervikalt
https://www.facebook.com/jakobellema...50751471927422
https://www.altinget.dk/artikel/elle...rce=nyhedsbrev I morgen tidlig skal jeg opereres for to diskusprolapser i nakken. Det er en standardoperation, men alligevel en smule omfattende. Derfor bliver jeg nødt til at holde mig i ro i hvert fald frem til Venstres Landsmøde den 3. oktober. Det er voldsomt irriterende, da den nye politiske sæson lige er gået i gang, men jeg har i nogen tid døjet med stærke smerter på grund af prolapserne, og det går ikke i længden. phhmw Jakob Ellemann-Jensen Formand for Venstre. Kære du, husk at få din GOP Genoptræningsplan i hånden før du bliver udskrevet, hvor du ikke selv bestemmer, hvor din genoptræning skal foregå. Når du er afskrevet fra hospitalet overgår du til 40/60 % ordningen da diskusprolaps ikke giver retten til vederlagsfri behandling, hvilket er et stort problem, især for unge mennesker under uddannelse, SU, Sygedagpenge, kontanthjælp etc Et problem hvor en del unge får store problemer efterfølgende med at fastholde sig på arbejdsmarkedet. Skulle du få problemer med at navigerer i sundhedsområdet og serviceloven, vender du bare tilbage. http://www.k10.dk/showthread.php?t=15813 Alt kommer sikkert til at forløbe godt med din cervikale operation for diskusprolapser i flertal. En operation, som sagsbehandlere kunne tvinge patienterne til, imod sin vilje, eller kunne sagsbehandleren stoppe patientens sygedagpenge, indtil patienten blev mør. Fordi, embedsmænd i Ankestyrelsen har erklæret operationer for diskusprolapser nær risikofrie, helt i modstrid med lægefagkundskaben, men det ved du sikkert alt om. https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836 Folketinget har ved lov nedlagt forbud imod tvang i den sociale sagsbehandling, derfor kan det undre at embedsmænd i Ankestyrelsen fastholder at Principafgørelse 108-13 skal fortsætte med at være “Gældende” https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9771 Held og lykke med operationen, som kommer til at gå godt. Med venlig hilsen Peter Hansen (y) førtidspensionist som 49 årig, lumbale diskusprolapser, § 4 kronisk smertepatient Bilag Sygedagpengestop, som du skal kende til, fordi kommunen kan raskmelde dig før de 22 ugers udløb, raskmelde dig i forhold til Sygedagpengeloven http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop |
Mit standard svar til en ryg-patient
Mødt en ryg-patient på Facebook, MR-scannet, 2 lumbale diskusprolapser, 1 udposning, også lumbalt
Et svar der kan bruges til andre, i samme situation og som pludselig havner i den sociale Verden med rygproblemer. Kære du. Ingen kan svare dig på dine spørgsmål, fordi hver enkelt ryg-patient reagerer forskelligt. Både med hvad medicin og operation angår. Men sikkert er det, at du pt ikke er smertedækket korrekt. Ikke alle patienter oplyser om deres smerter, udfald, gener som nødvendigvis er i overensstemmelse med lægernes bøger og tegninger. Du er nu i dit livs krise, arbejdsmæssigt og helbredsmæssigt. Hvad skal du, Hvad sker der? Første betingelse for at overleve, er at du til fulde forstår alt hvad lægerne skriver om dig. Arbejdsmæssigt skal du kende til reglerne, herunder sygedagpengestop og det efterfølgende sociale forløb. Ingen ved endnu om lægerne tilbyder dig en lumbal operation, som er sidste mulighed, som skal bruges. Du nævner, at MR-scanningen viser at du har 2 lumbale prolapser og een udposning. Begge kan give dine nævnte smerter. Du skal også vide, at optræning findes der stor u-eninghed om, hvilke øvelser en patient må udfører. Du skal kende til GOP, Genoptræningsplan hvis lægerne tilbyder dig en operation. Fordi lumbale diskusprolaps giver ikke ret til vederlagsfri behandling, herunder fysioterapi. Du skal forstå, at du ikke må sidde med korslagte ben, som kvinder gør flest.Trykket stiger i ryggen, unødvendigt. Du skal vide, at nogle tilbudte optræningstilbud påstår, at vrede følelser, kan udløse en diskusprolaps. Stol på din egen dømmekraft. Hvis lægerne tilbyder dig en operation bør du efter mine 50 års erfaring, som rygpatient have en individuel henvisning til efterfølgende optræning og ikke på kommunalt holdtræning. Optræning efter en GOP, Genoptræningsplan er vederlagsfri, men her bestemmer du ikke selv hvor og af hvem der skal optræne dig. Når du er afskrevet, færdigbehandlet fra hospitalet, hvis du skal opereres, overgår du til 40/60% ordningen, hvor du selv betaler de 60% af regningen, men en sådan henvisning er personlig og du bestemmer hvor og af hvem der skal efteroptræne dig. Ingen kan køre sin sociale sag, uden at vide og forstå alt, hvad andre skriver om dig. Læger, hospitaler, fysioterapien, kommunen…….. alle der har pligt til at fører journal over dig. Derfor søg aktindsigt ved alle. Jamen, skal jeg sætte mig ind i alt dette. JA; ingen andre kommer og hjælper dig i din situation. Tag det roligt og stol på dig selv. Held og lykke med din situation Med venlig hilsen Bilag Vidensbank for rygpatienter. https://www.k10.dk/showthread.php?t=15813 Udposning Disc Protrusion https://www.youtube.com/watch?v=zEOlXmUeK7o Sygedagpengestop. Med de 7 forlængelsemuligheder. https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop Sundhedsstyrelsen retningslinjer for vederlagsfri behandling. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849 GOP, Genoptræningsplan som du evt skal have i hånden før udskrivning fra hospital, hvis du skal opereres. Lovbunden, skal overholdes. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918 https://sum.dk/Sundhed/Sundhedsvaesn...sentation.ashx Oxynormer. Til din orientering http://www.k10.dk/showpost.php?p=368109&postcount=19 http://www.k10.dk/showpost.php?p=368238&postcount=21 http://www.k10.dk/showpost.php?p=367281&postcount=3 Advarsel imod disse ryg-øvelser. https://ofeldt.dk/for-dig-med-smerte...kadeligevelser Trykket i ryggen. Husk du har en udposning, som måske skrumper på plads, den skal ikke provokeres https://www.youtube.com/watch?v=_T-eQJnZRRk Aktindsigt. http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741 Som ligger her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=3684 Kommunen http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf Læger, hospitaler. http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_ved_laege.pdf Hilsen Peter (y) 142.911 |
Lumbalpunktur
file:///Users/peter/VP34657%20(1).pdf
https://ugeskriftet.dk/videnskab/lumbalpunktur UGESKR LÆGER 167/45 | 7. NOVEMBER 2005 Lumbalpunktur overlæge Michael N. Binzer Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Neurologisk Afdeling, og Sønderborg Sygehus, Neurologisk Afdeling Procedure Patienten lejres i sideleje med ryggen tæt på sengekanten. Undersøgelsen kan også foretages, mens patienten sidder op. Patienten skal så vidt mulig kyfosere rygsøjlen. Overkanten af crista iliaca på de to sider forbindes med en speedmaker eller hos den vante punktør med øjemål. Linjen skærer midtlinjen omkring L4. Et ca. 10 × 10 cm stort område omkring det til- tænkte punktursted desinficeres med jodspiritus. Afjodning fortages to gange med lufttørring efter hver afjodning. Hul- stykket anbringes over punkturstedet. Lokalanalgesi bruges kun sjældent. I givet fald anlægges der lokalanalgesi i hud, subcutis og ligamenter på punkturstedet (Figur 1 og Figur 2). Kanylens skæreflade rettes parallelt med ligamentum fla- vum og duras længdeforløbende fibre. På denne måde opnås der mindst mulig lækage af CSV. Der undgås berøring af den del af kanylen, som skal indføres i subaraknoidalrummet. Hilsen Peter (y) |
Med ryg-problemer skal du vide, ikke tro. For fagfolk og dig.
https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...-rodaffektion/
Lumbal rodaffektion Fagligt opdateret:25.03.2018 Basisoplysninger1,2,3 Definition Smerte i et dermatom afgrænset mønster, hvor smerter i benet er stærkere end smerte i ryggen. Ofte i folkemunde benænvt "iskias". Årsagen er påvirkning af nerverødder i columna lumbalis sekundært til diskusprolaps, andre degenerative forandringer, tumor og/eller infektion En diskusprolaps er inkomplet, når ligamentum longitudinale posterior ikke er penetreret, og komplet når det er penetreret Efter lokalisation i det frontale plan klassificeres diskusprolapsen som median, paramedian eller lateral Diskusprotrusion er en udposning på diskus, hvor der ikke er kontinuitetsbrud af annulus fibrosus Forekomst Forekomsten af lumbal diskusprolaps i Danmark kendes ikke med sikkerhed. 880.000 danskere lever med lænderygsmerter (16 %). Det skønnes at mellem 1 og 10 % af disse har lumbal rodaffektion. Omkring 2.000 personer opereres for lumbal diskusprolaps om året i Danmark Prolaps af diskus mellem L4/L5 eller L5/S1 er hyppigst. Det skønnes, at de udgør 95 % af de lumbale diskusprolapser 4 % udgår fra diskus mellem L3/L4. De resterende 1 % udgår fra diskus mellem L1/L2 og L2/L3 Cauda equina-syndrom Ofte smerter i lænden Blæretømningsbesvær Afføringsinkontinens Erektil dysfunktion Cauda equina-syndrom kan forekomme uden sensomotoriske ændringer i underekstremiteterne Kliniske fund Lumbal diskusprolaps En patient med radikulopati foretrækker ofte at ligge, hvilket mindsker trykket på discus Stående/gående ofte kropsoverføring til den modsatte side af prolapsen også kaldet aflastningsskoliose Nedsat/udrette lordose Nedsat bevægelighed i lænderyggen, særlig flexion og sideflexion mod den afficerede side Myoser i lænden Trykømhed af processus spinosi også kaldet positiv door bell fænomen Ved positiv strakt-ben-løft også kaldet positiv Lasegues prøve er der radikulære smerter i benet stammende fra L5 eller S1 nerverod. De radikulære smerter forværres, jo mere benet løftes og kan fx initialt stråle lidt ned i låret, men når benet løftes yderligere 5-10 grader, kan de stråle helt ned i foden Ved positiv omvendt strakt-ben-løft også kaldet omvendt Lasagues prøve, som udføres med patienten liggende på maven, er der radikulære smerter i benet stammende fra L4 nerverod. Et eller flere neurologiske udfald i form af nedsat sensibilitet, nedsat muskelkraft og/eller refleksudfald (se under symptomer) Ryg-historier http://www.k10.dk/showthread.php?t=21830 Rygpatienter historier om behandlinger uden succes. http://www.k10.dk/showthread.php?t=30823 Øfeldt Centrenes nye hjemmeside. https://ofeldt.dk Hilsen Peter (y) |
Ryg diagrammer og anden viden til den nysgerrige
|
Ryg-patienter, viden gør stærk..........
http://rygsygdom.dk/index.php?title=Sygdomslære
Anatomi Hos alle hvirveldyr og således også hos mennesket findes i kroppen det aksiale skelet, rygsøjlen, columna vertebralis. Columna har flere funktioner. Dels beskytter den rygmarven, dels tjener den som strukturel støtte for hoved, skulderbælte, thorax samt ekstremiteter. Dertil kommer at knoglemarven i hvirvellegemerne indgår i det hæmatopoietiske (bloddannende) væv, og dermed produktionen af røde blodlegemer. Columna består af ialt 33 hvirvler, som tilsammen udgør hvirvelsøjlens fire afsnit: vertebrae cervicales (7 hvirvler), vertebrae thoracicae (12 hvirvler), vertebrae lumbales (5 hvirvler) og endelig os sacrum (korsbenet), som omfatter 9 sammenvoksede hvirvler og os coccygis (halebenet). Hilsen Peter (y) |
Nakkesmerter.
Hej Peter :kram:
Jeg lider af piskesmæld. Hvad er symptomerne på diskusprolaps i nakken? Venligst Karoline :hjerte: |
Kære Succubus
Jeg er ikke læge eller sundhedsperson, men min erfaring siger, at ordineret medicin, skader og eventuel operation er og kan være særdeles individuel med efterfølgende forløb, virkning, bivirkninger etc.
En diskusprolaps, udposninger og tilstødende problemer kan kun verifiseres via en MR-scanning. https://www.aarhusosteopati.dk/disku...en-aarhus.aspx Symptomer på diskusprolaps i nakken Symptomer på afklemning af nerver i nakken (smerter ved diskusprolaps) er udstrålende smerter til skulder, den ene arm og/eller hånd. Smerter, følelsesløshed og svaghed af muskler kan forekomme. 99 % tilfælde har smerter ud i armen 95 % tilfælde har føleforstyrrelser 79 % tilfælde har smerter i nakken 71 % tilfælde har nedsat reflekser 68 % tilfælde har motoriske muskelproblemer 52 % tilfælde har smerter i skulderbladet *Dog er der tilfælde hvor udposning af diskus eller diskusprolaps ingen symptomer giver Læs følgende: http://www.k10.dk/showpost.php?p=371808&postcount=234 http://www.k10.dk/showpost.php?p=368807&postcount=194 Hilsen Peter (y) |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:47. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension