|
It-værktøj til at fremme sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet blev overset
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ktoej_overset/
20. juni 2022 | Nyhed It-systemet, SAPA Advis, som er tilgængeligt for alle landets kommuner, kan bruges til at sikre bl.a., at der gives underretninger om relevante sagsskridt i borgernes sager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til kommunerne, så sagerne kan behandles hurtigere og mere effektivt. Og den mulighed er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, viser en undersøgelse hos Folketingets Ombudsmand. ”It-systemet er et eksempel på, hvordan digitalt understøttet sagsbehandling kan fremme sagsbehandlingen og nedbringe sagsbehandlingstiden til gavn for de berørte borgere. Men også på, at et systems potentiale kun realiseres, hvis myndighederne rent faktisk er opmærksomme på systemet og gør brug af det”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger. Ombudsmanden skrev til Beskæftigelsesministeriet, fordi Gladsaxe Kommune mente, at kommunen ikke havde teknisk mulighed for at bruge den lovhjemlede adgang til at udveksle oplysninger om visse sagsskridt og derved opnå en nemmere og hurtigere sagsbehandling, jf. retssikkerhedslovens § 12 d. Ombudsmanden havde i forbindelse med behandlingen af en klage i en konkret sag indledt en undersøgelse herom af egen drift over for Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune har efter ombudsmandens undersøgelse nu tilmeldt sig advissystemet og modtager relevante adviseringer. Læs Beskæftigelsesministeriets udtalelse af 3. maj 2022. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...f_3._maj_2022/ Læs ombudsmandens brev af 20. juni 2022 til Beskæftigelsesministeriet. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...t/brev_til_bm/ Læs ombudsmandens brev af 20. juni 2022 til Gladsaxe Kommune. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...v_til_kommune/ Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Karsten Loiborg, tlf. 33 13 25 12 FAKTA Efter retssikkerhedslovens § 12 d kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne til brug for behandlingen af bl.a. sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, førtidspension og seniorpension udveksle oplysninger om oprettelsen af sager på området, om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen. Udvekslingen af oplysninger om de nævnte sagsskridt kan ske automatisk og uden samtykke. Udveksling af dokumenter og mere indholdsmæssige oplysninger – f.eks. en lægeerklæring eller en afgørelse – kan ikke ske efter bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 12 d. Intentionen med bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 12 d er at skabe en mulighed for effektiv og hurtig informationsudveksling om relevante sagsskridt mellem kommunerne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bl.a. med det formål at opnå en hurtigere sagsbehandling til gavn for borgeren. It-systemet, SAPA Advis, som administreres af KOMBIT, blev sat i drift i 2019 og afløste Kommunernes Sags- og Advissystem. Systemet er udviklet til, at kommunerne kan modtage adviseringer om de relevante sagsskridt uafhængigt af, hvilket it-system (sagsbehandlingssystem) den enkelte kommune har. Hvis en kommunes egen it-løsning ikke i tilstrækkelig grad understøtter en advisering direkte fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det alligevel muligt at opsætte adviseringen via SAPA Advis. SAPA Advis er en frivillig løsning, der er tilgængelig for alle landets kommuner. Den enkelte kommune opsætter og tilpasser selv, hvilke sagsskridt kommunen ønsker at abonnere på inden for de forskellige mulige faggrupper. Hilsen Peter :evil: |
Breve til forældremyndighedsindehavere må ikke sendes til deres børn
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...rige/#cp-title
Begrænsninger i en myndigheds it-system retfærdiggør ikke, at breve til forældre sendes til mindreårige børn 22. juni 2022 | Nyhed Når Region Sjælland skriver til forældre med information om behandling af mindreårige børn, sker det ofte i breve, som adresseres til barnet og ikke til forældrene. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget. ”Det er efter min opfattelse ikke en lovlig fremgangsmåde at sende breve, der er tiltænkt forældrene, til mindreårige – det gælder, uanset hvordan Sundhedsplatformen er indrettet. I øvrigt kan fremgangsmåden indebære, at barnet sættes i en sårbar position ved direkte at få tilsendt – måske alvorlig – information, som det kan være svært for barnet at forstå eller håndtere uden nødvendigvis at have umiddelbar adgang til støtte fra en voksen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Sundhedsplatformen kan ikke automatisk sende breve til forældrene Region Sjællands fremgangsmåde hænger sammen med, at Sundhedsplatformen ikke har en automatiseret teknisk løsning til at generere breve til forældrene. Derfor kræver det manuelle sagsgange, hvis regionen skal skrive til forældrene. Ombudsmanden understreger, at mangler ved it-systemet ikke kan begrunde, at reglerne om information til forældrene tilsidesættes. Det er myndighedens ansvar, at de it-systemer, som den anvender, lever op til lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige krav. Region Sjælland arbejder – sammen med Region Hovedstaden, som også anvender Sundhedsplatformen – på en bedre automatiseret teknisk løsning, men tidshorisonten for en sådan løsning kendes ikke på nuværende tidspunkt. Ombudsmanden har på den baggrund bedt både Region Sjælland og Region Hovedstanden om at oplyse, hvad udtalelsen giver regionerne anledning til – også i perioden indtil en automatiseret teknisk løsning måtte være på plads. Læs ombudsmandens udtalelse her. Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Jacob Christian Gårdhøje, tlf. 33 13 25 12 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2022-13/ Breve til forældremyndighedsindehavere må ikke sendes til deres børn Hilsen Peter (y) |
Ikke grundlag for advarsel til kommunalt ansat for beskyldning mod leder
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh..._for_advarsel/
13. september 2022 | Nyhed En kommunalt ansat beskyldte i en mail en leder i kommunen for at lyve over for medierne. Den ansatte sendte mailen til lederen selv og en række andre medarbejdere og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Der var tale om en meget grov beskyldning, vurderer ombudsmanden, men i den konkrete situation var den ikke retsstridig. Helt konkret skrev den kommunalt ansatte bl.a., at ”Du lyver om den viden, du har.” Kommunen meddelte på den baggrund en tjenstlig advarsel til den ansatte. Advarslen blev ifølge kommunen meddelt på grundlag af grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og kommunen anførte i advarslen bl.a., at den ansatte ikke kunne dokumentere sin beskyldning. Klager over en skoleleder Forud for mailen var gået et forløb, hvor den ansatte og to mellemledere over for den kommunale leder havde udtrykt utilfredshed med en skoleleder på en skole, som den ansatte havde en arbejdsmæssig relation til. Den ansattes beskyldning i mailen var en reaktion på en avisartikel, hvor lederen havde udtalt bl.a., at ”jeg har ikke tidligere modtaget klager fra medarbejdere, der har kaldt på handling”. Dette var ifølge den ansatte ikke sandt, da bl.a. den ansatte selv netop havde klaget til lederen over skolelederen. Kommunen mente bl.a. ikke, at den ansatte med rimelighed kunne opfatte udsagnet om klager ”fra medarbejdere” som omfattende hende, da hun ikke var ansat på skolen, men et andet sted i kommunen. Kommunen mente heller ikke, at de to mellemledere kunne betegnes som ”medarbejdere”. Efter ombudsmandens opfattelse kan der dog ikke være tvivl om, at den ansatte med rimelighed havde kunnet anse både sig selv og de to mellemledere for omfattet af udsagnet om ”medarbejdere”. Han peger bl.a. på, at den ansatte arbejdede ved bl.a. den skole, hvor skolelederen var leder, og at hun i den forbindelse havde tætte arbejdsmæssige relationer til skolelederen, at den ansattes kritik af skolelederen netop angik dennes adfærd i deres faglige samarbejde, og at udsagnet i avisartiklen ikke efter sin ordlyd var begrænset til medarbejdere med ansættelsesforhold på skolen. Ombudsmanden konkluderer på bl.a. den baggrund, at den ansattes beskyldning mod lederen ikke var retsstridig: ”En myndighed må kun udstede en advarsel til en offentligt ansat, såfremt myndigheden efter en undersøgelse kan konkludere, at advarslen vitterligt er berettiget. Det gælder også, hvor den ansatte kommer med en grov beskyldning, der under andre omstændigheder vil kunne mødes med en sanktion.” Læs ombudsmandens udtalelse. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...sel/udtalelse/ Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12 Hilsen Peter (y) |
Ombudsmanden spørger Nyborg Kommune om mail til de ansatte
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...l_til_kommune/
14. september 2022 | Nyhed Folketingets Ombudsmand har i dag bedt Nyborg Kommune om en nærmere forklaring på en opfordring, som angiveligt er sendt til kommunens medarbejdere, om ikke at gå til pressen med bekymringer om kritiske arbejdsmiljøforhold i kommunen. Ifølge mediernes omtale af sagen er opfordringen sendt i en mail fra kommunens såkaldte hovedudvalg til både ledere, medarbejdere og politikere. Ombudsmanden har også bedt Nyborg Kommune om at oplyse, hvordan mailen skal forstås i lyset af reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden har bedt kommunen om at svare inden 4 uger. Ombudsmanden afventer nu kommunens oplysninger. Læs ombudsmandens brev til Nyborg Kommune. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh..._kommune/brev/ Ytringsfrihed i Nyborg Kommune I et tv-indslag på TV2 Fyn den 12. september 2022 omtales en sag, hvor ho- vedudvalget i Nyborg Kommune angiveligt i en nyligt udsendt mail har opfor- dret bl.a. medarbejdere og ledere i kommunen til ikke at gå til pressen. Af indslaget fremgår det, at hovedudvalget har skrevet bl.a. følgende i mai- len: ”Hovedudvalget opfordrer til, at ansatte benytter sig af de sædvanlige kanaler, som nærmeste leder, tillidsmandssystemet eller HR og perso- nale i stedet for at gå anonymt til pressen, når der opleves et behov for at rejse bekymringer om kritisable eller utilfredsstillende arbejdsmiljøfor- hold. (...) Hovedudvalget opfordrer medarbejdere, ledere samt politikere i Nyborg Kommune til fremover at undlade at kommentere på anonyme henvendelser, da det ikke bidrager konstruktivt.” Med henvisning til § 17 i ombudsmandsloven, beder jeg Nyborg Kommune om at orientere mig om baggrunden for den omtalte mail. Jeg beder også om, at kommunen sender mig en kopi af mailen og eventuelle andre bilag, som er relevante for at belyse baggrunden for mailen. Jeg beder samtidig Nyborg Kommune om at oplyse, hvordan hovedudvalgets mail skal forstås i lyset af de regler, der gælder om offentligt ansattes ytrings- frihed. Jeg vil lægge en nyhed om min forespørgsel på min hjemmeside. Jeg beder om at modtage Nyborg Kommunes udtalelse og kopi af mailen og eventuelle andre relevante bilag inden 4 uger fra datoen på dette brev. Med venlig hilsen Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 FAKTA Ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager og af egen drift iværksætte en undersøgelse eller bede en myndighed om nærmere oplysninger om en sag. Det fremgår af ombudsmandslovens § 17. Det sker ofte på baggrund af omtale i medierne. Reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed er beskrevet bl.a. i Justitsministeriets vejledning nr. 10062 af 28. oktober 2016 om offentligt ansattes ytringsfrihed. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/10062 Hilsen Peter :evil: Bilag DR.dk https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...-en-forklaring Uroen ulmer på rådhuset i Nyborg: Nu vil Ombudsmanden have en forklaring En sag om krænkelser, fyringer og ytringsfrihed vokser sig større og større |
Fejl i sagsbehandlingen af byrådsmedlems sag – men ikke særbehandling
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...agsbehandling/
14. september 2022 | Nyhed Egedal Kommune begik fejl i behandlingen af en sag om et byrådsmedlem, der fik tilladelse til at opføre en medhjælperbolig på sin landbrugsejendom. Det viser ombudsmandens undersøgelse af sagen. Men undersøgelsen har ikke givet ombudsmanden grundlag for at antage, at der skulle være sket særbehandling, eller at regler om habilitet er blevet overtrådt. Ombudsmanden gik efter omtale af sagen i medierne ind i sagen. Det centra*le tema har været, om reglerne om habilitet blev overholdt, og om byrådsmedlemmet fik særbehandling af kommunen. Som led i undersøgelsen har ombudsmanden ikke kun gennemgået den konkrete sag, men også de øvrige sager om medhjælperboliger, som Egedal Kommune har behandlet inden for de sidste 10 år. Ombudsmandens undersøgelse har vist, at kommunen har begået fejl i byrådsmedlemmets sag med hensyn til sagens oplysning samt notat- og journaliseringspligten. ”Sagen understreger, hvor vigtigt det er, at en myndighed har styr på de relevante oplysninger for en sag og kan dokumentere, hvad der er sket og lagt vægt på i sagen. Både for at den enkelte afgørelse bliver korrekt og for at sikre, at der helt generelt kan være tillid til, at alt går rigtigt til”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Egedal Kommune har som følge af sagen indskærpet den almindelige notat- og journaliseringspligt og vil fremover foretage en mere detaljeret undersøgelse i sager om medhjælperboliger. Læs ombudsmandens afsluttende brev i sagen. Den 31. marts 2022 bad jeg Egedal Kommune om en udtalelse på baggrund af medieomtale af en sag om opførsel af en medhjælperbolig uden landzone- tilladelse på byrådsmedlem A’s ejendom. Det centrale tema for min undersøgelse har været, om A i den forbindelse blev særbehandlet af Egedal Kommune, og om der skete overtrædelse af reglerne om habilitet i forbindelse med behandlingen af sagen. Det har til gengæld ligget uden for sigtet med min gennemgang af sagen at foretage en nærmere vurdering af kommunens afgørelse i sagen. Til brug for min undersøgelse har jeg indhentet to udtalelser fra Egedal Kom- mune og gennemgået sagens akter. Jeg har endvidere indhentet og gen- nemgået akterne i de øvrige sager om medhjælperboliger, som Egedal Kom- mune efter det oplyste har behandlet inden for de seneste 10 år. Egedal Kommune har beklaget, at der er begået fejl i A’s sag. Kommunen har således ikke taget notat om en række mundtlige oplysninger af væsentlig betydning, der blev afgivet af A, ligesom kommunen ikke har journaliseret alle relevante akter på sagen, herunder en mail med oplysninger fra A. Dette har bl.a. betydet, at kommunen efterfølgende har været nødt til at rekonstruere oplysninger ud fra sagsbehandlernes hukommelse samt indhente yderligere oplysninger fra A. Egedal Kommune har som følge af sagen indskærpet den almindelige notat- og journaliseringspligt, ligesom kommunen fremover vil fo- retage en mere detaljeret undersøgelse i sager om medhjælperboliger. Jeg er enig i, at Egedal Kommune har begået fejl med hensyn til sagsoplys- ning, notatpligt og journaliseringspligt, og jeg finder samlet set Egedal Kom- munes sagsbehandling i sagen kritisabel. Jeg bemærker i den forbindelse, at regler om notatpligt og journalisering ikke gælder ”for deres egen skyld”, men at de understøtter vigtige hensyn til korrekte afgørelser, tillid til forvaltningens ageren og mulighed for efterfølgende ansvar. Min undersøgelse af A’s sag og de øvrige indhentede sager har derimod ikke givet mig anledning til at antage, at Egedal Kommune skulle have foretaget en usaglig særbehandling af A’s sag. Jeg har ved min gennemgang af de modtagne oplysninger således kunnet konstatere, at kommunens sager om medhjælperboliger i den angivne peri- ode adskiller sig væsentligt fra hinanden, både for så vidt angår sagernes konkrete omstændigheder og de (forskellige) retsgrundlag, de er afgjort efter. En række af de andre sager, som Egedal Kommune har haft om medhjælper- boliger, har således vedrørt andre bestemmelser i planloven end den be- stemmelse, som A’s sag er afgjort efter, herunder en mere restriktiv bestem- melse i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, hvorefter det er et krav for at indrette el- ler opføre en medhjælperbolig, at boligen er erhvervsmæssig nødvendig for driften af landbrugsejendommen. Dette er ikke et krav i den foreliggende sag. For så vidt angår spørgsmålet om habilitet har Egedal Kommune oplyst, at ansøgninger fra borgere i sager reguleret af planloven behandles af kommu- nens administration, og at A ikke har haft indseende med eller indflydelse på sagen i kraft af sine udvalgsposter. Der er desuden ikke i forbindelse med min gennemgang af sagen fremkommet oplysninger, der giver mig grundlag for at antage, at der er sket overtrædelse af reglerne om habilitet i forbindelse med behandlingen af sagen. Jeg foretager mig herefter ikke yderligere i anledning af sagen. ... Jeg har sendt en kopi af dette brev til A til orientering. Med venlig hilsen Læs eventuelt også artiklen ”Tørre regler giver kvalitet i forvaltningen” fra Folketingets Ombudsmands beretning for 2018. https://www.ombudsmanden.dk/findvide...forvaltningen/ Flere oplysninger: Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12 Hilsen Peter :confused: |
Notatpligt og journalisering som del af forvaltningens rygrad
https://www.ombudsmanden.dk/findvide...forvaltningen/
To sager om kommuners håndtering af børn og unge viser, hvor vigtigt det kan være at overholde formelle krav til sagsbehandlingen. Notatpligt, journalisering, formkrav og dokumentation. Det er ikke ord, der klinger godt i disse års diskussion om rigtig brug af kræfterne i den offentlige sektor. Det giver associationer til kolde hænder, spild af tid, papirnusseri og djøficering. Men er det nu altid den rigtige måde at se det på? Ombudsmandsinstitutionen skal sikre, at myndighederne overholder de regler, der gælder. Men naturligvis refekterer vi også over reglernes formål, og vi gør os umage med at forklare disse formål til myndighederne. Vi har nok alle lettere ved at huske at følge reglerne, hvis vi ikke bare forstår, at de er der, men også hvorfor de er der. Jeg skal ikke blande mig i diskussionen om, hvorvidt der generelt stilles for store krav til dokumentation mv. i den offentlige sektor. Men jeg vil gerne – fra den virkelige verden – give et par eksempler på, at regler, der ved første øjekast kan forekomme bureaukratiske og formalistiske, bygger på vigtige hensyn. Og at det kan være svært at bruge de varme hænder rigtigt, hvis man ikke overholder dem. Manglende dokumentation i Ry-sag Det første eksempel er den såkaldte Ry-sag, som vi afsluttede i oktober 2018. En 16-årig dreng på en skole i Ry var tilbage i februar 2017 blevet udsat for overfald med en brandbombe. Han blev alvorligt forbrændt, og fire jævnaldrende drenge blev efterfølgende dømt som gerningsmænd i sagen. Vores børnekontor gennemførte en omfattende undersøgelse af, hvordan skolen og Skanderborg Kommune havde håndteret de involverede drenge i perioden op til det voldsomme overfald. Indtrykket var, at overfaldet var kulminationen på et langstrakt, kompliceret og konfiktfyldt forløb, og at der indgik en række problemstillinger af bl.a. pædagogisk og socialfaglig karakter. Men der var også begået forskellige juridiske fejl. Det gjaldt f.eks. i forhold til reglerne om notatpligt og journalisering. Bl.a. havde skolen generelt ikke haft retningslinjer eller ensartet praksis for notatpligt, og der havde ikke været ét bestemt journaliseringssystem. På det konkrete plan var der begået fejl i forhold til f.eks. beslutninger om udelukkelse fra undervisning, som der ikke var gjort notat om, og i forhold til e-mailkorrespondance og anonyme henvendelser til skolen, som ikke var journaliseret og gemt. Nu stopper læseren måske allerede op. En dreng var blevet overfaldet og alvorligt forbrændt. Fire jævnaldrende drenge var blevet straffet. Børn var mærket for livet. Og ombudsmanden interesserede sig for notat- og journaliseringspligt? Forklaringen er, at den manglende overholdelse af reglerne havde haft vigtige konsekvenser. F.eks. havde fejlene haft betydning for både skolens og kommunens løbende overblik over det lange og konfliktfyldte forløb. Fejlene betød også, at skolen og kommunen havde vanskeligt ved bagefter at forklare og begrunde, hvad der var sket i sagen. Det er naturligvis ikke muligt i dag at fastslå, i hvilken udstrækning korrekt efterlevelse af reglerne om notat- og journaliseringspligt ville have medvirket til at undgå det samlede forløb, i sidste ende det tragiske overfald. Men vi havde grundlag for at sige, at korrekt efterlevelse – alt andet lige – ville have været egnet til at medvirke til at undgå det. Skanderborg Kommune har nu iværksat en række initiativer, der skal sikre mod lignende fejl fremover. Det er naturligvis godt. Hovedkonklusioner i Ry-sagen Notatpligt og journalisering som del af forvaltningens rygrad Reglerne om notatpligt og journalisering fndes især i offentlighedslovens §§ 13 og 15. Grundbestemmelsen om notatpligt i lovens § 13 siger bl.a., at en myndighed i afgørelsessager snarest muligt skal notere indholdet af oplysninger om sagens faktiske grundlag, som den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med (medmindre oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter). Bestemmelsen siger også, at en myndighed snarest muligt skal tage notat om ”væsentlige sagsekspeditionsskridt”, der ikke i øvrigt fremgår af sagen. Grundbestemmelsen om journalisering i lovens § 15 siger bl.a., at dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, hvis de har betydning for sagen eller for sagsbehandlingen i øvrigt. Det skal ske snarest muligt. Hvorfor har vi disse regler? Langt hen ad vejen tjener reglerne om notatpligt og journalisering samme formål. De sikrer f.eks., at der er styr på, hvad oplysningsgrundlaget i en sag er, at der er samling på dette grundlag, og at det kan fndes frem, når der er brug for det. De bidrager også til, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad der er sket i en sag. Og de understøtter, at der er mulighed for aktindsigt. Måske er det nemmest at forstå betydningen af reglerne, hvis man forestiller sig, at de ikke var der. Det ville for notatpligtens vedkommende f.eks. betyde, at sagsbehandlingen kunne holdes på mundtligt plan uden mulighed for efterfølgende dokumentation af forløbet eller adgang til aktindsigt. Og at myndigheden – når afgørelsen skulle træffes – måtte bygge på, hvad måske skiftende medarbejdere mere eller mindre tilfældigt kunne huske. For journaliseringspligtens vedkommende ville det f.eks. betyde, at sagens dokumenter kunne opbevares spredt og tilfældigt – lidt på computeren, lidt i skuffen, lidt hos andre medarbejdere og lidt derhjemme. Regler om notatpligt og journalisering gælder altså ikke for deres egen skyld. De understøtter vigtige hensyn til korrekte afgørelser, åbenhed i forvaltningen og mulighed for efterfølgende ansvar. De er på den måde en del af rygraden i god forvaltning. Sagsbehandlingsfejl i sag fra Randers Konkrete sager illustrerer altid bedst betydningen af generelle principper. Så lad os tage en mere – en sag fra Randers, som vi afsluttede i november 2018. Her taler vi om en anden form for formelle regler. Tilbage i november 2016 modtog vi i ombudsmandsinstitutionen en henvendelse fra tre medlemmer af Randers Byråd i anledning af kommunens ”Handlingsplan for økonomisk stabilisering af Familieområdet 2.0”. Byrådsmedlemmerne var bekymrede for handlingsplanens konsekvenser for bl.a. anbragte børn. Vi gik ikke nærmere ind i selve handlingsplanen, bl.a. fordi den udtrykkeligt sagde, at alt skulle ske ”inden for rammerne af lovgivningen på området”. Og at f.eks. afgørelser om at hjemgive anbragte børn og unge skulle være ”fagligt forsvarlige at gennemføre”. Men for at sikre, at det nu også var tilfældet, bad vi samtidig om en oversigt over sager fra 1. halvår 2017 om hjemgivelse af anbragte børn og unge. Af dem valgte vi som stikprøve at gennemgå fire sager. Resultatet var ikke godt. I ombudsmandsinstitutionen har vi ikke den fagkundskab, der skal til for at vurdere, om det i sidste ende var rigtigt for børnene at blive hjemgivet. Men vi kunne konstatere, at vigtige krav til sagsbehandlingen ikke var overholdt. Bl.a. kunne vi ikke se, at der inden beslutningerne om hjemgivelse var holdt de samtaler med børnene, som lov om social service foreskriver. Vi kunne heller ikke se, at handleplanen for børnene – som loven også foreskriver – var blevet revideret inden hjemgivelsen. Igen kan man spørge, om det nu er så meget at gå op i. Er det ikke bare papirarbejde? Hvis hjemgivelsen er rigtig, er alt vel godt? Til det er at sige, at de to ting ikke kan skilles ad. For regler som de nævnte skal netop understøtte, at der foretages en korrekt vurdering af, om hjemgivelse af et anbragt barn er det rigtige, og at der i givet fald følges rigtigt op. Børnesamtaler sikrer f.eks., at barnet kommer til orde over for kommunen, så kommunen kan træffe afgørelse på det bedst mulige grundlag. Og revision af handleplanen skal sikre, at der er en fast og opdateret retning for, hvor fokus for det enkelte barn skal ligge efter hjemgivelsen. Intet af dette så ud til at være sket i de sager, vi tog ud til stikprøve. Derfor gav vi udtryk for alvorlig kritik af kommunen og for generel bekymring for kvaliteten i kommunens behandling af sager om hjemgivelse af anbragte børn og unge. Randers Kommune har efterfølgende redegjort for, hvordan man fremover vil sikre, at reglerne bliver overholdt. Det er naturligvis godt. Afsluttende bemærkninger i Randers-sagen Kolde og varme hænder Jeg vender for et øjeblik tilbage til Ry-sagen. Som nævnt forelå der her en række fejl med hensyn til bl.a. notatpligt og journalisering. Myndighederne anførte i den forbindelse, at skolen havde ”identifceret sig som en skole, der (…) har haft fokus på læring, undervisning samt en løsnings- og udviklingsorienteret tilgang til håndtering af konfikter eller udfordringer med den enkelte elev”. Dette var utvivlsomt rigtigt. Og skolen syntes at have prioriteret et sådant fokus højere end fokus på f.eks. regler om notatpligt og journalisering. Mon ikke det samme gælder for andre folkeskoler? De fleste, der vælger at arbejde på en skole, brænder nok mere for den daglige indsats for eleverne end for notatpligt og journalisering. Men i mange tilfælde – f.eks. i Ry-sagen – er der tale om en falsk modsætning. Ry-sagen er et eksempel på, at korrekt efterlevelse af bl.a. regler om notatpligt og journalisering kan være meget vigtig for netop at understøtte ”en løsnings- og udviklingsorienteret tilgang til håndtering af konfikter eller udfordringer med den enkelte elev”. For hvordan klarer man den tilgang, hvis man f.eks. ikke har overblik over sagen? Hvordan bruger man så de varme hænder rigtigt? Jeg begyndte artiklen med at sige, at jeg ikke skal blande mig i diskussionen om, hvorvidt der generelt stilles for store krav til dokumentation mv. i den offentlige sektor. Men jeg har prøvet at vise, at man ikke altid skal tale regler ned, der ved første øjekast kan se formalistiske og bureaukratiske ud. De kan betyde mere, end man lige tror. Hilsen Peter (y) Bilag Aktindsigt ved Jounallisten https://www.k10.dk/showthread.php?t=30401 Journaliseringsliste. Ombudsmanden har desuden udtalt, at der ved meddelelse af aktindsigt automatisk også bør gives aktindsigt i journallisten 37. Hvad er en journalliste? Journallisten er en liste, oversigt eller fortegnelse, der angiver hvilke dokumenter, bl.a. ind- og udgående post, som er journaliseret i forbindelse med en sag. Retten til aktindsigt i en sådan liste er udtrykkelig sikret i offentlighedsloven § 5, stk. 1, nr. 2. Journallisten skal ikke forveksles med en ”journalplan”, som er en oversigt over myndighedens sagsområde opdelt i sagsgrupper med dertil knyttet nummereringssystem. Hvorfor bede om aktindsigt i en journalliste? Journallisten skal sikre, at myndigheden selv og borgere, der søger aktindsigt, kan få et overblik over dokumenterne i en sag. Pointen med at få aktindsigt i journallisten er således, at man ud fra listen og de dokumenter, man har fået udleveret fra myndigheden, skal kunne se, hvilke dokumenter, der ikke er givet aktindsigt i. En myndighed kan ikke nægte aktindsigt i journallisten med henvisning til, at sagens dokumenter hel eller delvist er undtaget fra aktindsigt. Det er kun muligt i de tilfælde, hvor journallistens indhold i sig selv kan undtages helt eller delvis med hjemmel i offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser. Retten til aktindsigt i journallisten er særskilt sikret i offentlighedsloven § 5, stk.1, nr. 2, og det betyder, at journallisten ikke kan undtages fra retten til aktindsigt med den begrundelse, at der er tale om et internt arbejdsdokument. Ombudsmanden har udtalt, at der ved meddelelse af aktindsigt automatisk også bør gives aktindsigt i journallisten |
Ministeriets embedsmænds hjælper politikerne med private opslag
https://www.dr.dk/stories/1288510966...s-some-opslag/
Ombudsmanden stiller væsentlige spørgsmål Embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på sociale medier rejser principielle spørgsmål https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...dier/#cp-title En borger klagede over, at han var blevet blokeret på den nu fungerende klima-, energi- og forsyningsministers profiler på Facebook og Twitter. De to profiler var oprettet af ministeren som privatperson, før han blev minister, men borgeren mente, at de nu reelt blev ført af ham i sin egenskab af minister, og at de dermed var omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler i forhold til bl.a. blokering af brugere. På baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fandt ombudsmanden ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at profilerne stadig føres af ministeren som privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden kunne derfor ikke behandle borgerens klage over blokeringen, da ombudsmandens virksomhed alene omfatter ministres handlinger som minister, men ikke deres handlinger som privatperson og partipolitiker. Principelle spørgsmål Sagen har dog givet ombudsmanden anledning til at tilkendegive, at udviklingen i omfanget af embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på de sociale medier efter hans opfattelse rejser en række principielle spørgsmål. Ministerens profiler på Facebook og Twitter handler om hans aktiviteter både som minister og som privatperson og partipolitiker. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at embedsværket udarbejder udkast til opslag på de to profiler om ministerens aktiviteter som minister, og ministeriet anslår, at embedsværket har udarbejdet udkast til godt 40 pct. af opslagene på ministerens to profiler. Hvis dette skøn er retvisende, vil ministeriet i perioden fra juni 2019 til juni 2022 have udarbejdet i alt over 1.000 udkast til opslag på ministerens private profiler. ”Der tegner sig dermed et billede af en udvikling, hvor embedsværket i stigende omfang anvendes til politisk virksomhed i bred forstand – herunder personlig profilering og branding af deres minister – på private sociale profiler. Disse private profiler er kendetegnet ved, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. saglighed og lighed ikke gælder, og at ministeren frit kan vælge, hvem der skal kunne deltage i debatten på den pågældende profil. Det bør efter min opfattelse give anledning til nærmere at overveje rammerne for en sådan bistand fra embedsværket,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Ombudsmanden konstaterer, at den tidligere regering har meldt ud, at der vil blive nedsat et udvalg, der blandt andet skal belyse og vurdere embedsværkets bistand til ministre på de sociale medier – det såkaldte Demokratiudvalg. Samtidig har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyst til ombudsmanden, at Statsministeriet og Justitsministeriet påtænker at revidere de eksisterende retningslinjer i deres ”Notat om retlige forhold ved ministres brug af sociale medier.” Ombudsmanden går ud fra, at spørgsmål om bl.a. omfanget af embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler vil indgå i dette arbejde. Hilsen Peter :evil::confused: |
Ombudsmanden gør meget ud af aktindsigt, her i smsèr
Statsministeriets behandling af anmodning om aktindsigt i SMS-beskeder om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...om_aktindsigt/ En journalist bad om aktindsigt i de SMS-beskeder med lykønskninger, som statsministeren havde modtaget fra europæiske regeringsledere mv. om aftenen den 1. juni i år, hvor der var folkeafstemning om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold inden for EU-samarbejdet. Journalisten henviste i sin aktindsigtsanmodning til, at statsministeren på valgaftenen kort før klokken 22 ankom til Christiansborg, og han anførte: ”Da hun blev spurgt til reaktioner på valgresultatet, sagde hun, at ’SMS’erne tikker ind fra kollegerne rundt i Europa, som er glade på vores alle sammens vegne’.” Journalisten præciserede, at han ønskede at vide, bl.a. hvor mange SMS'er det drejede sig om. Statsministeriet svarede, at ministeriet forstod aktindsigtsanmodningen således, at journalisten bad om aktindsigt i SMS-beskeder fra ”europæiske regeringsledere mv. vedrørende resultatet af folkeafstemningen den 1. juni om forsvarsforbeholdet.” Der var herefter identificeret i alt ti SMS-beskeder. Fem af dem var modtaget den 1. juni og resten i dagene efter folkeafstemningen. Ministeriet afviste at give aktindsigt i indholdet af SMS’erne og oplyste heller ikke om, hvornår på døgnet de enkelte beskeder var modtaget. Efterfølgende oplyste Statsministeriet, at aktindsigtssagen var afgrænset sådan, at den også omfattede SMS-beskeder, der var modtaget, før resultatet af folkeafstemningen forelå. Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Statsministeriet undtog indholdet af de omhandlede SMS-beskeder fra aktindsigt med henvisning til rigets udenrigspolitiske interesser mv. Han fandt imidlertid, at Statsministeriets brede afgrænsning af aktindsigtsanmodningen i kombination med ministeriets snævrere beskrivelse heraf indebar, at journalisten ikke fik et dækkende og retvisende billede i forhold til den information, han havde bedt om. ”Det er ikke i sig selv problematisk, at en myndighed udvider afgrænsningen af en aktindsigtsanmodning. Men det er vigtigt, at en sådan udvidelse ikke indebærer, at modtageren risikerer at få et skævt billede af, hvilken information der udleveres. I den foreliggende sag betød Statsministeriets afgrænsning og beskrivelse heraf, at journalisten kunne få et indtryk af, at der var modtaget flere SMS’er efter resultatet af folkeafstemningen forelå, end tilfældet var,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Ombudsmanden beder på den baggrund Statsministeriet om at genoptage behandlingen af aktindsigtsanmodningen. FAKTA Afgrænsning af en aktindsigtsanmodning En aktindsigtsanmodning afgrænser temaet for en aktindsigtssag. Den danner grundlag for, at myndigheden kan identificere de ønskede sager og dokumen**ter og vurdere retten til aktindsigt heri. En grundig indledende vurdering af anmodningen – og klarhed fra start over, hvad ansøgeren er og ikke er interesseret i – kan bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling til gavn for myndigheden og ansøgeren. Afgrænsningen skal være både saglig og loyal over for anmodningen, således at afgrænsningen reflekterer det, som ansøgeren efterspørger. Hvis myndigheden er i tvivl om forståelsen eller afgrænsningen af en aktindsigtsanmodning, vil der ofte være anledning til at søge dialog med ansøgeren for at få en bedre forståelse af, hvilke dokumenter og oplysninger mv. ansøgeren har interesse i. Hvis myndigheden – hvor den er i tvivl om afgrænsningen af aktindsigtsanmodningen – undlader at indgå i en dialog med ansøgeren ved behandlingen af anmodningen, bør myndigheden i sin afgørelse tydeligt beskrive afgrænsningen af anmodningen for ansøgeren, således at denne har mulighed for at vurdere, om der er anledning til at vende tilbage med en ny, supplerende anmodning. Læs mere om afgrænsning af aktindsigtsanmodninger mv. i overblik #23 i https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...igtsanmodning/ Myndighedsguiden og i artiklen ”Sæt aktindsigtssagen på rette spor” i Folketingets Ombudsmands beretning for 2020. https://www.ombudsmanden.dk/findvide...aa_rette_spor/ Hilsen Peter (y) |
Vigtigt at sikre korrekt klagevejledning
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...agevejledning/
Et jobcenter i en kommune brugte en skabelon med en klagevejledning beregnet på afgørelser på socialområdet i en række afgørelser om aktindsigt og behandling af personoplysninger. Borgeren havde derfor fået forkert klagevejledning. ”Sagen viser, at det er vigtigt, at myndighederne er opmærksomme på, hvilket regelsæt en afgørelse behandles efter, så borgeren vejledes korrekt og får mulighed for at bruge sin klageadgang uden forsinkelser”, siger ombudsmand Niels Fenger. ”Vejen Kommune har nu iværksat forskellige relevante tiltag for at rette op på fejlene, men vi har set problemet flere steder. Jeg vil derfor opfordre myndighederne til at sikre den nødvendige opmærksomhed på spørgsmålet”, tilføjer ombudsmanden. I det konkrete tilfælde var der f.eks. i afgørelser om partsaktindsigt efter forvaltningsloven og i afgørelser om behandling af personoplysninger vejledt om en klagefrist på 4 uger, og om at klagen skulle sendes til kommunen. Men efter reglerne gælder der ikke en klagefrist i disse sager, og klagen skal sendes direkte til klagemyndigheden. Der var desuden vejledt om en klagefrist på 4 uger i afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven, men heller ikke efter denne lov gælder der en klagefrist i sådanne sager. I nogle afgørelser havde kommunen også undladt at give klagevejledning eller angivet en forkert klagemyndighed. Ombudsmanden har tidligere set eksempler på, at man i en kommune har anvendt remonstrationsordningen på socialområdet i sager om aktindsigt, se f.eks. FOB 2020-21 og ombudsmandens nyhed af 26. maj 2020. https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...r/2020-21/pdf/ Læs ombudsmandens afsluttende brev til Vejen Kommune. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...vejen_kommune/ Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Karsten Loiborg, tlf. 33 13 25 12 FAKTA Det følger af forvaltningslovens § 25, stk. 1, at skriftlige afgørelser, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en klagevejledning, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. I klagevejledningen skal myndigheden angive klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Afgørelser om partsaktindsigt træffes efter forvaltningsloven. Efter forvaltningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., kan afgørelser om partsaktindsigt påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører. Der gælder ikke en klagefrist i disse sager. Klagen indgives direkte til klageinstansen. Afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven kan efter lovens § 37, stk. 1, påklages særskilt og direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører. Der gælder heller ikke en klagefrist i disse sager. Klagen indgives i disse tilfælde til den myndighed mv., hvis afgørelse der klages over. Det fremgår af offentlighedslovens § 37, stk. 2. Hvis der ikke er en administrativ klageinstans, skal afgørelser om afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven, der er truffet af en kommune, være ledsaget af en vejledning om muligheden for at indbringe sagen for den kommunale tilsynsmyndighed, og om, at klagen skal indgives til kommunen. Det følger af offentlighedslovens § 38, stk. 1. Det er Datatilsynet, der er klageinstans i sager om behandling af personoplysninger vedrørende en registreret, f.eks. afgørelser om anmodninger fra den registrerede om berigtigelse af oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 16. Det fremgår af databeskyttelseslovens § 39, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1. Klagen skal indgives til Datatilsynet. Der gælder ikke en klagefrist i disse sager. Hilsen Peter :evil: |
Ombudsmandens beretning for 2022 offentliggjort
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...eretning_2022/
Folketingets Ombudsmand besøger som led i sin tilsynsvirksomhed psykiatriske afdelinger og ser i den forbindelse bl.a. på brugen af tvang og forskellige former for ulovbestemte indgreb over for patienterne. I ombudsmandens beretning for 2022 kan man læse nærmere om ombudsmandens fokus på de retlige rammer for netop brugen af henholdsvis tvang og ulovbestemte indgreb over for psykiatriske patienter. Beretningen rummer også et interview med en overlæge på en psykiatrisk afdeling, som fortæller, hvordan det er at få besøg af ombudsmandens tilsynsfolk. Beretning 2022 https://www.ombudsmanden.dk/findviden/fob/fob2022/ Hilsen Peter (y) |
Kommuner kan ikke kræve, at borgere skal klage digitalt over parkeringsafgifter
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...gift/#cp-title
Da en borger sendte en mail til Lyngby-Taarbæk Kommune for at klage over en parkeringsafgift, fik han et autosvar om, at klagen skulle indgives via en digital selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside. Det samme fremgik af kommunens hjemmeside. Ombudsmanden rejste på den baggrund over for kommunen spørgsmål om grundlaget for et sådant krav. Under sagens behandling ændrede kommunen vejledningen på hjemmesiden, så det fremgik, at en klage over en parkeringsafgift enten skulle indgives via selvbetjeningsløsningen eller via mail. De krav kan kommunen imidlertid ikke stille. Ombudsmanden har i sagen udtalt, at borgerne – hvis der ikke i lovgivningen er fastsat særlige formkrav – må klage i den form, de selv ønsker, så længe kommunerne rent teknisk kan modtage klagen. ”Der er ikke i lovgivningen grundlag for at kræve, at klager over parkeringsafgifter skal indgives på en bestemt måde. Det offentliges vejledning skal selvsagt være retvisende. En kommune må derfor ikke give borgerne det indtryk, at det er obligatorisk at anvende digital kommunikation, når dette ikke er tilfældet”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Lyngby-Taarbæk Kommune har nu ændret klagevejledningen på sin hjemmeside og i kommunens autosvar, så der ikke længere står, at klager skal indgives digitalt. Da sagen kan være af betydning for andre kommuner end Lyngby-Taarbæk Kommune, har ombudsmanden orienteret Kommunernes Landsforening om sin udtalelse. Hilsen Peter (y) |
Klage har ført til ny praksis i forhold til sene digitale klager
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...gitale_klager/
19. januar 2024 | Nyhed En borger sendte en klage over en kommunal afgørelse med Digital Post via e-Boks kl. 23.43. Klagefristen udløb ved midnat, men kommunen modtog først klagen kl. 04.01 den følgende dag. Ankestyrelsen afviste at behandle klagen, da styrelsen fandt, at klagen var modtaget for sent. Ifølge Ankestyrelsen kunne en borger ikke gå ud fra, at en klage, som sendes med Digital Post, leveres til myndighedens digitale postkasse straks. Styrelsen fandt også, at der ikke var grundlag for at se bort fra overskridelsen af klagefristen. Borgeren klagede herefter til ombudsmanden, der bad myndighederne om oplysninger om den tid, det tager for en meddelelse at nå frem med Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen oplyste i den forbindelse, at servicemålet for meddelelser sendt med Digital Post fra marts 2022 er, at 95 procent af meddelelserne skal være tilgængelige i modtagernes modtagersystem maksimalt 20 sekunder efter, at de optræder i borgernes udbakke. Dette servicemål havde været overholdt stabilt siden september 2022. På den baggrund genoptog Ankestyrelsen sagen og udtalte, at den forventede forsendelsestid for digitale klager er så kort, at man som borger må kunne forvente, at en klage er modtaget ganske kort efter, at man har sendt den afsted. I den konkrete sag kunne der herefter ses bort fra overskridelsen af klagefristen. Herefter afsluttede ombudsmanden sin undersøgelse af sagen. Ankestyrelsen har på baggrund af sagen udsendt en ny principmeddelelse, hvor det lægges til grund, at en borger i almindelighed vil kunne gå ud fra, at en klage afsendt med Digital Post er tilgængelig i myndighedens digitale postkasse inden for ganske kort tid. Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 38-23 om bl.a. digitale klager. Ankestyrelsen har genoptaget de sager, som er berørt af praksisændringen. Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91. Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12. Læs også her: https://www.k10.dk/showpost.php?p=375266&postcount=2 Hilsen Peter (y) |
Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden
Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger
https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2018-11/ FOB 2018-11 En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang. Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig liggetid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017. Under behandlingen af sagen gav det kommunale tilsyn borgeren fem underretninger. Forud for flere af underretningerne havde borgeren rykket det kommunale tilsyn for svar i sagen. Det fremgik af de to sidste underretninger, at det ikke var muligt at oplyse nærmere om, hvornår sagen forventedes færdigbehandlet. Ombudsmanden udtalte, at det kommunale tilsyn burde have underrettet borgeren i yderligere omfang end sket og på eget initiativ. Ombudsmanden mente også, at nogle af det kommunale tilsyns underretninger var utilstrækkelige. Ombudsmanden var enig med det kommunal tilsyn i, at der ikke skal gives en præcis angivelse af, hvornår en afgørelse kan foreligge, hvis det ikke er muligt. Efter ombudsmandens opfattelse bør myndigheden dog oplyse om, hvad sagen venter på. Ombudsmanden mente også, at det følger af god forvaltningsskik, at der i myndighedernes underretninger bør gives en tidsmæssig ramme for, hvornår en sag ud fra bl.a. de foreliggende oplysninger og sagens karakter og type kan forventes færdigbehandlet. Ombudsmanden henstillede derfor til det kommunale tilsyn, at tilsynet fremover udformede sine underretningsbreve, så de var i overensstemmelse med det, som ombudsmanden havde anført i udtalelsen. (Sag nr. 17/02564) https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2018/11 "Gældende" 2018-11. Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger Jeg har gjort Ankestyrelsen bekendt med min opfattelse for så vidt angår underretningerne og henstillet, at underretninger fremover udformes, så de er i overensstemmelse med det, som jeg har anført. Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen. -------------------§---------------------------- #enmillionstemmer k10 har klaget til Ombudsmanden over Ankestyrelsens Tilsyn https://www.k10.dk/showpost.php?p=375222&postcount=57 Klage til Ombudsmanden over Tilsynets ADFÆRD 26. december 2023 Klage til Ombudsmanden, Tilsynets adfærd ATT Karsten Loiborg, Kommitteret Til Ombudsmanden ATT. Karsten Loiborg, Kommitteret. CC.: Offentliggørelse samt til udvalgte interessenter. KLAGE Ombudsmandens dokumentnummer 22/04429-3/HSI af 24. marts 2023. Ref Tilsynets J.nr. 23-447 og 22-20424 af 18. december 2023, samt 19-33925 af 12. september 2022. Klage over Ankestyrelsen, Tilsynets adfærd . Tak, for Ombudsmandens tilbud, om ekstra 8 ugers klagemulighed, efter modtagelse af Tilsynets nye afgørelsesbrev af 18. december 2023, om fastsættelse af sagsbehandlingsfrister iht. Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, som hermed udnyttes. Folketinget har pålagt kommunalbestyrelsen at fastsætte sagsbehandlingsfrister på det sociale område, så borger før indgivelse af sin ansøgning kan orientere sig på kommunens hjemmeside om, hvor lang tid man skal vente på at modtage en afgørelse fra kommunen. Klagepunkter: 1) Gribskov kommune, en ud af mange, mangler fortsat frister på ansøgnings§§ på hjemmesiden. 2) Tilsynets adfærd a) Første afvisning af Tilsynssag, klage indgivet sommer 2019 b) Høringsbrevet 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§ c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023 d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere RSL blev vedtaget gældende fra 1. juli 1998, er skærpet fra 2010, 3 x i 2018 og i 2022, og kommunalbestyrelsen efterlever fortsat ikke lovbestemmelsen. Ad 1) Gribskov kommune pr. 18. december 2023 Hjemmesiden mangler for socialområdet, fastsættelse af ansøgnings§§ Serviceloven: 13, 32 a mangler stk. 1, 32 a, stk. 6, 79, 101 a, 117 (hvis den anvendes af kommunalbestyrelsen) og 122 mangler frist. Dagtilbudsloven: 16 a stk.3, 63, 76, 85 og 85 a mangler “a” Lov om seniorjob: § 5. Tilbageholdelsesloven: § 1 Lov om Seniorpensionsenheden: § 4 Ad 2) Tilsynets adfærd a) Første afvisning af klage indgivet sommer 2019 Klageren modtager adskillige udsættelsesbreve hver 6. måned for en afgørelse, grundet travlhed. 3,2 år efter klagens indberetning, afvises klagen og sagen lukkes. Dette klages der over til Ombudsmanden, som sender klagen tilbage til Tilsynet. Dette i strid med Ombudsmandens tidligere udtalelse i FOB 2018-11 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2018-11/ CITAT” Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang. Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig liggetid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017. “CITAT slut. b) Høringsbrevet af 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§ (som en række andre kommunalbestyrelser har modtaget for 1 år siden) Vi bemærker at Ankestyrelsen Tilsynet, af egen drift, fastslår at frister skal være alle "ansøgning§§”, men i deres generelle “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” forsøger at gå tilbage til den tidligere formulering “sagsområder” til skade for borgernes retssikkerhed. c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023 Hvor kommunalbestyrelsen lover Tilsynet at udvalget 7.februar 2023 behandler revisionen af frister, som er tæt på at være afsluttet. Hvor vi konstaterer, at RSL § 3 stk.2 ej heller på daværende tidspunkt blev overholdt. Vi har efterfølgende tilsendt både kommunalbestyrelsen og Tilsynet oversigter med sagsbehandlingsfrister der mangler, primært på socialområdet. Vores ressourcer har ikke været til at kontrollere beskæftigelsesområdet. d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere Tilsynet agerer, som sædvanlig, med at være tilfreds med kommunens svar, uden at bruge 37 SEKUNDER på at scanne kommunernes hjemmesider igennem. 98 i antal. For at verificere om borgernes klager er relevante. Konklusion: Vi konstaterer, at Tilsynet nu har brugt 5,5 år siden første indberetning om manglende sagsbehandlingsfrister, og de lukker (igen) en indberetning om en mulig Tilsynssag, selvom Gribskov kommunalbestyrelse fortsat ikke efterlever RSL § 3, stk. 2. anno 2023 Vi erfarer, at Ankestyrelsen Tilsynet med deres “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” på 33 sider, igen og igen devaluerer borgernes retssikkerhed, ved at oplyse, at først i 2. halvår 2024 vil Tilsynet foretage stikprøver af udvalgte kommunernes hjemmesider. Som bekendt har en borger mulighed for i op til 1 år, at klage til Ombudsmanden, efter Ankestyrelsen/Tilsynet har truffet afgørelse. Dette indebærer, at hvis Ombudsmanden vælger ikke at iværksætte en undersøgelse efter denne klage over Tilsynets adfærd, har Tilsynet afskåret borgerne fra at klage over 98 kommuners manglende overholdelse af lovbestemmelsen, til og med hele år 2024. Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 i 1998, for 26 år siden, skærpet i 2009, 3 x i 2018 samt 1 x i 2022, ved Tilsynets adfærd kommer vi nu op på 28 år før, bare en mulighed for at loven kan blive overholdt. Det kan vi tillade os, at kalde for “den cirkulære ansvarsfraskrivelse”, som betyder: “"at frigøre sig på forhånd, helt eller delvis”” hvor konsekvensen bliver, at kommunalbestyrelserne er fredet minimum de næste 2 år, Borgernes retssikkerhed er spillet skakmat. Det beskrevne i denne klage over Ankestyrelsen Tilsynets ADFÆRD er ikke et retssamfund værdigt. Dels er Folketingets love ikke efterkommet og mange familier med sygdom, handicaps, børn som voksne, lider ondt, meget ondt, under denne manglende ordentlighed og retssikkerhed. Vi ser frem til, at Ombudsmanden tager stilling, til ovenstående. Med dette ønsker vi Ombudsmanden et Lykkebringende Nytår. Med venlig hilsen Elizabeth Christensen på vegne af #enmillionstemmer & Peter Hansen på vegne af k10.dk Bilag. 3 stk. SVAR fra Ombudsmanden er endnu ikke modtaget, men vil blive offentliggjort her i denne tråd samt på Facebook og ved andre interessenter. Kort fortalt. Borgerne klager over dokumenterbare ulovligheder. Borgeren modtager adskillige udsættelser for en afgørelse. Dette står på gennem 3,2 år med udsættelser. Efter 3,2 år meddeler Tilsynet at de ikke ønsker at gå ind i sagen og lukker sagen. Nu er der kun en mulig klagemulighed tilbage: Ombudsmanden Første klage var 5, 5 år tidligere over de samme ulovligheder. Tilsynet bruger ikke 37 SEKUNDER på at checke den indklagede kommunes hjemmeside, men stoler altid spå hvad kommunerne skriver til Tilsynet. Den ADFÆRD er nu indklaget til Ombudsmanden. Bemærk tidsforbruget for alle parter, som Tilsynet kunne løse i løbet af 37 SEKUNDER og kræve kommunen får efterlevet loven. I skrivende stund den 8.februar 2024 er der ingen af de 98 kommunalbestyrelser, som efterlever loven 100% Hilsen Peter :evil: |
Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...magt/#cp-title
15. marts 2024 | Nyhed Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om repræsentation var grundlag for at afskære journalisten fra at være partsrepræsentant i aktindsigtssagen. Ifølge Rigsadvokaten kan den omstændighed, at en partsrepræsentant er journalist, eller at anmodningen om aktindsigt har et journalistisk formål, ikke i sig selv føre til, at repræsentationen kan afskæres eller begrænses. Ombudsmanden er enig i den retsopfattelse og har derfor indstillet sin undersøgelse i sagen. Statsadvokaten har efterfølgende imødekommet journalistens anmodning om aktindsigt i straffesagen. Læs ombudsmandens udtalelse. Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Adam Abdel Khalik, tlf. 33 13 25 12 FAKTA Efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1, 2. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022), kan forurettede i en endeligt afgjort straffesag eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende få aktindsigt i dokumenterne i straffesagen efter reglerne i retsplejeloven. En part i en sag hos en offentlig myndighed har efter forvaltningslovens § 8 (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014) i almindelighed ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Efter forvaltningslovens § 8, stk. 2, kan det i ganske særlige tilfælde nægtes en part at lade sig repræsentere eller bistå af en anden. Det kræver, at væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler herimod. Reglerne om partsrepræsentation er beskrevet i overblik #6 i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside. https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...praesentation/ Partsrepræsentation overblik #6 Det kan være krævende at være part i en sag hos en offentlig myndighed. Sagen kan have store personlige eller økonomiske konsekvenser for parten, og parten kan have behov for bistand fra andre for at kunne varetage sine interesser under sagen. En part i en sag hos en offentlig myndighed har derfor i almindelighed ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det kan ske, ved at en repræsentant træder i partens sted og som udgangspunkt overtager partens beføjelser i forhold til myndigheden, eller ved at parten deltager i f.eks. et møde med myndigheden sammen med en anden (en bisidder). Hvis reglerne om partsrepræsentation ikke bliver fulgt, kan det betyde, at parten ikke fuldt ud kan varetage sine interesser. Omvendt vil en myndighed uberettiget kunne komme til at videregive fortrolige oplysninger om en part – og derved bl.a. overtræde reglerne om tavshedspligt – hvis den retter henvendelse til andre end parten i en sag uden at undersøge, om der eksisterer et repræsentationsforhold. Søgning med henblik på opdatering SKATs retningslinjer indebar risiko for brud på tavshedspligt SKAT offentliggjorde nogle retningslinjer, som indeholdt en formodning om, at den skattepligtige – hvis et nyt sagsforløb begyndte på SKATs initiativ – fortsat havde den samme professionelle partsrepræsentant som ved den seneste kontakt med SKAT. SKAT havde opregnet nogle udtrykkelige tilfælde, hvor formodningen ikke gjaldt, fordi der generelt betragtet i disse tilfælde kunne være usikkerhed om, hvorvidt repræsentationsforholdet fortsat bestod. Ombudsmanden var enig med SKAT i, at selve oplysningen om, at der var påbegyndt en sag hos SKAT, var en tavshedsbelagt oplysning. Til trods for de opregnede undtagelsestilfælde kunne det efter ombudsmandens opfattelse ikke udelukkes, at SKAT på grund af formodningen kom til at rette henvendelse til en tidligere repræsentant, som ikke længere repræsenterede den skattepligtige. Det indebar efter ombudsmandens opfattelse en risiko for, at SKAT i nogle tilfælde ville overtræde forvaltningslovens regler om partsrepræsentation, reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger til andre private og bestemmelserne om behandling af personoplysninger i den tidligere gældende persondatalov. Ombudsmanden henstillede på den baggrund, at SKAT ændrede sine retningslinjer. FOB 2008.303 1 Oversigt Bestemmelsen om partsrepræsentation findes i forvaltningslovens § 8. Bestemmelsen gælder kun i afgørelsessager, men er udtryk for et almindeligt princip om, at den, der kommer i forbindelse med den offentlige forvaltning, i almindelighed kan vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Retten til at lade sig repræsentere eller bistå behandles i afsnit 2. Myndigheden er forpligtet til at korrespondere med partsrepræsentanten og er som udgangspunkt også berettiget til kun at korrespondere med repræsentanten. De nærmere regler herom behandles i afsnit 3. Det kan være nødvendigt, at parten medvirker personligt under sagen, selvom der er en repræsentant. Mulighederne for at kræve, at parten medvirker personligt, beskrives i afsnit 4. I få tilfælde kan parten nægtes adgang til at lade sig repræsentere eller bistå. Hvornår det gælder, behandles i afsnit 5. 2 Retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. Overblik #3 om partsbegrebet Bestemmelsen udtrykker et grundlæggende princip om, at parten har ret til selv at vælge, om og i givet fald hvordan han eller hun ønsker at lade sig repræsentere eller bistå over for forvaltningen. Myndigheden må ikke uberettiget begrænse eller besværliggøre partens adgang til at vælge en repræsentant eller omvendt pålægge parten at lade sig repræsentere af en anden. Se afsnit 5 om undtagelser fra retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Kommune tilkendegav over for forældre, at de burde afholde sig fra at tale med andre om en verserende incest-sag Kommunes advokat krævede en partsrepræsentant En myndighed skal i nødvendigt omfang yde vejledning og bistand til personer, der henvender sig om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1. Myndigheden må derfor efter omstændighederne også af egen drift vejlede parten om muligheden for at vælge en repræsentant eller bisidder. Overblik #5 om vejledning Myndigheden må overveje muligheden for at iværksætte et værgemål efter værgemålsloven, hvis parten på grund af sygdom eller psykisk funktionsnedsættelse ikke er i stand til at varetage sine egne interesser. Forvaltningslovens bestemmelse om partsrepræsentation gælder kun i sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed (afgørelsessager). Overblik #4 om afgørelsesbegrebet Men bestemmelsen er udtryk for et almindeligt princip om, at borgere i almindelighed kan vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre, når de er i kontakt med den offentlige forvaltning. Det gælder, medmindre væsentlige modhensyn kan anføres til støtte for at begrænse denne ret, eller andet følger af lovgivningen på det pågældende område eller af forholdets natur. Principper svarende til forvaltningslovens § 8 om retten til repræsentation og bistand gælder derfor også, når en myndighed udøver faktisk forvaltningsvirksomhed (f.eks. undervisning, pleje og sygehusbehandling). Tilsvarende vil en offentligt ansat, som myndigheden indkalder til en tjenstlig samtale hos ledelsen, kunne vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det gælder, uanset om samtalen må forventes at udmønte sig i en tjenstlig sanktion, der har karakter af afgørelsessag. Ansat havde ret til bisidder ved tjenstlig samtale Parten bærer selv omkostningerne til sin repræsentant eller bisidder, medmindre myndigheden har særlig hjemmel eller pligt til at dække udgifterne. Retten til at lade sig repræsentere eller bistå gælder også, når sagsbehandlingen foregår digitalt. Myndighederne skal derfor sikre sig, at retten til partsrepræsentation ikke begrænses, når myndighederne udvikler eller anvender digitale selvbetjeningsløsninger og andre it-systemer. Overblik #12 om partsrettigheder og offentlige it-systemer Overblik #13 om forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer Visse steder i lovgivningen er der fastsat særlige regler om adgang til bisiddere, rådgivere eller bistandsværger. Det fremgår f.eks. af tjenestemandslovens § 21, stk. 1, at en tjenestemand er berettiget til at møde med en bisidder til tjenstlige forhør. 2.1 Partsrepræsentant eller bisidder Hvis en part lader sig repræsentere af en anden, har det som udgangspunkt den virkning, at repræsentanten opnår de rettigheder, der efter forvaltningsloven tilkommer parten. Det betyder bl.a., at henvendelser fra myndigheden om sagens behandling, herunder afgørelsen i sagen, normalt sendes til partsrepræsentanten. Se afsnit 3 om, hvem myndigheden skal kommunikere med, hvis der er en repræsentant. En part kan lade sig repræsentere under hele sagens behandling, men kan også vælge kun at lade sig repræsentere under en del af sagens behandling eller kun at lade sig bistå under møder med myndigheden. En bisidder kan deltage i møder sammen med parten, men bisidderen opnår ikke uden videre de beføjelser, som efter forvaltningsretten tilkommer parten. Myndigheden må derfor kun inddrage bisidderen i sagsbehandlingen, i det omfang det er aftalt med parten. Bisidder overtager ikke uden videre en parts beføjelser 2.2 Hvem kan repræsentere eller bistå andre? Der er ikke fastsat regler om, hvem der kan repræsentere eller bistå en part. Parten kan således lade sig repræsentere eller bistå af sagkyndige (f.eks. en advokat, revisor eller en interesseorganisation) eller af andre (f.eks. en ægtefælle eller samlever, et familiemedlem eller en bekendt). En partsrepræsentant kan i visse tilfælde pådrage sig straf- og erstatningsansvar, og det vil derfor normalt kunne kræves, at partens repræsentant er myndig. Et sådant krav gælder som regel ikke for personer, der blot bistår parten. En myndighed skal dog være opmærksom på, at det afhængigt af sagens karakter ikke vil være korrekt at lade et mindreårigt barn fungere som tolk af hensyn til barnet selv. Det gælder især, hvis barnet eller den unge skal fungere som tolk i sager eller sagsforhold, som kan virke belastende for dem selv, afhængig af deres alder og forholdets karakter. Det kan f.eks. være i forbindelse med lægelig behandling af andet end dagligdags småskavanker, eventuelle sager om familiens væsentlige, sociale problemer, separation og skilsmisse, sager om andre familiemedlemmers kriminelle forhold eller lignende livsforhold, der rækker videre end almindelig og dagligdags kontakt til forvaltningsmyndighederne. Hvis forældrene ønsker, at barnet deltager, må myndigheden sørge for, at der er tilstrækkelig professionel bistand til rådighed, så barnet ikke får nogen aktiv rolle som tolk mv. Der kan være regler i særlovgivningen, som begrænser adgangen til at være repræsentant eller bisidder for en part. Det følger f.eks. af servicelovens § 48 a, stk. 4, at en bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år. 2.3 Dokumentation for repræsentationsforholdet Parten afgør, hvornår og i hvilket omfang han eller hun ønsker at lade sig repræsentere, men det er myndighedens ansvar at sikre, at den ikke korresponderer med en partsrepræsentant, uden at der foreligger den nødvendige bemyndigelse fra parten. Er myndigheden i tvivl om omfanget af bemyndigelsen, må den – bl.a. for ikke at overtræde sin tavshedspligt – tage initiativ til at få spørgsmålet afklaret, f.eks. ved at indhente dokumentation for omfanget af repræsentationsforholdet. Det er således myndigheden, der afgør, om repræsentanten skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgøre, at den pågældende kan optræde som partsrepræsentant. Forvaltningslovens bestemmelse om partsrepræsentation må ikke forveksles med forældremyndighedsindehaverens adgang til efter forældreansvarsloven at varetage barnets interesse og behov som legal partsrepræsentant. Denne adgang følger således umiddelbart af forældreansvarsloven og forudsætter ikke beslutninger om partsrepræsentation i de enkelte relevante sager. Der er i almindelighed ikke grund til at forlange dokumentation for repræsentationsforholdet fra advokater eller medlemmer af en stand, der inden for det pågældende forvaltningsområde typisk optræder som partsrepræsentant, f.eks. godkendte revisorer i skattesager eller landinspektører i udstykningssager. Omvendt må der i almindelighed indhentes dokumentation fra fagforeninger, andre foreninger, tillidsmænd, læger og tandlæger mv. Der kan således ikke opstilles en generel formodning om, at f.eks. en fagforening er partsrepræsentant for sine medlemmer. Myndigheden må undersøge, om fagforeningen kan repræsentere sit medlem. Ikke formodning for, at tandlæge var partsrepræsentant for sine patienter Der vil desuden generelt være grund til at forlange dokumentation for repræsentationsforholdet, hvis det er særligt begrundet i sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor sagsbehandlingen vil kunne påføre parten økonomiske omkostninger eller i øvrigt få afgørende betydning for partens personlige forhold. Navnlig vil der kunne være grund til at forlange dokumentation for repræsentationsforholdet i de tilfælde, hvor myndigheden ikke i forvejen er eller i løbet af sagsbehandlingen kommer i kontakt med parten selv eller på anden måde kan konstatere, at parten er indforstået med, at sagen er under behandling. Myndigheden skal notere oplysningerne om partsrepræsentationen og journalisere dem på sagen sammen med eventuel dokumentation for repræsentationsforholdet. Overblik #2 om notatpligt Overblik #7 om journalisering 3 Hvem skal myndigheden kommunikere med, hvis der er en partsrepræsentant? Har en part under hele sagen været repræsenteret af en anden, bør henvendelser fra myndigheden om sagens behandling og om sagens afgørelse normalt ske til den pågældende repræsentant. Hvis der foreligger en egentlig partsrepræsentation, vil myndigheden være forpligtet til at korrespondere med partsrepræsentanten. Samtidig vil myndigheden være berettiget til udelukkende at korrespondere med partsrepræsentanten, herunder at meddele afgørelsen i sagen til partsrepræsentanten med bindende virkning for parten. Det indebærer bl.a., at eventuelle klage- eller indbringelsesfrister regnes, fra partsrepræsentanten modtager afgørelsen. Frist løb, fra partsrepræsentant modtog afgørelsen, selv om parten modtog afgørelsen senere Se også Ugeskrift for Retsvæsen U 2001.1570 V, hvor Vestre Landsret fandt, at fristen for at kræve en styrelses afgørelse indbragt for landsretten ikke kunne regnes fra et tidligere tidspunkt, end afgørelsen var modtaget af partens advokat, selv om parten modtog afgørelsen tidligere. Når det findes hensigtsmæssigt, er myndighederne som udgangspunkt berettiget til som service over for parten at sende en kopi af den endelige afgørelse i sagen til parten selv også, herunder eventuelt kopi af den øvrige brevveksling under sagen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er fastsat særlige klagefrister eller en frist for at indbringe afgørelsen for domstolene. Partsrepræsentanten kan normalt ikke kræve, at myndigheden undlader at sende kopi af afgørelsen eller brevvekslingen i sagen til parten. Hvis myndigheden vælger at korrespondere både med parten selv og partsrepræsentanten (eller hvor der alene er tale om en bisidder), bør myndigheden korrespondere med begge parter under hele sagens forløb. Fremsætter en part anmodning om, at henvendelser fra myndigheden også eller i stedet rettes til parten selv, bør myndigheden efterkomme anmodningen. En part kan også frabede sig direkte henvendelse fra myndigheden, således at korrespondancen alene sker med repræsentanten. En part kan frabede sig direkte henvendelse fra myndigheden Har parten kun været repræsenteret eller bistået under en del af sagen, skal underretning gives til parten selv. Når en myndighed indsamler personoplysninger om en borger, har myndigheden som udgangspunkt en oplysningspligt over for den registrerede. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14. Er borgeren repræsenteret af en anden, vil myndigheden normalt kunne iagttage den registreredes rettigheder ved at opfylde sin oplysningspligt over for repræsentanten. 4 Partens personlige medvirken har betydning for sagens afgørelse En myndighed kan kræve, at parten – selv om han eller hun i øvrigt har en repræsentant – medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. Retten til partsrepræsentation gælder derfor ikke i situationer, hvor det i lovgivningen er bestemt, at en part skal medvirke personligt ved sagens behandling, eller partens personlige medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning, herunder af bevismæssige grunde. Det vil f.eks. være tilfældet ved udstedelse af lægeerklæringer eller pas, eller når der skal afgives en personlig erklæring til en offentlig myndighed. Hvis det er nødvendigt, at en part medvirker personligt, er der i almindelighed ikke noget til hinder for, at parten kan lade sig bistå af andre, f.eks. have en bisidder. Om undtagelser fra adgangen til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, se afsnit 5. Styrelse kunne ikke stille krav om, at en ansøger selv underskrev en ansøgning 5 Undtagelser fra adgangen til at lade sig repræsentere eller bistå af andre Partens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå gælder ikke, hvis partens interesse heri findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 2. Der kan kun i ganske særlige tilfælde nægtes en part adgang til at lade sig repræsentere eller bistå. Det kræves således, at modhensynene er forholdsvis tungtvejende. Undtagelsesbestemmelsen indebærer, at myndigheden i hvert enkelt tilfælde må foretage en konkret afvejning af på den ene side partens interesse i at få bistand og på den anden side de hensyn, der taler for at afskære partens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes i tilfælde, hvor parten under et møde med myndigheden ønsker sig bistået af flere personer, og myndigheden af hensyn til sagsbehandlingen, ro og orden eller af hensyn til andre parter finder, at det er nødvendigt at begrænse antallet af bisiddere eller helt at udelukke andre end parterne selv fra at deltage i mødet. Bisiddere kunne ikke deltage i stofmisbrugeres behandlingssamtaler Undtagelsesbestemmelsen vil også kunne anvendes i tilfælde, hvor parten ønsker at skifte repræsentant, og sagen derfor må udsættes, med den konsekvens at en lovbestemt frist for sagens afgørelse bliver overskredet. Hvis udsættelsen i øvrigt findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, kan myndigheden også undlade at efterkomme partens ønske om at lade sig repræsentere eller bistå under sagen. Hvis repræsentanten eller den ønskede bisidder er ganske uegnet til at varetage partens interesser eller måske direkte vil kunne skade parten, kan bestemmelsen i særlige tilfælde tænkes anvendt også af hensyn til parten selv. Denne undtagelsesmulighed over for en uegnet partrepræsentant betyder også, at myndigheden – i tilfælde, hvor en adgang til at nægte partsrepræsentation ikke anvendes – ikke uden videre vil kunne lade det få andre konsekvenser til skade for parten i den underliggende sag, hvis partsrepræsentanten efter myndighedens opfattelse skader partens interesser. Det kunne ikke uden videre komme parten til skade i den underliggende sag, hvis partsrepræsentanten skadede partens interesser Partens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå gælder heller ikke, hvis andet er fastsat ved lov. Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 2. Der skal dog være sikkert holdepunkt for at antage, at adgangen til repræsentation er blevet indsnævret ved regler i anden lovgivning. 6 Typiske fejl Den, der er part i en sag, har ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det sikrer, at parten kan varetage sine interesser under sagen. Typiske fejl i forbindelse med repræsentation: Myndigheden er ikke tilstrækkelig præcis, når den vejleder om muligheden for at lade sig repræsentere eller bistå. En upræcis formulering kan blive opfattet, som om myndigheden stiller krav om partsrepræsentation eller modsat begrænser eller besværliggør partens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå. Myndigheden undersøger ikke omfanget af partsrepræsentationen, selv om der er tvivl om det. Myndigheden kommunikerer uberettiget om sagen med en, som ikke repræsenterer parten. Det indebærer bl.a. en risiko for, at reglerne om tavshedspligt overtrædes. Myndigheden begrænser eller afskærer partens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå uden at have foretaget en konkret vurdering af, om der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende hensyn, som kan danne grundlag for en sådan begrænsning. Myndigheden får ikke indtænkt reglerne om partsrepræsentation, når den udvikler nye it-systemer, f.eks. digitale selvbetjeningsløsninger. 7 Konsekvenser, hvis reglerne om partsrepræsentation ikke overholdes Hvis en part uberettiget er blevet nægtet adgang til at lade sig repræsentere eller bistå, vil det efter omstændighederne kunne medføre, at afgørelsen bliver ugyldig, hvis en sådan bistand ville have været af væsentlig betydning for varetagelsen af partens interesse eller sagens oplysning. Manglende underretning om en sags afgørelse til partsrepræsentanten, f.eks. fordi myndigheden overser, at parten i sagen har en repræsentant, vil i almindelighed medføre, at eventuelle klage-, indbringelses- og ansøgningsfrister suspenderes, indtil afgørelsen meddeles repræsentanten. En myndighed må ikke uberettiget videregive fortrolige oplysninger om en sag til andre end den, oplysningerne angår. Hvis myndigheden retter henvendelse til andre end parten i en sag uden at undersøge, om der eksisterer et repræsentationsforhold, er der risiko for, at myndigheden uberettiget videregiver fortrolige oplysninger om parten. Det vil kunne medføre en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt. Se FOB 2008.303 (omtalt i indledningen). Desuden vil eksempelvis en myndigheds fremsendelse af et høringsbrev til en anden end parten, uden at myndigheden sikrer, at der eksisterer et repræsentationsforhold, indebære en risiko for, at pligten til at partshøre ikke bliver overholdt. V Væsentlige pointer Den, der er part i en afgørelsessag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 1. Se afsnit 2. Bestemmelsen i forvaltningslovens § 8 er udtryk for et almindeligt princip om, at den, der kommer i forbindelse med den offentlige forvaltning, i almindelighed kan vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre, medmindre væsentlige modhensyn kan anføres til støtte for at begrænse denne ret, eller andet følger af lovgivningen på det pågældende område eller af forholdets natur. Se afsnit 2. Myndigheden må ikke uberettiget begrænse eller besværliggøre partens adgang til at vælge en repræsentant. Se afsnit 2. Myndigheden kan ikke pålægge parten at lade sig repræsentere. Se afsnit 2. Myndigheden må efter omstændighederne af egen drift vejlede parten om muligheden for at vælge en repræsentant eller bisidder. Se afsnit 2. Der er forskel på en partsrepræsentant og en bisidder. En partsrepræsentant opnår som udgangspunkt de rettigheder, der efter forvaltningsloven tilkommer parten. Det gør en bisidder ikke uden videre. Se afsnit 2.1. Det er myndighedens ansvar at sikre, at den ikke korresponderer med en partsrepræsentant, uden at der foreligger den nødvendige bemyndigelse fra parten. Se afsnit 2.3. Når der er en partsrepræsentant, er myndigheden som udgangspunkt forpligtet til at korrespondere med repræsentanten og kan meddele sagens afgørelse til partsrepræsentanten med bindende virkning for parten. Se afsnit 3. Myndigheden er som udgangspunkt berettiget til at sende en kopi af afgørelsen og eventuel brevveksling i sagen til parten, medmindre parten frabeder sig det. Se afsnit 3. Myndigheden kan kræve, at parten medvirker personligt, når det har betydning for sagens afgørelse. Se afsnit 4. Der skal foreligge tungtvejende hensyn, før en myndighed kan nægte en part at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Se afsnit 5. Manglende underretning om sagens afgørelse til partsrepræsentanten vil i almindelighed medføre, at eventuelle klage- og indbringelsesfrister suspenderes, indtil afgørelsen meddeles repræsentanten. Se afsnit 7. BBaggrund Hilsen Peter (y) |
Ombudsmanden offentliggør beretning for 2023
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/fob_2023/
9. april 2024 | Nyhed Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere. Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system. Højeste antal sager nogensinde Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede sig med i 2023, ligesom beretningen også rummer statistiske oplysninger om ombudsmandens arbejde. Det fremgår bl.a. af beretningen, at ombudsmanden sidste år oprettede 6.167 sager, hvilket er det højeste antal i ombudsmandsinstitutionens levetid. Læs beretningen. https://www.ombudsmanden.dk/findviden/fob/fob2023/ Hilsen Peter (y) |
Juraprofessor undrer sig: Hvorfor har Folketingets Ombudsmand reelt ikke spillet noge
Juraprofessor undrer sig: Hvorfor har Folketingets Ombudsmand reelt ikke spillet nogen rolle i en lang række af de senere års skandalesager?
Hvorfor skulle et privat advokatfirma – og ikke ombudsmanden – undersøge Elbit-sagen? Når Grundlovens § 55 netop fastslår, at ombudsmanden både kan have indseende i statens civile og militære forvaltning, spørger professor Frederik Waage. https://www.berlingske.dk/kronikker/...and-reelt-ikke Folketingets Ombudsmand kritiserede i sidste uge Vurderingsstyrelsens offentliggørelse af ejendomsvurderinger. De meget skæve foreløbige vurderinger var ifølge ombudsmanden »ikke egnet til at understøtte tilliden til skattemyndighederne«. Kritikken fra ombudsmanden var berettiget, velskrevet, »to the point« og af højeste kvalitet, som ombudsmandsudtalelser næsten altid er. Alligevel blev jeg, da jeg læste ombudsmandens kritik, ramt af en følelse af vemod. Det er efterhånden blevet en sjældenhed, at vi oplever Folketingets Ombudsmand som en synlig kritiker af ministre og embedsmænd. Udtalelsen om ejendomsvurderinger var som et levn fra en svunden tid. Der er afsat 114 millioner kroner på 2024-finansloven til Folketingets Ombudsmand, som har over 100 medarbejdere. Circa halvdelen heraf er jurister, og alle hos ombudsmanden har kun ét formål for øje: At bidrage til, at forvaltningen, det vil sige regeringen, ministerierne, kommunerne og regionerne, handler lovligt og følger god forvaltningsskik. På jurastudiet lærer vi stadig de studerende om ombudsmandens unikke placering i den danske forfatning. Vi lærer dem, hvordan praksis fra ombudsmanden har haft afgørende indflydelse på de regler og normer, der gælder for danske embedsmænds optræden og virksomhed. Om ombudsmandens afgørende rolle i afdækningen af Tamilsagen. Og om, at ministre og embedsmænd ikke er bundet af ombudsmandens udtalelser, men at disse alligevel næsten uden undtagelse bliver taget meget alvorligt. Ombudsmanden fejres jævnligt som et forbillede for lignende ordninger i udlandet. Hvorfor ikke Samsam eller Elbit? I betragtning af institutionens høje status og de betydelige ressourcer der afsættes til ombudsmanden som samfundsinstitution, forekommer det nærliggende at spørge, hvorfor institutionen ikke reelt har spillet nogen rolle i en lang række af de skandalesager, vi har oplevet i centraladministrationen i de senere år. Hvorfor spillede ombudsmanden for eksempel ikke nogen rolle i FE-sagen eller Samsam-sagen? Hvorfor skulle et privat advokatfirma – og ikke ombudsmanden – undersøge Elbit-sagen? Når Grundlovens § 55 netop fastslår, at ombudsmanden både kan have indseende i statens civile og militære forvaltning. Minksagen var både genstand for advokatundersøgelser og en granskningskommission, der naturligt indebar, at ombudsmanden måtte træde ud af sagerne. Men det forekommer nærliggende at spørge, om ikke nogle af sagens mange forgreninger kunne have været undgået med inddragelse af ombudsmandsinstitutionen, inden det kom så vidt, at der skulle nedsættes kommissioner. Det gælder for samtlige de nævnte sager, at de indeholder politiske elementer. At en sag er politisk, betyder imidlertid ikke, at ombudsmanden er afskåret fra at prøve den. Efter praksis vil ombudsmanden her kunne begrænse sin prøvelse til de juridiske elementer i sagen. Hvorvidt en sag med politiske undertoner skal behandles, beror imidlertid i høj grad på et skøn, og hvordan det praktiseres afhænger af hvilken stil, hver enkelt ombudsmand anlægger. Hans Gammeltoft-Hansen anlagde gennem flere årtier en til tider aktivistisk linje, der blandt andet førte til en udvidende fortolkning af flere centrale paragraffer i forvaltningsloven. Gammeltoft-Hansens to efterfølgere, Jørgen Sten Sørensen og – nu – Niels Fenger, har anlagt en væsentligt mere forsigtig linje, hvor man mere tekstnært har fulgt en fortolkningsstil, der svarer til domstolenes. Har fået konkurrence I 2001 blev Retsplejerådet spurgt, om der skulle indføres forvaltningsdomstole i Danmark. Rådet afviste kategorisk ideen. En af de vigtigste grunde til fravalget af forvaltningsdomstole var ifølge Retsplejerådet, at vi i Danmark har en velfungerende ordning med råd og nævn samt Folketingets Ombudsmand. Gennem tiden har mange da også sammenlignet den danske ombudsmandsinstitution med de forvaltningsdomstole, vi kender fra blandt andet Sverige, Tyskland og Frankrig. Men Folketingets Ombudsmand er ikke en forvaltningsdomstol. Det kommer måske klarest til udtryk i det forhold, at det kun er en forsvindende lille del af de sager, som borgerne indbringer for ombudsmanden, der bliver taget op og behandlet. Folketingets Ombudsmands beretninger giver kun et delvis retvisende billede af sagsbehandlingen. Men lægges alt sammen, kan man konstatere, at ombudsmanden i 2022 afsluttede 5.258 sager. Blot cirka 85 sager førte til kritik fra ombudsmanden. Går man tallene nærmere igennem, kan man konstatere, at der var kritik eller henstilling i cirka 85 undersøgelsessager af i alt 788 undersøgte sager, det vil sige i cirka ti procent af sagerne, inklusive kritik af sagsbehandlingstiden og af sagsbehandlingen. Den almindelige opfattelse hos mange advokater er, at chancerne for at få ombudsmanden på banen i en klagesag, er forsvindende lille. Tages sagen endelig op, er borgerens chancer for at få medhold over for staten minimale. De mange afvisninger er en naturlig konsekvens af ombudsmandens virksomhed. Uanset hvor mange jurister, ombudsmanden ansætter, er der naturligvis grænser for kapaciteten. Men det er et problem for sagsbehandlingen, at ombudsmanden – modsat, hvad der var gældende før i tiden – ikke opleves som en regulær kontrolinstans for juristerne i centraladministrationen og kommunerne. At ombudsmanden ikke længere fremstår som særligt synlig, skyldes dog flere faktorer end den ændrede fortolkningsstil og de mange afvisninger. Ombudsmanden har over de senere år fået konkurrence fra en række sammenlignelige kontrolorganer. Datatilsynet er et eksempel herpå, ikke mindst efter gennemførelsen af persondataforordningen i 2018. Rigsrevisionen spiller en stadig større rolle og institutionen bevæger sig nogle gange ind på områder, der tidligere var ombudsmandens domæne. Hertil kommer, at der i de seneste år er blevet oprettet end række organer, der delvist overlapper ombudsmandens kompetencer, for eksempel Skatteforvaltningens borger- og retssikkerhedschef og kommunernes mange borgerrådgivere. Borgerne går også i øvrigt i højere grad end for 20 år siden direkte til domstolene for at få afgjort retstvister mod det offentlige. Men allervigtigst er det givetvis, at den frie presse gennem aktindsigtsanmodninger og rutinemæssige lækager fra embedsværket fører en allestedsnærværende kontrol med region, kommune og stat, hvad det offentliges mange presserådgivere vidner om. Jurister i stat og kommune frygter i dag langt mere den frie presse end kritik fra Folketingets Ombudsmand. Selvom der er flere forklaringer på den usynlige ombudsmand, ville det være ønskeligt, at både Folketingets partier og ombudsmanden gennem en forventningsafstemning og eventuelt justeringer i ombudsmandsloven kunne sikre, at institutionen kom til at spille en større rolle i dagligdagen i den statslige og kommunale administration. Det må anerkendes, at ombudsmanden i de seneste år har gjort en stor indsats på blandt andet socialområdet, ligesom for eksempel de omfattende fængselstilsyn fungerer tilfredsstillende. Men institutionen bør i højere grad bidrage til at skabe tillid til forvaltningen og samtidig sikre, at store skandalesager, som der ofte vil være store omkostninger forbundet med at opklare, i højere grad kan blive taget i opløbet, inden det går galt. Folketingets Ombudsmand er ledet af en af landets absolut dygtigste jurister og dertil nogle meget dedikerede medarbejdere. De fortjener i højere grad end i dag at kunne gøre sig gældende i retsstatens tjeneste. Frederik Waage er professor, dr.jur. med særlige opgaver i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet phhmw På vegne af #enmillionstemmer har vi set os nødsaget til at klage til Ombudsmanden over Ankestyrelsens Tilsyns ADFÆRD. Hvilket er usædvanligt og opleves som om samfundet er i skred, uden retssikkerhed. Et Tilsyn som ikke efterlever Ombudsmandes egne krav i FOB 2018-11 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2018-11/ og kan følges her: https://www.k10.dk/showpost.php?p=375222&postcount=57 Tilsynet efterlever ikke Ombudsmandens krav men udviser en magtdemonstration og forlænger deres sagsbehandlingstid til det dobbelte. Klagen indgive til Ombudsmanden 26.december 2023 og endnu ikke modtaget svar fra Ombudsmanden. Vores forventning er, at Tilsynet modtager en alvorlig kritik af Ombudsmanden. Måske findes der juridiske spidsfindigheder der kan fremstille svaret fra Ombudsmanden, hvor Tilsynet kan fortsætte med deres nuværende adfærd. Vi får se. Hilsen Peter (y) |
Ny Ombudsmand.?
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...len_/#cp-title
Ombudsmanden indstilles som dansk kandidat til stillingen som ny dommer ved EU-Domstolen Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg. Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Hilsen Peter :confused: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:14. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension