|
Ret til afklaring?
Hej
Jeg håber i kan hjælpe mig, da jeg er ved at miste overblikket over mit liv, jeg har virkelig svært ved at klare det længer. Jeg vil forsøge at skrive en opsummering her, og høre jeres forslag. Det skal siges at ud det som jeg skriver herunder, kan i lige tilføje, sygdom (min mands) arbejdsløsheds (min mands på grund af sygdom), hus på tvangsauktion på grund af sygdom og arbejdsløshed, stor gæld, flytning, hus med skimmelsvamp, mere sygdom og operationer (mig), flytning igen osv. Har siden 2005 haft slidgift i mine knæ. Problemerne startede da jeg var 38 år, jeg er i dag 53 år. Er dokumenteret og påvist svær slidgigt sidste i gang efter ct scanning i 2015 pga. tiltagende problemer og smerter. LÆ145 (2016)fra min læge: ”Slid i knæ kan forværres over tid. Træthedsyndrom er kronisk. Det vurderes ikke, at smertestillende medicin vil ændre på tilstanden.” 2010 udviklede et sygdoms forløb med influenza og lungebetændelse sig til Kronisk træthedsyndrom. 2014 startede på kompetencecentret i 2 x 2 timer pr. uge (4 timer om ugen). Det er det jeg max kunne klare pga. mine smerter og problemer med mine knæ og pga. Kronisk Træthedsyndrom. Afsluttede forløbet i 2015, da vi skulle flytte. 2015: Jeg bliver henvist til undersøgelse, fordi jeg havde det så dårligt med træthed og problemer med hukommelse, jeg bliver undersøg og konklusionen er at det skyldes min Kronisk træthedsyndrom. 2016: i løbet af sommeren tiltagende problemer med hukommelse, kan ikke funger normalt. 2016: Jeg går til G.L.A.D. træning i 8 måneder, på grund af tiltagende problemer og smerter i mine knæ. Træningen hjælper desværre ikke. Så stoppede med træningen i april 2017. 2016: august/september, det går helt galt med min hukommelse, glemmer alt hvad der bliver sagt, gentager mig selv, sover dårligt, kan ikke få min hjerne til at fungere. Gør mærkelige ting, og registrere det slet ikke, men bliver forskrækket og ked af det når jeg opdager det. 2017 fået konstateret slidgigt i højre skulder. 2017: april, henvist til Neurologisk undersøgelse, fordi den var helt galt med mig, min hukommelse og balance er slet ikke normal. 2017: august, CT scanning af min hjerne, på grund af store problemer med hukommelse og balance. 2017: september, rygmarvsprøve på grund af problemer med hukommelse og balance, venter stadigvæk på svar fra denne prøve. 2017: september, min mand (vi er ikke gift) får konstateret uhelbredelig kræft, og er nu blevet erklæret terminal. Min i forvejen skrøbelige verden bryder sammen, jeg har kendt min mand i over 30 år. 2017: oktober, har fået tilkendt hjemmehjælp til rengøring da jeg ikke kan klar det selv. Har haft fysisk hårdt arbejde indtil 2005. Igennem revalidering fra 2007 til 2012, men har ikke kunne bruge uddannelsen til noget, da den var for fysisk krævende for mig. Vil i dag ikke kunne klare at skulle gennemfør en uddannelse, da jeg hverken fysisk eller psykisk ville kunne klar det. Jeg har en meget lang række skånehensyn • Nedsat arbejdstid, få timer om ugen. • Nedsat transporttid, max 30 min. • Undgå omgivelser med støj og uro • Undgå at føle sig presset • Undgå fysisk belastning. • Undgå stillesiddende arbejdsfunktioner, i længer tid. Max 15 min. (er nød til at rejse mig op hvert kvarter og gå lidt rundt ellers stivner min knæ) • Undgå stillestående arbejdsfunktioner • Undgå tunge løft • Gangbesværet (går med krykke eller stok), undgå at gå for længe. Max 5 – 10 min. Har forsøgt at få hjælp gennem min sagsbehandler til vurdering af min psykisk tilstand, fik et blankt nej. Hendes svar var: ”Mit fokus vil være på den beskæftigelsesrettede indsats.” (jeg er placeret på kontanthjælp som aktivitetsparat) Henvendte mig til min læge og fik at vide, at efter hendes vurdering, så lider jeg af det som lægefagligt kaldes, Belastnings syg, eller Psykisk overbelastning, kan ikke lige huske hvad hun sagde, men det var noget i den retning. Hun forslog at jeg skulle tale med en psykolog, men jeg skulle selv betale en del af det, det har jeg ikke råd til, og derudover mener jeg også at jeg mangler en mere korrekt vurdering af min psykiske tilstand. Min læge fortale mig, at med alt det jeg har været igennem, så er det som at have en rygsæk på hvor der hele tiden bliver lagt en ny sten ned i, sådan at man til sidst er tynget så meget ned at man ikke magter mere, og det er der jeg er nu. Jeg har jo været til samtale hos Neurolog, som fortalte mig at han ikke mente at min læge havde kompetence til at udtale sig om hvordan jeg har det rent psykisk. Så nu er midt sidste håb for at få hjælp at Neurologen, vil sende mig videre i systemet, men ved ikke om det kan lade sig gøre, og måske afhænger det også af hvad rygmarvsprøven viser. Nu har min sagsbehandler skrevet dette til mig (efter en samtale for nogle få dage siden, hvor jeg fortalte at min mand er blevet erklæret terminal): ”Jeg ser ingen grund til at iværksætte noget som helst nu hvor du er i den situation du er. Det vil der ikke komme noget ud af.” I kan måske få det indtryk at min sagsbehandler er vældig flink, men det er hun ikke. Hendes mål er at fastholde mig på kontanthjælp og gøre alt hvad hun kan for at undgå at skrive at jeg rent faktisk er syg. Forrige gang jeg var til samtale, blev der talt om at jeg skulle i noget virksomhedspraktik 1 time 3 dage om ugen, da jeg helt sikkert ikke ville kunne klare mere end det. Men jeg bliver nervøs over det min sagsbehandler skriver herover, for hvad mener hun med at: det vil der ikke komme noget ud af? Ja, jeg er i en meget vanskelig situation nu, men tiden taler jo ikke for mig, med tiden vil mine knæ blive dårlige, min kroniske træthedsyndrom forsvinder ikke, mine problemer med at jeg er belastnings syg, forsvinder jo heller ikke, det jeg har været igennem og skal igennem, vil jo præge mig resten af livet. Og hvad kommer der til at ske med min mand, og hvornår, hvis han forsvinder, oplever jeg jo en kæmpe stor sorg, som jeg jo ikke bare sådan lige kommer af med. Jeg har skrevet til min sagsbehandler at det belaster mig virkelig meget at være på kontanthjælp, det gør mig nervøs og bange for fremtiden, fordi man hele tiden får at vide at man ikke skal være syg på kontanthjælp, derfor har jeg brug for afklaring, jeg har været i afklarings forløb de sidste 10 år nu, jeg har meget svært ved at klare mere. Har jeg ikke ret til afklaring? Hvad er det egentlig at min sagsbehandler forventer? At der skal ske et mirakel og jeg pludselig bliver rask? Har jeg egentlig ikke ret til et ressourceforløb? Håber i kan hjælpe mig. |
Bemærk at jeg ikke er sagsbehandler eller noget i den dur....
Jeg vil mene at du høre under gruppen som kan få et ressourceforløb....ihvertfald ud fra det du fortæller... Hvis det var mig...så ville jeg lave en skriftlig ansøgning om ressourceforløb.. Denne ansøgning ville jeg aflevere på kommunen eller jobcenteret og jeg ville bede om at få en kvittering for at jeg har afleveret den...så jeg selv har dokumentation på hvornår jeg har søgt ressourceforløb.. Du kan læse mere om ressourceforløb hos DUKH her https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...essourceforlob Jeg tror at det din sagsbehandler mener med at det ikke nytter at starte praktik....det er ud fra den situation du står i lige nu....ja så er der næppe nogen der forventer at du kan passe noget....plus det vil være mere end svært at få målt din arbejdsevne under nuværende vilkår..- Det er ihvertfald hvad jeg tror sagsbehandleren mener med....det nytter ikke noget lige nu.. |
Webmaster har helt ret.. En arbejdsprøvning under den nuværende belastning, vil blot kunne erklæres ugyldig, så brug tiden på din mand pt.
Men et ressourceforløb, vil give ro på, og der kan afprøvninge altid puttes ind på et tidspunkt. |
Hej
Tak for svar. Ja jeg mener nu også at jeg opfylder kriterierne for et ressourceforløb, det er bare ikke så let når man bor i en kommune, hvor det første man får at vide, når man spørger til et ressourceforløb, er at her i kommunen giver vi ikke kontanthjælpsmodtagere ressourceforløb, så kan man jo godt regne ud at det er meget op af bakke. Hvis min sagsbehandler mener at jeg har det så dårligt nu, at det ikke giver mening at starte mig i praktik, så må det eneste rigtig vel også være at hun søger for at jeg kommer i et ressourceforløb, hvor jeg kan få den hjælp jeg har brug for. For jeg holder ikke til at blive ved med at være på kontanthjælp. Som jeg også forklare tidligere, så er tiden ikke med mig, jeg vil kun få det dårligere som tiden går, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Men jeg er nød til at svare min sagsbehandler, ved bare ikke lige hvad jeg skal svare hende. Jeg vil lave en skriftlig ansøgning om ressourceforløb, når jeg har et svar fra Neurologerne. Ja, ressourceforløb er det eneste rigtige, men hvad hvis de nægter at give mig et? |
Så klager du...over afslaget...
Men det skal ske skriftligt... Du bør ikke lytte så meget til hvad de siger på kommunen... Kommunen skal vurdere INDIVIDUELT hver sag.... Der er IKKE noget der hedder at vi i denne kommune ikke gør sådan og sådan...gældende for en hel gruppe...det er simpelthen løgn...medmindre de ikke følger lovgivningen... De skal vurdere hver sag individuelt... Så drop at lytte til dem....og gør det DU mener er rigtigt... Når du ansøger om et ressourceforløb...så skal du være opmærksom på at de godt kan finde på at sige at det kan du ikke søge om et ressourceforløb...men det passer heller ikke... Det eneste du ikke kan forlange....det er at sagen skal for et rehabteam....men de skal komme med en afgørelse od i er berettiget eller ej til et ressourceforløb....og skulle det blive et afslag....så kan du klage over dette... Læs denne princip afgørelse fra Ankestyrelsen...https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=175957 Så skriv en tydelig ansøgning hvor du ansøger om et ressourceforløb.... Dette skal de svare dig på...og når de gør det og hvis det bliver et afslag...så kan du klage over det.. |
Noget man skal være obs på, ift ressourceforløb:
"Det er en betingelse for at være omfattet af målgruppen for et ressourceforløb, at den indsats, der er nødvendig for borgeren, er tværfaglig. Det vil sige en indsats fra forskellige dele af den kommunale forvaltning, men ikke nødvendigvis også en indsats fra sundhedsvæsenet." Så hvis man f.eks. KUN mangler arbejdsprøvning, er man ikke nødvendigvis, i målgruppe for ressourceforløb. Men som du selv skriver, hvis din sagsbehandler ikke mener at du pt kan klare en praktik, bør der kunne argumenteres for en tværfaglig indsats Det citerede er forresten fra denne principafgørelse: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=168066 |
Hej
Tak for det, det var jeg slet ikke klar over at jeg kunne, altså klage over et evt. afslag. Til MistyMiss Jeg er jo løbet ind i nogle psykiske problemer, i hvert tilfælde ifølge min læge. Hun fortalte mig at jeg efter hendes vurdering er Psykisk overbelastet. Jeg har jo i den grad brug for noget hjælp på denne front, jeg er jo ved at bryde sammen hele tiden, og min hjerne fungere overhovedet ikke, altså: • Jeg kan ikke sove mere, går meget træt i seng, og kan ikke finde ro. • Jeg er hele tiden ked af det (jeg ved godt at det er naturlig nok i min situation). • Min korttidshukommelse, er helt ved siden af, og jeg kan gøre ting som er helt forkerte, uden at registrere at jeg gør dem. • Jeg er rastløs, jeg kan ikke falde til ro, jeg kan ikke slappe af og se fjernsyn, og det er selv om jeg er så træt og så udmattet, at jeg kan give mig til at græde over det. • Jeg er konstant nervøs, og bange fx, for at have glemt noget vigtigt, som at slukke for komfuret eller glemt vores hund udenfor. Men også bange og nervøs for fremtiden og for hvad der kan ske nu og her. • Jeg føler mig hele tiden anspændt. • Jeg føler mig utilstrækkelig i den situation jeg er i nu, jeg kan ikke overskue, de ting der sker, det der skal gøres. Derfor vælger jeg også at sige nej til plejeorlov, jeg magter det simpelthen ikke, jeg har hverken fysisk eller psykisk kræfterne til det. • Jeg har næsten konstant hovedpine, selv når jeg snakker i telefon med min mor, så kan jeg næsten ikke holde det ud, og jeg plejer at være så glad for at snakke med hende, nu kan jeg næsten ikke klare det mere. • Har svært ved at være sammen med andre, bliver hurtigt udmattet, og kan til sidst ikke høre hvad de siger, selv om jeg forsøger at holde fokus. • Jeg finder madvare steder hvor de ikke skal være, så jeg er nød til at smide det ud, og jeg har slet ikke registreret at jeg har lagt det der. • Sidste gang jeg kørte bil, kunne jeg pludselig ikke huske hvilken side af vejen jeg skulle køre i, jeg var nød til at sige til mig selv at jeg skulle sidde tættest på midten, jeg kunne ikke finde ud af skifte gear og bruge pedalerne. Jeg kan ikke holde fokus til en samtale, jeg kan nogle gange ikke høre hvad min mand siger til mig, jeg registrere det ikke. • Det er kun nogle af de ting jeg kan komme i tanke om, men jeg har svært ved at forklare hvordan jeg har det, det er svært at sætte ord på. Det er jo ikke noget nyt dette her, det har stået på gennem længer tid, flere år faktisk, men det sidste her med min mand, har simpelthen fået mig til ikke at kunne fungere mere. Min familie er sikker på det er stress, med alt det jeg har været igennem, men det ved jeg intet om, derfor har jeg brug for hjælp til at finde ud af det, for jeg kan ikke leve sådan her. Da jeg var til samtale sidst med min sagsbehandler, fortalte jeg hende at jeg skulle til læge nogle dage sender, for at forsøge at få hjælp til mine psykiske problemer, min sagsbehandler sagde til mig at hun så derefter ville indhente oplysninger fra min læge, for at få min læges vurdering af hvordan min psykiske tilstand er, men det taler hun ikke om nu, kan jeg ikke bede min sagsbehandler om at gøre det hun har lovet, sådan at min læges vurdering kommer med ved et evt. afslag på et ressourceforløb? Tak for jeres hjælp, det betyder rigtig meget for mig. |
Hvis din sagsbehandler vil have en psykologisk vurdering af dit helbred, må sagsbehandler jo også have interesse i, om din læge vil henvise dig til psykolog/psykiater.
Så det kan jo være et argument for, at din sagsbehandler skal indhente statusattest fra din læge. Jeg ved desværre ikke lige hvordan man "nemmest" tvinger kommunen til, at hente relevante udtalelser fra læger. Det håber jeg at andre her inde ved :) |
Jeg ved snart ikke hvad min sagsbehandler vil. Men hun sagde til sidste samtale, at hun ville indhente oplysninger fra min læge, efter at jeg havde været der, det er det jeg gerne vil holde hende fast på. Jeg tror bestemt ikke at jeg kan tvinge min sagsbehandler til noget som helst :)
|
Velkommen til....
Kære Troldurt
Tag det roligt, hvis du kan, skriv en seddel med alt det der bekymre dig, læg den ned i skuffe til senere. Problemer forsvinder garanteret ikke og ingen kommer og løser dem for dig. Men nu ligger problemer godt i skuffen og nu skal du tænke på dig selv og din mand. Nu har du k10 til, at få svar på alle dine spørgsmål der dukker op. Det er jo ikke så ringe endda. Bliv her på din tråd fremover, så vi andre ikke mister væsentlige oplysninger. Gør, som Web råder dig til. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...essourceforlob Web nævner, at du skal have kvittering for hvad du afleverer til kommunen, fordi kommunen i dag, er din juridiske modstander, hvor kun skriftlige dokumentationer er gældende. Alt med kommunen skal foregå skriftligt, ingen telefonsamtaler. Lyt ikke til omgivelserne men læs hvad de skriver med dokumentation Når du er tvunget til møder med kommunen, skal du altid tage en Bisidder med. En ven, naboen eller en du stoler på. Bisidder skal bare præsenterer sig høfligt og bare lyttet, hvis ikke i har aftalt andet. Møder med en Bisidder forløber oftes på en korrekt måde, uden trusler og private holdninger fra sagsbehandlerens side af. Når du får lidt overskud skal du søge aktindsigt ved alle der har behandlet dig herunder den G.L.A.D som var uden succes. https://www.glaid.dk/training.html som andre professionelle har en mening om: "Kejserens nye klæder" http://dagensmedicin.dk/det-store-bl...m_source=apsis Aktindsigten, når den tid kommer, er pga du ikke er berettiget til vederlagsfri behandling. Der skal man kende til Servicelovens § 102 som kan bevilge vederlagsfri behandling senere. Det skal jeg nok hjælpe dig igennem med, når de værste bølger har lagt sig i dit liv. Hver gang du har et spørgsmål, skriver du det bare på din tråd, så får du svar. Hvor i landet bor I ca? Øst, Vest? Hils din mand fra os på k10. Hilsen Peter (y) |
Citat:
|
Hej Peter
Tak for hjælpen, ja jeg føler mig meget mere rolig nu, hvor jeg har jeres hjælp, det har ellers været rigtig svært at finde ud af, hvad jeg skulle stille op. Nu tænker jeg at jeg vil skrive til min sagsbehandler og bede om referat af sidste møde, det har hun ikke sendt, selv om jeg bad om det inden mødet og fik en bekræftelse fra hende om at hun nok skulle sende det. Derefter vil jeg bede hende indhente en udtalelse fra min læge om hvordan min læge vurdere min psykiske tilstand, for det sagde sagsbehandleren også til mødet at hun ville gøre. Hvis hun siger at det ønsker hun ikke at gøre, så må jeg selv betale for en udtagelse fra min læge, så den kan blive vedlagt min sag, når jeg på et tidspunkt søger ressourceforløb. Og til sidst så vil jeg vente til jeg har et resultat fra undersøgelserne fra Neurologerne. Og jeg skal nok vende tilbage, med det med aktindsigt. Jeg skulle hilse og sige tak fra min mand. Vi bor i det midt vest jyske, er det dumt at skrive hvilken kommune her, jeg er jo simpelthen fuldstændig ligeglad med om kommune ”lytter” med. Det er eneste er at det føles lidt som en slag retssag, at forsøge at få noget hjælp hos denne kommune, så ved ikke om man skal skrive hvor man kommer fra? Hej Vovse Mener du så også at jeg kan og bør anke afslaget, på at få hjælp til mine Psykiske problemer? Eller vil det være en dårlig ide, eller bare ikke noget man kan eller bør gøre? Hilsen Troldurt |
Du spørger om du også bør anke afslaget om hjælp til psykiske problemer, jeg vil mene ja, altid hvis du ansøger om noget og får afslag skal du anke, det er muligt at du ikke får noget ud af det men det kan jo ikke skade vel?
Men hver gang du klager over en afgørelse så får du en chance for at kommunen ombestemmer sig når de skal revurdere deres beslutning og du får endnu en chance i Ankestyrelsen, for hvis kommunen fastholder beslutningen er de forpligtet til at sende det videre til Ankestyrelsen. En helt anden ting er at mange her på siden oplever at der findes kommuner som pr. refleks afviser alle ansøgninger, for indsatser koster jo penge, og håber at borgeren ikke orker at klage over afgørelsen, og først når man klager får man de ting man egentlig har ret til ifølge loven, nogle kommuner går endda så vidt at de lader sagen og dermed klagen gå videre til Ankestyrelsen og håber på medhold, også selv om det er tydeligt at de ikke har fulgt loven. Med hensyn til problemet med at sagsbehandleren alligevel ikke har anmodet lægen om en attest, hvis nu det viser sig sagsbehandleren alligevel ikke ønsker at hente den attest så kan du bede lægen om at lave en læ 165 attest, du kan læse lidt om attesterne her og selv sikre at attesten kommer ind sagsmappen inden evt. ansøgning om ressourceforløb. |
Aktindsigt vs Journallisten
Kære begge.
Ja, k10 er godt, at have en sen nattetime, hvis man sidder og grubler over uvisheden. Så skriver I bare spørgsmålet ind i tråden, ud af Jeres hoved og så indløber der svar fra hele Verden. Det er smart. Kommunen bør man ikke være bange for, det har aldrig båret noget godt med sig. Alle Jeres omgivelser er ansat til at servicerer Jer iht dansk lovgivning. Aktindsigt. http://www.k10.dk/index.php?pageid=aktindsigt hvor man altid gør opmærksom på, at Journallisten ønskes medsendt Journallisten. https://www.k10.dk/showthread.php?t=30401 Som bare er en masterliste, hvor alle bevægelser i din sag kan ses og hvor det bliver let at se om der mangler noget i din aktindsigt. Vigtige oplysninger har det med at blive glemt eller forsvinde. Anke. Hvis I modtager en skriftlig afgørelse, som I ønsker at anke ( det ønsker I;)) så klager I til kommunen senest 28 kalenderdøgn fra MODTAGELSEN af afgørelsen. Men helst hurtigst muligt. Nu har kommunen 4 uger til at genvurdere sagen. Hvis kommunen fastholder deres afslag SKAL de fremsende Jeres anke til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har kun servicefrister til deres afgørelser, som embedsmænd selv fastsætter. De andre frister er lovbundne frister, der skal overholdes. https://ast.dk/for-borgere-med-en-kl...ommunale-sager Når I modtager en kvittering fra Ankestyrelsen på, at nu er sagen havnet der, søges der også aktindsigt ved Ankestyrelsen, fordi at væsentlige oplysninger har det med, at ikke blive medsendt til Ankestyrelsen. Trivielt, men faktuelt. Køb en A4 mappe og hold orden i alle dokumenterne. Spørgsmål. Du nævner et ønske om en udtalelse fra din praktiserende læge omhandlende din psykiske tilstang. Hvorfor? Er det fordi, du ønsker, at din psykiske belastning, tilstand skal med i dine vurderinger af dig? Jeg spørger, fordi generelt bør man undgå psykiske spørgsmål vurderinger fordi det er guf for kommunerne da de psykiske findes der altid såkaldte langvarige "behandlingstilbud" som kan trække en sag urimeligt ud. Andre må godt supplerer her med deres meninger. Husk at slappe af, problemerne løber ingen steder. Et skridt ad gangen sammen med k10, så skal det nok gå altsammen. Hilsen Peter (y) |
Det er helt korrekt at hvis man får en ny diagnose...ja så kan kommunen trække ens sag længere ud...fordi den nye diagnose så skal undersøges tilbunds...er der behandlings tilbud osv osv...
Så hvis man er ude efter en afgørelse...forholdsvist hurtigt..og det gælder fleksjob eller pension....og har nok dokumentation på de ting der allerede er i sagen...ja så kan det være en fordel at undlade at gøre dem opmærksomme på noget nyt...desværre...sådan er det.. Men det burde ikke være noget problem lige i denne sag...da trådstarter gerne vil i et ressourceforløb...og så er det måske meget smart at få undersøgt så meget som muligt...her tidligt...sådan det ikke først skal undersøges om flere år.—hvor sagen måske ligger til fleksjob eller pension.. Peter har allerede godtgjort hvordan man skal gøre med aktindsigt...og det er da også,vigtigt at få den journaliste med...men jeg har hørt om et par stykker nu...hvor de har fået afslag på at få journalisten...begrundelsen har været at der arbejdes i et system...workbase...mener jeg det hedder eller noget i den retning...og der kan de ikke bare trække en liste ud....det skal gøres manuelt..og det vil trække for meget på medarbejderne... Om det er en okay grund...ved jeg ikke endnu...men jeg ved at uden den journalliste...ja så vil det være rigtig svært at vide hvad der skal være i aktindsigten...og om der mangler dokumenter i aktindsigten.. Ville bare fortælle det...i tilfælde af at du løber ind i det problem.. |
Citat:
Citat:
Aktindsigten er sådan set grundlaget for det hele, og af aktindsigten bør det fremgå hvad der er talt om, og aftalt, på samtlige af jeres møder. Sagsbehandlerne har notatpligt, og d.v.s. at efter hvert møde/telefonsamtale m.m. skal de notere i sagen hvad der er talt om og aftalt. Her første gang anmoder du bare om fuld aktindsigt. Fremover gør du det, at hver gang der er sket noget i din sag (møder, telefonsamtale, indhentning af lægepapirer m.m.) så beder du om aktindsigt "siden sidst". Du printer den almindelige anmodning om aktindsigt ud, og så tilføjer du datoen for sidste aktindsigt. Fordi, at hvis man beder om aktindsigt i akter, som man allerede har fået aktindsigt i, så må kommunen gerne opkræve betaling for disse. Citat:
Citat:
Herefter har kommunen 4 uger til, at genvurdere sagen, altså overveje, om de kan ændre deres afgørelse. Hvis kommunen fastholder deres afgørelse skal de videresende sagen til ankestyrelsen, som så skal kigge på den, og komme med deres vurdering/afgørelse. Når ankestyrelsen har modtaget sagen skriver de til dig, at de har modtaget den, og de skriver også hvor længe du kan forvente, at det tager for dem, at behandle sagen, og du skal ikke blive forskrækket over, at det kan tage 6-12 mdr. Når du har modtaget brevet fra ankestyrelsen om, at de har modtaget sagen, så bør du bede om aktindsigt hos ankestyrelsen, så du kan tjekke, at kommunen har sendt alle relevante oplysninger med. Hvis du i denne aktindsigt kan se, at der er noget kommunen ikke har sendt med, så kan du selv sende det til dem, eller bede dem om, at indhente det fra kommunen. Og her er det jo så en fordel, at du har fået aktindsigt i kommunen, så du har helt styr på hvad kommunen har om dig. Nogle gange kommer ankestyrelsen frem til samme resultat som kommunen, men ofte er ankestyrelsen bedre til, at forklare hvordan og hvorfor de er kommet frem til resultatet, og når man får en ordentligt forklaring er det nogle gange nemmere at acceptere afgørelsen. |
Hej Nørd
Ok, jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv om jeg skal anke afslaget om hjælp til mine psykiske problemer. For hvis jeg så får hjælp, gør det så at jeg ikke får lov til at komme i et ressourceforløb? Jeg er simpelthen så forvirret over dette her system, at jeg ikke kan finde ud af det. Jeg vil bede min læge om at lave en attest på mig, hvordan jeg har det nu, i forhold til sidste gang jeg var ved læge. Så jeg tror at det er en Læ 125 statusattest hun skal lave, fordi jeg ved helt sikkert, at min læge ikke vil presses til noget som helst. Hilsen Troldurt |
Det kan jeg ikke svare på, jeg har opgivet at finde ud af at følge kommuners logik.
Kender du dukh.dk? Måske du bør kontakte dem og spørge ind til din sag og få nogle juridisk korrekte svar. Problemet er bare at mange kommuner ikke følger loven, ja ligefrem bryder den med vilje og det med et eneste formål og det er at spare penge. Derfor kan det være rigtigt svært at forudse en kommunes handlemåde også selv om man har talt med eksempelvis dukh om de juridiske aspekter i sagen. Det er klart at man kun skal anke hvis man ønsker at få medhold, nu gik jeg bare ud fra at hvis du har søgt noget hjælp, så var det noget du gerne vil have. Derfor må du gøre op med dig selv om den økonomiske side er den vigtigste eller om det er vigtigst at få hjælp og hvis det vigtigste er økonomien. |
Hej Peter
Ja, det er godt at have et sted at gå hen med ens spørgsmål, også en sen natte time :) Jeg fundere stadigvæk over det med at anke afgørelsen, om ikke at ville hjælpe mig med mine psykiske problemer. Jeg ved ikke hvad der er det rigtige at gøre, ønsker virkelig meget at komme i et ressourceforløb, fordi her kan jeg få den hjælp jeg har brug for, og fordi det vil give mig den ro jeg har brug for. Jeg skal nok søge aktindsigt, når det vil være det rigtige at gøre, det er jo nok ikke noget man kan gøre hver anden måned. Ja, jeg ønsker, at min læges vurdering af at jeg lider af psykiske overbelastning, skal med i min vurdering af mig, jeg tror det har stor betydning i forhold til at komme i betragtning til et ressourceforløb, da det jo skal være tværfagligt, for at man kan komme i betragtning til et ressourceforløb. Jeg har gennem de sidste 10 år udgået at blive betragtet som psykisk syg. Men det går ikke længer, jeg har det så dårligt, at der er ingen vej uden om, jeg har i den grad brug for hjælp. For at sætte lidt perspektiv på det, så kan jeg her fortælle det sidste jeg har gjort af mærkelige ting: Jeg står foran køkkenvasken, på højere side af vasken står et glas, sådan lidt under halv fuldt med vand, på venstre side af køkkenvasken står en karton med juice, det jeg så skal gøre nu er at hælde det vand der er i glasset ud i vasken, og derefter hælde juice i glasset. Det der ret faktisk skete, var at jeg hældte vandet ud på bordet ved siden af kartonen med juice….ikke godt :eek: Jeg kan ikke forklare alt det der går galt for mig, men det er meget, og det er meget mærkeligt. Så der er ingen vej udenom for mig, jeg er nød til at få hjælp, og jeg er nødt til at få min sagsbehandler, til at forstå at jeg ikke har det godt, noget hun helst ikke vil høre om. Det betyder ikke noget for mig, hvis jeg skal igennem en lang række behandlingstilbud, bare det er når jeg er i et ressourceforløb, for jeg vil simpelthen ikke accepter at jeg skal fastholdes på kontanthjælp, når jeg er så syg som jeg er. Hilsen Troldurt Hej Vovse Tak for dit svar. Jeg har det med at fundere, i min familie kalder mændene os kvinder for vægelsindet, vi kvinder sig at vi funderer over tingene. Ja, så jeg har ikke taget nogen beslutning endnu, måske bliver det mere en samlet pakke, til at søge om ressourceforløb, altså at jeg ikke kan få hjælp til mine psykiske problemer på kontanthjælp, derfor søger jeg om et ressourceforløb eller noget i den retning? Dette er godt at vide, tak for det: ” Her første gang anmoder du bare om fuld aktindsigt. Fremover gør du det, at hver gang der er sket noget i din sag (møder, telefonsamtale, indhentning af lægepapirer m.m.) så beder du om aktindsigt "siden sidst". Du printer den almindelige anmodning om aktindsigt ud, og så tilføjer du datoen for sidste aktindsigt. Fordi, at hvis man beder om aktindsigt i akter, som man allerede har fået aktindsigt i, så må kommunen gerne opkræve betaling for disse.” Min sagsbehandler har endnu ikke svaret mig, omkring referat af vores sidste møde, må vente og se hvad hun siger/skriver i næste uge. Hilsen Troldurt |
Hej Nørd
Det kan jeg godt forstå, det har jeg også opgivet. Jeg kender ikke dukh.dk, men det vil jeg se nærmer på. Det vil ikke ænder på min økonomi, hvis jeg kommer i et ressourceforløb, men det vil betyde at jeg vil få den hjælp jeg har brug for, og jeg vil ikke være så bange for fremtiden, fordi når man ikke føler man kan magte en opgave, altså at når jeg bliver stillet en opgave, at så føler jeg mig utilstrækkelig til at løse den, sådan har jeg aldrig haft det før, nu får jeg nærmest angst anfald, når der er et eller andet jeg skal løse, så jeg går og frygter for hvad min sagsbehandler skal finde på, hun er ikke flink og ikke forstående overfor hvordan jeg har det, derfor vil jeg gerne i et ressourceforløb. Hilsen Troldurt |
Kan ikke huske om det har været nævnt, men så nævner jeg det lige igen.
K10 anbefaler at man laver sine anmodninger, dvs. ansøgninger og klager skriftligt og printer ud i to eksemplarer, den ene afleveres og den anden bruges til at få en kvittering på modtagelsen. For som Peter altid skriver du befinder dig i en retssag og derfor skal du sikre dig selv at der altid er bevis for alt. Når jeg taler med min sagsbehandler, så optager jeg altid samtalerne, hun har en tilbøjelighed for at ville ringe, så jeg har installeret en app som optager alle samtaler der går ind og ud af min telefon og så sletter jeg jævnligt de optagede samtaler der ikke vedrører min kommunale sag. Når jeg er til møde nede hos kommunen så optager jeg alle samtaler med en kuglepen som jeg har købt på nettet og som kan optage op til 8 timer. Jeg var med til at skrive i en tidligere tråd hvor debattøren hjalp sin fætter med fætterens sag og kommunen var totalt ligeglade med henvendelser som dem du har foretaget og svarede ikke på spørgsmål. Men da de søgte aktindsigt, vupti dem fik de med det samme og årsagen til det er at der er lovgivning der siger at anmodninger om aktindsigt skal de reagere på inden for 7 arbejdsdage. Du skal nok passe på med at være "bange for" kommunen og hvad de kan finde på, det jeg har erfaret her på k10 er at dem som er bange for hvad kommunen kunne finde på hvis jeg gør dit eller dat er dem som taber, dem som tager sagen i egen hånd og sikrer sagens indhold og klager over ting som går dem imod er dem som ender med at komme i mål med enten fleks eller pension. Når nu ressourceforløbet ikke giver dig en anderledes økonomi så vil jeg tro at det er bedst at klage over afslaget, hvordan mener du at klagen kan komme til at forhindre dig i at få hjælpen i et ressourceforløb? Kan ikke huske men har du selv forsøgt at ansøge om et ressourceforløb? |
Citat:
Hvis du anmoder om aktindsigt får du så at sige "hele pakken". Hvis det er fordi du er bange for sin sagsbehandler, så vil jeg gøre opmærksom på, at mange (incl. mig selv) har oplevet, at man får en helt anden respekt når man begynder at tage ansvar for sin egen sag, og første skridt er, at anmode om aktindsigt. |
Hej igen
Så gik alting lige i hårdknude, min mand blev indlagt, og det hele har været og er meget svært, men han er nu hjemme igen, og vi håber på at få en lidt mere normal hverdag fra nu af, selv om der slet ikke er noget normalt i alt dette, der kommer sygeplejersker flere gange om dagen, og der er mange ting at tage stilling til. Men jeg har endelig fået referat af mit møde med min sagsbehandler, og deri skriver hun at hun vil indhente de sidste nye sundheds data. Men det gør hun ikke, hun skriver nu til mig at hun ikke vil indhente de sidste nye sundheds data, fordi jeg er fritaget for at skulle deltage i tilbud, fordi jeg er i en meget sårbar situation på grund af min mands sygdom. Jeg har ikke godtaget at være fritaget fra at deltage i tilbud, jeg ønsker afklaring, da jeg ikke vil finde mig i at være på kontanthjælp, når jeg er både fysisk og psykisk syg. Har jeg ikke ret til afklaring? Er der ikke nogle regler der gælder, hvis man er aktivitetsparat kontanthjælps modtager? Min sårbar situation forsvinder ikke, det der sker nu med min mand kommer til at belaste mig resten af livet, ligesom alle de ting jeg har været igennem, de sidste mange år, belaster mig. Det er jo derfor jeg har nået en grænse, for hvad jeg kan klare, jeg kan ikke klare mere, og jeg kan ikke klare at være på kontanthjælp, det gør mig konstant nervøs og bange for fremtiden. Det hjælper ikke at vente, hvad vil der ske ved at vente, skal jeg vente på at min mand bliver mere syg? Skal jeg vente på at han er død? Hvordan skulle det kunne gøre mig minder sårbar end jeg er nu, det kommer det ikke til, jeg kommer til at have i et stort sort hul. Jeg vil selvfølgelig søge aktindsigt. Jeg skal nok forsøge at tage kampen op overfor min sagsbehandler, men hvad skal jeg gøre nu? Jeg ønsker at hun får en statusattest fra min læge, sådan at det bliver lagt ved min sag, at min læge vurdere, at jeg lider af psykisk overbelastning, på grund af alle de belastende ting, jeg har været igennem de sidste mange år, for så kan jeg søge om et ressourceforløb, fordi så er det en tværfaglig indsats der skal til. Jeg skal til flere neurologiske undersøgelser i december, men jeg kan vel godt søge om ressourceforløb inden da ikke? Men jeg mangler den statusattest fra min læge, jeg har ringet til min læge for at høre om hun vil lave den til mig, hvis jeg selv betaler, det vil hun ikke, hun siger det er mellem mig og min sagsbehandler, det er kommunen der skal søge om statusattest det kan jeg ikke. Man bliver SÅ træt af dette her forbandet system. Nå vil bare lige høre jeres mening, og se om i har et godt råd. Hilsen Troldurt |
Du er da godt nok i en svær situation.
Synes det er godt, din sagsbehandler har sat dig på stand-by i din nuværende situation. Generelt kan det nok også være et spørgsmål om man kan få et retvisende billede frem på de vilkår, du har lige nu. Lyder da som om, din sag kører videre, når situationen har bedret sig. Håber du kan forliges med det og rigtig god bedring. |
Kære Troldurt jeg synes det er oplagt at din læge henviser dig til en psykiater/psykolog sådan som du har det. Du kan få tilskud til psykolog pga den livssituation du står i med din mand og dine egne symptomer. Egenbetalingen vil derved ikke blive ret stor.
Og så synes jeg du skal prioritere nu. Din mand er meget syg og er erklæret terminal. Det vigtigste må være at I har noget tid sammen, så længe i stadigvæk har hinanden. Så jeg tænker, at der er to vigtige ting nu: hjælp til dig og tid sammen med din mand. Så må de andre ting komme bagefter. Du kunne skrive et brev til sagsbehandler, læge m.m. hvor du holder dig helt på egen banehalvdel og fortæller HVOR belastet du er. Enhver der læser dette vil forstå, at du simpelthen ikke skal have fyldt mere i din rygsæk nu. Jeg tror altså godt det kan være sådan, at sagsbehandleren også tænker. For hvem kan vurdere dig helt realistisk lige nu hvor du er så sindssygt presset. Jeg har selv haft en belastningsreaktion i foråret, hvor jeg også var indlagt, i 14 dage. Det er ikke at spøge med, når kroppen og sindet siger: nu stopper du kammerat! Der er grænser for hvad et menneske kan kapere, selvom nogen kaperer mere end andre. Jeg synes styrke er, når vi også kan sige: nu kan jeg ikke mere. Jeg håber virkelig for dig, at du får den hjælp du har fortjent til at komme igennem det her, så du også på den lange bane kan få et godt liv igen. Knus. |
Tak for jeres hjælp.
|
Du kan godt insistere på at komme ud i arbejdsprøvning, og så kan du gå og arbejde gratis, være vildt træt og have ondt, og slet ikke have overskud til din mand. Du bliver sikkert sendt i afprøvning i en lokal virksomhed i 6 mdr, og det tager nok nogle måneder at finde det. Derefter går der nogle måneder med at få lavet ressourceprofilen osv, og få det sendt til vurdering. Nu er der nok gået et års tid, og så efter yderligere et halvt år, vil du med tårnhøj sandsynlighed få afslag, med begrundelsen, at du har været belastet i forhold til din mands sygdom, og at din arbejdsprøvning dermed ikke er retvisende, og at du skal ud i en ny arbejdsprøvning på endnu 6 mdr. når der er ro på/din mand er stationær. Nu er der så nok gået et par år i bedste fald, inden de begynder at gøre klar til en ny vurdering.
Du kan også vælge at droppe den første arbejdsprøvning lige nu og her, være der for familien, og så senere tage den arbejdsprøvning, når din sagsbehandler vurderer at der er styr på belastningen på hjemmefronten, og så kommer du i mål på samme tid. Der er ikke noget sparet tidsmæssigt ved at presse på lige nu. Med hensyn til om du istedet for kontanthjælp, kan komme i ressourceforløb blot med ro og ingen afklaring/arbejdsprøvning det første års tid, kommer an på om dine papirer allerede nu peger på at du er i risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...essourceforlob |
Citat:
|
Hej
Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal komme i gang med at skrive herinde igen. Som jeg tidligere har skrevet, så blev min mand (vi blev skilt i dec. 2016, af økonomiske årsager) syg med kræft i sep. 2017, han død desværre her i maj måned, vi havde kendt hinanden og boet sammen i 37 år. Livet går ligesom i stå, og bliver aldrig det samme igen, jeg havde stor lyst til at tage med ham over på den anden side, da det for mig ikke rigtig giver nogen mening at skulle leve vider uden ham. Nu skal i ikke sidde og blive bekymret, for jeg lovede min mand og har lovet min familie (jeg har ingen børn) at jeg bliver her så længe jeg skal, men ja jeg har allermest lyst til at være sammen med min mand, det kan jeg ikke komme uden om, men måske kommer der et tidspunkt, hvor jeg kan se nogen glæde ved livet igen, det ved jeg ikke. Som jeg tidligere har skrevet så er jeg selv syg: • Jeg har sværd slidgigt i min knæ og har haft det gennem mange år, har gået til G.L.A.D. træning uden at det har hjulpet mig. Har konstant smerter, kan ikke klare ret meget, ikke stå andet end kort tid, ikke gå ret langt, ikke sidde længer en 15 min af gangen, så skal jeg op og gå ellers ”låser” mine knæ. • Har lidt af kronisk træthedssyndrom siden 2010. • Igennem afklaringsforløb 2x2 timer pr. uge (4timer om ugen) fra 2014 til 2015 • 2016 tiltagende forværring af problemer med hukommelse og koncentration osv. • 2017 får konstateret slidgigt i højre skulder. • Oktober 2017 vurdere min læge at jeg lider af Psykisk overbelastning, på grund af det pres jeg har været under gennem mange år. • April 2017 første undersøgelse hos Neurolog. August 2017 CT scanning af min hjerne. September 2017 Rygmarvsprøve (viser normale forhold). Dec. 2017 endnu en undersøgelse hos Neurolog, som at resultere i at jeg bliver henvist til PET scanning i Århus i Jan. 2018, får først svar herfra i starten af maj 2018, PET scanningen viser, at jeg har skader på min hjerne som kunne være tegn på enten Alzheimers sygdom eller Lewy Body Demens. Hvilet gør at Neurologen sender mig til endnu en scanning i Århus, en såkaldt PIB/PET scanning, som jeg endnu ikke har fået svar på. • Men faktum er at jeg har nogle skader forandringer i min hjerne, som selvfølgelig er derfor at jeg har alle de problemer jeg har med hukommelse osv. • Faktum er også at jeg har nogle psykiske problemer, noget jeg ikke har villet anerkende gennem en del år, men det går ikke længer. • Derudover har jeg hos min læge fået skrevet i min journal (noget lægerne i fællesskab besluttede, at det var vigtigt kom med i journalen), kort tid efter min mand død, at jeg har fået et trauma på grund af den måde han døde på, ikke noget jeg ønsker at komme ind på her, men der skete et svigt fra hospitalet side, og lægen fortalte mig, at jeg ikke skulle regne med nogensinde at komme over dette trauma. • D. 30.04.2018, stoppede jeg med at modtage kontanthjælp, jeg kunne/vil ikke være i dette system mere, jeg kan ikke holde til den behandling jeg har fået, jeg bor nu i en kommune i midt-vest, jeg flytter snart til en kommune østpå, her vil jeg igen på et tidspunkt forsøge, at søge at komme i et ressourceforløb, jeg klare ikke at være på kontanthjælp, den behandling man får i dette system, når man er syg, kan jeg ikke holde til. Min familie hjælper mig økonomisk indtil jeg kan komme i et ressourceforløb. Jeg ved at man kan søge om at komme i ressourceforløb, selv om man ikke får noget fra det offentlige. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at får jeg at vide at jeg har begyndende Alzheimers sygdom, så ser situation måske lidt anderledes ud, men så alligevel måske ikke, fordi at skulle kæmpe i mange år for at få tilkendt førtidspension, det orker jeg heller ikke, det kan jo trække ud i lang tid, og hvad skal jeg så leve af i den mellemliggende periode, jeg kan ikke blive ved at få hjælp fra min familie, og skulle på kontanthjælp igen, det ved jeg ikke hvordan jeg skal kunne klare. Nå punkt 1, søge aktindsigt, hos min nuværende kommune, har jeg fundet dokument på hvordan jeg gør. Punkt 2, søge aktindsigt hos min nuværende læge, nogen her der har et link til hvordan sådan et stykke papirer skal se ud? Punkt 3, selv betale for at få en Psykiatrisk test, da det måske kan hjælpe mig til at få hjælp med mine psykiske problemer. Peter skriver på et tidspunkt dette: Citat:
Undskyld det lange indlæg. |
§ 102 samt "KAN" & "SKAL" bestemmelserne
Kære Troldurt
Livet er ikke for nybegyndere...... .... som, om nogen, du allerede har erfaret. Min første tanke, efter at have læst dine fakta, var, at hvis du spurgte mig til råds ville jeg overveje at søge førtidspension iht § 17, stk. 2, på det foreliggende grundlag....... efter at du har søgt fuld aktindsigt ved alle, for at sikre sig, at der ikke mangler væsentlige oplysninger i din kommunale journal. Men tilbage til dine nuværende spørgsmål: Aktindsigt, her søger du ved alle, du har været i kontakt med eller behandlet af. Læger, speciallæger, hospitaler, fysioterapien og kommunen. http://www.k10.dk/showthread.php?t=36171&page=2 Kommunen http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf Læger hospitaler og fysioterapien (vigtigt også ved fysioterapien). Her beder du bare om aktindsigt i dine journaler. Fysioterapien har pligt til at fører journal, med plan, resultater og som du senere kan få brug for at dokumenterer, fordi at hjælp efter Servicelovens § 102 skal man først have afprøvet de gængse behandlingstilbud. Tænk ikke så meget over det, fordi embedsmænd er eminente til at forvirre borgerne og de færreste kommuner har budgetteret med § 102, så vær forberedt på, at kommunens repræsentanter bliver blanke i øjnene, da de ikke kender til "Den glemte § 102" Kommunen må IKKE afvise dig med hjælp efter § 102 med begrundelsen, at det tillader kommunens serviceniveau ikke. Kommunen SKAL reelt vurderer om du tilhører gruppen af borgere, som § 102 er vedtaget til. Ejheller må de afvise med, at det er en "KAN"-lov og ikke en "SKAL"-lov Servicelovens § 102 https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...estemmelse-pdf "KAN" & "SKAL"-love. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...l-bestemmelser Mit råd: Du igangsætter aktindsigt ved alle, hurtigst muligt. Når du har overblik, gerne med hjælp fra din familie, så afsender du en ansøgning om psykologhjælp, test etc grundet dine fremtidsudsigter med dine nuværende kendte diagnoser. Her medsender du kopi af mine link til Servicelovens 102 samt "KAN" & "SKAL" bestemmelserne til kommunen, sammen med alle dine beskrivelser af alle dine specialscanninger samt journaler fra fysioterapien, som dokumentation på, at dette behandlingstilbud ikke har hjulpet dig videre. Som jo er krævet for vederlagsfri behandling senere angående dine knæ. Forventelig vil dine oplysninger hurtigt havne ved kommunens lægekonsulent, som rent lægefagligt bør vide, at du skal have hjælp. Når man søger om kommunalt hjælp, skal man altid kende til sin afgørelsedato, hvor kommunen normalt skal komme til en afgørelse. Det er politikerne og ikke sagsbehandlerne der bestemer dette. Her tænker jeg på psykolog, som du skal drøfte med din praktiserende læge hvilke planer du har igangsat. Den praktiserende læge er en vigtig medspiller i din sociale sag. Fordi, din praktiserende læge er den henvisende: https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...-til-psykolog/ Hvor du selv skal betale de 40% af regningen, men der er her du skal bruge Servicelovens § 102 til betaling af de sidste 40%. Men drøft det med din praktiserende læge, hvilket er vigtigt. Du har ingen grund til undskyldninger her på k10, imorgen er det dig der råder mig. Lad os hører nærmere, hvad der sker i sagen. Husk, at alt imellem dig og kommunen foregår skriftligt. Hilsen Peter (y) Bilag https://www.alzheimer.dk/her-faar-du...r-en-bisidder/ Har du brug for en bisidder? Det kan være en god idé for mennesker med en demenssygdom eller deres pårørende, at få hjælp af en bisidder til møder med offentlige myndigheder, ved besøg hos lægen og andet. https://www.alzheimer.dk/her-faar-du...den-om-demens/ |
Hej Peter
Tak for hurtigt svar, det er en stor hjælp for mig, at få vendt tingene med andre. Citat:
Jeg vil søge aktindsigt alle de steder jeg kan, det er vigtigt at få alle informationer med. I forhold til at få psykolog hjælp, vil jeg helt klart se på det du skriver herunder: Citat:
Jeg ved der også er noget med, at hvis man henvender sig til sin læge inden 12 måneder efter hændelsen, kan man få bevilliget psykologhjælp, men skal stadigvæk betale de 40 %. Men jeg er medlem af Sygesikring Danmark, og kan jo få en del af det dækket herigennem. Jeg søger ikke om at komme i et ressourceforløb, de næste 3 – 4 måneder, jeg har i den grad brug for en pause. Men jeg vil forberede det jeg kan indtil da. Og rydde op i mit liv, på så mange forskellige plan, det er en proces der tager tid, men den er vigtig. Jeg får helt sikkert også brug for en bisidder af en slags, det må jeg betale mig fra, men hjælp skal jeg have, det er alt for uoverskueligt for mig. Hvis jeg er så heldig at min skade i hjernen viser sig ikke at være Alzheimers, kan du så henvise til en god bisidder, i området ved Randers eller Hobro. Hilsen Troldurt |
Hej
Jeg har nu været hos Neurolog og Neopsykolog, og de er kommet frem til det samme, at skaderne i min hjerne, som den ene scanning i Århus viste (sidste scanning i Århus, var udelukket for at undersøge for Alzheimers), skyldes langvarende ubehandlet depression. Jeg er rigtig glad for at jeg ikke har en begyndende demens sygdom, det var jeg meget bange for med de problemer, jeg har med at fungere. Jeg har herunder skrevet (kopieret), uddrag af det som Neopsykologen kom frem til. Jeg skal snart henvende mig til min nye læge, og håbe på at de vil gøre som Neopsykologen beder dem om, henvisning til psykiatrisk udredning og behandling. Og så skal jeg jo også i kontakt med kommunen, det er ikke noget jeg ser frem til, jeg kan ikke klare at komme på kontanthjælp igen, derfor vil jeg søge om at komme i et ressourceforløb, tror i det er den rigtige beslutning, eller skal jeg henvende mig til kommunen, for at komme i samtale med dem, og høre hvad de kan hjælpe mig med? Evt, få en bisidder med, en privat socialrådgiver? Jeg ved ikke hvad der er det rigtig at gøre. ”Man mistænker begyndende neurodegenerativ lidelse, hvilket hun udredes for i neurologisk regi. Efter længere udredningsforløb kan dette afkræftes i august 2018, hvor man rejser mistanke om mulig psykisk årsag til patientens problematik. Aktuelle samtale og screening for depressive symptomer bekræfter dette. Det er velkendt, at langvarige depressive tilstande kan resultere i store kognitive udfordringer. Man må således se hendes aktuelle funktionsniveau som relateret til psykisk belastningsgrad. Ydermere har patienten i maj måned været vidne til dramatisk tab af ægtefælle, hvor der ses såvel sorgreaktion som tegn på egentlig traume. Der udføres ikke kognitiv testning af patienten. Der er aktuelt ikke mistanke om neurologisk lidelse, men snarere langvarig psykisk belastning. Denne har ikke være sufficient behandlet over de sidste år, og situationen er yderligere forværret efter traumatisk tab af ægtefælle for 3-4 mdr. siden. En kognitiv testning på nuværende tidspunkt ville således ikke kunne bidrage væsentligt til at belyse patientens grundlæggende problematik, idet man alene ud fra beskrivelserne kan fastslå at der aktuelt er nedsat kognitiv formåen. Dette er en helt kendt følge efter langvarig psykisk belastning, og man får mistanke om, at hun allerede tilbage i 2010 udviklede grundlæggende depressiv tilstand, som over årene ikke har været sufficient behandlet. Plan: Det er relevant, at hun via ny praktiserende læge henvises til psykiatrisk udredning og behandling. Patienten er på nuværende tidspunkt meget langt fra at kunne indgå i erhvervsrettet indsats, men i forhold til at opretholde og forbedre nuværende funktionsniveau er det helt centralt, at hun støttes i dagligdagen, og at hun hjælpes i gang med aktiviteter udenfor hjemmet med trivselssigte.” Tror at Neopsykologens vurdering vil kunne hjælp mig, i forhold til kommunen? Tak for hjælpen. Hilsen Troldurt |
Hej
Til vedkommende der har sendt en privat meddeles, tak for tilbud om hjælp. (jeg kunne ikke finde ud af besvar den private meddeles) Nej, jeg bor ikke i Århus, men blev sendt dertil, fordi at de ikke kunne lave de skanninger jeg skulle have lavet på det sygehus jeg var tilknyttet. Jeg er klar over at jeg er nød til at betale for at få hjælp fra en privat socialrådgiver, og det er ok. Hvis du eller andre kender til nogle i kan anbefale i Randers eller Hobro, eller deromkring, vil det være en stor hjælp, i kan godt sende privat meddeles, hvis man ikke må skrive navne osv her, jeg kan godt læse dem, men ikke finde ud af at svare dem. Hilsen Troldurt |
Citat:
Jeg kender desværre ikke til private socialrådgivere hverken i Randers, Hobro eller andre steder. Der hvor jeg arbejder ( Gallo kriserådgivning) tager vi ( 2 uddannet socialrådgivere) ikke penge for at hjælpe. Det er et helt gratis tilbud. |
Hej
Tak for tilbud om hjælp. Jeg må se hvad jeg kan finde ud af. Hilsen Troldurt |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:04. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension